Claudia Læssøe Pedersen: En sejr ser umulig ud, hvis Israel både vil udslette Hamas og befri gidslerne
08.02.2024
Efter fire måneders krig synes israelerne ikke i stand til at kunne opnå begge af sine strategiske mål: eliminering af Hamas og frigivelse af gidslerne.
Analyse af Claudia Læssøe Pedersen
Krigen mellem Hamas og Israel har i skrivende stund varet i fire måneder, og der tegner sig i bedste fald kun et noget uklart billede af, både hvordan kampene egentligt udfolder sig, og hvordan såvel den militære og politiske afslutning vil tage sig ud. Israel har to erklærede strategiske mål: elimineringen af Hamas og frigivelsen af gidslerne.
Men meget tyder på, at opnåelsen af det første mål efter al sandsynlighed vil være på bekostning af det andet mål – og omvendt. For hvis israelerne prioriterer at forsøge at eliminere Hamas – hvor bred en forståelse af Hamas, det så er – vil det formodentlig betyde, at gidslerne ikke kommer ud i live. Omvendt ser det ud til, at det er usandsynligt, at Hamas vil indgå en aftale om at frigive gidslerne uden en varig våbenhvile som en del af aftalen, hvilket ville sætte en stopper for IDF’s (Israeli Defense Forces) mulighed for at eliminere Hamas.
Den urbane kampplads
I skrivende stund er der ifølge det palæstinensiske sundhedsministerium, som styres af Hamas, over 27.000 dræbte palæstinensere, mere end 66.000 sårede, mens 1,8 mio. af Gazas indbyggere er internt fordrevne. På israelsk side er der fortsat 132 personer, der holdes som gidsler i Gaza (hvoraf 32 angiveligt er bekræftet døde), mens 225 IDF-soldater er døde i landoffensiven.
Hvordan kampene mellem Hamas og IDF udfolder sig, er i nogen grad tåget. IDF’s talsperson, kontreadmiral Daniel Hagari, har igennem længere tid dagligt informeret om, hvilke fremskridt IDF har gjort på kamppladsen. Han har bl.a. informeret om, hvor mange Hamas-militante, der er blevet dræbt eller taget til fange, hvor mange tunneler, IDF har fundet og ødelagt. Hagari har også meldt ud, at Hamas nærmest er tilintetgjort. Men selvom kamppladsen i Gaza er indhyllet i tåger, tyder det ikke på, at tilintetgørelsen af Hamas er lige om hjørnet.
I begyndelsen af januar gik IDF, formentlig til dels som følge af et pres fra USA, ind i en såkaldt ny fase af krigen, idet de trak en del af deres styrker ud af Nordgaza med den begrundelse, at Hamas var nedkæmpet her. I skrivende stund fortsætter kampene i Nordgaza dog, om end mindre intensivt, og der skydes stadig raketter ind mod Israel, selvom omfanget og – antageligt – Hamas evne er væsentligt reduceret. Det tyder i øvrigt på, at Hamas forsøger at reetablere et civilt styre i den nordlige del af Gaza for at vise, at de ikke har mistet kontrollen.
Det ser lige nu ikke ud til, at IDF er i nærheden af at have ødelagt tunnelerne
_______
Og som det militære pres blev lettet i den nordlige del af Gaza, er kampene intensiveret i den sydlige del af Gaza omkring Khan Younis. IDF’s langsommelige fremskridt er i høj grad en konsekvens af den meget vanskelige kampplads i de tætbebyggede områder med stor risiko for bagholdsangreb fra Hamas, der samtidig udgør en markant større risiko for at blive ramt af egne styrker, end hvis kamppladsen var i et åbent terræn.
Således har IDF angivet, at ca. 1/5 af deres tab er forårsaget af egen ild eller uheld, hvilket understreger vanskeligheden af den opgave, som IDF er i gang med at løse. Det omfattende tunnelsystem forstærker markant muligheden for bagholdsangreb og for, at Hamas kan bevæge sig uset.
Derfor har det også fra israelsk side været sat som mål at tilintetgøre alle Hamas’ tunneler. Den urbane kampplads er fra Hamas side endnu bedre forberedt end ved de foregående landoperationer, og dermed endnu vanskeligere at kæmpe på, men den store forskel i forhold til de to foregående landoperationer i 2008-09 og 2014 er tilstedeværelsen af gidslerne på kamppladsen.
Tunnelsystemet
Det er imidlertid et åbent spørgsmål, om det er muligt at eliminere alle tunnelerne, og i givet fald uden at det medfører en endnu større ødelæggelse af Gaza, end det vi har set i forvejen. IDF har ødelagt en del af tunnelerne ved at bombe fra luften, og hvor dette ikke har været muligt, har IDF med særlige enheder sprængt dem fra jorden.
Et par udmeldinger fra IDF om at de ville oversvømme tunnelerne har floreret i medierne, men der er i skrivende stund ikke noget, der antyder, at dette rent faktisk er sket. Selvom mange kilometer af Hamas’ tunneler allerede nu er blevet ødelagt, så påpeger en rapport fra Wall Street Journal, at det indtil videre kun er lykkedes IDF at ødelægge 20-40 pct. af tunnelerne i Gaza. Selv hvis dette estimat er i underkanten, kan der altså være særdeles mange kilometer tunneler tilbage, som Hamas fortsat kan benytte til deres krigsførelse.
Derudover skulle et ukendt antal af tunnelerne være blevet mere avancerede med både elektricitet, kommunikationsudstyr og aircondition – forberedt til længere tids ophold, end det man kendte til i 2014-operationen. Fra israelsk side er det for nylig anslået, at Hamas’ tunnelsystem snarere er over 700 km langt, hvor der alene under Khan Younis er godt 160 km tunneler fordelt på adskillige niveauer.
Hertil kommer, at tunnellerne med meget stor sandsynlighed bruges til at gemme de tilbageværende israelske gidsler, hvilket betyder, at IDF er nødt til at gebærde sig med en vis afmålthed i forhold til ødelæggelsen af tunnelerne.
Det ser derfor lige nu ikke ud til, at IDF er i nærheden af at have ødelagt tunnelerne.
Hvis tempoet i den militære operation går ned, som det har været ønsket fra USA’s side, vil det med stor sandsynlighed øge Hamas’ muligheder for at genforsyne
_______
Kan IDF eliminere Hamas?
IDF publicerede i januar måned, at 9.000 Hamas-militanter var blevet dræbt. Amerikanske efterretningsenheder anslår, at det er lykkedes IDF at dræbe et sted mellem 20 pct. og 30 pct. af Hamas-militante efter godt fire måneders krig. Sidstnævnte estimat er ikke langt fra IDF’s eget estimat, der dog afhænger af hvor mange Hamas-militante, der kunne tælles ved krigens begyndelse. Men uanset om der har været i omegnen af 20.000 eller nærmere 40.000, som det også har været anslået, er der fortsat et godt stykke vej til en reel eliminering af Hamas, som er ét af Israels to erklærede strategiske mål.
Hertil kommer, at Hamas efter al sandsynlighed løbende vil forsøge at rekruttere nye medlemmer i Gaza, som relativt let kan erstatte særligt lavere rangerende militante. Rekrutteringsplatformen blandt den internt fordrevne befolkning i Gaza indeholder tilstrækkeligt med unge, som uden en længerevarende uddannelse kan trænes til at udføre ’hit and run’-guerillaoperationer. På den måde vil det sandsynligvis være vanskeligt at forhindre Hamas i kontinuerligt at genopbygge sig selv.
Israels forsvarsminister Yoav Gallant udtalte således også d. 17. januar 2024, at til trods for, at IDF allerede har dræbt over 9.000 Hamas-militante, er det nødvendigt mindst at fordoble dette tal for at nærme sig en elimination af Hamas. Det er dog uvist, hvordan Israel vil nå dét mål, særligt taget i betragtning af, at antallet af dræbte Hamas-militante angiveligt skulle være faldet en hel del i løbet af den sidste måneds kampe. En del af årsagen skyldes formodentlig den delvise tilbagetrækning af IDF-styrker, men hvis tempoet i den militære operation går ned, som det har været ønsket fra USA’s side, vil det med stor sandsynlighed øge Hamas’ muligheder for at genforsyne på personelsiden og i nogen grad på materielsiden.
Hvis israelerne holder fast i deres mål om at eliminere Hamas, vil krigen trække ud. Som følge af den ændrede israelske krigsførelse anslås det, at tabstallene for civile palæstinensere er halveret siden midten af december 2023. Men det er ikke nødvendigvis gode nyheder for de civile palæstinensere, hvis krigen som følge af denne ændring trækker ud, og den humanitær krise i området forværres.
Alt tyder på, at IDF er indstillet på en længerevarende krig. Gallant har udtrykt, at kampene kan fortsætte op imod et år. På det seneste har Netanyahu dog udtalt, at der nærmere er tale om måneder. Med ordren nu givet, står IDF til at skulle indlede operationer i Rafah, ligesom de operationer allerede gennemført i Gaza by og er igangværende i Khan Younis. Og det er vel at mærke i et Rafah fyldt med telte, som huser en stor del af de internt fordrevne palæstinensere, hvor stadig flere kommer til fra Khan Younis, og hvor situationen for de civile i forvejen er yderst skrøbelig med mangel på alle basale livsfornødenheder.
Hamas har uden tvivl forberedt byen til kampplads både over og under jorden, og de vil gøre det så vanskeligt som muligt for IDF at bekæmpe dem. Det er således særdeles svært at se, hvordan meget store civile tab og ødelæggelser kan undgås. IDF vil muligvis forsøge at evakuere Rafah, som de har gjort tidligere, men hvorhen?
IDF vil muligvis forsøge at evakuere Rafah, som de har gjort tidligere, men hvorhen?
_______
Hvordan slutter krigen?
Netanyahu fortsætter sin skarpe retorik og bedyrer, at krigen vil fortsætte, indtil Hamas er elimineret og alle gidslerne er frigivet. Som antydet i det ovenstående er det imidlertid to mål, der er meget vanskelige at forene, og det er ingenlunde sikkert, at det er muligt at opnå bare ét af målene. Og hvilket vil man i givet fald prioritere?
I begyndelsen af krigen var det tydeligvis højst prioriteret at nedkæmpe Hamas, men efterhånden steg kravet internt i Israel om at få frigivet gidslerne. En delvis frigivelse lykkedes i november-december 2023 igennem en våbenhvile, som Hamas med al sandsynlighed efter min vurdering udnyttede til at styrke sig selv og reorganisere. I skrivende stund er der stadig 132 gidsler i Gaza, som i dag deler de israelske vande i forhold til prioriteringen af de to strategiske målsætninger, og som således vil være definerende for krigsførelsen fremadrettet.
Det interne israelske pres på Netanyahu – dels pga. gidselsituationen – er efterhånden markant, og det ser kun ud til at øges. Den seneste forhandling med Hamas om frigivelsen af gidslerne har ført til en afvisning fra Netanyahus side. Hamas’ krav om en permanent våbenhvile før udleveringen af de sidste gidsler og en fuldstændig tilbagetrækning af IDF fra Gaza kunne ikke accepteres.
Det skal kombineres med et stadigt tiltagende internationalt pres for en våbenhvile, der kun vil øges, når kampene i Rafah begynder. Og hvis det går som i de to foregående landoperationer, vil det internationale samfund på et tidspunkt for alvor stramme tommelskruerne på Israel .
Hamas’ bedste kort på hånden ser lige nu ud til at være gidslerne. Så længe gidslerne sidder skjult i tunnellerne i Gaza, vil det hæmme IDF’s ødelæggelse af disse, og det vil således trække tempoet ud af operationen. Det er derfor ikke særligt sandsynligt, at Hamas vil indgå en aftale om frigivelse af gidslerne uden en aftale om en vedvarende våbenhvile. Det ville være at spille sit nok bedste kort af hænde.
Begge scenarier vil imidlertid efterlade et Hamas, der ikke er elimineret i en grad, hvor de ikke i en overskuelig fremtid vil have genvundet sin styrke i tilstrækkelig grad til igen at kunne angribe Israel – ligesom det i øvrigt var tilfældet ved de to foregående landoperationer. Hvis målet med at eliminere Hamas, selv i en snævrere definition, skal opnås, vil det efter al sandsynlighed kræve en relativt lang tidshorisont med et vedvarende militært pres.
Hvordan situationen ser ud ved en indgåelse af en vedvarende våbenhvile, vil indikere, hvordan fremtiden kan tegne sig for såvel israelere og palæstinensere. Det har fra ledere i den vestlige verden – og ikke mindst fra den amerikanske præsident – været kraftigt italesat, at en to-statsløsning er den eneste løsning for varig fred. Og det er højst sandsynligt rigtigt.
Men hvis Hamas stadig er ved magten i Gaza, vil sandsynligheden for en tostatsløsning med al sandsynlighed forsvinde endnu længere ude i horisonten. ■
Hamas’ bedste kort på hånden ser lige nu ud til at være gidslerne
_______
Claudia Læssøe Petersen (f. 1970) er major, militærhistoriker og chef for Sektion for Militærhistorie og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet. Hun er uddannet ph.d. i det militærhistoriske og skrev afhandling om de israelske udfordringer og erfaringer i asymmetrisk bykamp fra 1984-2014.
ILLUSTRATION: Kerom Shalom i det sydlige Israel, 6. februar 2024: Isralske sikkerhedsstyrker vogter indgangen til Rafah, hvor egyptiske lastbiler kører humanitær hjælp ind [FOTO: Menahem Kahana/AFP/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
