04.04.2023

I dag er Finland officielt blevet medlem af NATO, men det blev uden Sverige som følgesvend. Vi ser nærmere på det finske NATO-medlemskab og dets betydning i ugens brief, hvor vi også dykker ned i den russiske økonomi og Ukraines længe ventede forårsoffensiv.

RÆSONs Ukrainebrief udkommer ugentligt, med overblik over krigen, dens kontekst og dens konsekvenser

Nu er Finland officielt medlem af NATO. I dag byder NATO Finland velkommen som det 31. medlem af Forsvarsalliancen. Det sker efter længere tids tovtrækkeri mellem medlemsstaterne og navnlig Tyrkiet og Ungarn, der foreløbigt efterlader Sverige uden for alliancen. Det var Ruslands invasion af Ukraine, der pludselig ændrede de to nordiske landes historiske neutralitet og alliancefri status og fik dem til at søge optagelse i NATO.

Beslutningen betragtes som et strategisk nederlag for Rusland, der har varslet, at Finlands NATO-medlemskab ikke vil bringe mere sikkerhed til regionen. Rusland, der deler en 1.215 km lang grænse til Finland, har direkte advaret mod øget militær tilstedeværelse. Udenrigsminister Sergej Lavrov har således påpeget, at en finsk oprustning vil blive mødt med tilsvarende oprustning i det nordvestlige Rusland.

Hvad betyder NATO-medlemskabet for regionen? Foruden den beskyttelse, som Finland opnår ved Artikel 5 – musketereden – vil der ske en øget integration af de finske styrker i NATO’s samlede styrker. Finnerne har længe deltaget i fællesøvelser med NATO, og de er derfor vant til at benytte våben og militært isenkram i NATO-standarder. Desuden er finnerne ifølge en rapport fra Wilson Center indehaver af den største artillerihær i Vesteuropa – større end Polen, Tyskland, Norge og Sveriges samlede artillerihær. Rapporten fremhæver desuden landets veludviklede og robuste cybersikkerhed understøttet af firmaet Nokias 5G-infrastruktur. Endelig udgør Finlands reservesoldater et mandtal på 900.000, mens landets stående hær udgør 280.000 tropper. Du kan læse mere om Finlands militære kapabiliteter i denne artikel fra CNN.

Fire forandringer i finsk udenrigspolitik. Den finske forsker i sikkerhedspolitik, Matti Pessu, fremhæver i en rapport fra FILA (Finnish Institute of International Affairs) fire grundlæggende forandringer med Finlands NATO-medlemskab: 1. Finland bliver først og fremmest en fast del af det kollektive sikkerhedsforanstaltning, som NATO-alliancen udgør, hvilket fordrer en tilpasning af militærets nuværende mål og behov. 2. Finland vil nu øge sit allerede eksisterende partnerskab med lande som Sverige, Norge, USA, Storbritannien og Estland, hvilket vil udgøre grundstenen i deres evne til at respondere på angreb, skulle afskrækkelsen ikke virke. 3. Finlands ruslandspolitik vil i stigende grad baseres på afskrækkelse, hvilket flugter med NATO’s principper om afskrækkelse. 4. Endelig vil Finland blive beskyttet af NATO’s atomvåben-parably, der altså vil betyde en reformulering af Finlands atomvåbenpolitik. Rapporten konkluderer, at Finlands medlemskab af NATO er den største udenrigspolitiske forandring siden landets EU-medlemskab i 1995. Du kan læse hele rapporten her.

 

Sanktionerne på gas og olie – samt indførelsen af prisloft på samme – der først trådte i kraft i december sidste år, har nu ramt Ruslands økonomi
_______

 

Er Østersøen en NATO-indsø? I det kommende forårsnummer af RÆSON kan du læse om perspektiverne for NATO-medlemskab for Finland og Sverige i Østersøregionen. Det kan du i denne artikel, som vi i dag har udgivet for RÆSONs abonnenter, af Amalie Theussen, lektor på Forsvarsakademiet, der stiller spørgsmålet: Hvor stor en ændring i magtbalancen i Østersøen udgør det finske og svenske NATO-medlemskab?

Har de vestlige sanktioner endelig fået ram på den russiske økonomi? Det tog tid, men nu er den russiske økonomi begyndt at lide under de vestlige sanktioner. Sådan lyder det i en artikel fra den amerikanske avis Wall Street Journal udgivet i sidste uge, der bl.a. er forfattet af den amerikanske journalist, Evan Gershkovic, som i sidste uge blev tilbageholdt af de russiske myndigheder for spionage. Artiklen påpeger, at de høje energipriser har holdt den russiske økonomi kørende i løbet af 2022, hvilket betød, at det russiske BNP ikke faldt med mere end 1.1 pct (flere iagttagere havde estimeret fald på hele 15 pct. af BNP). Det er ifølge artiklen sanktionerne på gas og olie – samt indførelsen af prisloft på samme – der først trådte i kraft i december sidste år, som nu har ramt Ruslands økonomi. Artiklen påpeger derudover, at Ruslands gæld er stødt voksende, hvilket også understøttes af Bloomberg News, der beretter om et markant udsving i den russiske økonomi i begyndelsen af 2023. Læs artiklen fra Bloomberg News her.

Putin erkender økonomiske vanskeligheder. I en TV-transmitteret tale onsdag i sidste uge adresserede den russiske præsident da også den økonomiske situation, idet han udtalte, at de ”illegitime begrænsninger pålagt den russiske økonomi” kan få negativ indflydelse på den mellemlange bane. Ifølge CNN Business, der beskriver Putins udtalelser i deres artikel, er det en sjælden indrømmelse fra den russiske præsident om Ruslands økonomiske forfatning. Artiklen citerer desuden den russiske oligark, Oleg Deripaska, der i starten af året udtalte, Rusland kunne løbe tør for penge inden årets udgang. Du kan læse hele artiklen her.

Russerne har indtaget Bakhmuts bymidte. Mens kampene stadig raser i krigens epicenter Bakhmut, spekuleres der i, hvornår Ukraine begynder deres egen offensiv. Russerne – anført af Wagnergruppen – gør fremskridt i Bakhmuts bymidte, hvor de har indtaget byens administrative hovedkvarter. Det kan du læse mere om i tænketanken Institute for the Study of Wars rapport fra i går, der forudser, at russerne vil forsøge at indtage mere og mere af bymidten i Bakhmut.

Den ukrainske forårsoffensiv er på vej. Den amerikanske militæranalytiker, Michael Kofman, skriver i en tråd på Twitter, at mens den russiske offensiv i Donbas i det østlige Ukraine ikke er slut, som deres fremskridt i Bakhmut viser, er den svækket i intensitet og operativt. Kofman forudsiger, at russerne så småt vil begynde at skifte til en mere defensiv positur forud for ukrainernes forårsoffensiv.

Denne er Ukraine ved at forberede, blandt andet med flere manøvredygtige brigader, hvor flere vil blive udstyret med vestligt militært isenkram, men Kofman vurderer, at også reserver vil blive inddraget, og at det er svært at sige, hvordan sammensætningen af tropper præcist bliver. Militæranalytikeren påpeger, at der kan forekomme diskrepanser i den ukrainske træning og udstyr inden for visse områder.

Kofman vurderer desuden – med henvisning til Ukraines tidligere offensiver – at det er en udfordring for den ukrainske hær at opretholde momentum, efter man har penetreret de russiske forsvarslinjer. Desuden vurderer Kofman, at russerne har mandskab til at holde en defensiv, men at det på sigt kan blive et problem, da det russiske lederskab ikke er gearet til ny mobilisering. Ikke desto mindre forventer Kofman, at Rusland vil blive nødsaget til at mobilisere på ny, hvis de skal stoppe forårsoffensiven. Du kan læse hele Michael Kofmans lange analyse af situationen på slagmarken her.

Vi er tilbage i næste uge, hvor vi vil se nærmere på udviklingen på slagmarken.

 

Militæranalytiker Michael Kofman forudsiger, at russerne så småt vil begynde at skifte til en mere defensiv positur forud for ukrainernes forårsoffensiv
_______

Apropos denne artikel:

Rasmus Emborg: Vi må se i øjnene, at Ruslands gamle imperiedrømme er ved at blive til virkelighed

Jens Ladefoged Mortensen: Trumps toldkrig viser, at tyngdepunktet har flyttet sig væk fra Vesten – hvis det overhovedet findes længere

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne