Anders Overvad: Den fransk-tyske motor er svækket. Kan EU stadig samles om den grønne og den digitale dagsorden?
20.06.2024
EP-valget viser, at også de næste fem år vil EU stå over for udfordringer, som kommer til at kræve meget af samarbejdet. Og hvis den fransk-tyske motor ikke kan sætte retningen, så skal andre lande kunne finde ud af det.
RÆSON Opinion af Anders Overvad, cheføkonom i IDA
EU har fået et mere højreorienteret parlament efter det nylige Europaparlamentsvalg. Det betyder, at kommissionsformand Ursula von der Leyen, såfremt hun bliver genvalgt, har udsigt til at styre ud fra et mere snævert flertal. Derfor må vi forvente mange politiske slåskampe, og selv små politiske gennembrud kan blive unødvendigt dyre.
Årsagerne til højrefløjens fremgang er mange, men en af dem er, at vi flere steder i EU har set en stigende skepsis omkring den grønne omstilling. Valgresultatet kan derved gøre det svært at hæve de grønne ambitioner i den kommende valgperiode, hvilket igen vil gøre det umådeligt svært at nå målet om CO2-neutralitet i 2050, da de nødvendige skridt netop skal tages i den kommende valgperiode
Det er dog ikke alene det forventede lavere ambitionsniveau, som udgør et problem for Ursula von der Leyen – det kan også gøre det sværere at løse de konkrete udfordringer, som både den grønne- og digitale omstilling står overfor.
Fx kommer EU ikke uden om at omstille landbruget, og den billigste vej til dette vil være igennem en CO2-afgift, som vi kender det fra industrien. Det ville før valget være svært at få gennemført, og nu næsten umuligt. Løsningen vil nok ende med en række støtteordninger i stedet, og disse kan ende med at blive en dyr fornøjelse.
Dertil er der spørgsmålet om reguleringen af tech-giganterne, hvor man på den ene side skal sikre forbrugernes rettigheder, men på den anden side også konkurrer i en international verden, hvor konkurrenterne ikke har samme vilkår. Så skal vi lempe eller stramme? Det er netop et spørgsmål, som højre- og venstrefløjen ser meget forskelligt på.
Dertil kan europaparlamentsvalget få store indenrigspolitiske konsekvenser i flere af medlemslandene. Særligt Frankrig og Tyskland har skilt sig ud.
Regeringssamarbejdet i Tyskland har aldrig kørt særlig glat grundet store ideologiske forskelle, og skal EP-valget ses som en vurdering af regeringen, så er der klart tale om en dumpekarakter. Det kan meget vel øge de politiske kampe internt i regeringen, hvor bl.a. finansminister Christian Linder vil kæmpe for en strammere økonomisk politik i en tid, hvor Tyskland har mere brug for at øge investeringerne. En tysk regering i kamp med sig selv vil have svært ved at sætte en fælles retning både i og ude for Tyskland.
Ser vi mod Frankrig, fik Macron et så dårligt resultat, at han så sig nødsaget til at udskrive valg. Et kæmpe sats. Kommer Frankrig ud af det valg med et snævert regeringsflertal, kan også de finde det svært at ligge stærk retning i EU, som ikke nødvendigvis nyder opbakning på hjemmefronten.
Fordi de franske og tyske regeringer skal bruge mere tid på indenrigspolitiske dagsordener, står de også til at miste en betydelig del af deres udenrigspolitiske gennemslagskraft. Det kan gøre det yderligere problematisk at få gennemført de nødvendige kompromisser. fordi Tyskland og Frankrig givet deres økonomiske og befolkningsmæssige størrelser er toneangivende for, hvilken retning EU sætter. Og historisk har landene været centrale i udformningen af store gennembrud som fx EU’s genopretningsfond.
En tysk regering i kamp med sig selv vil have svært ved at sætte en fælles retning både i og ude for Tyskland
_______
Europa er under pres
Desværre står udfordringerne i kø, og der er i mine øjne behov for det stik modsatte – nemlig et handlekraftigt EU, som er i stand til at formulere modsvar til det eksterne og interne pres, den grønne og digitale omstilling lider under.
For EU skal have omstillet sin økonomi til en grøn fremtid, og EU kan heller ikke se til mens resten af verden producere og udformer de digitale løsninger. Bruxelles skal kunne selv.
Det eksterne pres kommer fra både USA og Kina, som gør alt, hvad de kan for at blive dem, der sidder med den grønne og digitale førertrøje. Det gøres bl.a. igennem massive statsstøtteprogrammer.
EU har ikke selv været bleg for at bruge statsstøtte, særligt efter coronakrisen, men meget tyder på, at de amerikanske og kinesiske programmer er større. Dette skyldes bl.a. at den amerikanske Inflation Reduction Act, som giver støtte til grønne teknologier, er designet ved skattefradrag uden loft, og at disse har vist sig meget mere populære end ventet. Dertil er den amerikanske og kinesiske statsstøtte desværre også langt nemmere for virksomhederne at få fat i, hvilket samlet set flytter statsstøtteræset til Kina og USA’s fordel.
Det eksterne pres har fået mange aktører til at råbe vagt i gevær, for den europæiske konkurrenceevne er generelt under pres. Dertil er bekymringen, at et stadigt mere indad skuende USA og Kina vil betyde, at verdens samhandel i fremtiden bliver mindre. Det vil presse den europæiske økonomi, hvis vækst historisk har været afhængig af eksport. Særligt Tyskland kommer her under pres, da de har en særlig stor eksponering overfor for det internationale marked – og netop den forestående kamp om straftold på kinesiske elbiler, er noget som Tyskland med sin store bilindustri frygter. Derved kan det blive svært for EU-landene at finde en fælles udenrigspolitisk strategi.
Kina skifter næppe kurs i den henseende. Og uanset om det er Trump eller Biden, som vinder valget i november, er der også lagt op til et USA, som kun har sig selv i tankerne.
Det er dog ikke kun ydre faktorer, der gør det sværere fremadrettet. Der er også en lang række indre faktorer, og særligt disse kan vise sig svært løselige med den nye parlamentssammensætning. Der tegner sig tre interne udfordringer i form af finansiering, manglende arbejdskraft og ikke mindst hvordan man skaffer de råstoffer, mikrochips og komponenter, som skal bruges i produktionen. Alle meget væsentlige og uden nemme løsninger.
For det første er begge dagsordener kommet under pres, fordi konkurrencen er steget. Ruslands angreb på Ukraine har været en brat opvågnen for EU, som har gjort det nødvendigt at investere massivt i fælles forsvarskapaciteter. Det betyder, at flere dagsordener nu slås om den samme opmærksomhed, da ethvert politisk system kun har en vis båndbredde. Kampen om Europas båndbredde kan altså blive en dyr omgang for den grønne og digitale dagsorden.
Kampen om Europas båndbredde kan blive en dyr omgang for den grønne og digitale dagsorden
_______
Dertil kan penge desværre kun bruges én gang, og det leder os til den anden udfordring: finansieringen. De nødvendige investeringer løber hurtigt op i astronomiske summer, når behovet for klimasikring, elektrificering, digital infrastruktur og digitale systemer lægges sammen frem mod 2050. De nødvendige investeringer skal stadig gennemføres, men samtidigt presser forsvarsregningen sig på. Der er derved udsigt til et meget stort behov for offentlige investeringer de kommende år – og det på et tidspunkt, hvor der også er stort behov for finanspolitisk konsolidering.
EU’s statsgæld lå ved udgangen af 2023 på 81,7 pct. og er derved markant højere end den 60 pct. grænse, eurolandene har lagt for sig selv. I et forsøg på at imødekomme denne problematik har man i år vedtaget nye økonomiske spilleregler for eurosamarbejdet, som skal skabe mere plads til offentlige investeringer. Reformen er ganske vist et skridt i den rigtige retning, men langt fra nok til at løse hele problemet. Det betyder, at riget stadig fattes penge, og derved skal der prioriteres benhårdt mellem de mange dagsordener.
Det er dog ikke kun manglende penge, som skaber en stopklods – for selv med al verdens finansiering skal der også hænder og hoveder til. Vindmøller designer og opfører ikke sig selv, og fremtidens digitale løsninger dumper ikke ned fra himlen.
Det kommer til at kræve medarbejdere, og det er en ressource, der vil komme markant færre af de næste mange år, da den demografiske udvikling ikke kun er en dansk udfordring. Alene mod 2030 vil hver tiende faglærte og ufaglærte forlade kernearbejdsstyrken i Europa, og det vil skabe et stort pres på arbejdsmarkedet efter hænder. Derudover vil der mangle hoveder, da det heller ikke kun er i Danmark, at der er mangel på ingeniører og it-specialister.
Vi skal også lære at navigere i en verden, hvor det ikke længere er ligegyldigt, hvor vi køber ting. Forsyningskæderne skal omlægges, hvilket risikerer at skabe knaphed efter fx mikrochips og andre essentielle inputs. En lang række af de vigtige inputfaktorer produceres nemlig ikke i EU i dag, så vi skal finde nye samarbejdspartnere eller lave det selv – begge dele nok med udsigt til højere omkostninger end før.
Det er dog ikke kun manglende penge, som skaber en stopklods – for selv med al verdens finansiering skal der også hænder og hoveder til
_______
Mestrer EU kompromisets kunst?
De mange udfordringer kommer til at kræve meget – og mange kompromisser – af EU-samarbejdet. Som det blev fremlagt på Tænketanken Europas årskonference af Arancha Laya, dekan på Sciences Po-universitetet, så er EU’s konkurrenceevne svagest de steder, hvor EU er mindst integreret: ”Europas problem skyldes manglen på europæisk integration, og at svaret på Europas problemer ligger i europæiske hænder.”
For når de relativt højere europæiske energipriser presser konkurrenceevnen, skyldes det, at det er svært at flytte energi rundt i EU, fordi landenes el-markeder er dårligt integreret. Når europæiske virksomheder har svært ved at skaffe kapital skyldes det netop en manglende integration af kapitalmarkerne, der gør det svært at samle investeringer. Listen af sådanne eksempler er desværre lang.
Integration af fx kapitalmarkeder eller elmarkedet kræver politisk handlekraft – hvilket vi desværre ikke kan tage for givet i den kommende valgperiode. Alle lande har forskellige syn på, hvordan disse udfordringer bedst løses, ofte bundet i at EU’s lande er ret forskellig netop de steder, hvor integrationen halter
Så i en situation hvor Tyskland og Frankrig ikke sætter en overordnet retning, hvem skal så? Polen kunne være et bud, men det er ikke den grønne dagsorden som er deres hovedprioritet – og min forventning er, at de vil ligge langt hovedparten af deres arbejde på forsvarsdagsordenen.
Det er en dyster analyse af unionens tilstand og ikke en, der nærer meget håb. Men: Det vil dog være for hurtig en slutning, for hvis man ser tilbage på de foregående fem år, er der faktisk flere elementer, som bør gøres os fortrøstningsfulde.
Valget i 2019 er ofte omtalt som et klimavalg, og EU-Kommissionen var også hurtigt til at gøre den grønne politik til sin kerneopgave. De igangsatte derfor hurtigt arbejdet med Fit for 55, som skulle sikre, at EU’s drivhusgasudledninger i 2030 ligger 55 pct. lavere sammenlignet med 1990. Det var også blevet tydeligt, at EU i stigende grad faldt bagud på det digitale område i forhold til USA med lavere vækst og produktivitetsudvikling til følge, hvorfor også denne dagsorden blev en kerneopgave.
Imidlertid skulle det vise sig, at EU fik alt andet end arbejdsro. Først kom coronakrisen, der mildest talt slog den europæiske økonomi ud af kurs og ramte flere af de lande, som stadig sloges med efterdønninger fra finanskrisen ti år tidligere. At det lykkedes EU’s statsledere i enighed at stifte fælles gæld for at genoprette økonomien, havde kun få forudset. Genopretningen af økonomien skulle samtænkes med netop den grønne og digitale omstilling.
Det var aldrig gjort før – og var også tidligere blevet afvist, da EU netop er mellemstatsligt samarbejde, hvor man ikke har ville hæfte for hinandens gæld. At man yderligere valgte at binde pengene til strategiske formål, var en kæmpe succes.
Men ikke desto mindre blev ambitionerne om et grønt og digitalt Europa netop tænkt ind som en løsning i den såkaldte genopretningsfond, hvor medlemslandene forpligtede sig til investeringer i netop de områder. Selvom fondens faktiske udbetalinger efterlader noget at ønske her lidt over halvvejs i fondens levetid, har det stadig betydet, at der er kommet nogle penge ud i grønne og digitale investeringer, som ikke ellers var blevet foretaget.
Men coronakrisen blev langt fra Kommissionens eneste hovedpine. Ruslands invasion af Ukraine kastede EU ud i en situation, hvor energipriserne steg voldsomt og ramte særligt EU’s i forvejen fattigste lande og husholdninger. Igen blev en del af løsningen formuleret igennem de oprindelige visioner – her RePowerEU, som hævede unionens målsætning for andelen af vedvarende energi betragteligt.
Evnen til at fastholde sine ambitioner under pres er meget beundringsværdig og også noget, vi i disse dage ser tydeligt, idet narrativet om den grønne omstilling skifter karakter fra klimapolitik til industripolitik. I takt med at flere lande oplever en stigende utilfredshed med de afledte effekter af den grønne omstilling, som fx dyrere benzin og CO2-kvoter, er den grønne omstilling ikke længere kun for klimaets skyld; nu er det også en katalysator for vækst og arbejdspladser – noget som giver politisk genlyd flere steder i Europa
At det lykkedes EU’s statsledere i enighed at stifte fælles gæld for at genoprette økonomien, havde kun få forudset
_______
Udsigterne er slørede
Industripolitik er dog ikke en helt ufarlig leg for skatteborgerne. For skal staterne aktivt støtte mange forskellige industrier, er der også en betydelig risiko for flere fejlinvesteringer, som skatteborgerne betaler for. Omvendt står EU i en situation, hvor man heller ikke forlade sig på status quo. EU er desværre alt for afhængige af andre på en række essentielle områder, fordi vi har outsourcet store dele af vores industrier, og derfor er afhængig af resten af verden til at levere varer til os. Det sås fx under coronakrisen, hvor EU ikke engang kunne producere sine egne Panodil-piller.
Det afgørende for EU bliver, om man kan styre industripolitikken i en retning, hvor fejlinvesteringerne mindskes. Kommissionen har faktisk lagt an til et fornuftigt udgangspunkt for diskussionen, idet den det seneste år har påbegyndt flere undersøgelser af kinesisk statsstøtte, der skal klargøre, hvor meget Kina præcist snyder på vægten. Den første har vi fået på elbiler, hvor Kommissionen foreslår 38 pct. straftold på kinesiske elbiler. De kommende måneder vil lignende forslag for vindmøller og solceller også blive præsenteret.
Disse forslag vil derfor være udgangspunktet for diskussionen i den næste kommission.
Når EU ved præcist, hvor meget støtte henholdsvis elbiler, solceller og vindmøller modtager, er det meget mere oplagt med en specifik straftold for at udjævne konkurrencen end støtte til europæiske virksomheder med værktøj der, set med økonomiske øjne, også er langt mere fornuftigt.
Samtidigt bliver analysen af EU’s udfordringer skarpere, og flere uafhængige aktører når i stigende grad frem til de samme konklusioner. Når man for 20. gang fremhæver den manglende integration af kapitalmarkederne eller det lave niveau af forskningsinvesteringer, bliver det også sværere politisk at ignorere.
Men virkeligheden er samtidig nok, at vi må forvente mange politiske slåskampe, netop fordi kompromisser og løsninger ikke nødvendigvis ligger lige for.
Dertil vil det nok også betyde længere beslutningsprocesser, for hvis den fransk-tyske motor ikke kan sætte retningen, så skal andre lande finde ud af at sætte den – og det kræver alligevel noget af en konstellation at kunne matche den tysk-franske størrelse.
Endelig har de sidste fem år tydeligt vist, at der kommer mange uforudsete begivenheder, som man skal forholde sig til. Og man må huske på, at EU-systemet, på trods af forskellige dybe kriser, langt hen ad vejen er kommet stærkere ud på den anden side. ■
Hvis den fransk-tyske motor ikke kan sætte retningen, så skal andre lande finde ud af at sætte retningen – og det kræver alligevel noget af en konstellation at kunne matche den tysk-franske størrelse
_______
Anders Overvad (f. 1991) er cheføkonom i IDA. Han har tidligere arbejdet i Tænketanken Europa og Arbejdernes Landsbank.
ILLUSTRATION: Flins-sur-Seine, 6. maj 2020: Elektriske biler produceres på den største Renault-fabrik i Frankrig [FOTO: Martin Bureau/AFP/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
