15.02.2023

RÆSONs Ukrainebrief er tilbage og udkommer hver uge med et overblik over de vigtigste begivenheder fra og om krigen i Ukraine.

Velkommen til Ukrainebrief. I denne uge vil vi se nærmere på problematikken omkring ammunition, mens vi også ser på analyser af den forestående russiske offensiv: Vil den lykkedes?

RÆSONs Ukrainebrief udkommer ugentligt med overblik over de vigtigste begivenheder fra krigen i Ukraine.

Ukrainerne mangler ammunition. I mandags udtalte NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, at ukrainerne bruger mere ammunition, end de vestlige lande kan producere og opfordrede derfor NATO-landene til at handle og skrue produktionen i vejret. Ifølge professor ved tænketanken RUSI, Trevor Taylor, har mange europæiske lande en meget begrænset opbevaring af ammunition som følge af nedrustningen og fredsdividenden efter Den Kolde Krigs afslutning, og det bliver udfordret med de massive leverancer af ammunition til Ukraine. Læs mere om det i artiklen her fra CNN.

Ny træning eller omlægning af produktion? I samme artiklen vurderer den nu pensionerede britiske general Richard Shirreff, at europæiske lande kan blive nødsaget til at omstille noget af deres industrielle produktion – som fx fabrikker, der producerer cykler – til produktion af ammunition. I det amerikanske medie Politico citeres USA’s forsvarsminister, Lloyd Austin, for at understrege, hvordan ukrainerne fremadrettet skal trænes i manøvrekrig – og i mindre grad benyttelsen af artilleriammunition. Det kan du læse om her.

Vesten har handlet for langsomt. Den britiske forsker i krigsstudier, Jack Wetling, skriver i en Twitter-tråd, at NATO’s nuværende lagre har nok ammunition til et par måneder. Men på grund af den forholdsvis sene reaktion på behovet vil der opstå smalhals, inden NATO-landene får skruet op for produktionen og kan levere ammunition til Ukraine. Og handler Vesten ikke på det nu, kan vi ifølge Wetling havne i problemer. Problemet med ammunition eksemplificerer for krigsforskeren et generelt problem for Vestens handlemønstre i Ukraine-krigen, nemlig at der bliver reageret for sent. Ikke desto mindre har russerne ifølge Wetling også udfordringer med ammunition – og kan muligvis få et mere akut problem, da de anvender meget mere af det. Du kan læse hele tråden her.

 

I mandags udtalte NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, at ukrainerne bruger mere ammunition, end de vestlige lande kan producere
_______

 

Putins produktionsproblem: Kampvogne. Det britiske forsvarsministerium berettede i dag om, at også den russiske militærindustri på den lange bane kommer til at opleve problemer med at imødekomme behovet for invasionen af Ukraine. Den tidligere præsident Dmitrij Medvedev varslede den 9. februar om en forøget produktion under et besøg på en kampvognsfabrik, mens det britiske forsvarsministerie fremhæver en episode i januar, hvor Vladimir Putin offentligt kritiserede Denis Manturov, den ansvarlige for Ruslands forsvarsindustri. Det kan du læse om her. Vurderingen af russernes situation flugter med tænketanken International Institute for Strategic Studies, der anslår, at russerne har tabt 40 pct. af deres anvendte kampvogne.

Russerne indleder offensiv med fatal fiasko ved Vuhledar. I begyndelsen af februar påbegyndte russerne en række angreb over frontlinjen – og navnlig mod byen Vuhledar i det sydlige af Donetsk-provinsen. Angrebet resulterede dog i et voldsomt tab for de russiske enheder, der ifølge den engelske avis The Guardian bestod af nogle af bedst trænede enheder i hæren. Ifølge The Guardian illustrerer angrebet på Vuhledar russernes manglende taktiske formåen, mens det også understreger russernes skødesløse anvendelse af tropper med de store tab. Tabene regnes for at være de største enestående tab for Rusland siden krigens begyndelse. Læs artiklen her.

Tvivlsomt om russerne får succes. Ifølge den australske militæranalytiker Mick Ryan skal vi se de foreløbige angreb som en rekognosceringsøvelse fra Rusland, der skal undersøge ukrainernes svage positioner ved frontlinjen. På trods af dette vurderer Ryan dog, at russernes potentiale for succes i deres forårsoffensiv er tvivlsomt. De mobiliserede tropper kunne anvendes til at stabilisere frontlinjen i efteråret, men det er en helt anden operation at foretage offensiver. Men også ukrainerne går – ifølge militæranalytikeren – en periode med svære beslutninger i møde. Læs hele analysen hos ABC News her. Endelig udtalte den amerikanske general og forsvarschef, Mark Milley, i forgårs, at “Rusland har tabt strategisk, operationelt og taktisk”, og i dag udtalte kilder i det amerikanske forsvar til mediet CNN, at russernes offensiv snarere er en aspiration, end den er realistisk.

Er Bakhmut værd at holde? Ifølge den amerikanske tænketank Institute for the Study of War har amerikanerne foreslået ukrainerne at overgive Bakhmut for at spare tropperne til Ukraines egen forårsoffensiv. Men tænketanken vurderer, at ukrainernes forsvar af Bakhmut på trods af ukrainske tab er en taktisk forsvarlig beslutning, da den har vist sig omkostningsfuld for både Wagner-gruppen og den russiske hærs tropper. Med de store russiske tab kan det ifølge ISW bane vejen for ukrainernes egen offensiv senere i foråret. Du kan læse hele rapporten her.

Jacob Kaarsbo om forårsoffensiven: Russerne har ikke, hvad der skal til for at opnå et større gennembrud. Husk også at læs gårsdagens interview med senioranalytiker i Tænketanken Europa, Jacob Kaarsbo, der giver sin analyse af russernes forårsoffensiv, militære ledelse, mandskab og om ukrainerne i fremtiden har den nødvendige ammunition. Du kan læse interviewet her.

Vi er tilbage i næste uge, hvor vi vil se nærmere på ugen, hvor årsdagen for invasionen indtræffer – navnlig vil vi holde øje med Putins planlagte tale til den russiske nation den 21. februar. ■

 

Den australske militæranalytiker Mick Ryan vurderer, at russernes potentiale for succes i deres forårsoffensiv er tvivlsomt
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland