24.06.2023

Konflikten mellem Wagnergruppens leder, Prigosjin, og den russiske forsvarsledelse eskalerer i disse timer, efter at lejehæren har forladt Ukraine og indtaget Rusland. Vi dykker i ugens udvidede udgave af Ukrainebrief ned i, hvad vi foreløbigt ved.

RÆSONs Ukrainebrief udkommer ugentligt med overblik over krigen, dens kontekst og dens konsekvenser

Wagnergruppen forlader Ukraine og indtager Rusland. Stridigheden mellem den russiske forsvarsleder og Wagnergruppens leder Jevgenij Prigosjin har nået hidtil usete niveauer. RÆSON har tidligere dækket stridigheden mellem Wagnergruppens leder og den russiske forsvarsledelse, som du kan læse her, men det er vigtigt at forstå, at de russiske myndigheder tidligere på måneden forsøgte at få fuld kontrol over den private lejehær. Efter en nat med dramatiske udtalelser fra lejehærens leder forladte Wagnergruppen så Ukraine for at indtage det militære hovedkvarter i regionalhovedstaden Rostov i det sydlige Rusland – formentlig uden modstand. Ifølge Prigosjin er byen nu i Wagnergruppens kontrol, og lejehærens indtog og Prigosjins udtalelser har skabt stor uro i landet og ikke mindst debat om, hvorvidt et kup eller en borgerkrig nu har ramt Rusland.

Prigosjin forlanger to af Kremls mænd. Rostov blev indtaget efter at Prigosjin udtalte, at den russiske hær havde ramt Wagnergruppens tropper med et missilangreb. Efter byen blev indtaget blev en video blev i morges offentliggjort, der angiveligt viser lejehærens leder i selskab med Rostovs militære leder. I den forlangte Prigosjin at to personer, Sjojgu og Gerasimov, de to øverstkommanderende i den russiske forsvarsledelse, skulle komme til Rostov. Det er altså den russiske forsvarsledelse, som Wagnergruppens leder ifølge egne udtalelser er ude efter. I løbet af dagen har en række russiske generaler og administrative ledere i Ruslands regioner bakket op om Putin – og en samlet russisk krigsførelse i Ukraine. Du kan læse hele The Guardians artikel, der gennemgår situationen i den sydrussiske by, her. 

Hvor langt rækker Prigosjins mål? Siden indtagelsen af Rostov har Wagnergruppen kørt nord i en “march for retfærdighed”, som Prigosjin kalder den, mod Moskva. Det er foreløbigt usikkert, hvor langt tropperne er nået, men ifølge flere beretninger er flere trafikveje til hovedstaden for øjeblikket spærret – som man bl.a. kan se ved at anvende rutevejledningen på Google Maps, som du kan læse om i TV 2’s artikel her. Det er dog fortsat uenighed om, hvor langt Prigosjin vil gå – om han er ude efter den russiske forsvarsledelse eller et forsøg på at vælte Putin. ISW vurderer fx i deres seneste rapport, at Prigosjin er ude efter lederskabet i det russiske forsvarsministerium, mens Weekendavisens Rusland- og Ukrainekorrespondent, Andrey Kazankov, fx mener at Prigosjin ude efter Putin. 

Putin lover at slå hårdt ned på „højforræderi‟. I morges holdt Putin så en tv-transmitteret tale, der adresserede urolighederne i Rusland. Putin kaldte uroen for “en kniv i ryggen på vores nation og dets folk” og dragede selv paralleller til opstanden i 1917, der væltede tsaren og det russiske imperium. Den russiske præsident varslede anti-terror sikkerhedsforanstaltninger i hovedstaden og landets regioner, og at forræderne vil blive straffet. Prigosjin har omvendt svaret, at Wagnergruppen er patrioter, og at „ingen vil følge Putins ordre‟. Det britiske forsvarsministerium vurderede desuden i deres rapport fra i dag, at Wagnergruppens opstand er den mest signifikante udfordring for den russiske stat i nyere tid. Du kan læse hele Politicos artikel her. Det britiske forsvarsministerium vurderede også, at loyaliteten hos Ruslands sikkerhedstropper og den russiske nationalgarde bliver afgørende i de kommende timer.

Kan ukrainerne udnytte krisen i Rusland? Byen, som Wagnergruppens tropper har indtaget, spiller en signifikant rolle i krigen, da den huser Ruslands sydlige militære administration samt kommandocenteret for den russiske krigsførelse i Ukraine. Det vurderer Institute for the Study of War (ISW) i deres seneste rapport, som du kan læse her. Hvorvidt Wagnergruppens foreløbige indtog kan få indflydelse på krigens gang er mere uklart, men de fleste eksperter vurderer, at det som minimum er en yderligere svækkelse af russernes kampmoral. Foreløbigt er der ikke rapporteret større forandringer på kamppladsen i Ukraine. Til gengæld har Volodymyr Zelenskyj udtalt, at “dem, der vælger ondskabens vej, vil ødelægge sig selv” i et længere opslag på Twitter, som du kan læse her. “Ruslands svaghed er åbenlys”, konkluderer den ukrainske præsident.

Ser vi begyndelsen på en revolution? Ifølge danske militæranalytikere er der ikke enighed om, hvordan Wagnergruppens opstand ender. Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet udtaler til Berlingske, at det kan gå to veje for Prigosjin: død eller overgivelse. Han vurderer, at Kreml er stærk nok til at håndtere Wagnergruppen som trussel. Omvendt udtaler Anders Puck Nielsen, også fra Forsvarsakademiet, til TV2 at man ikke kan afvise, “at det her er begyndelsen på en revolution”, selvom også han påpeger død eller fængsel foreløbigt er det mest sandsynlige udfald for Wagnergruppens leder.

Putin har aldrig været svagere. Ifølge den anerkendte britiske journalist og udenrigskorrespondent hos The Guardian, Luke Harding, er Putin svagere end nogensinde – og det er han også, selvom Wagnergruppens opstand mislykkes. Billederne af kampvogne i Moskvas gader, der i dag har indtaget hovedstadens administrative centre, vækker ifølge Harding mindelser om kupforsøget mod Sovjetunionen i sommeren 1991. Det slog fejl, men Sovjetunionen kollapsede som bekendt få måneder efter. Den kan du læse her.

Læs RÆSONs artikler om den dramatiske opstand i Rusland. RÆSON har i forbindelse med dagens dramatiske hændelser udgivet en kommentar af generalsekretær i Atlantsammenslutningen, Lars Bangert Struwe, der ligeledes drager historiske paralleller til kupforsøg og revolutioner i den russiske historie. Han skriver bl.a., at “Wagnergruppen har ikke en chance, hvis de russiske styrker står sammen – men gør de det?” Du kan læse kommentaren her. Læs også her på RÆSON Jens Wornings kommentar „Prigosjin har underskrevet sin egen dødsdom – men er det også Putins?‟ samt Mikkel Vedby Rasmussens analyse „Putin kan tilbyde Prigosjin at slå en handel af – men krigen bliver ikke den samme som den var i går‟.

Vi er tilbage i næste uge, hvor vi vil følge udviklingen i Rusland nøje – men også den ukrainske reaktion. ■

Artiklen kan blive opdateret løbende, som udviklingen tager til.

ILLUSTRATION: Moskva, 8. april 2023: Wagnergruppens ejer og leder, Jevgenij Prigosjin, ved en begravelsesceremoni i Moskva for en fremtræden russisk militærblogger dræbt af at attentat tidligere i år [FOTO: AP/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland