Aaron David Miller om fred efter krigen i Gaza: Man kommer til at have at gøre med to traumatiserede samfund, som i praksis er uden ledere
22.01.2024
„Hvis Biden bliver genvalgt, kan han få meget gjort – men kun med hjælp fra israelerne og palæstinenserne. Og på den israelske side er der ingen mekanisme til at fjerne Netanyahu, og hans koalition har ingen grund til at ødelægge sig selv. På den palæstinensiske side har Det Palæstinensiske Selvstyre ingen troværdighed.”
Interview med Mellemøstekspert og tidligere Israel-Palæstina-forhandler, Aaron David Miller
Af Kirstine Eklund
RÆSON: Hvad er det vigtigste at forstå ved den nuværende fase af den israelske militæroperation i Gaza?
DAVID MILLER: Der er en forventning hos Biden-administrationen om, at Israels intensive militære landkampagne, tunge artilleri og luftangreb vil vige for en meget mere reduceret militær tilstedeværelse. I stedet for operationer i divisionsstørrelse forventer de operationer i brigadestørrelse hen mod slutningen af januar, måske begyndelsen af februar. Det burde minimere uskyldige palæstinenseres død og skabe plads og tid nok til at sende humanitær hjælp ind i Gaza.
Om det rent faktisk sker, er uklart. De israelske mål forbliver de samme, i det mindste offentligt; nemlig at ødelægge Hamas‛ militære infrastruktur over og under jorden, dræbe de øverste ledere og befri gidslerne. Men jeg har en mistanke om, at de ikke vil opnå tilfredshed med nogen af de ting.
Du har i andre interviews nævnt, at der er to konkurrerende tikkende ure i krigen. Der er det amerikanske politiske ur, der tikker hurtigere og hurtigere på grund af det kommende præsidentvalg og den internationale kritik. Og så er der det israelske militære ur, der tikker langsommere på grund af Netanyahus politiske situation. Tror du, at de vil blive synkroniseret? Og hvorfor tror du, at det bliver i slutningen af januar?
Ingen har offentligt forpligtet sig til en tidsfrist i slutningen af januar. Men jeg har en mistanke om, at det er forventningen baseret på mine egne samtaler med embedsmænd i Biden-administrationen. Der er dog ingen klare linjer. Det er desværre ikke som at tænde og slukke et lys.
Jeg tror, at urene vil forblive mere eller mindre synkroniserede. Det gør jeg, fordi vi er på fjerde måned af denne krig, og præsident Bidens tone og instinkter har udmøntet sig i en politik, der efter enhver standard er ekstraordinært støttende over for det, israelerne gør og ønsker at gøre.
Biden er den eneste af de moderne amerikanske præsidenter, der ikke bare har årtiers erfaring med at håndtere israelske ledere, men også har Israel i sit følelsesmæssige DNA. Det har gennem årtier skabt et meget stærkt bånd til ideen om Israel, det israelske folk og Israels sikkerhed. Dog ikke nødvendigvis til den israelske regering og slet ikke til Netanyahu-regeringen.
Hvis du spørger mig, hvorfor USA’s politik er, som den er, så er det den primære årsag. Udover præsidentens person er der to andre grunde. En af dem er politisk.
Biden-administrationen har nu investeret så meget i de israelske krigsmål, som Biden også deler, at det ville koste ham dyrt at vende om uden en plausibel og overbevisende forklaring på, hvorfor han vender om. Især i et politisk miljø, hvor vi er på vej ind i det nok mest betydningsfulde valg i amerikansk historie. Hvis ikke det mest betydningsfulde, så blandt dem.
Det Republikanske Parti er „Israel kan ikke gøre noget forkert‟-partiet, og Det Demokratiske Parti er splittet. De fleste traditionelle mainstream-demokrater er ærligt talt tættere på det republikanske syn på Israel, end de er på de progressive demokrater. Der er en vis svækkelse af støtten fra nogle mainstream-demokrater, som er forfærdede over den humanitære situation i Gaza. Men jeg tror ikke, det er overbevisende nok til at rokke ved præsidentens overordnede syn på Israel. Det er den anden grund.
Og den tredje: Det ville være én ting, hvis administrationen havde bedre svar, eller skal vi sige overbevisende svar, på de udfordringer, som israelerne står over for. Første udfordring: Hvordan ødelægger man Hamas uden at skabe frygtelige ødelæggelser og tab af palæstinensiske civile? Nummer to, hvordan får man humanitær hjælp ind i en zone med åben ild? Og nummer tre, hvad gør man, når krigen er ovre?
Jeg tror ikke, at Biden-administrationen har overbevisende svar på nogen af disse spørgsmål. Hvis de havde, ville man se dem være meget hårdere og mere faste i deres håndtering af israelerne. Så hvis man kombinerer alle disse ting, er det for mig at se årsagen.
Biden er den eneste af de moderne amerikanske præsidenter, der ikke bare har årtiers erfaring med at håndtere israelske ledere, men også har Israel i sit følelsesmæssige DNA
_______
Kan det ændre sig?
Jeg mener, du har den mest højreekstremistiske regering i staten Israels historie, ledet af en mand, der har sat sin egen politiske overlevelse i højsædet. Det er hans største bekymring. Han tilpasser sin taktik, så den passer til hans egne interesser, ikke til landets interesser. Så man skulle tro, at man ville se en hårdere amerikansk Israel-politik i de ti måneder før Hamas‛ angreb den 7. oktober, men det gjorde man ikke. Joe Bidens tendens er ikke at konfrontere Israel. Det er at forstå og imødekomme. Og forhåbentlig, gennem den proces, påvirke Israels adfærd.
Du skrev i et indlæg i den israelske avis Haaretz, at „kloge politiske valg for den israelsk-palæstinensiske konflikt næsten med sikkerhed vil komme i konflikt med Bidens politik i valgkampen‟. Hvordan er de to politikker i konflikt med hinanden?
Jeg mener, at man skal se på det i to forskellige faser. Den ene er perioden mellem nu og november 2024. Og den anden er, hvis Biden bliver genvalgt, hvad han kan gøre bagefter.
Min egen opfattelse af Gaza i 2024 er, at det bliver et langt, sejt træk. Der er ingen magiske løsninger. Der er ingen regering i skuffen, som kan sættes ind [i stedet for Hamas, red.]. Israelerne vil operere i Gaza på et eller andet niveau i månedsvis. De vil insistere på at inspicere alt, hvad der bare tilnærmelsesvis kan opfattes som at have et formål for Hamas, hvilket vil bremse den humanitære side af sagen.
Den lokale styring forekommer mig at blive bogstaveligt talt distrikt for distrikt, nabolag for nabolag. Måske kan Biden-administrationen hjælpe med at træne 6.000 palæstinensiske sikkerhedsstyrker, men jeg vil vædde på, at det vil tage ti måneder. Der er ingen arabisk styrke, der vil komme til undsætning og indvillige i at patruljere Gazas gader. Og der er ingen multinational FN-styrke eller anden styrke, der vil gå med til det. Man får brug for mellem 6.000 og 10.000 fredsbevarende soldater. Ingen vil bidrage til det.
Så 2024 bliver en kontinuerlig kamp for at forbedre sikkerheden, stabiliteten og miljøet i Gaza. Og det, jeg ikke kan forstå, er: Hvordan gør man det, når Hamas kontrollerer 136 gidsler? Israelerne siger allerede, at hvis palæstinenserne ønsker at vende tilbage til det nordlige Gaza, skal de frigive gidslerne. Men Hamas-lederen, Yahya Sinwar, som planlagde hele denne operation, planlægger at bytte gidslerne for en våbenhvile og for løsladelsen af tusindvis af palæstinensiske fanger. Jeg kan ikke se, hvordan det skal fungere.
Min egen opfattelse af Gaza i 2024 er, at det bliver et langt, sejt træk. Der er ingen magiske løsninger
_______
Hvorfor ikke?
Fordi det egentlige spørgsmål for mig er: Er Hamas stadig suveræne i Gaza? Kan Hamas kontrollere økonomien og politikken i Gaza om tre måneder? Jeg synes, det spørgsmål er virkelig vigtigt. For hvis de kan, og hvis der stadig er Hamas-millitanter, som skræmmer de palæstinensere, der gerne indvilliger i at samarbejde med det, de kalder en israelsk besættelse, så ved jeg ikke, hvordan det skal fungere.
Men tror du, det er sandsynligt?
Ja, hvad er alternativet? At gidslerne og Hamas forbliver under jorden de næste to år? Det kan jeg heller ikke se ske. Jeg ville ønske, at jeg havde klogere tanker om det, men det har jeg ikke.
Så du har ikke noget bud på, hvem der kontrollerer Gaza, når kampene slutter?
Mit bedste bud på, hvem der kontrollerer Gaza efter krigen, er, at det vil være tidligere ansatte bureaukrater fra Det Palæstinensiske Selvstyre eller Hamas, hvoraf mange er blevet betalt af Det Palæstinensiske Selvstyre siden 2007. Det vil være nabolagskomiteer. Det vil være lokale familier, bogstaveligt talt, distrikt for distrikt. Gaza har 2,3 millioner mennesker. I normale kommunale omgivelser sker der ting, som kræver politiarbejde, forhandling og administration. Jeg mener, hvem gør det? Det tror jeg ikke, der er nogen, der ved.
Først og fremmest tror jeg simpelthen ikke, at udsigten til en forhandling mellem israelere og palæstinensere om noget, der går ud over lokale spørgsmål, er mulig. Man kommer til at have at gøre med to traumatiserede samfund, som i praksis er uden ledere
_______
Lad os vende tilbage til det bredere spørgsmål om Bidens og USA’s rolle i fredsforhandlingerne på længere sigt. Præsident Biden har selv sagt, at der „ikke er nogen vej tilbage til status quo efter krigen‟. Du har påpeget, at „både Det Palæstinensiske Selvstyres præsident Mahmoud Abbas og Israels premierminister Benjamin Netanyahu vil kæmpe desperat for at blive ved magten, og ingen af dem har stor tillid til Biden-administrationen‟. Hvilke positioner har henholdsvis Abbas og Netanyahu for øjeblikket, og hvad kommer det til at betyde for en forhandling i fremtiden?
Først og fremmest tror jeg simpelthen ikke, at udsigten til en forhandling mellem israelere og palæstinensere om noget, der går ud over lokale spørgsmål, er mulig. Man kommer til at have at gøre med to traumatiserede samfund, som i praksis er uden ledere.
På den israelske side er der ingen mekanisme til at fjerne Netanyahu, og hans koalition har ingen grund til at ødelægge sig selv. Det kan være, at Benny Gantz [nuværende minister i det israelske krigskabinet, red.] på et tidspunkt tager sine 10 eller 11 mandater og går – og forklarer nationen, hvorfor han går. Måske ser man på det tidspunkt, at sikkerheds- og efterretningscheferne indgiver deres afskedsbegæringer, og der opstår en bølge af offentlige demonstrationer, der presser Netanyahu. Men jeg ved ikke, hvor sandsynligt det er.
Der kommer en statslig undersøgelseskommission på et tidspunkt. Sidste gang det skete, efter krigen i oktober 1973, identificerede den foreløbige rapport, som udkom i april 1974, ikke den daværende premierminister, Golda Meïr, som skyldig. Men offentligt pres tvang hende ud. Det vil dog tage mindst et år at få en statslig undersøgelseskommission i gang.
Jeg troede oprindeligt, at muligheden for, at Netanyahu stadig ville være premierminister næste år på dette tidspunkt, var usandsynlig. Men jeg har revurderet det. Hvis du og jeg skulle have en samtale igen om et år, ville jeg have forventet, at han var væk. Jeg er ikke så sikker længere. Israel har ikke en formel mekanisme til at slippe af med ham.
På den palæstinensiske side kan jeg ikke engang begynde at opfinde en løsning på lederskabet. Biden-administrationen siger, at den ønsker at revitalisere Det Palæstinensiske Selvstyre (PA). Men Mahmoud Abbas [præsident for PA, red.] giver ikke så let slip på sit greb om magten, og PA har ingen troværdighed. De kontrollerer kun 40 pct. af Vestbredden, og de kan ikke engang garantere palæstinensisk velstand eller sikkerhed i de 40 pct., som de kontrollerer. Måske kan Abbas blive tvunget til at udnævne en teknokratisk premierminister. En som Salam Fayyad [tidligere premierminister for PA, red.], som Vesten har tillid til.
Hvilke andre muligheder er der? Fantasien om Marwan Barghouti [anses som leder af det palæstinensiske parti, Fatah, red.] er igen blevet nævnt: Han afsoner fem livstidsdomme i Israel og har en masse troværdighed, også på gadeniveau. Desuden har han gode kontakter til Hamas.
Det er den anden ting, hvad angår PA. Jeg hører PA-embedsmænd tale om at skabe en konsensusregering, som inkluderer Hamas. Det er de nødt til. Jeg kan ikke se, hvordan de skulle regere i Gaza uden en vis accept eller støtte fra Hamas, for de har ingen autoritet der. Så det hele er meget usikkert. Og det, der skal til for at gøre noget af alt det her – i hvert fald en israelsk-palæstinensisk forhandling om to stater – er stærke ledere.
Vi har ærlig talt brug for en Mandela, en Willem de Klerk (statspræsident i Sydafrika 1989-94) eller en Gandhi – eller endda en Anwar Sadat (præsident i Egypten 1970-81) og en Menachem Begin (premierminister i Israel 1977-83). Der er virkelig brug for den slags visioner, og de er ingen steder at se.
Jeg troede oprindeligt, at muligheden for, at Netanyahu stadig ville være premierminister næste år på dette tidspunkt, var usandsynlig. Men jeg har revurderet det
_______
Hvis du ser på det amerikanske lederskab, tror du så, at Biden er den rette til at gøre det? Eller Trump, hvis han bliver præsident?
Nej, Trump handler kun om Trump. Han vil beslutte, hvad der er bedst ud fra sin egen snævre forfængelighed og narcissistiske behov. Ifølge USA’s forfatning kan en præsident kun sidde i to perioder, medmindre han ønsker at blive autoritær og ændre forfatningen, hvilket nogle mennesker er bange for. Så Trump bliver kun præsident i én periode.
Med hjælp fra israelerne og palæstinenserne kan Biden få meget gjort. Men han skal genvælges først. Hvis Trump bliver valgt, er det svært at forestille sig, hvad der kommer til at ske. Han er parat til at give Saudi-Arabiens Mohammed bin Salman (MBS) alt, hvad han ønsker sig, i form af en normalisering af forholdet til Israel. Jeg mener, kunne man se Netanyahu genopstå? Trump, MBS og Netanyahu sammen? Jeg kan ikke forestille mig, at den israelske offentlighed vil finde sig i det. Men du ved, en normaliseringsaftale med Saudi–Arabien er som en oase i ørkenen.
Lige før jeg lader dig gå, er jeg nødt til at spørge om den sydafrikanske sag mod Israel ved Den Internationale Domstol (ICJ). Påvirker det overhovedet slutscenariet her?
Det vil tage domstolen flere uger at afgøre det første spørgsmål: Altså om Sydafrika overhovedet har en sag, som domstolen bør forholde sig til. Jeg er jo ikke international jurist, men hvis svaret er ja, kan det tage dem flere år at forholde sig til anklagen om folkedrab. Jeg tror, at israelerne, som normalt ikke engagerer sig i disse spørgsmål, tager det alvorligt. Meget alvorligt.
For selvom der ikke er nogen håndhævelsesmekanisme, vil man ikke have, at ICJ, som ikke er ICC [Den Internationale Straffedomstol, som retsforfølger individer, ikke lande, red.], dybest set siger: „Vi tager stilling til spørgsmålet om folkedrab, når vi tager stilling til det, men Israel er nødt til at stoppe eller justere sin kampagne i Gaza så længe‟. Israel ønsker ikke, at ICJ offentliggør sådan en afgørelse.
Også fordi anklagen om folkedrab er knyttet til Israels egen erfaring – den jødiske erfaring med folkedrab. Det var faktisk en østrigsk jøde, der opfandt begrebet folkedrab. Så de tager det alvorligt.
Tror du, at Israel vil lytte til et krav om at stoppe sin aktivitet i Gaza, hvis domstolen beslutter, at de vil undersøge Sydafrikas anklage?
Biden-administrationen har allerede gjort det klart, at de ikke støtter anklagen. Udenrigsministeren brugte ordet ”ubegrundet” om anklagen om folkedrab.
Hvis domstolen dømmer, at Israel skal stoppe al militær aktivitet… Nej, det vil de ikke rette sig efter. Hvis domstolen beslutter noget andet, kunne det falde sammen med den nedtrapning af de israelske aktiviteter, som måske alligevel er på vej. Men det er svært at sige. ■
Med hjælp fra israelerne og palæstinenserne kan Biden få meget gjort. Men han skal genvælges først
_______
Aaron David Miller (f. 1949) er en amerikansk mellemøstekspert, forfatter og forhandler. Han er senior fellow ved Carnegie Endowment for International Peace med fokus på USA’s udenrigspolitik og analytiker af globale anliggender for CNN. Miller arbejdede for det amerikanske udenrigsministerium i 24 år (1978-2003). Mellem 1988 og 2003 tjente Miller seks udenrigsministre som rådgiver for arabisk-israelske forhandlinger og deltog i amerikanske bestræbelser på at mægle aftaler mellem Israel, Jordan, Syrien og palæstinenserne.
ILLUSTRATION: Khan Younis i det sydlige Gaza, 8. oktober 2023: En ødelagt moské efter israelsk bombardement [FOTO: Ibraheem Abu Mustafa/Reuters/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
