Deniz Serinci i RÆSON SØNDAG: Islamisk Stat drømmer om et nyt kalifat – og Rusland står i vejen
31.03.2024
Islamisk Stat drømmer om at skabe et nyt regionalt kalifat i fraværet af NATO og USA i Afghanistan. Og det, der står i vejen for en islamisk overtagelse, er Rusland.
Af Deniz Serinci
I 2015 hoppede Gulmurod Khalimov, en tadsjikisk sikkerhedschef i landets Indenrigsministeriet af til Islamisk Stat (IS) i Syrien. Angeligt skulle han blive krigsminister hos terrorgruppen og en vigtig rekruttør for især centralasiatiske lande.
Og i en 10 minutter lang IS-propaganda video, postet på sociale medier, kritiserede Khalimov forholdene for tadsjikiske arbejdere i Rusland og kaldte dem for ”slaver for de vantro”. I videoen truede han med at komme ”tilbage med disse våben til jeres byer for at dræbe jer”; underforstået Rusland og USA.
Truslen skulle vise sig at blive til virkeligheden: Den 22. marts fulgte flere tadsjikiske mænd opfordringen fra Khalimov, da de dræbte 137 mennesker i koncertsalen Crocus City Hall uden for Moskva. Terrorgruppen ISK, der er en underafdeling af IS, har taget ansvaret.
Det er fem år siden, at IS mistede dets sidste bastion Baghouz i Syrien. Byens fald markerede dermed afslutningen på deres selvudråbte kalifat i Irak og Syrien, der på dets højeste dækkede et område på omkring 110.000 kvadratkilometer og havde op til otte millioner indbyggere.
Men med angrebet i Moskva viser IS og ISK, at de stadig eksisterer og er i stand til at slå til, selv fem år efter at bevægelsen mistede sit fysiske kalifat.
Det er ikke første gang, at ISK har udført angreb. I januar slog ISK til mod den iranske by Kerman og dræbte 94 mennesker. Den 26. august 2021 angreb ISK Kabuls lufthavn og dræbte over 170 mennesker, heraf 13 amerikanske soldater. Og den 12. maj 2020, angreb ISK Dashti Barchi-fødeklinikken i Afghanistan og dræbte 24 mennesker. Blandt de dræbte var to nyfødte babyer, en jordemoder og 16 mødre, der enten var gravide eller var sammen med deres nyfødte. Tre af mødrene blev skudt og dræbt på fødestuen sammen med deres ufødte babyer.
Angrebet i Moskva viser dog for første gang, at ISK kan slå til udenfor Afghanistan og dets naboer, og ISK demonstrerer dermed deres politiske relevans og globale rækkevidde. Desuden er angrebet i Moskva en kæmpe PR-succes for ISK (og IS), da terrorgruppen ramte et sted, som i forvejen var i mediernes fokus på grund af krigen i Ukraine og Putins genvalg.
Ved at være i stand til at slå til mod en historisk ærkefjende som Rusland, håber ISK med angrebet at kunne tiltrække nye medlemmer. Desuden håber ISK at markere sig overfor konkurrenten Taleban, som siden 2021 har styret Afghanistan.
Angrebet i Moskva var en kæmpe PR-succes for ISK (og IS), da terrorgruppen ramte et sted, som i forvejen var i mediernes fokus på grund af krigen i Ukraine og Putins genvalg
_______
Islamisk Stat drager mod øst
Efter at IS som bekendt blev nedkæmpet af syriske kurdere, den irakiske hær, USA’s og delvist Ruslands luftvåben, flygtede mange af IS’ jihadister til Afghanistan-Pakistan-grænse. Nu kunne de slutte sig til ISK, og med sig tog de deres erfaring med guerillakrig.
Og da Talebans leder og stifteren af Afghanistans Islamiske Emirat (1996-2001), Mullah Omar, døde i 2013, var der ikke længere en karismatisk figur til at holde sammen på Taleban. Det medførte intern uro i det afghanske Taleban og en øget kritik af ledelsens pragmatisme.
Hvor Taleban ved sidste regeringsperiode fra 1996 til 2001 forfulgte det shiamuslimske Hazara-folk og dræbte otte diplomater fra det shiamuslimske naboland Iran og var tæt på at ryge ud i en krig med Teheran, mødtes Taleban nu med Iran. Samtidig mødtes talebanerne også med repræsentanter for Kina og Rusland, mens både det shiitiske Iran, det kommunistiske Kina og kristne Rusland blev betragtet som vantro af de ekstreme salafister.
Da IS i juni 2014 udråbte et verdensomspændende kalifat fra Irak og Syrien, sendte lederskabet i IS nu op til 70 IS-krigere til den afghansk-pakistanske grænse i håbet om at skaffe medlemmer, ofte utilfredse talebanere. Den 15. oktober 2014 forlod Hafiz Saeed Khan, og fem andre, det pakistanske Taleban og svor troskab til IS. I en video, offentliggjort af Hafiz Saeed Khan, kritiserede han Taleban for at være for snævert etnisk og nationalistisk orienteret, modsat IS, der byggede på en transnational islamisk identitet.
Hafiz Saeed Khan erklærede desuden, at han var IS’ nye leder i Khorasan-provinsen, ISK. Kort tid efter bakkede en af IS’ talsmænd i Syrien, Abu Muhammad al-Adnani, op om erklæringen og godkendte ISK som en afdeling af terrorgruppen.
Grunden til at de forlod Taleban var, at Taleban kun vil nøjes med et islamisk emirat i Afghanistan, mens Khan og de afghanske IS’ere gik ind for et kalifat i hele Syd- og Centralasien. Hvor Taleban er nationalister, var disse utilfredse mænd mere globale jihadister. I en video fra 2015 erklærede ISK: ”Allah den Almægtige har velsignet os med jihad i Khorasan siden tidernes morgen. I skal vide, at det islamiske kalifat ikke er begrænset til et bestemt land. Disse unge mænd vil kæmpe mod enhver vantro, om det så er i vest, øst, syd eller nord.”
Det faktum at USA’s luftvåben nu var fraværende, og at Taliban helt manglede et luftvåben, gav ISK et pusterum til at indtage områder i Afghanistan
_______
I Talibans skygge
I 2021 da Taleban generobrede magten i Afghanistan, erkendte bevægelsen, at de måtte åbne sig op for omverdenen for at kunne tiltrække investeringer og overleve økonomisk. Således sagde Talebans talsmand Zabiullah Mujahid ved et pressemøde den 31. august 2021 i Kabuls lufthavn: ”Vi ønsker relationer til USA og resten af verden. Vi er åbne for gode diplomatiske relationer til alle.” Taleban ønskede ikke endnu engang at ende som en pariastat som sidst under deres regeringsperiode 1996-2001, hvor kun var anerkendt af fire lande i verden, havde sanktioner på nakken og en økonomi i grus.
Derudover er ISK og Taliban uenige i synet på shiamuslimer. Taleban kunne være pragmatiske og lempe lidt på deres had til shiamuslimer i perioder, mens ISK var kompromisløse antishiitter. I august 2021 beskyttede talebanere det shiamuslimske Ashura-optog, hvilket ville været helt utænkeligt i 1990’erne, hvor selvsamme Taleban forfulgte det shiamuslimske Hazara-folk. Til modsætning herfra er ISK kompromisløs anti-shia.
Den nuværende leder af ISK menes at være Sanaullah Ghafari. Han menes desuden at tilhøre den tadsjikiske minoritet i Afghanistan og blev meldt dræbt i juni 2023, men ifølge visse kilder lever han i det lovløse område mellem Pakistan og Afghanistan.
Under Ghafaris ledelse har ISK formået at bevare sin eksistens og finansiere sig via støtte fra det bredere IS-netværk; økonomisk afpresning, inddrivning af skat fra landsbyer og distrikter, de har kontrolleret, penge fra velhavende sympatisører i Golfen, menneskesmugling og løsepenge i forbindelse med kidnapninger.
Under Ghafari har gruppen ligeledes formået at tiltrække utilfredse tadsjikere og usbekere fra både Afghanistan, Usbekistan og Tadsjikistan.
En forklaring på at gruppen har vokset sig større er, at USA trak sig ud af Afghanistan i 2021. Da den vestlige støttede afghanske hær kollapsede i 2021, skyndte ISK at beslaglægge en masse våben fra de nu efterladte militærbaser. Imens brød Taleban ind i flere fængsler og befriede fanger, hvoraf flere af dem viste sig senere at være ISK-krigere. Det faktum at USA’s luftvåben nu var fraværende, og at Taliban helt manglede et luftvåben, gav ISK et pusterum til at indtage områder i Afghanistan.
I dag vurderer analytikere, at ISK vokser sig større og større. I en analyse i Ræson fra 2021 skrev jeg dengang, at ISK havde cirka 2000 militante. I dag vurderer FN, at gruppen råder over 6000 jihadister.
I dag vurderer analytikere, at ISK vokser sig større og større. I en analyse i Ræson fra 2021 skrev jeg dengang, at ISK havde cirka 2000 militante. I dag vurderer FN, at gruppen råder over 6000 jihadister
_______
Hvorfor Rusland?
Men hvorfor valgte ISK at angribe netop Moskva? Gennem historien har russerne invaderet og besat mange muslimske områder, hvilket generelt har gjort Rusland upopulær hos nutidens ISK-folk. Desuden befinder mange muslimske folk og nationer sig under russisk kontrol og undertrykkelse: delstater i den russiske føderation som Tjetjenien, Dagestan, Basjkortostan og tidligere de centralasiatiske nationer Usbekistan, Turkmenistan, Kasakhstan, Kirgisistan og Tadsjikistan samt Aserbajdsjan i Kaukasus.
Fra begyndelsen af det 19. århundrede til 1991 da de centralasiatiske lande og Aserbajdsjan hørte under Det Russiske Imperium eller Sovjetunionen, blev al religion, heriblandt islam, undertrykt og der blev generelt slået ned på dissidents.
Da Sovjetunionen gik i opløsning i 1991, og de centralasiatiske lande og Aserbajdsjan blev selvstændige, styredes landene af sekulære diktatorer og autokrater, påvirket af årtiers sovjetisk ateisme. Men islamiske fundamentalister i Centralasien prøvede med inspiration fra præstestyret i Iran og det første Taleban-styre (1996-2001) i Afghanistan at skabe en mere religiøs styreform og indføre islamisk sharialov.
I de centralasiatiske regimer gik man langt for at bekæmpe islamisk ekstremisme: I Tadsjikistan blev heldækkende dragter (hijab) forbudt på skoler og universiteter, og langt skæg blev forbudt. I Usbekistan blev folk med slør og skæg regnet for potentielle samfundsskadelige fundamentalister.
Samtidig tog mange tadsjikiske mænd til Rusland for at finde arbejde, hvor de følte sig dårlig behandlet, underbetalt og udsat for racisme – apropos Gulmurod Khalimovs kritik af forholdene for tadsjikiske arbejdere i Rusland, som han kaldte ”slaver for de vantro”.
Da borgerkrig brød ud i Tadsjikistan mellem den sekulære regering og dens modstandere i 1992 til 1997hvoraf nogen var islamister. Ruslands militær kom hurtigt den tadsjikiske regering til undsætning, og senere, i 2015, erklærede den russiske præsident Vladimir Putin, at han ville give Tadsjikistan 1,2 milliarder dollar i militærhjælp imod islamisterne.
I Usbekistan var præsident Islam Karimovs tortur mod islamister meget berygtet blandt modstandere af regimet. Eksempelvis dræbte de usbekiske myndigheder en formodet islamist ved at komme ham ned i kogende vand. Siden starten af 1990’erne har Kreml støttet alle de centralasiatiske regimer i deres kamp mod islamister.
En anden sag, der bidrog til vreden mod Rusland, var det muslimske Tjetjenien. Fra 1994 til 2009 kæmpede Tjetjenien en blodig krig mod Rusland om uafhængighed, hvor russiske styrker plyndrede hjem, og civile blev beskudt og kvinder blev voldtaget. De tjetjenske jihadister fik omfattende krigserfaring, ikke mindst i et bjergrigt terræn – noget, ISK senere kunne bruge i bjergrige områder som Afghanistan.
Både IS og ISK har rekrutteret blandt tjetjenerne, og efter at de blev nedkæmpet i deres fædreland i Rusland, tog mange tjetjenere og centralasiater videre til Syrien for at kæmpe for kalifatet. Men også i Syrien kom Vladimir Putin efter dem.
Efter at tjetjenerne blev nedkæmpet i deres fædreland i Rusland, tog mange af dem videre til Syrien for at kæmpe for kalifatet. Men også i Syrien kom Vladimir Putin efter dem
_______
Den 30. september 2015 begyndte Rusland at bombe i Syrien på invitation fra præsident Bashar al-Assad. Den russiske præsidents interesser i Syrien var bl.a. at bevare en flådebase ud for landets kyst i Middelhavet, som er den sidste russiske base i Mellemøsten, samt at få ram på tusinder af jihadister fra det tidligere Sovjetunionen, heriblandt tjetjenere. Putin ville løse problemet med disse anti-russiske jihadister i Syrien, inden de kom tilbage til Rusland for at begå terror. I september 2017 formåede russerne således at få ram på Gulmurod Khalimov, da de dræbte ham i den syriske by Deir ez-Zor.
Rusland – og den russiske lejehær Wagner-gruppen – bekæmpede IS i slaget om Palmyra i 2015. Derudover gav Putin angivelig vis også efterretningsmæssig og militær støtte til Taleban i Afghanistan i kampen mod ISK.
IS har da også ramt russiske mål tidligere: Den 31. oktober 2015 hævnede gruppen sig, da et russisk Airbus A321-passagerfly med 217 passagerer og syv besætningsmedlemmer ombord styrtede ned Sinai-halvøen i Egypten. I dag drømmer ISK om at skabe et islamisk kalifat i Khorasan-regionen, der omfatter Iran, Afghanistan og Centralasien. Men det, en der står i vejen for en islamistisk overtagelse af disse lande og især i Centralasien, er Rusland. Derfor er det Rusland, som er fjenden.
Angrebet i Moskva kan dog ikke kun reduceres til Rusland. Også i Vesten søger ISK at rette deres fokus.
Er Islamisk Stats terror tilbage i Vesten?
Angrebet i Moskva tydeliggør, at verdenssamfundet står overfor en fornyet terrortrussel. Ifølge Frankrigs præsident Emmanuel Macron har ISK forsøgt at udføre angreb i Frankrig, og derfor har de franske myndigheder nu hævet landets sikkerhedsniveau til det højeste niveau. Også Belgien har besluttet at overvåge 650 personer i landet efter angrebet i Moskva.
At IS og ISK også har Frankrig i søgelyset, er ikke overraskende blandt IS-kendere. IS og ISK-jihadisterne hader Frankrig, fordi regeringen i Paris siden september 2014 har bombet IS i Irak og senere også i Syrien, men også i Mali og Afghanistan har franskmændene bombet islamister.
Derudover bærer islamisterne nag over Frankrigs historiske behandling af muslimer, da de havde kolonier i eksempelvis Afrika. Da Algeriet løsrev sig og blev selvstændigt i 1962 efter en lang krig mod det franske herredømme, kostede det mange algeriere livet. En anden forklaring på IS’ succes i Frankrig er formentlig også det faktum, at IS har mange nordafrikanske medlemmer og sympatisører. Mange af indvandrerne i Frankrig er netop også nordafrikanere.
Men ikke nok med det: Frankrig symboliserer alt det, mange islamister foragter; den lange tradition for religionssatire, som det fx kommer til udtryk i det franske satireblad Charlie Hebdo som et produkt af landets benhårde sekulariseringsideologi.
Med terrorangrebet i Moskva i sidste uge sendte ISK et signal om, at Taleban ikke har styr på Afghanistan, hvis en terrorgruppe kan udspringe derfra og angribe nabolande og Vesten. Det er her værd at bemærke, at én af betingelserne for at USA skulle trække sig ud af Afghanistan var, at landet ikke skulle udgøre en trussel mod omverdenen.
Så længde Rusland og Vesten står i vejen for IS’ og ISK’s drøm om et kalifat i Mellemøsten og Centralasien, vil terrorgruppens had fortsætte. Den nye situation er bare, at fraværet af USA og NATO i Afghanistan og Talebans manglende evne til at dæmme op for ISK, vil gøre det muligt for terrorgruppen at trives og ekspandere deres områder i landet.
ISK vil samtidig forsøge at udkonkurrere deres konkurrenter, eksempelvis Taleban og al-Qaeda, ved at udføre mere spektakulære angreb i håb om at tiltrække nye rekrutter.
Angrebet i Moskva var en kæmpe pr-succes for ISK. Det vil næppe være sidste gang, vi hører fra dem. ■
Den nye situation er bare, at fraværet af USA og NATO i Afghanistan og Talebans manglende evne til at dæmme op for ISK, vil gøre det muligt for terrorgruppen at trives og ekspandere deres områder i landet
_______
Deniz Serinci (1985) er journalist, forfatter og foredragsholder. Han har en kandidatgrad i journalistik fra Syddansk Universitet (2013) og er desuden redaktør på JIYAN.DK – Danmarks Kurdiske Avis. Han har bidraget til bogen “Kampen om Mellemøstens Fremtid“, Ræson (2016) samt skrevet bøgerne “Slave i Islamisk Stat”, (Gyldendal, 2017), “Terrorens kalifat – et indblik i Islamisk Stat (IS)“, Frydenlund (2015) og ”Tyrkiets historie 1923-2012”, Frydenlund (2013).
ILLUSTRATION: Nær Kabul, 28. november er 2019: En afghansk dreng står på toppen af en ødelagt sovjetisk kampvogn fra den afghansk-sovjetiske krig, der sluttede i 1989 [FOTO: Noorullah Shirzada/AFP/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
