Hans Henrik Fafner: Bidens nye fredsplan er en dramatisk skæbnestund for Netanyahu

03.06.2024

Meget i Bidens fredsplan vil kunne styrke Netanyahus ego, men konkret rummer det også den mulighed, at Den Internationale Domstols ønske om at få udstedt en arrestordre mod den israelske leder løber ud i sandet.

Analyse a Hans Henrik Fafner

TEL AVIV – Der er intet nyt i, at Itamar Ben Gvir og Bezalel Smotrich truer med at forlade den israelske regering. De to repræsenterer hver sit lille parti på Israels yderste højrefløj, og som koalitionspartnere har de gentagne gange banket premierminister Netanyahu på plads ved hjælp af tilsvarende trusler.

Nu er de der igen, og i denne omgang er der nok mere på spil end i tidligere tilfælde. Den aktuelle anledning er den tale, som præsident Biden holdt fredag eftermiddag. Dér fremlagde han den seneste version af sin plan for en våbenhvile, der i tre faser vil bringe krigen mellem Israel og Hamas til en afslutning. Planen indeholder mange af de elementer, som vi kender fra tidligere planer, men den indeholder også nogle sidegevinster, der ikke mindst overfor Netanyahu får den til at fremstå som et sidste udkald – et ultimatum, som det vil være vanskeligt at ignorere.

Gulerod til Bibi

Kort efter præsidentens udspil blev det bebudet, at man i Washington nu er klar til at invitere Netanyahu, så han kan tale for medlemmerne af Kongressen under ét. Bag invitationen står fire nøglepersoner: formanden for Repræsentanternes Hus Mike Johnson, Senatets majoritetsformand Chuck Schumer, formanden for Republikanerne i Senatet Mitch McConnell samt formanden for Demokraterne i Repræsentanternes Hus Hakeem Jeffries. Under de givne omstændigheder kan det betragtes som en helt særlig gunstbevisning. Det er ikke ofte, at udenlandske ledere får denne invitation, og Netanyahu har allerede tre gange tidligere kunnet tale til dette betydningsfulde forum. Det placerer ham i en lille, eksklusiv klub, der også omfatter Winston Churchill. Ingen udenlandsk leder har nogensinde fået tilkendt denne ære hele fire gange, så Netanyahu må klart føle sig stærkt fristet.

Biden rækker altså Netanyahu en stor og saftig gulerod, for det er naturligvis klart, at den kommer med et prismærke. Der er endnu ikke sat nogen dato på invitationen til Washington, og det ligger tydeligt i luften, at han forventes at tage en række nødvendige skridt, før billetten til Kongressens talerstol udstedes.

Set fra Israel synes Bidens plan klar. Det kan vi bl.a. se ved, at præsidenten valgte at holde sin tale fredag umiddelbart før begyndelsen på sabbatten i Israel. På helligdagen er der ingen politiske aktiviteter i Israel, så dette gav Netanyahu et helt døgn til at tænke sagen igennem, så han var klar ved sabbattens ophør lørdag aften. Og de politiske fordele virker åbenbare. Hvis Netanyahu godkender Bidens forslag om en varig våbenhvile, vil han til en vis grad kunne udbedre nogle af skaderne på hans politiske efterdømme. Han vil stadig være manden, der gennem talrige politiske forsømmelser åbnede mulighed for at Hamas’ terrorangreb den 7. oktober overhovedet kunne finde sted, men han vil også være den, som – med Bidens ord – vil sætte kursen mod langsigtet sikkerhed og regional integration for Israel. I dette sidste ligger den mulighed, at Saudi-Arabien skrider til en slags normaliseringsaftale med Israel. Dette forudsætter dog at Israel, udover afslutningen på Gazakrigen, klart erklærer sig rede til at gå i forhandling om en afslutning på hele konflikten i form af en to-statsløsning med palæstinenserne.

Meget af dette vil kunne styrke Netanyahus ego, men konkret rummer det også den mulighed, at Den Internationale Domstols ønske om at få udstedt en arrestordre mod den israelske leder løber ud i sandet.

 

Hvis Netanyahu godkender Bidens forslag om en varig våbenhvile, vil han til en vis grad kunne udbedre nogle af skaderne på hans politiske efterdømme
_______

 

Den hjemlige opposition

Alt dette ser ud til at kunne rumme nogle perspektiver for Netanyahu, men efter sabbattens tænkepause var der ikke umiddelbare tegn på, at han udviser nogen stor entusiasme.

Bidens udspil blev nemlig fulgt op af weekendens demonstrationer, hvor den israelske opposition optrappede protesterne mod Netanyahu. Landets befolkning har længe ytret stor utilfredshed med regeringens krigsførelse, og navnlig med Netanyahus manglende strategi for Gaza i tiden efter krigen. I den seneste tid har protesterne i stigende grad stillet krav om at få de resterende 132 gidsler hjem, og i den forbindelse er der principiel tilfredshed med, at gidslerne også er omfattet af Bidens plan. Men det vækker dyb bekymring, at mens et mindre antal gidsler skal løslades i den første af planens tre faser, vil de resterende først komme hjem i anden fase, som falder hele seks uger senere. Derfor er protestbevægelsen bange for, at Netanyahu vil gå ind i planens første faseo g høste laurbærrene i Kongressen, hvorpå han vil finde en anledning til at lade det hele falde for at kunne fortsætte krigen. Mængder af israelere har i årevis haft en dyb mistro til Netanyahus ordholdenhed, og dette forhold er blevet markant værre siden 7. oktober sidste år.

I dette regnestykke indgår nemlig også, at Netanyahu fortsat sidder i regering med den yderste højrefløj, som jo netop har truet med at forlade koalitionen, hvis premierministeren går ind på den aftale, som Biden lægger op til. Hvis dette sker, falder regeringen sammen. Og det er Netanyahus store frygt, fordi dette vil blotte ham i forhold til de anklager om korruption, der kan føre til en fængselsstraf.

På den baggrund er det måske naturligt at rygterne svirrer, for hvis højrefløjen forlader samarbejdet, tager de deres 12 mandater med sig. Her ses Benny Gantz som en mulighed. Han er oppositionsleder, men er indtrådt i det særlige krigskabinet, hvor en anden trussel mod Netanyahu spøger. Gantz har nemlig truet med at forlade krigskabinettet, hvis ikke Netanyahu stiller med en klar plan for krigen inden den 8. juni, og selv om mange har afvist det som tomme trusler, kan det i dette tilfælde godt tænkes at være en ægte hensigt. På den baggrund er den tanke nu opstået, at Netanyahu nu overvejer at invitere Gantz ind i et fuldgyldigt regeringssamarbejde for at finde en erstatning for de 12 mandater fra højrefløjen. Imidlertid råder Gantz kun over otte mandater, og det kan være årsagen til at Netanyahu skal have tilbudt en anden markant oppositionspolitiker, Avigdor Lieberman, forsvarsministerposten i stedet for Yoav Gallant fra hans eget Likud-parti.

Hamas’ banehalvdel

Israels politiske virkelighed er i disse dage fuld af spekulationer som disse. Det er og bliver spekulationer, men de har interesse i sig selv, fordi de illustrerer Netanyahus dybt pressede situation. Biden har med sit udspil i høj grad iscenesat en dramatisk skæbnetime for Netanyahu. Med i spillet er også Yair Lapid. Som formand for det største oppositionsparti, Yesh Atid (24 mandater), har han stillet i udsigt, at han nok skal støtte Netanyahu, hvis han går med til en våbenhvile på Bidens betingelser. Men det ligger også tydeligt i luften, at så snart de sidste gidsler er kommet hjem, vil Lapid vende tilbage til sin rolle som en af de hårdeste kritikere af Netanyahu. Da vil han ikke tøve med at slagte Netanyahu og sætte et definitivt stop for dennes politiske liv.

Derfor er det vigtigt at kaste blikket på Hamas, som er endnu en joker i det komplicerede spil. Idet Netanyahu navigerer mellem disse forskellige scenarier og gedulgte antydninger, giver han derfor klare signaler om en vilje til at gå ind i Bidens proces, selv om det modsatte godt kan være tilfældet. Men på denne måde spiller han bolden over på Hamas’ banehalvdel.

Hamas vil også være tvunget til at tage stilling til planen, og det kan blive vanskeligt. For Hamas har krigen på mange måder bevæget sig ind i en fase, hvor det drejer sig om bevægelsens overlevelse, militært og organisatorisk. Og når Biden tydeligt siger i fredagens tale, at planen sigter på ”skabelsen af en bedre dagen derpå i Gaza uden Hamas ved magten”, er det nærmest en given sag, at den er noget nær uspiselig for den islamiske bevægelse. Eftersom de israelske gidsler samtidig fungerer som en art livsforsikring for den belejrede bevægelse, er der set fra det hold kun ringe udsigter, at selv planens første fase vil kunne se dagens lys.

Situationen er med andre ord dybt problematisk. På papiret ser Bidens plan både rimelig og fornuftig ud, men det hele kan gå hen og ende med, at Netanyahu scorer personlige points ved at få taletid i Washington, hvorpå han kynisk kan kortslutte projektet. Og Hamas vil med lige så stor kynisme kunne tilsidesætte den palæstinensiske civilbefolknings tarv, fordi våbenhvilens betingelser vil kunne føre til at bevægelsen må opgive sin rolle på Gazastriben til fordel for andre, og mere kompromissøgende kræfter. ■

 

På papiret ser Bidens plan både rimelig og fornuftig ud, men det hele kan gå hen og ende med, at Netanyahu scorer personlige points ved at få taletid i Washington, hvorpå han kynisk kan kortslutte projektet
_______

 

Hans Henrik Fafner (f. 1957) er udlandsredaktør på netmediet POV International. Han har gennem de sidste 28 år skrevet om Mellemøsten med fast base i Tel Aviv. Ved siden af sit journalistiske virke er han forfatter og foredragsholder, oversætter af israelsk skønlitteratur til dansk samt rejseleder for Viktors Farmor. I 2020 udgav Turbine Forlaget hans bog ’Halutzim. Kontrasternes Israel’, hvor han gennem samtaler med israelere søger at forklare landets mange indre modsætninger.

ILLUSTRATION: Tel Aviv, 18. oktober 2023: Præsident Biden deltager i et møde med premiereminister Benjamin Netanyahu [FOTO: Cameron Smith/Det Hvide Hus]