25.09.2024

Konflikter findes på mange arbejdspladser – og kan være sunde, hvis de bliver håndteret rigtigt. Men dramaet hos Moderaterne kan vise resten af samfundet, hvad der sker, når problematisk adfærd breder sig i en organisation.

RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter. Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge samt rabatter, fordele og fribilletter til udvalgte arrangementer). Klik her og læs mere

Kommentar af Abir Al-kalemji

 
”GODMORGEN. Gik det godt med holdkampen i weekenden?” Snakken går i kaffestuen, værkføreren opdaterer om stort og småt, pedellen passerer forbi og får et smil med på vejen og Jeanette fra marketing smider en kæk bemærkning til sekretæren, imens hun tænder computeren og tjekker indbakken. Arbejdsdagen er skudt i gang! Kompetence, arbejdsglæde, faglighed, humor, tryghed, anerkendelse, respekt og fleksibilitet er uundværlige ingredienser på en god arbejdsplads. Følelsen af at blive overset, degraderet eller ikke værdsat som medarbejder eller chef, er derimod demotiverende, uanset om man løfter en opgave i en frisørsalon eller et advokatfirma.


Patienter kommer dagligt i almen praksis med stress, belastningsreaktioner, tilpasningsreaktioner, angst, ”udbrændthed” og depression. Det er symptomer, som kan være arbejdsudløst. Årsagen kan være stigende arbejdsbyrde eller større omorganiseringer, manglende work-life-balance eller nulfejlskultur – men det kan også være: Mobning og uempatisk ledelse.


Indimellem resulterer det i kortere eller længere sygemeldinger. Erfaringerne viser, at jo længere tid en medarbejder er sygemeldt, jo større er risikoen for, at han/hun ikke vender tilbage til jobbet. Men psykiske arbejdsmiljøpåvirkninger nyder heldigvis stigende opmærksomhed, og udløser mange arbejdsmiljøfaglige indsatser – netop til forebyggelse af langtidssygemeldinger, der går hårdt ud over produktiviteten. Da jeg var under uddannelse til speciallæge i arbejdsmedicin, var antallet af ansatte læger til primært at udrede arbejdsbetingede sygdomme, højere end antallet af erhvervspsykologer. Nu er sidstnævnte i overtal, netop som følge af de mange henvisninger på baggrund af et dårligt psykisk arbejdsmiljø.


SOM ALLE ANDRE arbejdspladser kan Folketinget være ramt af et uhensigtsmæssigt arbejdsmiljø, krænkende adfærd og sexisme. De senere år er flere prominente politikere gået ned med stress – og har delt deres erfaringer med offentligheden. Der er sket en aftabuisering, når magthavere – i øvrigt af begge køn – finder det legitimt at tale om psykiske udfordringer, der netop kan ramme alle, uanset køn, social status, uddannelsesbaggrund eller alder.


I en spørgeskemaundersøgelse af A4 Medier fra 2019 svarede næsten 40 procent af de adspurgte folketingsmedlemmer, at de har været hårdt ramt af stress. Og i 2022 vedtog et enigt folketing – for at afhjælpe arbejdspresset – et nyt kodeks med retningslinjer for møder og forhandlinger.

 

Som alle andre arbejdspladser kan Folketinget være ramt af et uhensigtsmæssigt arbejdsmiljø, krænkende adfærd og sexisme
_______

 

En række ansatte har kritiseret Moderaternes arbejdsmiljø heftigt, og Arbejdstilsynet har efter tre besøg konkluderet at der er væsentlige udfordringer i partiet. Det fremgår således af det udkast til en afgørelse, som Berlingske har fået aktindsigt i, at der er foregået krænkende handlinger i alle dele af Moderaternes sekretariat. Og tirsdag var Arbejdstilsynet så klar med foreløbig afgørelse. Det drejer sig bl.a. om en grov tone, bagtalelser, nedværdigende adfærd, og dårlig håndtering af fejl blandt medarbejderne: ”Ansatte har oplyst til Arbejdstilsynet, at »der jævnligt forekommer adfærd og udtalelser fra ledelsen i forbindelse med faglige bidrag på møder, som de har oplevet som negativ kommentering, hån og latterliggørelse. Denne adfærd har været i form af at vende øjne, gestikulere voldsomt, afbryde, nedstirre og sende intimiderende blikke”.


Den type opførsel finder sted på Christiansborg som på andre arbejdspladser – og i skoler, idrætsklubber, foreninger og diverse institutioner. Det er ikke usædvanligt – tværtimod. Det betryggende er, at der er skabt øget bevidsthed om ødelæggende komponenter i arbejdsmiljøet.


DEN STORE UDFORDRING opstår, når adfærden udvikler sig til en kultur. Magtkampe og et mærkværdigt behov for at nedbryde andres selvværd er en destruktiv strategi i et konfliktfyldt socialt medium. Det kan foregå på bevidst eller ubevidst plan. Offeret kan betvivle sig selv og have svært ved at sætte ord på, hvad der konkret foregår, og hvordan det påvirker selvværdet, for der kan være tale om indirekte patroniserende metakommunikative metoder, der underminerer offeret, og fremmer systematisk mobning. Der bliver vendt op og ned på hvad der er ret og rimeligt.


Det kan være én person, der ødelægger det for de andre. Det kan være en mellemleder, der ikke viser hensyn til sine underordnede. Men det kan være mere end dét: En forrået tone eller en mobningskultur, som af en eller anden mærkelig årsag er blevet normaliseret. Der kan være mange forskellige faktorer, der spiller ind. Jo skarpere organisationen er på disse forhold, jo større er chancen for at løse dem.


Fagprofessionelle med ekspertise i organisations- og erhvervspsykologi er i stand til at forholde sig objektivt til konfliktfyldte relationer på en arbejdsplads og danne sig et overblik over de mønstre, der gradvis opstår og saboterer dialogen og konstruktiv coping. Private forhold hos både medarbejdere og ledelse samt personlighedsstrukturer og andre psykosociale faktorer, kan også påvirke arbejdsevnen.


En forbedret evne til at spotte krænkende mekanismer, og italesætte dem, er med til at udstille dem. For det kan være enormt vanskeligt at belyse passiv-aggressiv adfærd og gøre den håndgribelig, medmindre man dropper berøringsangsten, og skaber åbenhed om psykiske krænkelser, som ofte er mere maskerede sammenlignet med de fysiske.


MODERATERNE KONTAKTEDE EN ERHVERVSPSYKOLOG og valgte således at supplere Arbejdstilsynets undersøgelse. Det er klogt. Generelt er det en god idé med uvildige undersøgelser af problemfyldte arbejdspladser, med fokus på individuelle og fælles tilbagemeldinger samt magtdynamikken og inter-kollegialt samspil. Det kan være med til at identificere problemernes kilder og placere ansvaret, i stedet for at udpege enkelte skurke. Både ledelsen og medarbejdere fortjener arbejdsro, ordentlige arbejdsvilkår og målrettede handleplaner, der griber dem, når det går galt.


I øvrigt kan konflikter være sunde på en arbejdsplads, hvis ellers de bliver håndteret hensigtsmæssigt. For der vil altid være uenigheder, gnidninger, interessekonflikter og perioder med spidsbelastninger, der får både medarbejdere og overordnede til at have mindre overskud, og gå på kompromis med civiliseret opførsel. Det er menneskeligt. Men det handler om at opstille konsekvenser for de vedholdende, destruktive tendenser og en modarbejdende attitude, der ødelægger løsning af kerneopgaven og arbejdsglæden. Og ja, i yderste konsekvens kan det blive nødvendigt at opløse samarbejdet, hvis der ikke er en gensidig vilje til at finde fælles fodslag.

Et godt arbejdsmiljø er er et fælles projekt. Medarbejderne har et ansvar for at råbe op – men ledelsen bærer det største ansvar i forhold til konflikthåndtering. Det kan være en stor udfordring for en chef at konfrontere ansatte med problematisk adfærd, men ikke desto mindre er det nødvendigt, for overdreven påpasselighed og tøven får problemerne til at fortsætte og måske eskalere. En synlig leder i konfliktsituationer, der træder i karakter og er resolut, indgyder ikke bare respekt men også ro hos sine medarbejdere. ■

 

En synlig leder i konfliktsituationer, der træder i karakter og er resolut, indgyder ikke bare respekt men også ro hos sine medarbejdere
_______

 

Abi Al-kalemji (f. 1974) er speciallæge i Arbejdsmedicin, PhD og lægekonsulent i almen praksis. Skriver primært sundhedsfaglige indlæg og om hverdagen i sundhedsvæsenet.

ILLUSTRATION: Lars Løkke Rasmussen taler med pressen efter gruppemøde hos Moderaterne på Christiansborg [FOTO: Jens Dresling/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Mads Dalgaard Madsen i RÆSONs nye trykte nummer: Velkommen til Donald Trumps Washington

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvilke kriser venter i 2025?

Trine Pertou Mach (EL): Bør vi stadig være parate til at følge USA ud over kanten?

Asger Røjle i RÆSONs nye trykte nummer: Kim Jong-uns hidtil mest risikable beslutning

Alberte Bové Rud i RÆSONs nye trykte nummer: Skal Meloni samle Vesten?

Hans Henrik Fafner i RÆSONs nye trykte nummer: Trods arrestordren er Netanyahu tættere på sine mål