Flemming Bjerke: Derfor kan Orbans ’fredsmission’ forlænge krigen

02.08.2024

Efter Orbans besøg i Kreml har Medvedev benyttet anledningen til at opliste Ruslands krav til Ukraine. Spørgsmålet er, om den ungarnske regeringschefs fredsmission kun har provokeret Kreml til at skærpe sin position – herunder tanken at gøre en ende på ’Ukraine’ som selvstændig stat.

Opinion af Flemming Bjerke

Fornylig skrev Ota Tiefenböck i et indlæg i RÆSON at man bør lytte til Victor Orban, når det drejer sig om at stoppe krigen i Ukraine. Men hvad er det egentlig vi skal lytte til? Hvad er der kommet ud af Orbans ’fredsmission’?

Allerede dagen før Orbans møde med Putin 5/7 afviste Putin forhandlinger om våbenstilstand, og at nogen tredjepart kunne formidle en fredsaftale. Medvedev, tidligere præsident i Rusland og nu formand for Ruslands Sikkerhedsråd, gjorde det 5 dage efter mødet klart at Putins position var at Rusland ikke ville forhandle fred uden:

1. Ukrainsk kapitulation
2. Overdragelser af alle russisk besatte områder samt yderligere områder i det østlige og sydlige Ukraine
3. En garanti for, at Ukraine ikke tilslutter sig NATO

Orban har åbenbart fået det ud af hans fredsinitiativ at den russiske ledelse har gjort disse fredsbetingelser klare. Men Orban har tilsyneladende også fået fremprovokeret yderligere offentlig stillingtagen i den russiske ledelse. Det er ifølge Medvedevs indlæg på Telegram nazister, der styrer Ukraine, og dem kan man åbenbart ikke indgå en varig fredsaftale med:”Selv efter at have underskrevet papirerne og accepteret nederlaget, vil den resterende del af de radikale (nazier, banderitter), efter at have omgrupperet deres styrker, før eller siden vende tilbage til magten, inspireret af Ruslands vestlige fjender. Og så vil det være tid til endelig at knuse afskummet. At slå et langt stålsøm i kistelåget på Bandera-kvasi-staten, ødelægge resterne af dens blodige arv og give de resterende områder tilbage til det russiske fædreland”.

Medvedev forklarer at den ukrainske præsident Zelinsky kun er en marionet for Ruslands virkelige fjender: banderitter (tilhængere af den i 1959 af KGB myrdede ukrainske nationalist Stephan Bandera), han altså også betegner ”nazier”. Så snart en fredsaftale er indgået, vil en ny, endnu mere ekstremistisk nazi-regering altså forsøge at overtage – og så er det at Rusland må “ødelægge Bandera-kvasi-statens blodige arv”. Det er svært at forstå dette som mindre end et løfte om udrensninger og terror.

Medvedev afslutter med at hævde at Ruslands fjender vil vente på nye anledninger til at ødelægge Rusland. Med andre ord: Ruslands fortsatte eksistens afhænger øjensynlig af at hele Ukraine udslettes som stat og indlemmes i Rusland.

 

Ruslands fortsatte eksistens afhænger øjensynlig af at hele Ukraine udslettes som stat og indlemmes i Rusland
_______

 

Planen for Ukraines udslettelse

Som Institute of War Studies har påpeget, har Medvedev sat tid på hvornår Ukraine vil være udslettet: Medvedev sagde ikke eksplicit, at Ukraine vil ophøre med at eksistere i 2034 – det var snarere en indirekte implikation af hans udtalelser – men russiske nyhedsbureauer, herunder Kremls nyhedsbureau TASS, begyndte straks at offentliggøre historier med overskrifter som »Medvedev indrømmede, at Ukraine ikke længere vil eksistere i 2034« og »Medvedev forudsagde Ukraines forsvinden i 2034«.

Den 14/6 uddybede Medvedev så i 7 punkter hvad der kunne være et kompromis, “den bløde russiske formel,” for fred i Ukraine:

1. Fuld og betingelsesløs overgivelse samt demilitarisering.
2. Det internationale samfunds anerkendelse af den nazistiske karakter af det politiske regime i Kiev og tvungen afnazificering af alle magtorganer i »Ukraine« under FN’s tilsyn.
3. FN’s anerkendelse af »Ukraines« ophør som international juridisk person og dermed Ukraines tab af mulighed for indgå i militære alliancer uden Ruslands samtykke.
4. Fratrædelse af alle forfatningens myndigheder og øjeblikkelig afholdelse af valg til et midlertidigt parlament i Ukraines selvstyrende territorium under FN’s auspicier.
5. Vedtagelse af love i det midlertidige parlament om betaling af alle skyldige kompensationer til Rusland, herunder betalinger til slægtninge til de døde borgere i vores land og betalinger for helbredsskader på de sårede. Etablering af en ordning for kompensation for skader på ejendom forårsaget af Den Russiske Føderations undersåtter.
6. Det midlertidige parlament vedtager at hele Ukraines territorium genforenes med Rusland.
7. Selvopløsning af det midlertidige parlament. Anerkendelse af genforeningsloven af FN.

Kompromisset er altså ifølge formanden for det russiske sikkerhedsråd total udslettelse af Ukraine og enhver ukrainsk modstand herimod.

Hvordan skal man se på Medvedevs udmeldinger? Det er ikke direkte Putin som udtaler sig – så de kan anses for at være en slags forhandlingsudspil, som dog ikke mindst har en indenrigspolitisk funktion. De indeholder et paradoks: I betragtning af at selve Rusland hævdes truet af ødelæggelse, må Putins krav om kapitulation og overdragelse af landområder jo synes ret fredsommeligt.

Men Medvedev fremhæver samtidig at Ruslands fjender med Ukrainekrigen truer Ruslands eksistens. Dette legitimerer ikke alene terror, ødelæggelse og udslettelse af Ukraine – ifølge den russiske militærdoktrin legitimerer også brug af masseødelæggelsesvåben – ikke mindst fordi der i 2023 og især fra 2024 fra Ukraine sker angreb inde i selve Rusland. Formentlig har Rusland i øvrigt allerede anvendt krigsgas langs den ukrainske front.

 

Ved at ligestille Rusland og Ukraine (“ingen af dem er villige til at indlede en våbenhvile eller fredsforhandlinger”) fremstiller han Ukraine som medskyldig i krigen
_______

 

Orban kan ikke levere

Så det er helt forståeligt at man i EU ikke gider lytte til Orbans krukkede forsøg på at skabe fred. Det havde været mere interessant hvis Orban havde taget udgangspunkt i det kinesisk-braszilianske fredsforslag fordi Rusland er afhængig af Kinas støtte til militær produktion – herunder ikke mindst droner. Orban forklarer selv at både Rusland og Ukraine “er fast besluttet på at involvere sig endnu dybere i konflikten, og at ingen af dem er villige til at indlede en våbenhvile eller fredsforhandlinger”.

Ukraine kræver dog ikke Ruslands overgivelse for at indlede forhandlinger – modsat Rusland, der ikke alene er den angribende part, men også kræver både ukrainsk overgivelse samt overtagelse af store landområder – samt, som vist ovenfor, formentlig også Ukraines udslettelse. Ved at mødes med Putin har Orban intet som helst objektivt fremskridt opnået – i værste fald har han fremprovokeret en skærpelse af den russiske indstilling til fred i Ukraine. Orban kan altså intet levere. Men ved at ligestille Rusland og Ukraine (“ingen af dem er villige til at indlede en våbenhvile eller fredsforhandlinger”) fremstiller han Ukraine som medskyldig i krigen. Dermed understøtter han forsøgene på hvidvaskning af Ruslands forbrydelser og annektering af ukrainsk land. Hvis Rusland får mulighed for at ’udslette’ Ukraine, må vi forvente millioner af flygtninge som ikke er klar til at opleve den russiske hær “knuse afskummet”. Hidtil har EU ’kun’ fået 4,2 mio. ukrainske flygtninge.

Man kan også læse Putins og Medvedevs udtalelser som forhandlingsoplæg til Trump. Hvis Trump bliver præsident, er Putin klar til at gøre Trump til den store fredsmager i Ukraine – i fire år. Da Putin har gjort Rusland delvist til en krigsøkonomi, kan han så udnytte de fire år til at forberede den endelig løsning på ukraineproblemet.

Vi ved selvfølgelig ikke hvordan Putin vil udnytte de fire år – det afhænger ikke mindst af den politiske situation – både i USA, Ukraine og Europa. Men Ukraine kan næppe iværksætte en tilsvarende oprustning uden hjælp fra Vesten. Hjælp til oprustning af Ukraine vil ikke komme fra USA hvis Trump jo har skabt ’fred’ i landet, som derfor ikke behøver militær hjælp. Dvs. hjælp til oprustning skal formentlig komme fra Europa – hvilket nok heller ikke bliver så nemt når der er blevet ’fred’.

Putin vil uden tvivl også forsøge at få Trump til at trække USA ud af NATO, eller i det mindste svække NATO. Under alle omstændigheder kan udfaldet af det amerikanske præsidentvalg blive altafgørende for hele Europas sikkerhed. Orbans ’fredsmission’ derimod er hverken mere eller mindre end en marginal støtte til Ruslands sikkerhedsprojekt. ■

 

Hvis Trump bliver præsident, er Putin klar til at gøre Trump til den store fredsmager i Ukraine – i fire år. Da Putin har gjort Rusland delvist til en krigsøkonomi, kan han så udnytte de fire år til at forberede den endelig løsning på ukraineproblemet
_______

 

Flemming Bjerke (f.1953) er Cand. Polit. Han har undervist og forsket inden for økonomi og er-hvervsøkonomi på Roskilde Universitets Center og Copenhagen Business School. Har administreret den politologiske forskerskole Polfork og er i dag gået på pension. ILLUSTRATION: Præsident Zelensky og premierminister Orban under særmøde i det Europæiske Råd, februar 2023 [foto: EU]

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland