Benedikte Kiær: Store, forkromede sundhedsreformer er den forkerte behandling af tidens udfordringer i sundhedsvæsenet
26.04.2024
RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her
Vejen frem til at løse presset på det danske sundhedsvæsen er investeringer i det nære sundhedsvæsen. Vi har brug for at bygge videre på det, vi har, ikke at vælte det hele for at bygge noget nyt op.
Kommentar af Benedikte Kiær, borgmester i Helsingør
DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN ER UNDER PRES. Den diagnose er mange enige i – men enigheden ophører, når det gælder behandlingen. Hvordan skal vi fx nedbringe ventelister, skabe mere lighed i sundhed, sikre bedre behandling af psykiatriske patienter og sørge for et godt nært sundhedsvæsen i hele landet?
Regeringens sundhedsstrukturkommission kommer sine bud i juni 2024. Men inden da har vi allerede fået en række forslag fra to af de helt store aktører: Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner. KL mener fornuftigt nok, at vejen frem bl.a. er et styrket og forpligtende samarbejde mellem regioner, praktiserende læger og kommuner. Danske Regioner til gengæld er mere optaget af at gå på opgavehugst.
Her vil man, trods massivt rod i egen butik, gerne have nøglerne til hele sundhedsvæsenet. Samtidig får kommunerne også en omgang voksenskældud med det regionale udspil fra april 2024 – måske for at dække over egne inkompetencer. Jeg nævner i flæng: livsfarlig ventetid på kræftbehandling, manglende overholdelse af rettigheder for patienter i psykiatrien, skimmelsvamp, hærgede sengestuer og supersygehuse, der bliver mindre og mindre super, som byggerierne skrider frem.
Danske Regioners sundhedsudspil blev præsenteret i forbindelse med organisationens årlige generalforsamlingsfest den 11. april for det regionale bagland. Der har det sikkert vakt glæde. Men da jeg læste forslaget, blev jeg godt nok provokeret. Først tisser de på os, og bagefter siger de, at vi lugter! Når regionerne i forvejen har mere end svært ved at nedbringe ventelister på behandling trods akutpakker til milliarder, gigantiske statslige investeringer i nye sygehuse og massiv opgaveglidning uden finansiering til kommunerne, er det godt nok svært at skulle stå model til Danske Regioners opgavehugst.
Regionerne er optaget af, at der er forskel på kommunernes tilbud – det gælder da lige de udskrivningsaftaler, hospitalerne indgår med kommunerne til de midlertidige sengepladser, som mange kommuner har oprettet for at tage imod borgere, som er udskrevet fra hospitalet, men som er for syge til at komme hjem. Derudover oplever vi, at hospitalerne kritiserer kommunerne for ikke at forebygge hospitalsindlæggelser af især ældre borgere. Men kommunen holder jo ikke øje med alle borgeres gøren og laden – og det sker dagligt, at folk bliver syge, uden kommunen ved det. Regionerne mener, de kan udligne forskellene. Behøver jeg at minde om én gang til, hvordan det går med kræftbehandlingen på tværs af landets regioner?
For at give et par eksempler, så fik Region Midtjylland for et år siden hård kritik af at overskride de maksimale ventetider for behandling. Og for ganske nyligt fik regionerne igen skarp kritik af Statsrevisorernes formand for – i strid med lovgivningen – ikke at tilbyde en række patienter udredning og behandling af kræft i overensstemmelse med de maksimale ventetider.
Mens skiftende regeringer har travlt med at sende flere penge i retning af regionerne, har landspolitikerne på ingen måde haft samme opmærksomhed på det nære sundhedsvæsen i kommunerne
_______
Ovenfor skriver jeg i øvrigt meget bevidst PATIENTER, da virkeligheden jo er, at borgere, som de her år udskrives fra regionernes hospitaler, desværre ofte har brug for massiv sundhedspleje efterfølgende. Særligt de ældste patienter bliver udskrevet for tidligt. Lige før corona så vi, at antallet af sengedage på hospitalerne til de plus 80-årige i gennemsnit faldet var med 27 pct på ti år. Næppe fordi de gamle pludselig sprang ud af sengene som vårharer. Nej, det kan alene lade sig gøre, fordi kommunerne har skruet kraftigt op for sundhedspleje og behandling. En opgave, der hastigt vokser, men som aldrig blev finansieret indledningsvis.
DET ER SITUATIONEN i en nøddeskal. Mens skiftende regeringer har travlt med at sende flere penge i retning af regionerne, har landspolitikerne på ingen måde haft samme opmærksomhed på det nære sundhedsvæsen i kommunerne. Regionerne har haft held med at skovle både opgaver og den tilhørende regning ud i kommunerne – og forleden kunne man så fejre generalforsamling ved at skælde ud over selvsamme ikke-planlagte og ufinansierede opgaveglidning. Det skriger til himlen.
Vi oplever i Helsingør Kommune konsekvensen af at ligge i ”udkanten” af en stor region. Tag bare ambulancerne, hvor den nye ambulancestruktur fra februar 2023 har betydet færre lokale enheder. Ambulancerne blev nemlig lagt mere ”centralt” i regionen, hvormed det blev nemmere at nå sine måltal på ambulancekørsel, da der vil være kortere afstand til flere borgere. Ren matematik, men ærgerligt for dem, der bor i kanten af regionen. Hvis regionerne får hele den nære sundhed, så kan jeg bekymre mig for, at det er matematikken, der vinder – og at det bl.a. vil gå ud over kommuner og borgere i udkanterne.
Lokalpolitikerne valgt ind i de enkelte kommuner kæmper for at levere den bedst mulige hjælp til deres borgere – det har vi fx gjort i Helsingør Kommune ved at bygge et topmoderne sundhedshus. Men vi har gjort det på trods – for der har hverken været penge eller opmærksomhed at hente fra landspolitikerne. Og for at det ikke skal være løgn, står regionerne nu tilsyneladende klar til at overtage.
JEG VENTER SPÆNDT på resultaterne af sundhedsstrukturkommissionens arbejde – og jeg håber vitterlig ikke, at man foreslår en ny omkalfatring af sundhedsvæsenet. For vi er endnu ikke kommet os over Lars Løkke Rasmussens reform fra midten af 00’erne, der helt glemte det nære sundhedsvæsen. Vi har snarere brug for at bygge videre på det, vi har. For stabilitet, arbejdsro og lyst til, også fra nationalt hold, at investere i det nære sundhedsvæsen.
I snart to årtier har alle parter i sundhedsvæsnet været fuldt ud bevidste om, at det er i det nære sundhedsvæsen, at nøglen ligger til at løse det pres på sygehusene, som regionerne ikke kan håndtere. Det er på den baggrund, man har lukket lokale sygehuse, taget afsked med plejepersonalet og nedlagt tusindvis af sengepladser på sygehusene. Det er sket med fuldt åbne øje, men med lukket pengepung. Kommunerne har selv skullet holde for.
Jeg mener, vejen frem er investeringer i det nære sundhedsvæsen. I det hele taget skal vi gøre sundhedsvæsenet nærværende for patienterne igen. Fx med en opdeling af regionerne i lidt flere enheder, så de hver især bedre kan overskue deres ansvarsområde. Der skal sørges for, at de sværeste behandlinger fortsat ligger få steder. Vi skal sætte nedlæggelsen af sengepladser på pause og genansætte et minimum af plejepersonale på sygehusene. De sidste har vi ikke for mange af i forvejen, men måske tiden så er kommet til for alvor at gøre noget ved det. Bedre arbejdsvilkår kunne være et sted at starte.
Giv kommunerne bedre adgang til læger. Vel at mærke erfarne læger, der tør at træffe beslutninger om den enkelte borgers forløb, mulige indlæggelse osv. Der mangler helt enkelt beslutningskraft i mellemværendet mellem sygehus og kommune.
Og endelig: Lad pengene følge med opgaverne og indfør nogle kvalitetsstandarder. Så skal vi nok levere i kommunerne – i frugtbart samarbejde med regionerne, de praktiserende læger og alle andre aktører i sundhedsvæsnet. ■
Lad pengene følge med opgaverne og indfør nogle kvalitetsstandarder. Så skal vi nok levere i kommunerne – i frugtbart samarbejde med regionerne, de praktiserende læger og alle andre aktører i sundhedsvæsnet
_______
Benedikte Kiær (f. 1969) er borgmester i Helsingør Kommune. Medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden siden 2021. Forhenværende socialminister og forhenværende medlem af Folketinget. Medlem af Det Konservative Folkeparti.
ILLUSTRATION: Sygeplejersker går til frokostpause på det gamle Bispebjerg Hospital. Her er der også omfattende ombygninger i gang, som der er i hele landet [FOTO: Mads Jensen/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
