Villy Søvndal: EU skal spille en langt større udenrigspolitisk og sikkerhedspolitisk rolle
11.08.2023
RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her
Den grønne dagsorden er den vigtigste – men den forudsætter at samfundene stadig hænger sammen. Samtidig skal vi forstå, at der nu foregår en grundlæggende kamp om hvilken fremtidig verden, vi vil leve i: Skal den være styret af den stærkestes magt?
Af Villy Søvndal
EU er blevet en af de vigtigste politiske arenaer for at fremme progressive dagsordener i Europa og i verden og fordi Danmarks skæbne er uløseligt forbundet med Europas. Derfor stiller jeg op til valget til EU-parlamentet i juni 2024.
EU og Danmark står med tre store presserende dagsordener, som indbyrdes påvirker hinanden: Klimaforandringerne som betingelsesgrundlag for alt andet. En dramatisk skærpet sikkerhedspolitisk situation i Europa og i verden med Rusland og Kina i centrum. Og endelig en kamp om retningen for Europa, når det gælder sociale vilkår, økonomisk retfærdighed og migrationsudfordringer og integrationsproblemer.
Europa skal være foregangsområde for grøn omstilling. Det går uhyggelig stærkt med konsekvenserne af de menneskeskabte klimaforandringer i øjeblikket. Skovbrande i Europa og andre dele af verden og ekstreme vejrfænomener i et omfang og en udbredelse, vi ikke har set før. Vi er nødt til at sætte os endnu mere ambitiøse mål om at frigøre os fra fossile brændstoffer for at sikre klodens fremtidig vores sikkerhed. Både på grøn omstilling og beskyttelse af natur har vi i SF en meget lang tradition og vi har opsamlet meget brugbar viden og erfaring. I EU-parlamentet vi en del af den grønne gruppe, hvilket selvsagt betyder, at den grønne dagsorden for os er den vigtigste.
SF foreslår derfor, at EU skal påbegynde forhandlinger om minimumskrav til medlemslandenes CO2-beskatning. Den skal fungere som supplement til EUs CO2-kvotesystem og CO-told, garantere en høj, ensartet og stigende pris på CO2 – og sikre, at at produktion ikke bare flytter udenlands. Samtidig skal vi arbejde for, at landbrug og byggeri kommer ind i EUs kvotehandelssystem, ligesom flytrafikken skal købe kvoter svarende til dens fulde klimabelastning. Der skal også mere fart på udbygningen af både vedvarende energi og det europæiske elnet.
Ruslands brutale overfald på Ukraine har totalt ændret den sikkerhedspolitisk situation i vores nærområde. Der er en grundlæggende kamp om hvilken fremtidig verden vi vil leve i: en verden styret af den stærkestes magt – eller en verden styret af regi form af forhandlinger og aftaler og stærke internationale institutioner
_______
2. EU skal spille en langt større udenrigspolitisk og sikkerhedspolitisk rolle. Ruslands brutale overfald på Ukraine har totalt ændret den sikkerhedspolitisk situation i vores nærområde. Det har haft store konsekvenser også for vores nabolandes sikkerhedspolitiske orientering. Jeg var med i forsvarskommissionen af 1997, hvor en af vigtige analyser var, at der ikke var sikkerhedspolitiske trusler imod Danmark. Den situation er dramatisk forandret nu. Der er en grundlæggende kamp om hvilken fremtidig verden vi vil leve i: en verden styret af den stærkestes magt – eller en verden styret af regi form af forhandlinger og aftaler og stærke internationale institutioner. Vi skal arbejde for at Europa får en langt stærkere stemme.
EU er grundlæggende et fredsprojekt, og dét skal også fremover være fundamentet for EUs udenrigspolitik. Det er afgørende for stabiliteten og freden globalt, at EU styrker sit engagement i resten af verden ikke mindst i Afrika. Særligt i en tid, hvor udemokratiske regimer direkte spiller en militær rolle (som fx Wagnergruppen i Sahel, aktuelt i Niger) køber kritisk infrastruktur, spreder misinformation og begår krigsforbrydelser.
EU skal ikke alene have en mere samlet og ambitiøs udenrigspolitik, men også styrke både cybersikkerheden og et fælles forsvar af kritisk infrastruktur i Europa – og indføre en fælles, solidarisk flygtningepolitik.
3. Vi skal arbejde for et mere socialt og ansvarligt Europa. Den nordiske solidariske velfærdsmodel er den samfundsform, der for de fleste mennesker har sikret bedre levevilkår, større tryghed og frihed. Det gælder både i forhold til de sociale forhold, men også i forhold til høj beskæftigelse. Men øget ulighed, dårlig integration og øget migrationspres skaber spændinger overalt i Europa.
EU skal være med til at sikre, at løn og arbejdsvilkår ikke undermineres af en utøjlet, fri bevægelighed af arbejdskraft. Vi vil insistere på, at mennesker sikres et anstændigt og sikkert arbejdsliv. Derfor arbejder vi for en social protokol, der skal sikre at faglige, kollektive og sociale rettigheder ligestilles med økonomiske friheder i EUs indre marked. Der skal gennemføres et styrket samarbejde om sundhedspolitikken, en revision af udbudsdirektivet, der stiller krav om social bæredygtighed – og der skal indføres et europæisk ID-kort med oplysninger om arbejdssituation, social sikring og skattepligt.
Hvis venstrefløjen ikke vinder kampen om stærke sammenhængende samfund, så risikerer vi også at tabe de andre kampe og dermed også klimakampen. ■
Hvis venstrefløjen ikke vinder kampen om stærke sammenhængende samfund, så risikerer vi også at tabe de andre kampe og dermed også klimakampen
_______
Villy Søvndal (f.1977) meldte sig ind i SF i 1977. Han sad i Kolding Byråd 1982-94, i Folketinget 1994-2012, herunder som sit partis formand 2005-2012. Udenrigsminister i S-SF-R-regeringen 2011-2012. Fra 2017 medlem af regionsrådet i Syddanmark og siden 2001 igen medlem af byrådet i Kolding. I 2016 skrev han bogen “Med håbet som drivkraft”. ILLUSTRATION: Officielt pressefoto: Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen under sit besøg i Kyiv, 9. maj, og præsident Volodymyr Zelensky [foto: Abaca/Ritzau Scanpix]