12.04.2023

I denne uges brief ser vi nærmere på de omdiskuterede, lækkede dokumenter fra Pentagon om Ukrainekrigen – og vi tager også et kig på den franske præsident Emmanuel Macrons besøg i Kina.

RÆSONs Ukrainebrief udkommer ugentligt, med overblik over krigen, dens kontekst og dens konsekvenser

Lækkede dokumenter vækker international opsigt. Lækkede, tophemmelige dokumenter om bl.a. Ukrainekrigen fra det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, har i seneste uge fyldt mediebilledet og skabt stor debat. Vi har i ugens brief samlet nogle af de mest omdiskuterede historier fra dokumenterne. Det er værd at pointere, at myndighederne i USA ikke officielt har bekræftet dokumenternes ægthed, mens både USA’s forsvarsministerie og justitsministerie oplyser, at de efterforsker sagen.

Dokumenter om forårsoffensiven, våbenleverancer, luftforsvar, spionage og NATO-styrker i Ukraine. Den amerikanske avis Washington Post reporterer, hvordan dokumenter – stemplet “top secret” – indeholder informationer om, at Ukraine i februar og marts havde sustainment shortfalls og problemer med at samle tropper. På den baggrund konkluderes det i dokumenterne derfor, at den ukrainske forårsoffensiv kun vil have begrænsede territoriale gevinster. Læs hele artiklen hos Washington Post her.

Dokumenterne indeholder også informationer om, at Egypten, en tæt allierede til USA, i februar overvejede at sælge våben til Rusland, men at planen aldrig blev ført ud i livet. Et andet dokument indeholder informationer om, at Serbien, det eneste europæiske land, der ikke har indført sanktioner mod Rusland, påtænker at sende eller allerede har sendt våben til Ukraine. Dokumenterne indeholder desuden også informationer, der ifølge den britiske avis The Guardians udlægning peger på, at USA har spioneret på Sydkorea, Israel og Ukraine – en diskussion, påpeger avisen, der også var oppe at vende ifm. Edward Snowdens lækager om amerikansk overvågning.

Ifølge dokumenter (dateret 23. marts) indeholder informationer, at næsten 100 specialstyrker fra NATO på daværende tidspunkt befandt sig i Ukraine – størstedelen fra Storbritannien, og den nyhed kan du læse her hos CNN. Ifølge andre af de lækkede dokumenter fra februar og marts skulle det ukrainske luftforsvar løbe tør for ammunition og raketter i slutningen af maj.

 

Ifølge dokumenter (dateret 23. marts) indeholder informationer, at næsten 100 specialstyrker fra NATO på daværende tidspunkt befandt sig i Ukraine – størstedelen fra Storbritannien
_______

 

Fem pointer om de lækkede dokumenter. Ifølge den australske militæranalytiker, Mick Ryan, er informationerne i de lækkede dokumenter svære at verificere, da de kan have været genstand for manipulation. Militæranalytikeren fremhæver dog flere pointer om lækkerne. Først og fremmest sætter de lækkede dokumenter en større ransagelsesproces i gang i det amerikanske statsapparat, der nu skal kortlægge hvordan lækagen fandt sted samt vurdere skaderne. For det andet pointerer Ryan, at det er en distrahering for de myndigheder, der er beskæftiget med at indsamle informationer vedrørende Ukrainekrigen.

Tilliden kan svækkes mellem USA og Ukraine. Ryans næste pointe handler om tilliden mellem USA og Ukraine, der har været afgørende og som kan blive udfordret og føre til tilbageholdenhed fra begge parter. En anden pointe går på, at Moskva og Beijing kan bruge informationerne til at udnytte de svagheder, dokumenterne eksponerer, og dermed underminere USA’s allieredes tillid til amerikanske institutioner. Endelig slår Ryan fast, at de lækkede dokumenter forværrer offentlighedens dømmekraft mellem, hvad der er fakta og fiktion – hvilket ifølge militæranalytikeren er gift for demokratier. Du kan læse hele analysen her.

Macrons besøg i Kina vækker debat om Europas rolle. Den franske præsident, Emmanuel Macron –  ledsaget de første dage af formand for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen – besøgte i sidste uge Kina på et diplomatisk visit. Besøget har vakt debat om Europas rolle ift. Kina, internt på kontinentet men også i forhold til USA. Ifølge den franske præsident var Ukrainekrigen en vigtig dagsorden på besøget, hvor Macron bl.a. udtalte, at han forventede, at den kinesiske præsident, Xi Jinping, ville “tale Rusland tilbage til fornuft”. Det kan du læse om her fra BBC.

Lader Macron Taiwan i stikken? I et opsigtsvækkende interview foretaget på vej hjem fra sit besøg i Kina, udtalte Macron, at Europa bør søge mere strategisk autonomi (fra USA) og stå på egne ben. En pointe, den franske præsident har luftet ved tidligere lejligheder. Macron udtalte også i interviewet, at Europa ikke skulle fanges i „kriser, som ikke er vore‟ med henvisning til Taiwan. Den udtalelse har siden vakt stor debat – også om ordlyden i Macrons reelle udtalelser. Du kan læse POLITICOs artikel, der omtaler og refererer til interviewet, her.

Macrons besøg splitter den transatlantiske alliance. Ifølge Thorsten Benner, direktør ved Global Public Policy Institute, har Macrons besøg hjulpet Kina med dets strategiske mål om at splitte den transatlantiske alliance mellem USA og Europa. Han vurderer ligeledes, at den tyske udenrigsministers besøg i Kina næste uge er udtryk for “damage control” oven på Macrons besøg. Benner fremhæver desuden i sin tråd, hvordan Tyskland og Frankrig offentligt har positioneret sig forskelligt over for Kina, hvor førstnævnte læner sig mere mod den transatlantiske linje med USA. Den analyse kan du læse her.

Macron har sikret, at Kina ikke sender våben til Rusland. En anden analyse kan du læse fra Max Bergmann, direktør ved Center for Strategic and International Studies, der mener at kritikken af Macrons besøg i Kina er for hård, da det sikrede en afgørende sikkerhedspolitisk dagsorden for Europa: At Kina ikke sender våben til Rusland. Du kan læse hele analysen her.

Mogens Lykketoft i interviewserien: Der er kun ulykker i horisonten, hvis man systematisk opbygger et konfliktscenarie med Kina. Endelig kan du læse ugens artikel med Mogens Lykketoft i interviewserien om Europas forhold til Kina her.

Vi vender tilbage i næste uge, hvor vi bl.a. vil holde øje med den Annalena Baerbock, den tyske udenrigsministers, besøg i Kina. ■

 

Macron udtalte også i interviewet, at Europa ikke skulle fanges i „kriser, som ikke er vore‟ med henvisning til Taiwan. Den udtalelse har siden vakt stor debat – også om ordlyden i Macrons reelle udtalelser
_______

 

ILLUSTRATION: Forsvarsminister Lloyd J. Austin og general Mark A. Milley besvarer spørgsmål under et pressemøde i NATOs hovedkvarter i Bruxelles, Belgien, 15. juni 2022 [FOTO: Chad J. McNeeley/Det amerikanske forsvarsministerium]

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland