Igennem Krigens Tåge med Mikkel Vedby: Var Kursk en fejl?
14.10.2024
IGENNEM KRIGENS TÅGE er et nyt artikelformat fra Mikkel Vedby Rasmussen, der løbende opdateres med aktuelle analyser og perspektiver på krigens gang i Ukraine. I dag bringer vi seriens tredje opdatering. Du kan læse tidligere indlæg fra Igennem Krigens Tåge nederst.
14. oktober. Af Mikkel Vedby Rasmussen.
At kommentere på Ukrainekrigen handler (også) om at håndtere sin utålmodighed.
Det gælder ikke mindst, når man skal vurdere, hvad effekten af Kursk-offensiven har været. Her to måneder efter, at ukrainske styrker foretog den første invasion af Rusland siden Anden Verdenskrig er det store spørgsmål, om det er andet end et nyt Besserwisser-spørgsmål i kategorien ’invasioner af Rusland’.
Fra fronten er der ikke meget nyt. Russiske styrker har indledt modangreb i Kursk, og generobret (i Kreml, vil man sikkert sige befriet) en række landsbyer. Præsident Zelenskyj siger, at ukrainerne holder deres positioner. Begge dele kan være – og er formentlig – rigtigt. De ukrainske stillinger har formentlig dybde nok til, at de kan give noget territorium til de russiske angribere, uden at det reelt forandrer den ukrainske stilling. Derfor tyder det ikke på, at russerne har foretaget et gennembrud, hvor de reelt har flyttet frontlinjen. Dog har russerne ifølge the Institute for the Study of War trængt ukrainerne tilbage langs hele Kursk-frontlinjen. Samtidigt har ukrainske styrker fortsat deres operationer og udvidet det område, som de kontrollere, men heller ikke de ukrainske operationer har reelt flyttet frontlinjen. I selve Ukraine er frontlinjen til gengæld blevet flyttet. Russiske styrker har – under store tab – fortsat deres fremrykning i Donbas. Spørgsmålet er derfor nu – som i august – om ukrainerne har spildt deres kræfter på invasionen i Kursk-regionen. Havde styrkerne i virkeligheden været bedre brugt på at holde russerne tilbage?
Den pensionerede australske general Mick Ryan konkluderer i sin Substack, at de politiske gevinster ved at demonstrere, at krigen ikke var låst fast i Donbas, og at Ukraine har muligheden for at gå ind på russisk territorium, var begrænsede. Med andre ord: De blev ikke indkasseret i form af støtte til Zelenskyjs ’sejrsplan’. Så meget for en strategisk gevinst. Samtidig har Ukraine lidt operationelle og taktiske nederlag i Donetsk, som måske kunne have afværget, hvis de ukrainske styrker havde været sat ind dér.
Ryan er en reflekteret iagttager af krigen i Ukraine. Men som alle andre skolet i vestlig militær doktrin, så er han utryg ved ukrainernes manglende evne til at koncentrere deres styrker til et afgørende slag. Jeg har den samme skoling og deler Ryans betænkeligheder. Men man må bare konstatere, at krigen ikke er blevet kæmpet på den måde. Det skyldes bl.a., at hverken russerne eller ukrainerne har mobiliseret nok soldater til både at holde en front på hundrede af kilometer og samle styrker til et afgørende gennembrud. I stedet for at fokuserer styrker, så har både ukrainere og russere spredt sig og udnyttet svagheder hos den anden part. Men netop fordi styrkerne er spredte, så mister en offensiv på et tidspunkt sit momentum. Spørgsmål er derfor ikke, om ukrainerne kommer videre i Kursk, men om russerne kommer videre i Donetsk og resten af det sydøstlige Ukraine. Ukrainerne har gjort deres bedste for, at russerne ikke skal komme videre ved at angribe russiske ammunitionslagre, så russerne mangler de artillerigranater, som deres stormangreb afhænger. I den forbindelse er det værd at bemærke, at selvom ukrainerne ikke officielt har fået lov til at bruge amerikanske våben på russiske mål på russisk jord, så er der bemærkelsesværdig mange ukrainske angreb på russisk jord.
Hvis det russiske angreb mister pusten, så vil de offensive operationer formentlig stoppe (eller i hvert fald gå voldsomt gå ned i tempo). Både Ukraine og Rusland vil bruge vinteren på at bygge deres styrker op. Russerne vil angribe den ukrainske energi-infrastruktur, mens Ukraine vil prøve at bombe infrastrukturen bag de russisk missil- og luftangreb. Først når foråret kommer, så vil Ukraine have muligheden for at fortsætte operationer i Kursk. Og Rusland skal afgøre, om de vil smide ukrainerne ud af Rusland eller angribe igen i det sydøstlige Ukraine. Gør de begge dele på en gang, vil det være nemmere at håndtere for Ukraine; vælger de den ene eller anden front, kan Ukraine angribe på den anden.
Sådan som brikkerne står, har Ukraine med andre ord flere muligheder, mens russerne bliver tvunget til at prioritere deres styrker. Alt i alt ikke noget dårligt udgangspunkt for Ukraine – og helt sikkert et bedre udgangspunkt, end hvis den ukrainske generalstab havde kastet reserverne ind mod den russiske ’kødhakker’ i Donetsk. Først på det tidspunkt tror jeg for alvor, at man kan vurdere effekten af den ukrainske invasion af Kursk. At der skal gå så lang tid, siger måske noget om, at det ikke er en ubetinget succes. Men det siger først og fremmest noget om behovet for strategisk tålmodighed – både hos Ukraines allierede og hos os lænestolsgeneraler. ■
Sådan som brikkerne står, har Ukraine med andre ord flere muligheder, mens russerne bliver tvunget til at prioritere deres styrker. Alt i alt ikke noget dårligt udgangspunkt for Ukraine – og helt sikkert et bedre udgangspunkt, end hvis den ukrainske generalstab havde kastet reserverne ind mod den russiske ’kødhakker’ i Donetsk
_______
IGENNEM KRIGENS TÅGE er et nyt artikelformat fra Mikkel Vedby Rasmussen, der løbende opdateres med aktuelle analyser og perspektiver på krigens gang i Ukraine. Du kan læse hovedartiklen (13. september) og de tidligere bidrag nedenfor:
2: Er den russiske offensiv kulmineret? (15. oktober, 2024)
1: Med sin invasion af Kursk har Ukraine skabt andre veje til freden (13. september, 2024)
Mikkel Vedby Rasmussen (f. 1973) er professor i statskundskab på Københavns Universitet. Han er forfatter til bl.a. Krisesamfundet (2021) og Tilbage til krigen. Danmark i den nye verdensorden (2022). Vedby er tidligere dekan på Københavns Universitet og tidligere leder af center for militære studier. Han har arbejdet som udviklingschef i Forsvarsministeriet. Sammen med Lars Bangert Struwe udgiver Mikkel Vedby desuden Ræsons ugentlige podcast Geopol samt Krisecast.
ILLUSTRATION: Sudzja, 16. august 2024: En ukrainsk soldat går igennem en gade beskadiget fra kamphandlinger efter indtoget i Kursk [FOTO: Yan Dobronosov/AFP/Ritzau Scanpix]