30.03.2023

I sidste uge fulgte hele verden med, da Xi Jinping landede i Moskva for at besøge Vladimir Putin. Besøget markerede et af de første udenlandsbesøg for Xi siden coronakrisen og har skabt en del diskussion om den russisk-kinesiske relation. Denne uges Ukrainebrief ser nærmere på mødets perspektiver.

RÆSONs Ukrainebrief udkommer ugentligt med overblik over de vigtigste begivenheder fra krigen i Ukraine.

Hvad kom der ud af mødet? Ifølge Kina-analytikeren, Moritz Rudolf, fra Yale University, var Xi Jinpings besøg i Moskva udtryk for et rutinebesøg. Rudolf peger på, at Kina styrker det strategiske og økonomiske partnerskab, men understreger samtidig at Kina ikke har en alliance med Rusland, men at de deler en vision om at modsætte sig USA’s regelbaserede verdensorden. Ifølge Rudolf understregede Xi Jinping i det offentliggjorte dokument fra mødet, at Kina ikke er neutral, da skylden for krigen i Ukraine pålægges USA. Rudolf mener, at Beijings fredsplan blot er tomme ord, så hvorvidt Kina kan spille en konstruktiv rolle i at facilitere en politisk løsning på krigen, afhænger af om Xi vil besøge vestlige lande – og ikke mindst tale med Zelenskyj. Du kan læse hele tråden her.

Et tiltrængt besøg for Putin, men ikke meget mere. Samme analyse deler historiker og professor Sergey Radchenko ved John Hopkins School of Advanced International Studies. Han mener, at besøget udgjorde et tiltrængt rygstød til Putin, da ICC ugen før udstedte en international arrestordre på Putin, mens krigen i Ukraine ingen fremskridt har for Rusland. I lyset af dette havde Putin brug for en ven i det højere, globale magthierarki, men professoren understreger, at besøget ikke indeholder ret meget nyt substantielt, men blot bekræftede, at “det grænseløse partnerskab” mellem Rusland og Kina stadig indeholder mange begrænsninger. Du kan læse analysen her.

Kinas dominans over Rusland er komplet. Professor ved Russia Institute på King’s College London, Sam Greene, vurderer, at Xi Jinpings besøg i Moskva understreger en enorm ubalance. Putin har givet alt, som Kina efterspørger; aftaler om nye energileverancer af gas og olie til discountpriser og muligheden for kinesiske virksomheder til at udfylde det tomrum, som de vestlige virksomheder har efterladt. Til gengæld har Rusland fået ganske lidt ud af det. Meget bemærkelsesværdigt, fremhæver Greene, tilbød Rusland betaling med den kinesiske møntfod, yuan, i ikke-vestlige transaktioner (med lande i Afrika, Latinamerika og Asien). Greene er dog skeptisk ift. om Rusland vil håndhæve den praksis, da det vil svække rublen, men hvis de gør, vil det styrke Kina. Ifølge Greene understreger mødet, hvor meget Rusland har tabt siden krigens udbrud, nu hvor Kreml praktisk talt er belånt af Beijing. Du kan læse hele analysen her.

 

Besøget indeholdte ikke ret meget nyt substantielt, men bekræftede blot, at “det grænseløse partnerskab” mellem Rusland og Kina stadig indeholder mange begrænsninger
_______

 

Vil Rusland og Kina svække dollaren? CNN’s journalist Fareed Zakaria betragter mødet – og den førnævnte betaling i yuan – som et potentielt forsøg fra kinesisk og russisk side på at svække den amerikanske dollars internationale dominans. Men vil det virke? Ifølge Zakaria er dollaren USA’s sidste supermagt, der giver landet en uovertruffen økonomisk og politisk magt og muligheden for at straffe lande med sanktioner. Samtidig giver dollaren USA mulighed for at gældsætte sig selv, da den vil blive opkøbt af resten af verden.

Krigen i Ukraine og navnlig de vestlige sanktioner mod Rusland har med andre ord accelereret en proces, hvor Kina og Rusland sammen prøver at diversificere deres økonomi væk fra dollaren. Zakaria påpeger, at USA’s ”våbenisering” af dollaren med sanktionsregimer betyder, at dollarens dominans i globale reserver er nedadgående. Samtidig er Rusland og Kina ved at bygge internationale betalingssystemer som alternativ til USA’s Swift, og samme tanker har Saudi-Arabien luftet. Du kan høre hele analysen her.

Putin må være skuffet efter Xis besøg. Andre iagttagere, som den amerikanske professor i statskundskab og tidligere ambassadør i Moskva, Michael McFaul, konkluderer i en Twitter-tråd, hvordan Kina må have skuffet Rusland. McFaul spørger: “Annoncerede Xi ny militær assistance til Rusland? Nej. Lovede Xi at sende chips og højteknologiske komponenter til Rusland? Nej. Fik Putin et eneste støttende ord om hans annekteringer i Ukraine? Nej. Fik Xi taget et billede med Putin? Ja.”

Rusland vil opstille atomvåben i Belarus. Putin varslede i denne uge, at Rusland ville deployere taktiske atomvåben i nabolandet Belarus. Moskva understregede, at man ikke ville overføre kontrollen over våbnene til Minsk, og at beslutningen ikke var i konflikt med internationale traktater. Det er første gang siden Sovjetunionens sammenbrud i 1992, at Rusland vil have atomvåben uden for sit lands grænser. Beslutningen har på ny antændt diskussionen om den eskalatoriske trussel i krigen i Ukraine, mens det fra en amerikansk side lød, at der endnu ikke var tegn på, at sådan en overførsel af atomvåben til Belarus havde fundet sted. En observation og udsigt, som The Guardian ligeledes deler i deres artiklen om emnet, som du kan læse her.

Den Internationale Straffedomstol udsteder arrestordre på Putin. Som beskrevet i denne uges brief udstedte ICC en arrestordre på Putin. Den analyse af Marc Schack, lektor i folkeret ved Forsvarsakademiet og Astrid Kjeldgaard-Pedersen, prodekan for forskning og professor i folkeret, kan du læse her.

Vi er tilbage i næste uge, hvor vi vil se nærmere på krigens gang på slagmarken – og ikke mindst perspektiverne i den ukrainske forårsoffensiv. ■

 

Putin varslede i denne uge, at Rusland ville deployere taktiske atomvåben i nabolandet Belarus. Det er første gang siden Sovjetunionens sammenbrud i 1992, at Rusland vil have atomvåben uden for sit lands grænser
_______

Apropos denne artikel:

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne

Ukrainebrief 4. april: Er Kreml pludselig åbne for sikkerhedsgarantier til Ukraine?

Sten Rynning: Det ser skidt ud for Trumps plan om at stoppe krigen hurtigt