Eva Flyvholm: Hvorfor taler vi ikke om Danmarks medansvar for det, der sker i Gaza?
19.03.2024
RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her
Statsministeren ikke bare accepterer Israels angreb, men støtter aktivt landet, der systematisk udsulter, bomber og dræber en hel befolkning, inklusive børn og spædbørn. Hvilken verden er vi ved at få?
Kommentar af Eva Flyvholm (tidligere Udenrigsordfører for Enhedslisten)
På vej i bilen til skole kører P1 om den humanitære situation i Gaza. Børn, der dør af sult – børn, der ikke kan komme på hospitalet. Jeg slukker for at skærme min 7- årige søn for den brutale virkelighed.
Men han spørger selvfølgelig, hvorfor der ikke kommer mad ind til børnene. Det lyder endnu mere vanvittigt, når man skal forsøge at forklare det til et barn. Virkeligheden er jo, at israelske soldater holder grænsen lukket, så der ikke kan komme mad, vand og medicin ind.
Det er værre, end noget andet jeg har set, fordi det sker med fuldt overlæg. Det er med vilje, at så mange børn dør.
Hvorfor vil de have, at børnene skal dø, spørger han? Og det frygtelige svar er jo: Fordi de er palæstinensere. Det landede på en måde så råt og enkelt i mig, lige der i bilen på vej til skole, hvad det egentlig er, folkedrab betyder. At man systematisk udsulter, bomber og dræber en hel befolkning, inklusive børn og spædbørn. Det er så sygt og umenneskeligt – og svært at forklare for et barn, der stadig har tillid til verden.
Det burde heller aldrig kunne ske. Det skulle have været stoppet for længst. Ingen børn skulle være fanget i det helvede, Gaza er nu. Uanset hvad, der er gået forud, er der ikke noget som helst legitimt militært mål i at slå børn ihjel, eller nægte mennesker adgang til mad og vand. Det er krigsforbrydelser, og som FN er ved at udrede, et regulært folkedrab.
For Israels øverste magthavere handler det tilsyneladende om at udrydde alle indbyggere i Gaza. Netanyahu taler om at ville have en ”total sejr” i Gaza. Det, der sker er, at hele familier – børnene, der skulle være fremtiden – bliver dræbt, og byer, hospitaler og skoler bliver jævnet med jorden.
Angrebene og mishandlingen har stået på i snart et halvt år. Det bliver værre og værre. Og ingen med magt og styrke til at gøre det har grebet ind. Selv om der kunne være lagt et massivt og effektivt pres på Israel, har lande som Danmark holdt hånden under Netanyahus brutale regering, og sælger endda stadig våbendele til de israelske F-35 bombefly.
Jeg får et dybt sug af sorg og afmagt i maven, når jeg tænker på det – først og fremmest for Gazas børn og familier – men også for os alle sammen. For hvad er det for en verden vi får, når så stor uret og brutalitet får lov at ske, og ingen står imod?
Selv om der kunne være lagt et massivt og effektivt pres på Israel, har lande som Danmark holdt hånden under Netanyahus brutale regering, og sælger endda stadig våbendele til de israelske F-35 bombefly
_______
Regeringens kynisme og hykleri
Det er rystende, hvor kynisk statsminister Mette Frederiksen har optrådt. Tænk, at Danmark stadig sælger F-35-våbendele til Israels bombefly. Tænk, hvor længe hun bakkede op om Israel, uden at fordømme deres krigsforbrydelser. Tænk, at hun ikke med det samme stemte for en våbenhvile, da muligheden var der i FN. Det er rystende. Og det er helt uacceptabelt. Som dansker vil jeg ikke have det siddende på mig, at vores statsminister optræder så kynisk, hyklerisk og uansvarligt.
Hvordan skal vi kunne tro på retfærdighed, menneskerettigheder og international verdensorden, når børn i tusindvis bliver bombet, mishandlet og dræbt som det sker i Gaza?
Hvad skal der til, for at få Mette Frederiksen og den danske regering til at opføre sig ordentligt?
Stop nu med at handle våben med Israel. Stop med at sælge dele til F-35-kampflyet, som vi ved bliver brugt til at bombe Gaza. Stop med at medvirke til folkedrab. Mange andre lande har stoppet våbensalg, efter at FN slog fast, at der er begrundet mistanke om folkedrab. Men ikke Danmark. Regeringen fortsætter. Hvad sker der? Er det virkelig så vigtigt at tækkes den danske våbenproducent Terma og være den mest ukritisk logrende lille partner i amerikanernes F-35 kampflyprogram? Skal hensynet til militærindustriens interesser så fuldstændig trumfe hensynet til menneskerettigheder? Det mener jeg ikke. Der må gøres op med hykleriet og dobbeltstandarderne, hvis vi skal have nogen værdier tilbage.
Menneskerettigheder og beskyttelse af civile må stå øverst. Vi skal tage afstand fra krigsforbrydelser, både når det er Hamas og den Israelske stat der står bag. Vi skal gå imod ulovlige besættelser, uanset om det er Rusland eller Israel, der står bag. Og vi må holde fast i at børn og civile ikke er legitime militære mål, og at krigsforbrydelser og folkedrab skal stoppes og straffes.
At Mette Frederiksen er en ”høg”, der mest går op i magtpolitik og alliancen med USA, vidste jeg godt. At hun har en uforståelig veneration for Israel, blev også klart, da hun under corona forsøgte at gennemtvinge et vaccinesamarbejde med netop Israel, selv om staten nægtede den palæstinensiske befolkning adgang til vaccine. Men det her er dog så ekstremt, at det burde kunne gennemtrænge dén logik.
Der bliver skrevet og sagt foruroligende lidt om Danmarks ansvar
_______
Hvorfor snakker vi ikke om Danmarks ansvar?
Hvordan får det lov til at passere i den grå hverdag, at vi har en regering, der aktivt hjælper en stat ledet af krigsforbrydere med at slå børn ihjel hver eneste dag? Hvorfor er der ikke et større ramaskrig og modstand?
I nyhederne præsenteres vi mest bare for, hvad der sker. Vel at mærke det man kan få at vide, når vi tager højde for, at Israel har lukket adgang til Gaza og systematisk har dræbt en lang række journalister og lukket for net og strøm. Men der bliver skrevet og sagt foruroligende lidt om Danmarks ansvar.
For Danmark svigter ikke bare ved at se til, mens civile bliver angrebet: Under denne regering er vi blevet aktive støtter af et igangværende folkedrab. De tydeligste eksempler er våbensalget, den manglende støtte til våbenhvile og den fortsatte handel med Israel.
Tænk engang hvis Mette Frederiksen havde stillet sig sammen med den norske statsminister – der også er socialdemokrat, men alligevel formår at tale om krigsforbrydelser og stemme for en våbenhvile. Tænk hvis man sammen med Holland havde stoppet våbeneksporten til Israel.
I mine øjne burde dette være det allerstørste spørgsmål i dansk politik.
Der er mange af os, der ønsker en anden linje for Danmark. Der er folk over hele landet, der samles, tænder lys, holder støttekoncerter og demonstrerer. I mit eget parti Enhedslisten har vores udenrigsordfører Trine Mach kæmpet en lang kamp for få stoppet våbensalget til Israel. Og der er fantastiske journalister som fx Nagieb Khaja, der deler viden om hvad der sker. Det giver håb og styrke.
Men der er også mange, der er ramt af en stor afmagt. Når jeg ser en regering drevet af så stor kynisme og manglende respekt for menneskeliv, så får jeg lyst til at løbe langt væk og ikke at have noget som helst med det at gøre. Jeg er næppe den eneste, der får den impuls. Vi kan jo desværre ikke gemme os fra verden eller en rådden regering for evigt. Men hvis nogen skulle undre sig over, hvorfor folk føler sig fremmedgjorte fra dansk politik, bliver modløse, antiautoritære eller radikaliserede, er en del af svaret lige her.
Jeg har en gammel skolekammerat, der gennem de seneste måneder har mistet fætre, kusiner og deres familier med børn, små niecer og nevøer, en farbror og en faster. Nogen er dræbt af bomberne, andre er døde af underernæring og mangel på medicin. Vi gik i samme folkeskole, bor i samme midtsjællandske by, hilser ved fodboldbanen, skolen og den slags. Men hans familie er ved at blive udslettet. Det er så hjerteskærende forkert – ene og alene fordi de er palæstinensere fra Gaza. De er blevet svigtet så voldsomt, at det er helt ubeskriveligt.
Jeg håber inderligt, at der snart kommer en våbenhvile og mulighed for at få mad og hjælp ind til de sultende børn og familier. Jeg håber på, at der en dag kan blive to reelle stater, frihed og varig fred for palæstinensere og israelere. Og jeg håber mine børn får mulighed for at vokse op i en verden, hvor menneskeliv og rettigheder betyder noget. Men for hver dag angrebene på Gaza får lov at fortsætte, bliver det håb mere og mere spinkelt. ■
Jeg håber mine børn får mulighed for at vokse op i en verden, hvor menneskeliv og rettigheder betyder noget. Men for hver dag angrebene på Gaza får lov at fortsætte, bliver det håb mere og mere spinkelt
_______
Eva Flyvholm (f. 1981) er tidligere MF og Udenrigsordfører for Enhedslisten. Hun er stadig aktiv i partiet, men stoppede i Folketinget ved valget 2022 pga rotationsordning.
ILLUSTRATION: xx
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
