Helle Porsdam i RÆSON SØNDAG: Fra nu af vil USA’s præsident være højt hævet over loven

07.07.2024

På kort sigt vil Trump v. United States være med til at bremse forsøg på at stille Trump til ansvar for sine handlinger ved kupforsøget i januar 2021. Store dele af den amerikanske befolkning får derfor aldrig at vide, hvad der rent faktisk skete den dag i januar 2021 – og hvor involveret den daværende præsident var i disse begivenheder. På længere sigt vil fremtidens amerikanske præsidenter reelt være hævet over loven.



Af Helle Porsdam

Da den amerikanske højesteretsdommer Sonia Sotomayor sammen med to af sine kolleger forleden dissentierede i sagen Trump v. United States, sluttede hun af med at sige: ”With fear for our democracy, I dissent”. Dette ordvalg er helt usædvanligt stærkt og direkte. Normalt vil en dissentierende dommer konkludere med at sige: ”Respectfully, I disagree”. Sotomayors afsluttende salve er dog helt i tråd med resten af hendes dissens, som er særdeles hårdtslående og følelsesladet – og helt uden respekt for flertallets af dommernes beslutning.

Trump v. United States

Det spørgsmål, Højesteret skulle tage stilling til, var, hvorvidt en tidligere præsident nyder immunitet mod at blive strafferetligt forfulgt for ting, han gjorde i sin embedsperiode – og i givet fald i hvilket omfang.

Det hele begyndte i august 2023, hvor Donald Trump – på basis af Special Council (særlig anklager) Jack Smiths undersøgelse af angrebet d. 6. januar 2021 på den amerikanske kongres i Washington D.C. Her er den forhenværende præsident tiltalt for at have medvirket i en sammensværgelse for at bedrage USA og lægge hindringer i vejen for officielle politiske og juridiske procedurer. Trump skabte, hævdede Smith i sin undersøgelse, udbredt mistillid hos befolkningen til det politiske system ved at udsprede løgne om valgsvindel under præsidentvalget i november 2020, ligesom han medvirkede til at underminere den føderale regerings troværdighed i forbindelse med indsamlingen og optællingen af de indkomne stemmesedler ved valget.

Heroverfor hævdede Trump, at han ikke kunne retsforfølges for sine officielle handlinger som præsident. En tidligere præsident kan i det hele ikke kan retsforfølges, lyder det fra Trump, medmindre han først er blevet stillet for en rigsret af Repræsentanternes Hus og derefter er blevet fundet skyldig af Senatet. I første omgang landede sagen hos U.S. District Judge (distriktsdommer) Tanya Chutkan, som i begyndelsen af december 2023 afviste Trumps krav om immunitet. Da Trump som ventet appellerede hendes afgørelse til den amerikanske appeldomstol for District of Columbia Circuit, henvendte Jack Smith sig til Højesteret og bad dommerne om at fremskynde processen ved selv at afgøre spørgsmålet om immunitet i stedet for at afvente, hvilken afgørelse D.C. Circuit Court ville komme til.

Dette afviste Højesteret dog at gøre, og der gik nu yderligere seks uger, før appeldomstolen kom med sin afgørelse: en afvisning af Trumps krav af immunitet og altså en stadfæstelse af distriktsdommer Chutkans afgørelse. Trump bad om udsættelse, og derefter besluttede Højesteret sig for at tage hans sag op. Sagen kom for sidst i april 2024, hvilket var noget hurtigere, end Højesteret normalt gør tingene.  Til gengæld var det bemærkelsesværdigt langsommere, end den tidsplan, der var sat for en af de andre sager omhandlende Trump, nemlig udfordringen mod Colorados udelukkelse af den tidligere præsident fra stemmeurnerne i denne stat på grund af hans rolle i angrebet på Kongressen d. 6. januar 2021. Denne sag kom nemlig for blot en måned efter, at Højesteret havde meddelt, den ville gennemgå sagen, og dommerne kom med deres afgørelse knap en måned senere – en afgørelse, der entydigt var til fordel for Trump.

Der var på denne baggrund mange, der som Jack Smith håbede, Højesteret ville reagere lige så hurtigt i sagen om Trumps immunitet, men det kom ikke til at ske. Tværtimod ventede Højesteret som sagt til den allersidste dag før sommerferien med at komme med sin afgørelse.

Dommen, som nu er lagt frem, imødekommer langt hen ad vejen Trumps argument om immunitet. Derfor sendes dommen tilbage til distriktsdommer Chutkan, som nu skal forsøge at hitte ud af, hvilke af Trumps tiltag i forbindelse med angrebet på Kongressen i januar 2021 var officielle handlinger, og hvilke der var private. Dette vil efter al sandsynlighed yderligere forsinke en mulig retssag, hvis der overhovedet kommer en før valget i november 2024.
 

Distriktdommer Chutkan skal nu forsøge at hitte ud af, hvilke af Trumps tiltag i forbindelse med angrebet på Kongressen i januar 2021 var officielle handlinger, og hvilke der var private. Dette vil efter al sandsynlighed yderligere forsinke en mulig retssag, hvis der overhovedet kommer en før valget i november 2024
_______

 

Hvad står der i dommen?

Flertallet på 6 ud af de 9 højesteretsdommere valgte i deres dom at se spørgsmålet om en tidligere præsidents immunitet ud fra en teoretisk og overordnet synsvinkel. Selvom de fleste mennesker her og nu er mest interesserede i denne sag på grund af dens potentielle indvirkning på anklagerne mod Trump, så må Højesterets perspektiv, skriver højesteretspræsident John Roberts på vegne af flertallet, være mere fremsynet, hvorfor fokus ikke udelukkende eller primært kan være på den konkrete sag.

Tidligere præsidenter – ikke kun Trump, men fremadrettet også Biden og andre præsidenter – bør, skriver Roberts videre, aldrig kunne retsforfølges for handlinger, de udfører som led i de kernebeføjelser, forfatningen har givet. Såsom fx beføjelsen til at udstede benådninger, til at veto lovforslag fra Kongressen og til at udnævne visse former for embedsfolk. Herudover vil der være en formodning for, at de også mere bredt har immunitet i forhold til deres officielle handlinger. Kun på denne måde kan man sikre, at en siddende præsident tager de beslutninger, han anser for at være de rigtige.

”En præsident kan ønske at tilgodese almenvellet ved at tage en bestemt beslutning, men kan i stedet vælge en anden beslutning, fordi han er bange for, at strafferetlige sanktioner kan ramme ham, når han forlader embedet,” hævder Roberts. Dette må dog vejes op imod den interesse, befolkningen har i en ”fair og effektiv” håndhævelse af strafferetten. På den baggrund konkluderer Roberts, at en præsident bør have immunitet mod strafferetlig forfølgelse for sine officielle handlinger – medmindre en anklager som minimum kan anskueliggøre, at en strafferetlig forfølgelse ikke vil udgøre en fare for, at den udøvende magt ikke vil kunne fungere.

Og hvad så med en siddende præsidents uofficielle handlinger?

Her stiller sagen sig noget anderledes. Hvis der er tale om private handlinger, kan en tidligere præsident nemlig godt retsforfølges, når han går af. Problemet er blot, som Roberts beredvilligt medgiver, at det kan være svært at sige, hvad der er officielle handlinger, og hvad der ikke er det. Lige præcis denne afgørelse er nu op til distriktsdommer Chutkan. Skulle hun komme frem til, at visse af Trumps handlinger var af privat og ikke officiel karakter, så kan der godt alligevel komme en retssag ud af det. Men selv hvis dette skulle ske, mener de fleste iagttagere som sagt, at en eventuel retssag ikke vil kunne nås inden præsidentvalget i november. Det er altså uomtvisteligt en sejr for Trump. Hvis han vinder til november, kan han som præsident simpelthen få retssagerne mod ham afvist.

Roberts understreger i dommen, at den amerikanske præsident fremover ikke vil være ”en konge, som er højt hævet over loven”. Men det er lige præcis det, flertallets afgørelse vil medføre, skriver dommer Sotomayor i sin dissens. Mandagens afgørelse vil ændre præsidentembedet, for fremover vil ”en præsidents brug af enhver form for officiel magt til et hvilket som helst formål – selv de mest korrupte – være immun fra retsforfølgelse. Det er lige så slemt, som det lyder, og det er helt uberettiget”.

Der er intet i hverken forfatningens tekst eller i USA’s historie, som understøtter denne form for immunitet, fastholder hun. Næsten ligegyldigt hvilken måde, præsidenten fremover vil bruge sin magt på, vil han ikke kunne forfølges strafferetligt: ”Beordre flådens Seal Team 6 til at myrde en politiske rival? Immun. Organisere et militærkup for at holde på magten? Immun. Tage imod bestikkelse for at benåde nogen? Immun. Immun, immun, immun”. Dommen i Trump v. United States udvider præsidentembedets beføjelser betydeligt, konkluderer Sotomayor; fra nu af vil USA’s præsident være højt hævet over loven – nøjagtig det, forfatningsfædrene i sin tid forsøgte at forhindre.

 

Dommen i Trump v. United States udvider præsidentembedets beføjelser betydeligt, konkluderer Sotomayor; fra nu af vil USA’s præsident være højt hævet over loven – nøjagtig det, forfatningsfædrene i sin tid forsøgte at forhindre
_______

 

Den politiske og juridiske kontekst 

Trump v. United States er den sidste i en række af domme afsagt de sidste par år, som vil få afgørende betydning for den amerikanske regering og det amerikanske samfund fremover.

Mest kendt herhjemme er nok Dobbs v. Jackson Women’s Health Organization fra 2022, som omstødte Roe v. Wade fra 1973, der gav kvinder ret til at få en abort. I Dobbs skrev flertallet, at abort er et politisk spørgsmål og derfor bør diskuteres af vælgerne selv og deres politiske repræsentanter – helst på delstats niveau, ikke på føderalt niveau. Dette forår var der flere sager, som skar kraftigt ned på føderale agenturers magt til at fortolke de love, de administrerer, og som fastslog, at domstolene skal stole på deres egen fortolkning af tvetydige love i stedet for at høre på disse agenturer og deres ekspertviden.

Mest vigtig er nok Loper Bright v. Raimondo, som omstødte den 40 år gamle, såkaldte Chevron-doktrin, ifølge hvilken en domstol var forpligtet til at stadfæste administrative agenturers fortolkninger af vedtægter, så længe disse var rimelige. Dommen vil sandsynligvis få vidtrækkende virkninger over hele landet i forhold til alt fra landets fødevare- og medicinforsyning til arbejdstageres rettigheder og arbejdsforhold, anti-trust bestemmelser og meget mere, siger kritikere. Men mest af alt risikerer denne dom at få en negativ indflydelse på reguleringer, der har med miljøet at gøre – og dermed på USA’s mulighed for aktivt at være med til at gøre noget ved den globale klimakrise. Det er dårligt nyt ikke blot for amerikanerne, men for hele verden.

Fælles for flere af disse domme er ønsket om fra flertallets side at rulle den administrative stat tilbage, at stække den føderale regering og at give magten ud til delstaterne. Dette har i årevis været en del af det konservative Amerikas agenda, og konservative kræfter har været helt klare på, at en vigtig del af denne kamp ville komme til at foregå ved domstolene. Formålet med ’The Federalist Society’, der blev grundlagt i 1982, var fx at give et modsvar til det, konservative jurastuderende og jurister opfattede som det herskende, venstreorienterede syn på dommerstanden. Efter medlemmer af ’the Federalist Societys’ mening bør dommere ikke opfinde, men blot finde retten; de bør holde sig fra politik og overlade det til de politiske instanser at skabe et amerikansk samfund, der er mere retfærdigt og lige. Ironien er så bare, at det, som oprindeligt blev set som et forsøg på juridisk tilbageholdenhed (’judicial restraint’), har fostret nogle dommere, som er aktivistiske i udøvelsen af deres job. Flere af de seneste højesteretsdomme, jeg omtalte ovenfor, giver fx mere magt til domstolene selv på bekostning af Kongressens magt.

 

Trump kan i dag argumentere for, at han med sin udnævnelse af tre konservative højesteretsdommere indfriede sit kampagneløfte
_______

 

’The Federalist Society’ har udviklet sig til at blive et indflydelsesrigt forum, som støtter konservativt orienterede jurastuderende og jurister, og giver dem mulighed for at interagere med indflydelsesrige medlemmer af den juridiske profession, retsvæsenet, juridiske forskere og andre vigtige arkitekter af amerikansk politik. Den mest synlige indflydelse, dette ’Society’ har haft på det amerikanske samfund, er netop sket som følge af udnævnelser til Højesteret. I dag er eller har seks ud af de ni siddende højesteretsdommere været medlemmer. Da Donald Trump stillede op til præsidentvalget i 2016, tog han det usædvanlige skridt at offentliggøre en liste over dommere, som han ville overveje at nominere til Højesteret, hvis han vandt. I det amerikanske system er det præsidenten, som udnævner højesteretsdommere, men disse skal derefter godkendes af Senatet. Trumps liste var lavet med input fra ’the Federalist Society’. Hermed signalerede han til konservative vælgere, ikke mindst det religiøse højre, at han havde til hensigt at gennemføre netop deres dagsorden.

Dette særlige kampagneløfte viste sig at være meget vigtigt. Faktisk nævnte 65 pct. af de registrerede vælgere, at udnævnelser til landet højeste domstol var en meget vigtig faktor i deres beslutning om, hvem de skulle stemme på. I 2020 var disse udnævnelser det tredje vigtigste emne for vælgerne. Ifølge Pew Research Center er de eneste af de tolv inkluderede emner, som sammenlignelige andele af både Biden og Trump tilhængere, betragter som meget vigtige, udenrigspolitik og højesteretsudnævnelser (ibid.). Trump kan i dag argumentere for, at han med sin udnævnelse af tre konservative højesteretsdommere indfriede sit kampagneløfte. For Trump vælgere er ikke mindst emner som abort og bøn i skolerne vigtige. Roe v. Wade er nu omstødt, og der er al mulig grund til at tro, at de konservativt udnævnte højesteretsdommere vil sørge for, at religiøse emner igen kommer til at spille en vigtig rolle i det amerikanske samfund.

I efteråret 2020 var det ’the Federalist Society’, som var vært for årets ’National Lawyers Convention’. Hovedtaleren var højesteretsdommer Samuel Alito, som på grund af Covid-krisen holdt sin tale online. Der er, gjorde Alito gældende, to af de ti første tillæg (amendments) til den amerikanske forfatning, som der ikke tales nok om. Disse første ti tillæg kaldes tilsammen ’the Bill of Rights’, og de har haft stor betydning såvel juridisk som politisk op gennem amerikansk historie. De to tillæg, Alito pegede på, var de to første tillæg, som omhandler henholdsvis religionsfriheden og retten til at bære våben. Ofte drejer diskussioner, som involverer det første tillæg, sig om en anden del af dette tillæg, nemlig ytringsfriheden, men det var ikke denne del af ’the First Amendment’, Alito fremhævede. Der har da også siden været sager for Højesteret, som drejede sig om netop religionsfriheden og ’gun rights’, og hvor det konservative flertal gjorde synspunkter gældende, der minder om Alitos.

 

Som højesteretspræsident John Roberts udmærket er klar over, kan det blive et problem for den amerikanske højesteret, hvis den bevæger sig for langt væk i sine domme fra befolkningen som helhed
_______

 

Og hvad så nu?

Det, som navnlig gør den amerikanske højesteret til en vigtig (politisk) magtfaktor, er domstols- eller prøvelsesretten – altså den magt, Højesteret har til at sige, at love, der strider mod forfatningen, er ugyldige. Denne magt er ikke nævnt i selve forfatningen, men stammer fra en berømt gammel sag fra 1803, Marbury v. Madison, hvor Højesteret for første gang hævdede at have denne ret. Det var dog først efter Anden Verdenskrig, at Højesteret begyndte regelmæssigt at gøre brug af prøvelsesretten på det føderale plan.

Men som John Roberts udmærket er klar over, kan det blive et problem for den amerikanske højesteret, hvis den bevæger sig for langt væk i sine domme fra, hvor befolkningen som helhed står. Hvis der kommer for mange domme, som konkluderer noget, der er milevidt fra det, befolkningen mener, er det rigtige, så kan det gå ud over tilslutningen til Højesteret og domstolene i det hele taget. Og faktisk viser de seneste meningsmålinger, at der for øjeblikket kun er ca. 40 pct. af befolkningen, som synes, Højesteret gør det godt. Det er et tal, som er faldet fra 62 pct. i 2000, hvilket er det første år, Gallup begyndte at måle, hvad befolkningen mener om Højesteret.

Her er det også interessant, at mens 62 pct. af de Republikanske vælgere er glade for Højesteret, er tallet for de demokratiske vælgere nede på 17 pct. For ’independents’, altså de vælgere som ikke tilhører nogle af de to store partier, er tallet 41 pct., og det er vigtigt, fordi netop disse vælgere godt kan få en rolle at spille ved præsidentvalget til november.

Blandt grundene til, at en så forholdsvis stor del af befolkningen ikke længere har tillid til Højesteret, nævner eksperter især to.

For det første er der den højredrejning, som de nu seks ud af ni Republikansk udnævnte dommere i Højesteret har medvirket til. Denne drejning er et tegn på, at nu også den instans, som burde være neutral og objektiv i forhold til de politiske dele af regeringen og politik i det hele taget, er blevet politiseret. Hvad vil det betyde for retsstaten (’the rule of law’) og idéen om, at ingen er hævet over retten, som er grundstammen i et demokratisk samfund, spørger flere.

For det andet er der spørgsmålet om det etisk forsvarlige i den adfærd, et par af dommerne på det sidste har lagt for dagen. Når folk i medierne kan læse om, at dommer Clarence Thomas og hans kone, om hvem det vides, at hun billigede Trumps forsøg på at kuppe sig til magten i januar 2021, har modtaget rigtig mange penge til dyre rejser og andet godt fra rige finansfolk, kan de godt få den tanke, at etikken halter noget. Og det bliver ikke bedre, når de ligeledes kan læse om, hvordan dommer Samuel Alito i sit hjem i flere dage hejste det amerikanske flag omvendt. Det samme blev nemlig gjort af flere af de demonstranter, der stormede Kongressen i januar 2021, og er en måde at vise sin protest mod ’systemet’ på. Alito forsøgte ganske vist at tørre miseren af på sin kone – det var hendes skyld, mente han – men godt ser det ikke ud.

John Roberts har siden gjort, hvad han kunne for at rette op på den kritik af Højesteret, som Thomas’ og Alitos (og deres koners) optræden har afstedkommet. For eksempel offentliggjorde han i november 2023 en ’Code of Conduct for Justices’. Et sådant sæt af etiske regler for netop højesteretsdommere har der faktisk hidtil ikke været, så dette var noget af en opsigtsvækkende nyskabelse. Der er tale om fem regler eller normer: 1) en dommer skal opretholde retssystemets integritet og uafhængighed; 2) en dommer skal undgå upassende opførsel (’avoid impropriety’) i alle sine aktiviteter; 3) en dommer skal udføre alle sine professionelle opgaver på en fair og upartisk måde; 4) en dommer må gerne engagere sig i ikke-retslige aktiviteter (’extrajudicial activities’), så længe disse er forenelige med de pligter han/hun har som dommer; og 5) en dommer skal afholde sig fra politisk aktivitet. Roberts’ Code er, mener mange amerikanere, noget tandløs. Desuden er der ikke knyttet nogen mulighed for sanktioner til den, så spørgsmålet er, hvor effektivt den vil kunne bremse uetisk adfærd blandt højesteretsdommerne. Desuden var det skandaløst, fremfører flere eksperter, at hverken Thomas eller Alito erklærede sig inhabile i retssagerne mod Trump, når nu de og deres koner havde været mere eller mindre involveret selv.

Som modtræk håber mange, at Demokraterne vil gøre Højesteret til et hovedspørgsmål op mod præsidentvalget til november. Højesteret og spørgsmålet om at få genindført abort er, ved Demokraterne fra talrige surveys, vinderspørgsmål blandt vælgerne. Og de hænger sammen.

På kort sigt vil Trump v. United States være med til at bremse forsøg på at stille Trump til ansvar for sine handlinger i forbindelse med kupforsøget i januar 2021. Dette betyder også, at store dele af den amerikanske befolkning aldrig får at vide, hvad der rent faktisk skete den dag i januar 2021 – og hvor involveret den daværende præsident var i disse begivenheder. På længere sigt vil dommen bidrage til, at præsidentembedet bliver stærkere. Dommer Sotomayor har nemlig ret i, at fremtidens amerikanske præsidenter reelt vil være hævet over loven. ■

 

Som modtræk håber mange, at Demokraterne vil gøre Højesteret til et hovedspørgsmål op mod præsidentvalget til november
_______

 

Helle Porsdam er professor i historie og kulturelle rettigheder ved SAXO-Instituttet og Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, hvor hun også har en UNESCO Chair in Cultural Rights.

ILLUSTRATION: Washington D.C., 22. juni 2024: Donald Trump før sin tale ved Faith & Freedoms 2024 Road to Majority Conference afholdt i den amerikanske hovedstad [FOTO: Nathan Posner/Shutterstock/Ritzau Scanpix]