15.06.2023

Den ukrainske hær angriber på flere akser i syd og øst. Men hvordan skal vi forstå Ukraines længe ventede modoffensiv – og kan de ukrainske styrker bryde de russiske forsvarslinjer? Det ser vi på i ugens brief.

RÆSONs Ukrainebrief udkommer ugentligt med overblik over krigen, dens kontekst og dens konsekvenser

De ukrainske styrker gør territoriale fremskridt i mindst tre retninger. Ifølge Institute for the Study of Wars (ISW) rapport fra i går har ukrainerne gjort mindre fremskridt på ca. 200-500 m i retningen af Bakhmut, hvor ukrainske styrker æder sig mere og mere ind på flankerne om den sønderbombede by nu i russisk kontrol. I den vestlige del af Donetsk omkring landsbyen Makarivka gør ukrainerne også fremskridt, mens fremskridtene ser begrænsede ud omkring landsbyen Orikhiv i Zaporisji-regionen. Foreløbigt har de ukrainske styrker bekræftet, at de har befriet syv landsbyer, hvilket ledte til at russerne i over weekenden sprang to mindre dæmninger i luften for at stoppe ukrainernes fremtog mod syd. Du kan læse hele rapporten fra ISW her, hvor du også kan orientere dig i forskellige kort og se, hvilke områder hvor kampene for øjeblikket foregår. 

Vent på leoparderne. Ifølge den tidligere amerikanske general og tidligere øverstkommanderende for de amerikanske styrker i Europa, Ben Hodges, er kampene endnu ikke udtryk for Ukraines fulde potentiale. Det afgørende øjeblik vil først opstå, når vi er vidne til hundredvis af militære køretøjer ramme de russiske forsvarslinjer. Med andre ord: Offensiven er startet, ja, men det er ikke hovedangrebet. Den tidligere general vurderer, at ukrainerne har sammensat op til 7-12 brigader med 250+ pansrede køretøjer, og når tre af dem (500-700 pansrede køretøjer) anvendes til et samlet angreb, kan vi sige noget om et hovedangreb. Hodges vurderer også, at ukrainerne vil kunne generobre Krim, hvis de får flere højpræcisionsmissiler fra Vesten, hvormed de kan ramme strategiske mål på halvøen og gøre Krim uholdbar at kontrollere for Rusland. Du kan læse hele analysen hos tænketanken CEPA her.

Tre russiske forsvarslinjer skal forceres. Ukrainerne er for øjeblikket stadig 15-20 km væk fra russernes primære forsvarslinje, der har de mest offensive og veludbyggede skyttegrave med artilleri og omfattende minering. Offensiven befinder sig altså med andre ord i den forreste forsvarslinje. Bag hovedforsvarslinjen er der desuden en tredje linje med reserver. Du kan læse denne tråd på Twitter, forfattet af Nathan Ruser, researcher ved tænketanken ASPI Cyber Tech Policy, der kortlægger de russiske forsvarslinjer.

Ukrainerne skal finde russernes bløde punkt. Som ukrainerne gør fremskridt, vil de komme inden for rækkevidde af russisk artilleri, og kampene må forventes at blive hårdere. Sådan lyder vurderingen fra Jack Watling, militærforsker ved tænketanken RUSI, i en artikel, som du kan læse her. Ifølge Watling ligner det, at ukrainernes strategi går ud på at trække russiske styrker frem i forsvarslinjerne, så man kan identificere bløde områder, der ikke kan forstærkes, hvor man kan sætte angreb ind. Som Watling beskriver det: “Succes er binært, ikke lineært. Enten er linjen forceret, eller er den ikke, og Kyiv må forme slagmarken for at maksimere mulighederne for et gennembrud i forsvarslinjerne.”

 

I stedet foreslår militæranalytikeren, at vi væbner os med strategisk tålmodighed: Militære operationer udfolder sig først langsomt, men kan pludseligt rykke i hastige skridt
_______

 

Militære operationer udfolder sig først langsomt, men kan pludseligt rykke i hastige skridt. Ifølge den australske militæranalytiker, Mick Ryan, kan vi ikke tage de mange videoer og billeder af udbrændte ukrainske kampvogne og køretøjer, der florerer på nettet, alt for pålydende. Det er “som at betragte krigen gennem et sugerør”, som han udtrykker det. I stedet foreslår militæranalytikeren, at vi væbner os med strategisk tålmodighed: Militære operationer udfolder sig først langsomt, men kan pludseligt rykke i hastige skridt. Endelig sammenligner Ryan vestmagternes offensiv mod Nazityskland under Anden Verdenskrig med ukrainernes modoffensiv langs hele frontlinjen; begge brede fronter med flere akser. Du kan læse hele artiklen hos The Sydney Morning Herald.

Hvilke udfordringer står den ukrainske hær over for? I den seneste udsendelse i podcasten War on the Rocks giver den amerikanske militæranalytiker Michael Kofman sin vurdering af det, vi foreløbigt ved om Ukraines modoffensiv. Han påpeger, at det er alt for tidligt at vurdere, om ukrainerne vil lykkes, og at offensiven kan vare i op til to måneder, før vi kan vurdere det. Foreløbigt vurderer Kofman dog, at der er rimelige fremskridt omkring landsbyen Velyka Novosilka, mens offensiven omkring landsbyen Orikhiv ikke er gået så godt. De foreløbige erobringer af territoriet, selvom de ser marginale ud på kortet, skal dog ikke undervurderes. De sætter russerne i dilemmaer ift. at sprede ressourcer, og det kan være af den ukrainske strategi i begyndelsen. Operationen vil dog blive svær, påpeger Kofman – særlig uden luftoverlegenhed over russerne.

Kursen er for øjeblikket sat mod Mariupol. Hvad angår den overordnede strategi vurderer Kofman, at akserne indikerer, at ukrainerne vil mod syd mod Mariupol. Det er også der, hvor de russiske forsvarslinjer ser mindst udbyggede ud. Kofman påpeger også, at selvom russerne har underpræsteret i deres offensive operationer, kan de godt have et velfungerende og organiseret forsvar. Desuden argumenterer Kofman for, at de store forventninger med den længeventede modoffensiv kan have skadet Vestens forventninger til den reelle militære operation, og at combied arms-krigsførelse, som ukrainerne er blev trænet i af Vesten, kan vise sig at være utilstrækkelig at lære på den forholdsvis hurtige måde, som det er blevet gjort på i det sidste års tid. Du kan lytte til hele udsendelsen her.

Det politiske ur tikker, og det følger ikke nødvendigvis krigens tempo. Journalisten Jamie Dettmer skriver i sin artikel udgivet på Politico, at Zelenskyj og den ukrainske hær står i et dilemma. Putin satser på en lang krig, og det gør han, fordi han mener, at Vesten med tiden ikke kan holde sammen på støtten. Dettmer mener, at der er noget om snakken, da vi ser ind i et amerikansk valg til efteråret, hvor ukrainsk støtte ikke kan forventes i samme omfang, og at selv et i land som Polen, hvor der er meget stor opbakning til Ukraine, er støtten i befolkningen til at huse de mange ukrainske flygtninge også dalende. Ukraine skal dog ikke forhaste nogen offensiv, påpeger Dettner, og Zelenskyj har derfor en stor opgave i at kommunikere, hvordan Ukraines inkrementale fremgang skal forventes. Men som skribenten formulerer det: Det politiske ur tikker, og det følger ikke nødvendigvis krigens tempo. Du kan læse hele artiklen her.

Får Kyiv sikkerhedsgarantier i Vilnius? I Financial Times’ podcast, The Rachman Review, taler den britiske journalist Gideon Rachman med Karin von Hippel, generaldirektør for RUSI, om det længere perspektiv ifm. modoffensiven: Chancerne for NATO-medlemskab eller sikkerhedsgarantier for Kyiv ved NATO-topmødet i Vilnius og den nye verdensorden, der vil vokse frem i ruinerne af Ukrainekrigen. Von Hippel argumenterer for, at Kyiv ikke skal forvente NATO-medlemskab, men at det er sandsynligt, at NATO-landene – navnlig de større europæiske magter – til topmødet vil formulere eller skitsere sikkerhedsgarantier for Ukraine, til når krigen er afsluttet. NATO-medlemskab vurderer hun ikke er realistisk, når spørgsmålet om fx Krim ikke er afgjort endnu. Endelig vurderer generaldirektøren, at Ukrainekrigen vil transformere verdensordenen. Og de beslutninger om at sikre Ukraines sikkerhed, der bl.a. skal diskuteres på NATO-topmødet i Vilnius, kan blive afgørende i fremtiden for, hvad Vesten vil og ikke vil kæmpe for. Du kan lytte til udsendelsen her.

Vi er tilbage i næste uge, hvor vi vil følge udviklingen på slagmarken, men også situationen efter katastrofen ved Nova Kakhovka-kampen, som vi skrev om i sidste uges brief, og det kommende NATO-topmøde i Vilnius til juli. ■

 

Det politiske ur tikker, og det følger ikke nødvendigvis krigens tempo
_______

 

ILLUSTRATION: Donetsk-regionen i Ukraine, den 12. juni 2023: En ukrainsk soldat kigger ud fra en pansret køretøj [FOTO: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Hendricks & Møller-Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Elon Musk har sigtet efter stjernerne. Nu er verdensherredømmet inden for rækkevidde

Mads Dalgaard Madsen i RÆSONs nye trykte nummer: Velkommen til Donald Trumps Washington

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvilke kriser venter i 2025?

Trine Pertou Mach (EL): Bør vi stadig være parate til at følge USA ud over kanten?

Asger Røjle i RÆSONs nye trykte nummer: Kim Jong-uns hidtil mest risikable beslutning

Alberte Bové Rud i RÆSONs nye trykte nummer: Skal Meloni samle Vesten?