Christian Fromberg: Landbrug & Fødevarers strategi er hentet direkte fra tobaksindustrien

27.03.2024


”Realiteten er, at vi står i en akut klima- og naturkrise, som kun kan løses, hvis vi omstiller vores landbrug. Vi må ikke acceptere magtfulde særinteresser, der ikke kan acceptere den virkelighed.”

Opinion af Christian Fromberg, kampagneleder for landbrug, natur og skov, Greenpeace

Nogle af Danmarks førende eksperter har brugt mange måneder i ekspertgruppen for en grøn skattereform, det såkaldte Svarer-udvalg, på at udarbejde modeller til en klimaafgift på landbruget. De har gennemregnet samfundsøkonomi, CO2-reduktioner, beskæftigelseseffekter. 

Men ifølge viceformanden for landbrugslobbyen Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed, er Svarer-udvalgets 200-siders tykke rapport et “partsindlæg” og decideret “farligt for Danmark og for landbruget især”, og i samme åndedrag meddelte han, at Landbrug & Fødevarer har deres egne beregninger. 

Landbrug & Fødevarer vil holde sig til analyser fra deres egen tænketank SEGES, som med nogle absurde antagelser om, at en klimaafgift ikke ændrer forbrugerpriser overhovedet, og at landbrug slet ikke kan omstille sig til plantebaseret produktion, bygger et skrækscenarie op for, hvor store konsekvenser en afgift vil have for landbruget.

L&F’s formand Søren Søndergaard lagde efterfølgende afstand til Thor Gunnar Kofoeds udtalelse, men det ændrer ikke ved, at lobbyorganisationen ofte skubber faktuelle forhold til side og viser kraftige modreaktioner, når det gælder forhold, som kan medføre ændringer og regulering af erhvervet.

For nogle uger siden kaldte selvsamme Thor Gunnar Kofoed også Danmarks fremmeste vandmiljøprofessor, Stiig Markager, sindsforvirret. Det fik miljøminister Magnus Heunicke til at gå ud med en markant og meget præcis kritik af Landbrug & Fødevarer:

“Det bekymrer mig, hvis man i landbrugets top ønsker at skabe tvivl om den videnskabelige konsensus. Det giver mindelser om, da tobaksindustrien bekæmpede forskningen i tobaks sundhedsskadelige effekter”, sagde Heunicke sidste måned til Ritzau.

Heunickes sammenligning med tobaksindustrien er ikke hevet op af hatten. Der går nemlig en rød tråd fra den strategi, som tobaksindustrien har brugt siden 1950’erne til at kæmpe imod politisk regulering til den strategi, som senere olieindustrien og i dag Landbrug & Fødevarer bruger.

En velafprøvet strategi

I bogen Merchants of Doubt dokumenterer Naomi Oreskes og Erik Conway tobaksindustriens strategi for at undgå politisk handling. Og de viser, at andre miljø- og sundhedsskadelige industrier senere har brugt den samme strategi  og at de samme personer har stået bag kampagnerne for de forskellige industrier. 

Det gælder også i Danmark, hvor Landbrug & Fødevares direktør for politik, bæredygtighed og kommunikation, Morten Boje Hviid, har været cheflobbyist for verdens største tobaksselskab British American Tobacco. 

Når man ser på, hvordan både han og resten af Landbrug & Fødevarer kommunikerer i offentligheden, står det klart, at han har taget drejebogen med fra tobaksindustrien. 

Drejebogen, som forfatterne beskriver i bogen, går i al sin enkelhed ud på at så tvivl. Tobaksindustriens lobbyister erkendte tidligt, at du ikke behøver have fakta på din side. Du behøver ikke engang have noget nær størstedelen af forskning eller evidens på din side. 

Dét afgørende for at undgå regulering af din industri er, at du sår tvivl om den etablerede videnskab, om omfanget af problemerne og hvilke løsninger, der er effektive. For så længe der stadig er tvivl i offentligheden, så er det så meget sværere for politikere at gribe ind, selvom det har samfundets og befolkningens interesse. 

 

Dét afgørende for at undgå regulering af din industri er, at du sår tvivl om den etablerede videnskab, om omfanget af problemerne og hvilke løsninger, der er effektive
_______

 

Hvis bare du kan vise et par forskere, der siger det modsatte af dét, der er konsensus om, er der ikke længere en samlet videnskabelig konsensus i den offentlige debat, men en diskussion med to sider. Og derfor handler den offentlige diskussion pludselig ikke om, hvordan vi adresserer problemet, men om der i det hele taget er et problem.  

Ud fra den erkendelse har tobaksindustrien siden 1950’erne fulgt en sofistikeret strategi til at skabe kontroverser og skepsis mod den etablerede videnskab, der dokumenterer de skadelige effekter af rygning. De har sponsoreret ‘forskning’ og sået tvivl om den etablerede videnskab og motivationerne bag den. 

Med den strategi har tobaksindustrien haft stor succes med at udskyde politisk handling i mange år. Og man skal ikke have fulgt den danske debat tæt for at se, at det er præcis det, som landbrugslobbyen i dag forsøger. Her er affejningen af Svarer-udvalgets rapport bare ét af utallige eksempler.

Landbrug & Fødevarer har brugt mange midler på at finansiere ‘forskning’ der skaber de svar, de ønsker. Et eksempel er den berygtede ‘oksekødsrapport’ fra Aarhus Universitet, der konkluderede, at oksekød faktisk er markant mindre klimabelastende end nydelsesmidler som alkohol og sukker. Det endte imidlertid med, at det nåede offentlighedens søgelys, at Landbrug & Fødevarer i kulissen havde betalt og dikteret rapportens hovedindhold, og at metoderne var helt hen i vejret. Institutlederen måtte trække sig. 

Det er kun en af mange rapporter og analyser, som landbrugslobbyen har bestilt for at give vand på deres mølle. Læg dertil den ikke særligt uafhængige analyseafdeling SEGES, som Landbrug & Fødevarer bruger til at producere skyts til den offentlige debat, politikere og embedsværket. 

Én anden måde at så tvivl om forskning er at så tvivl om dine kritikeres motiver, ligesom når Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug mange gange har forsøgt at fremstille forskere som Stiig Markager som politisk motiverede  hvis ikke ligefrem sindsforvirrede.

Endnu en anden måde er simpelthen bare at fordreje fakta og bevæge sig helhjertet ind i en postfaktuel virkelighed. Det så vi senest med den second opinion-rapport, som Landbrug & Fødevarer selv har bestilt for at gå danske forskeres arbejde efter i sømmene på kvælstofområdet. 

Det internationale ekspertpanel konkluderede, at de danske modeller var eksemplariske, og at 90 procent af de menneskeskabte kvælstofudledninger i de danske kystvande skyldes dansk landbrugets udledninger. 

Trods de klare konklusioner fik Landbrug & Fødevarer – igen med viceformanden som spydspids i kommunikationen – alligevel drejet det 180 grader til, at “Konkret konkluderer rapporten, at kvælstof fra udlandet spiller en væsentlig rolle i en del vandområder, og at de danske miljømål i disse områder ikke vil kunne nås uden en større indsats fra vores naboer”.

Promover teknologiske fix

Men ligesom tobaksindustrien fokuserer landbrugslobbyen ikke kun på at så tvivl om omfanget af problemerne og årsagerne bag. En anden effektiv måde er at så tvivl om behovet for reel handling på nuværende problemer. I stedet bruges krudtet på at foregive, at der er teknologiske løsninger på alle problemerne lige rundt om hjørnet. 

Cigaretindustrien har fremført cigaretfiltre og E-cigaretter som løsninger, der gør det mindre akut at stoppe med at ryge  selvom den videnskabelige evidens har været fraværende i begge tilfælde. 

På samme måde bruger Landbrug & Fødevarer løftet om fremtidige teknologiske fixes til at håndtere klima- og naturkrisen. På den måde udskydes den nødvendige handling og regulering, og man forsøger at retfærdiggøre, at vi ikke ændrer måden, vi driver landbrug på.  

I den seneste tid har Landbrug & Fødevarer kørt en stor PR-kampagne med titlen “Winnie arbejder for at en grønnere fremtid kan slå rødder”. Annoncen henviser til L&F’s 2030-plan, hvor der ud over lidt lavbundsjorde kun er teknologiske fix som løsninger. Det er tiltag med navne som gylleforsuring, nitrifikationshæmmere, pyrolyse, foddertilsætningsstoffer som nævnes i flæng.

Kort sagt er fællesnævneren for tobaks- og landbrugsindustrien, at de promoverer teknologi til at optimere en forkert maskine  om det er sundhedsskadelig rygning eller det er en storproduktion af dyr, der er skadelig for vores sundhed, miljø og klima. 

Falske narrativer

Landbrug & Fødevarers strategi i dag er, at der sås tvivl om forskningen, uanset hvor klar den er. Men når Danmarks mest magtfulde lobbyorganisation bliver faktaresistent og bevidst undergraver videnskabelige konsensus, så går den offentlige debat i stykker. Det er polariserende og farligt i en tid, hvor vi som samfund skal kunne håndtere de kriser, som landbruget er del af.

Derfor er det helt rigtigt og vigtigt, når Magnus Heunicke tager afstand fra Landbrug & Fødevarer. Det er afgørende, at vores politiske system ikke længere legitimerer Landbrug & Fødevarer som organisation ved at tage imod partistøtte, ved rundhåndet at tildele dem pladser i råd og nævn eller en lidt for åben telefonforbindelse. 

Realiteten er, at vi står i en akut klima- og naturkrise, som kun kan løses, hvis vi omstiller vores landbrug. Vi må ikke acceptere magtfulde særinteresser, der ikke kan acceptere den virkelighed.

 

Det er afgørende, at vores politiske system ikke længere legitimerer Landbrug & Fødevarer som organisation ved at tage imod partistøtte, ved rundhåndet at tildele dem pladser i råd og nævn eller en lidt for åben telefonforbindelse
_______

 

Christian Fromberg (f. 1994) er kampagneleder for landbrug, natur og skov hos Greenpeace. Cand. scient i Klimaforandringer (KU).

ILLUSTRATION: Landmand kører gylle på sine marker ved Lemvig [Foto: Morten Stricker / Midtjyske Medier / Ritzau Scanpix]