15.11.2024

USA kan muligvis stå uden for UNFCCC – FN’s klimakonvention, hvoraf Paris-aftalen udspringer – og stadig være en vigtig spiller i FN’s klimasamarbejde.

RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter. Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge samt rabatter, fordele og fribilletter til udvalgte arrangementer). Klik her og læs mere

Kommentar af Emil Sondaj Hansen

Da Trump trak USA ud af Paris-aftalen i 2017, var det et bump på vejen for den amerikanske og den globale klimaindsats. USA kom dog hurtigt på rette kurs igen, da Biden var i stand til uden problemer at genindtræde i aftalen. 

Nu er der tale om, at Trump 2.0 vil trække USA ud af UNFCC, som er konventionen, hvoraf Paris aftalen udspringer. Et USA uden for konventionen vil betyde et sammenbrud i amerikansk engagement i de globale klimaforhandlinger. 

Baggrunden er, at United Nations Framework Convention on Climate Change (UNFCCC) fra 1992 danner grundlag for de globale klimaforhandlinger, herunder de årlige COP-forhandlinger. Det vil konkret betyde, at USA vil stå udenfor forhandlingerne. Det betyder også, at COP processens relevans udfordres, hvis en af verdens største CO2 udledere står udenfor forhandlingerne. Financial Times citerer en forhandler fra et G20 land, som reagerede på Trumps sejr: ”Giver det overhovedet mening at tage til COP længere?” Argentinas præsident Milei har også trukket den argentinske delegation hjem fra COP29, samtidig med, at han tager til Mar-a-Lago for at deltage i en konservativ konference.

Den konservative tænketank, Heritage Foundation, anbefaler i deres blueprint for en ny Trump-administration, Project 2025, at USA skal trække sig ud af UNFCC, hvilket præsidenten kan gøre unilateralt.

I modsætning til Paris-aftalen er UNFCC en traktat, der vil kræve to tredjedel flertal i Senatet for at genindtræde. I lyset af den stigende politiske polarisering, er det altså væsentligt mere drastisk at forlade UNFCC end Paris-aftalen, da det er usikkert, om USA vil være i stand til at komme tilbage, selv hvis en demokratisk præsident vinder i år 2028.

Det vil betyde, at USA ikke længere vil deltage i de globale klimaforhandlinger. At der kom en aftale på COP28 sidste år, skyldes i høj grad en bilateral aftale mellem Kina og USA. Hvordan de globale forhandlingsdynamikker vil se ud i et amerikansk vakuum, er svært at spå om. I lyset af Trumps hårde linje mod Kina, er det uklart, om han ville kunne forhandle lignende kompromisser.

Udenfor konventionen vil USA være fri for landets forpligtelser vedrørende klimafinansiering fx til Den Grønne Klimafond og Tilpasningsfonden. USA har historisk stået for omkring 20 pct. af UNFCC’s budget, og mellem 20-40 pct. af finansieringen af IPCC, FN’s videnskabelige panel, som regelmæssigt vurderer klimaforandringerne.  

Trump har de sidste dage haft travlt med at udnævne medlemmer af sit kabinet. En af de første var Lee Zaldin til at stå i spidsen for Environmental Proteciton Agency. Det er meget usædvanligt, at denne post er blandt de første udnævnte. Kommentarorer læser det som et klart udtryk for, at Trump er seriøs, når det kommer til deregulering af energisektoren og fjerne subsidierne fra Bidens Inflation Reduction Act (IRA). Elon Musk er kørt i stilling som en vigtig rådgiver indenfor særligt deregulering af embedsværket, men var angiveligt også til stede under et telefonopkald med præsident Zelenskyj.

Mange sætter forsigtigt lid til, at der med el-bils-milliardæren i det mindste vil være en person i rummet, som tror på klimaforandringerne. Det bliver kompliceret, når man ser på, hvordan IRA har påvirket Tesla. Uden skattefradragene i IRA er Tesla den eneste amerikanske el-bils producent, som genererer profit. Musk har har altså et incitament til selektivt at rulle en del af IRA-tiltagene tilbage for at skade sine konkurrenter. Hvordan Musk påvirker Trump på den globale klimascene, er endnu svært at spå om.

 

I lyset af den stigende politiske polarisering, er det altså væsentligt mere drastisk at forlade UNFCC end Paris-aftalen, da det er usikkert, om USA vil være i stand til at komme tilbage, selv hvis en demokratisk præsident vinder i år 2028
_______

 

Historien giver anledning til forsigtig optimisme

Hvor bekymret skal vi så være?

På Harvard Kennedy-skolen havde jeg lejlighed til at drøfte udsigterne med tidligere ansatte i Biden-administrationen. Jeg er på skolen et år, hvor jeg forsker i international klimapolitik og klimafinansiering. Kennedy-skolen vrimler med tidligere og nuværende medlemmer af den nuværende administration, som før valget delte ud af deres forventninger til en ny Trump-administration. Men hvis man prøver hårdt nok på at se forbi de dybe bekymrede panderynker, kan man faktisk ane en forsigtig optimisme.

Dels er håbet, at delstaterne vil træde i karakter igen, som man så under Trump-administrationen. Her tog en lang række progressive stater initiativ til at implementere Paris-aftalens krav på delstatsniveau, og især Californien under guvernør Gavin Newsom er blevet en ledende figur på klimadagsordenen. Koalitionen ”We are still in” blev grundlagt, da Trump trak USA ud af Paris-aftalen. Den består af 3,951 amerikanske ledere, der repræsenterer 159.5 millioner amerikanere, som ønskede at signalere fortsat støtte til Paris-aftalens mål. Det forventes, at lignende koalitioner vil op blomstre som reaktion på den nye Trump-administration.

Derudover peges der på UNFCC’s søsterkonvention Convention on Biological Diversity (CBD), som et eksempel på, at en udmeldelse ikke betyder jordens undergang. Af forskellige årsager endte USA med at stå som eneste FN-medlemsstat, der ikke ratificerede konventionen i 1992. Det skyldes bl.a. bekymringer omkring amerikansk suverænitet, amerikanske virksomheders intellektuel ejendom og et indenrigspolitisk klima, der modsatte sig internationale konventioner. Selvom amerikanerne står uden for konventionen, har USA været engageret i CBD-projektet, og landet har givet markant finansiel støtte til global diversitet herigennem. 

Håbet er derfor, at USA vil fortsætte med at bidrage til klimafinansiering, selv hvis Trump ender med at trække dem ud af UNFCC. Det kunne USA’s historik med CBD i hvert fald tyde på. ■

 

Håbet er derfor, at USA vil fortsætte med at bidrage til klimafinansiering, selv hvis Trump ender med at trække dem ud af UNFCC. Det kunne USA’s historik med CBD i hvert fald tyde på
_______

 

Emil Sondaj Hansen er studerende på Harvard Kennedy School under Kronprins Frederiks Legat, hvor han forsker i international klimapolitik og klimafinansiering. Han har en kandidat og bachelor i international politik fra the University of Cambridge. Han har arbejdet to år som ansvarlig for energi og klimapolitik på den danske ambassade i Berlin.

Artiklen er opdateret efter udgivelse.

ILLUSTRATION: Potterville, 29. august 2024: Donald Trump besøger Alro Steel-produktionsanlæg i svingstaten Michigan under valgkampen [FOTO: Brian Snyder/Reuters/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Hendricks & Møller-Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Elon Musk har sigtet efter stjernerne. Nu er verdensherredømmet inden for rækkevidde

Mads Dalgaard Madsen i RÆSONs nye trykte nummer: Velkommen til Donald Trumps Washington

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvilke kriser venter i 2025?

Trine Pertou Mach (EL): Bør vi stadig være parate til at følge USA ud over kanten?

Asger Røjle i RÆSONs nye trykte nummer: Kim Jong-uns hidtil mest risikable beslutning

Alberte Bové Rud i RÆSONs nye trykte nummer: Skal Meloni samle Vesten?