Flemming Splidsboel om Kursk: Med Ukraines offensiv har krigen fået en helt anden dynamik. Og Putin virker rådvild
15.08.2024
”Ukraine har allerede fået slået en enorm bule i russernes selvopfattelse. De russiske medier skriver – som på vegne af Sovjetunionen – at det er “første gang der står fremmede tropper på vores territorium siden 1941”. Hvis ikke Rusland kan presse Ukraine ud inden januar, hvor Trump måske er blevet valgt, så vil jeg være i tvivl om hvad de kan noget sted – og det gælder også de besatte områder.‟
Nyhedsinterview af Christian Bach
RÆSON: Vi har nu rundet dag 903 siden Rusland invaderede Ukraine – ‘operationen’ der, efter planen, skulle være hurtigt overstået for Rusland. Den russiske regering har tidligere insisteret på, at alt er gået efter planen. Men hvor står Rusland på nuværende tidspunkt? Det er vel en form for ydmygelse, at de skal forsvare deres eget territorium i Belgorod og Kursk.
Det der er interessant er, at Rusland nu har fået et andet ur som de holder øje med – og det er det ur, hvor de kan se hvor mange dage der har været ukrainske tropper inde på Ruslands territorium. Det er bestemt en ydmygelse for Putin, og det er samtidig meget spektakulært. Jeg ville meget gerne have været med til det møde, hvor der blev foreslået: “Skal vi ikke tage en del af deres territorium?”. Det er en helt vild tanke, og meget dristigt.
Hvor stor en overraskelse har angrebet været for Rusland? Har Ukraines nylige angreb i Rusland ændret dynamikken i krigen?
Ja – det har ændret dynamikken. Som jeg nævnte i min artikel i Politiken, har Ukraine spillet ‘Uno-reverse’-kortet. Det er nu russerne, der skal forsvare, evakuere, og håndtere, at deres område er besat. Det har de dog gjort før – eksempelvis ved de droneangreb, der har været, men denne gang er det alligevel anderledes. Og udover at have ændret dynamikken i krigen, har det også ændret den interne opmærksomhed i Rusland for, hvad der sker.
Putin fortalte i mandags, at det, for ham, ser ud til, at det er Vesten angriber Rusland via. Ukraines hænder. Dog har eksempelvis Biden-administrationen fortalt, at de ikke vidste noget om angrebet på forhånd. Men er vi ude i, at det hele kan eskalere yderligere – særligt hvis Putin og resten af Rusland tror, at Vesten står bag eventuelle fremtidige angreb i Rusland?
Ja, det er vi, men der er dog flere ting, der er værd at holde fast i. For det første, er det en velkendt retorik, som man har brugt i Rusland helt fra begyndelsen. Da det viste sig, at krigen fik en anden karakter end man havde regnet med, gik man i gang med at tale om, at man ikke kun var i krig mod Ukraine, men mod det samlede Vesten. Og da alt dette skete den 6. august, sagde man straks i de russiske medier, at det var ukrainske tropper, der var bistået af NATO-officerer og lejesoldater. Man må forstå, at Ukraine ikke har det, der skal til for at overrumple Rusland – det er kun lykkedes, fordi der er en større koalition der står bag.
Der er selvfølgelig noget om den, fordi Vesten støtter på forskellig vis. Men jeg er overbevist om, at de ikke selv tror 100 pct. på fortællingen, selvom det er den, der er blevet rullet ud internt i det russiske samfund, når de skal forklare hvad der er sket.
I forhold til om det kan eskalere: Ja, det er der risiko for. Og der er tit risici forbundet med lignende tiltag – eksempelvis når Danmark donerer kampvogne. Men det betyder ikke, at vi er tæt på, at det eskalerer til et niveau, hvor vi ikke længere har kontrol. Denne situation er en del af krigen som den har udfoldet sig indtil nu, men med en helt anden dynamik.
Jeg har dog svært ved at se, at ukrainerne kan fastholde dette territorium gennem lang tid, og samtidig være villige betale den pris som det vil kræve af dem
_______
Flere analyser påpeger, at situationen i Kursk kan få Ukraine til at stå stærkere. Kan angrebet vise sig at være blive et effektivt forsvar – særligt med henblik på fremtidige forhandlinger?
Det tror jeg, at der er en pointe i. Jeg er dog en smule skeptisk i forhold til forhandlinger. Der er nogle der meget tidligt har sagt, at nu har Ukraine noget territorium som de kan fastholde, hvilket kan bruges under eventuelle forhandlinger – eksempelvis til januar, hvis Donald Trump bliver USA’s næste præsident. I den situation har Ukraine noget konkret at spille med. Jeg har dog svært ved at se, at ukrainerne kan fastholde dette territorium gennem lang tid, og samtidig være villige betale den pris som det vil kræve af dem. De har allerede markeret sig kraftigt, og haft succes med det, de har gjort – på trods af, at russerne skriver, at “nu bliver det hele værre”. Som de russiske aviser også skriver, så er området “1000% russisk territorium”.
Det er enormt interessant at se den sondring som nu dukker op mellem de nye, fra et russisk perspektiv, ‘befriede territorier’, og så resten af Rusland. Der er en tydelig forskel. Siden den 30. september 2022, hvor Rusland formelt annekterede de fire regioner, hvor der er ukrainske soldater, har det ikke fyldt særligt meget i den russiske offentlighed – heller ikke i mediebilledet. Når man tænker på, at krigen stadig kører, og at man har taget disse fire regioner, som man mener tilhører Rusland, så skulle man tro, at der ville være en form for kollektiv eufori. Og den måde russerne har reageret på nu, bekræfter mig i, at eksempelvis Kursk er mere ‘rigtigt’ russisk territorium – hvorimod det i Ukraine er et pseudo-territorium.
Det er også et nederlag for Rusland, at der ikke er kommet et hurtigere modsvar. Hvis man forestiller sig, at det var USA, der havde fået taget en del af deres territorium, så var der kommet et hurtigt og kontant svar. Men det har russerne ikke formået – også selvom de russiske medier er fyldt med historier om, at Ukraine kommer til at betale en høj pris for angrebet.
Hvis vi kigger nogle uger, og især måneder frem, så tror jeg, at russerne vil koncentrere sig omkring Kursk, for at få ukrainerne ud igen. Og her er spørgsmålet, om ukrainerne kan/vil holde stand. For det kan få store omkostninger for dem. De har allerede fået slået en enorm bule i russernes selvopfattelse. De russiske medier skriver – som på vegne af Sovjetunionen – at det er “første gang der står fremmede tropper på vores territorium siden 1941”. Hvis ikke Rusland kan presse Ukraine ud inden januar, hvor Trump måske bliver valgt, så vil jeg være i tvivl om hvad de kan noget sted – og det gælder også de besatte områder.
I Rusland taler man meget om den fortidige storhed – eksempelvis i relation til Sovjetunionen. Og historien om, at russiske civile nu bliver nødt til at flygte fra visse områder, er vel problematisk for Putin – særligt hvis man som russer skal holde fast i romantiseringen af stormagten?
Det er meget problematisk, og det har det været før. Eksempelvis med droneangrebene. Der er indført en særlig undtagelsestilstand pga. det de kalder for en “anti-terror operation”. Og det er bemærkelsesværdigt, at det fortsat ikke bliver kaldt en krig. Putin er enormt skrøbelig i sit politiske virke, når han ikke kan udtale ordet ‘krig’, selvom der står ukrainske tropper i Kursk.
Vi har iagttaget det tidligere under droneangrebene. Her har der været befolkningsgrupper som har levet i undtagelsestilstand igennem flere perioder – indimellem 10-12 millioner mennesker. Det tydeliggør, at det ikke går efter planen – selvom politikerne siger det modsatte. Senest har der været angreb oppe ved Arktis. Ukrainerne har på mange måder tydeliggjort over for de russere, der har været i tvivl, at det ikke er gået efter planen.
Putin virker rådvild. På de TV-billeder hvor han, som vanligt, har siddet for bordenden, har han forsøgt at give indtrykket af, at han har styr på tingene. Men det er bemærkelsesværdigt, at der stadig ikke er sket en form for modsvar – særligt når der er et andet ur, der tæller hvor mange dage der har været ukrainske tropper på Ruslands territorium. ■
Putin er enormt skrøbelig i sit politiske virke, når han ikke kan udtale ordet ‘krig’, selvom der står ukrainske tropper i Kursk
_______
ILLUSTRATION: Præsident Putin i møde, idag (15. august 2024) fFoto: Sputnik/Gavriil GRIGORO /POOL/AFP/Ritzau Scanpix 2024]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
