David Munk-Bogballe: Om Danmark for alvor kommer nogen vegne, er ikke op til os
04.06.2024
Banale kendsgerninger, som Tysklands økonomi og Danmarks EU-medlemskab, er i øjeblikket vilkårene, der giver de største udfordringer for Danmarks udvikling. De sætter grænser for vores bevægelighed og omstillingsmuligheder.
RÆSON Opinion af David Munk-Bogballe, direktør og medlem af Det Konservative Folkeparti
Set i et globalt perspektiv er Danmark en lille fisk. I forhold til lande som Indien, Kina, Indonesien og Pakistan er vores befolkning ikke til at få øje på. Vi har det niende højeste BNP per indbygger i verden, men samlet set er vores økonomi 63 gange mindre end den største. Militært er vi også en lilleput med årlige militære udgifter, der blot rækker til at dække 0,6 pct. af USA’s og 1,2 pct. af Kinas. Hvis man har et ønske om at føre politik, der er gunstig for Danmark og danskerne, er det derfor fordelagtigt at anerkende, at Danmarks vilkår har meget til fælles med den lille fisks, når det kommer til forholdet til omverdenen.
Opdraget til denne kronik er at tegne et omrids af nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor.
Det store havdyr: Tyskland
Danmark er omgivet af vand i tre retninger, men vi kan ikke bare svømme væk. Vi hænger fast i det europæiske kontinent forneden, hvor 68 kilometer udgør grænsen til Tyskland – det store havdyr, som Danmarks skæbne på mange måder er afhængig af. Selvom Tyskland har været involveret i to verdenskrige og endda har besat os, er landet vores største eksportmarked, Europas økonomiske motor og en hovedåre til mange af de politiske strømninger og kulturelle og forvaltningsmæssige praksisser, der præger det europæiske kontinent. Derfor er det en alvorlig sag, at man i prognoserne for Tysklands kommende år kan se ikke bare let skydække, men tunge sorte skyer.
Godt 70 pct. af Tysklands økonomi udgøres af servicesektoren, men under den ligger den traditionelle tunge industri, hvor der produceres biler, maskiner og kemikalier. Produktionen er yderst energikrævende, og adgangen til stabil og billig energi i store mængder har afgørende betydning for rentabiliteten af produktionen. Historisk har kul, gas og atomkraft været grundpillerne i den tyske energiforsyning, men efter beslutningen om at lukke ned for atomkraftværkerne og satse massivt på vind- og solenergi, er der skabt en ny situation. Energiproduktionen er i dag i højere grad end tidligere afhængig af vejrguderne end af tysk ’Ordnung und Planungsfähigkeit’. Det kan aflæses i markedsprisen for en megawatttime, der i januar 2024 var over dobbelt så høj som prisen i samme måned for fire år siden. Det rammer virksomhederne, men også forbrugere, der må se store lunser af deres løn blive ædt af inflation og stigende energipriser. Gasprisen har normaliseret sig efter voldsomme stigninger i starten af krigen i Ukraine, men høje energiomkostninger presser fortsat tyskerne og deres økonomi. Og når man ikke har så mange penge, kan man ikke købe så mange varer. Det risikerer at gå ud over den lille fisk i partnerskabet, Danmark.
Vi hænger fast i det europæiske kontinent forneden, hvor 68 kilometer udgør grænsen til Tyskland – det store havdyr, som Danmarks skæbne på mange måder er afhængig af
_______
Fald i arbejdsstyrke og stagneret digitalisering
Der har længe været talt om manglen på uddannet arbejdskraft i Tyskland, og hvis den tyske arbejdsminister Hubertus Heil har ret, vil man snart for alvor se, at der er noget om snakken. Forventningen er, at der i 2035 i værste fald vil mangle syv millioner mennesker i den tyske arbejdsstyrke. Optimisten vil i den sammenhæng pege på, at der er meget store gevinster at høste ved at sætte gang i en omfattende digitalisering af det tyske samfund. Tanken værende at teknologi kan erstatte de manglende hænder og hoveder.
En rapport fra det tyske økonomi- og energiministerium anslår da også, at Tysklands BNP ville vokse med 612 milliarder, hvis tyske virksomheder forfulgte og benyttede digitale teknologier mere aggressivt. En digitalisering af de tyske myndigheder ville også kunne yde et stort bidrag til den konto. Optimisten har altså noget at hænge sin hat på. Men der er forskel på potentiale og realitet. Realiteten slås fast i en rapport fra Ministeriet for Erhverv og Klimabeskyttelse fra 2023: Digitaliseringen er stagneret. Samtidig er myndighedsbetjeningen langsom og bureaukratiet tungt. Og for at gøre ondt værre skrumpede værdien af den tyske produktion sidste år. Hvis den tendens fortsætter, vil mulighederne for afsætning for danske virksomheder gøre det samme.
Den ukuelige, tyske optimist vil her indvende, at faldet i arbejdsstyrken kan løses af indvandring. Et større studie af tyskernes syn på indvandring foretaget af den socialdemokratiske tænketank Friedrich-Ebert-Stiftung i perioden 2018 til 2020 viste netop, at tyskerne overordnet set var indvandringspositive. De facto bliver indvandringen dog hurtigt en del af flygtningeproblematikken, idet det store antal af mennesker, der siden 2015 er kommet til Tyskland som flygtninge, fortsat er i landet og får tildelt opholds- og arbejdstilladelse.
Tyskland er i dag et indvandringsland, hvor 28,7 pct. af befolkningen er indvandrere eller efterkommere. De sidste par år har tyskerne fået øje på følgerne af den udvikling, og som resultat har de ændret deres syn på sagen markant. I en stor rundspørge foretaget af ARD i 2023 tilkendegav 64 pct. af de adspurgte tyskere således, at de primært så indvandring som forbundet med ulemper. 78 pct. mente, at det går dårligt med den generelle integration og med integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet. Der er mange relevante statistikker at dykke ned i, når det handler om integration, flygtninge og indvandring. Desværre for Tyskland – og deres naboer – ligner de dem, vi kender fra udlændingedebatten herhjemme og andre steder, og de leder til én konklusion: Deutschland schafft das nicht. Selvom Merkel lovede det.
Utilfredsheden med den store indvandrings- og flygtningestrøm ulmer i den tyske befolkning. Der er bekymringer i forhold til indvandringens betydning for adgangen til boliger, kvaliteten af skolesystemet, kriminalitetsraten, typen af kriminalitet der begås, den indre sikkerhed, presset på den offentlige forvaltning og ikke mindst socialsystemet.
Andre lande omkring os kæmper ligeledes med efterdønningerne af en åbenhedspolitik: Sverige, vores kære nabo og næststørste eksportmarked, og også Frankrig, hvor indvandringsspørgsmålet plager og splitter befolkningen. Kulturelt og sikkerhedsmæssigt kan vores større naboers problemer hurtigt blive vores. Der er fri bevægelighed inden for EU, vi er alle bundet af de samme konventioner og (de facto) regler i forhold til asyl og flygtning, og vi kan ikke svømme væk og knytte os til andre havdyr. Heller ikke handelsmæssigt.
Var det lykkedes at indgå aftalen, inden Trump indtog Det Hvide Hus med sin America First-politik, ville Danmarks muligheder for samhandel med verdens største økonomi være blevet styrket betydeligt
_______
En lille fisk ved forhandlingsbordet
Forhandling og indgåelse af handelsaftaler og større udenrigspolitiske samarbejder er nemlig noget, EU tager sig af. Fordelen ved konstellationen er selvfølgelig, at sammenslutningen af både store og små bringer mere til forhandlingsbordet, end en lille fisk som Danmark kan mønstre alene. Ulempen er, at når det går galt for EU, så går det galt for alle.
Det skete, da EU ikke evnede at forhandle den omdiskuterede TTIP-aftale med USA i hus, mens Obama stadig var præsident. Var det lykkedes at indgå aftalen, inden Trump indtog Det Hvide Hus med sin America First-politik, ville Danmarks muligheder for samhandel med verdens største økonomi være blevet styrket betydeligt. Der ville have været en meget stor motor til at trække os videre, skulle de store europæiske havdyr blive syge. Det skete ikke, og selvom USA er vores tredjestørste handelspartner, og selvom vi er med i NATO og følger USA i tykt og tyndt militært, er vores frihed til at dyrke det transatlantiske bånd og udfolde samarbejdet bilateralt hæmmet betydeligt. Afrika er et andet sted, hvor muligheder for de europæiske lande og virksomheder er store. Der har EU imidlertid også sovet i timen og overladt, hvis ikke presset de afrikanske lande i armene på Kina, der nu står for at finansiere, digitalisere og drive en stor del af kontinentets udvikling. De tager sig betalt i indflydelse og sjældne jordarter, og begge dele har allerede strategiske implikationer, der stækker og svækker Vesten, EU og dermed Danmark.
Kan vi så finde på noget andet? Lærer nød fanget fisk at flyve? Fordelen for små lande med åbne økonomier er, at de har lettere ved at innovere og omstille sig, end store lande har. Det gælder også for Danmarks vedkommende. Dog med det væsentlige forbehold, at vi på grund af vores EU-medlemskab i vid udstrækning er underlagt fælles europæisk lovgivning og regulering. Ifølge en opdateret version af Tænketanken Europas 2015-opgørelse stammer 54 pct. af dansk lovgivning fra EU, hvis man tæller forordninger med. Særligt på områder som landbrug, miljø, forbrugerrettigheder, sundhed, industri, services og det indre marked udstikkes ensrettende regler. Fra et fairness-perspektiv er det positivt, idet det stiller landene lige i den indbyrdes konkurrence. Set fra den lille fisks perspektiv, hvis natur det er at være gesvindt og manøvredygtig, er det frustrerende. Selvom vi måske føler os i stand til at omstille hurtigt og bevæge os i retning af nye muligheder, må vi pænt vente på, at lovgivningen tillader det. Tilladelsen kommer typisk først, når de store fisk har fået vendt deres korpus, og så er vi lige vidt. Fordelen ved den hurtige vending er væk.
Forsikringen fra danske politikere, EU-parlamentarikere og myndighedsrepræsentanter er, at det skam nytter noget og gør en afgørende forskel, når Danmark engagerer sig i debatten om, hvorhen og med hvilken hastighed EU skal bevæge sig. Det er opløftende tale, og såfremt vi tror, at den er sand, enten oprigtigt eller for at holde modløsheden på afstand, så må den lille fisks politiske mål være klart. At forlade EU ville være hovedløst. At svække EU, selvskadende. At omlægge EU-samarbejdet, så bindingerne på landene svækkes, og manøvrerummet bliver større, ville derimod være særdeles gunstigt. Spørgsmålet er, om det er muligt.
Den lille fisks vilkår
Intet tyder på det. Integrationen EU-landene imellem bliver stadig tættere, og EU’s lovgivningsmaskine kører uden stop og fortrydelse. Troen på politik som løsning er selve kernen af EU-projektet, og de mange og omfattende strategiske planer, der rækker mange år ud i fremtiden og breder sig over område efter område, levner ikke meget plads til det håb om den bevægelsesfrihed, som ellers kunne være den lille fisks fordel. Og måske kan det også være det samme. Vi er vant til, at ethvert problem, vi møder herhjemme, skal løses med politik. Initiativer, indsatser, indgreb. Intet er for småt eller vigtigt til politisk indblanding fra folketing, kommune, region eller ngo. Vi vil hjælpes. Vi tør ikke selv, kan ikke selv (på nær dem, der har købt Alex Vanopslaghs valgslogan fra 2022).
For mangen en dansker er det, når skåltalerne er overstået og festen forbi, åbenlyst, at en fisk ikke bare kan svømme frit rundt under havoverfladen. Man må kunne se den. Vide hvor den er. Sætte grænser for, hvor den må svømme hen, for hvad den må spise, for hvor varmt den må have det, og for hvem den må omgås og kommunikere med. Således ender den i et akvarium. Ligesom Danmark. Her kan vi svømme lidt op, lidt ned, lidt til den ene side, lidt til den anden. Om vi for alvor kommer nogen vegne, er ikke op til os. Det er betingelserne. Måske er det banalt, men det er nu engang sådan, at det tit er vores mest fundamentale livsvilkår, der giver os de største udfordringer. ■
Selvom vi måske føler os i stand til at omstille hurtigt og bevæge os i retning af nye muligheder, må vi pænt vente på, at lovgivningen tillader det. Tilladelsen kommer typisk først, når de store fisk har fået vendt deres korpus, og så er vi lige vidt
_______
David Munk-Bogballe (1982) direktør, debattør og medlem af Det Konservative Folkeparti.
ILLUSTRATION: Berlin, 17. august 2023: Den tyske kansler, Olaf Scholz, tager imod statsminister Mette Frederiksen ved Forbundskansleriet [FOTO: Odd Andersen/AFP/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
