10.02.2023

RÆSONs Ukrainebrief er tilbage og udkommer hver uge med et overblik over de vigtigste begivenheder fra og om krigen i Ukraine.

Velkommen til Ukrainebrief. I denne uges brief kigger vi på den russiske offensiv i Ukraine, mens vi også vil kigge nærmere på et missil i Moldovas luftrum og den ukrainske præsidents besøg i tre europæiske hovedstæder.

RÆSONs Ukrainebrief udkommer ugentligt med overblik over de vigtigste begivenheder fra krigen i Ukraine.

Ingen stilhed før stormen. Russerne har i ugens løb intensiveret deres angreb langs frontlinjen, og ifølge den amerikanske tænketank, Institute for the Study of War, har russerne nu genvundet initiativet. Det sker efter en større troppeopbygning og i kølvandet på den delvise mobilisering, som Vladimir Putin indførte i september sidste år, og som nu har mobiliseret op til 300.000 nye tropper ifølge både ukrainske og russiske myndigheder. Alt i alt er der ifølge ukrainske myndigheder i øjeblikket flere tropper i Ukraine, end da invasionen startede den 24. februar sidste år. Læs her hele gårsdagens rapport fra ISW.

Stor russisk offensiv på vej. Samtidig har den ukrainske leder af Luhansk-regionen meddelt, at de har observeret flere og flere russiske, mobiliserede tropper samt militært udstyr deployeret langs fronten. Det sker efter længere tids spekulation om en storstilet offensiv fra Rusland, og de ukrainske myndigheder vurderer, at en større offensiv vil finde sted allerede inden for to uger.



Kilde: Institute for the Study of War. Seneste kort fra 9. februar 2023. Se flere kort her.

Ukrainerne bør væbne sig med tålmodighed. Den britiske militæranalytiker, Lawrence Freedman, forudser ligeledes krigens hårdeste kampe i de kommende måneder. Han mener, at Ukraine bør væbne sig med tålmodighed, til deres tropper har lært at benytte deres nyerhvervede militære isenkram – herunder de vestlige kampvogne – før de kan påbegynde deres offensiv. Det giver også ukrainerne muligheden for – for første gang i Freedmans optik – at forberede offensiven ordentligt. Ukrainerne skal ikke anvende det vestlige militære isenkram, før de har fået det indoptaget grundigt i hæren, og de er klar til at bruge det i en samlet og koordineret offensiv. Læs hele Lawrence Freedmans analyse her.

Hvor vil russerne angribe? Militæranalytiker Michael Kofman vurderer, at russerne ikke får meget held med deres offensiv i Donetsk, da ukrainerne er godt gravet ned i det område. Derfor skal vi ifølge Kofman forvente, at russerne vil forsøge at presse længere op mod nord ved Kremina i Luhansk, der ifølge ham vil blive næste omdrejningspunkt for krigen. Det kan du læse om her.

Institute for the Study of War vurderer derimod, at den russiske ledelse vil forsøge at fremskynde en militær – og dermed politisk – sejr ved at indtage resten af Donetsk inden for en urealistisk tidshorisont og uden tilstrækkeligt mandskab. Ifølge andre vestlige militæranalytikere forsøger russerne at gøre så store fremskridt på slagmarken som muligt, før de vestlige våbenleveringer er i ukrainernes hænder.

Et spørgsmål om forsyningslinjer. Ifølge den tidligere officer og militæranalytiker, Mike Martin, vil russerne fokusere på tre hovedområder i deres offensiv: nord omkring Kremina i Luhansk, centralt omkring Bahkmut i Donetsk og i syd omkring Vuhledar på grænsen mellem Donetsk og Zaporizjzja (se ovenstående kort). Kremina og Vuhledar er begge vigtige, da en jernbane går gennem byen og ned til det øvrige Donetsk. Ligeledes skal russerne i Vuhledar presse ukrainerne 15-30 km tilbage, så deres HIMARS-systemer ikke kan ramme den eneste jernbane, der forsyner hele landkorridoren langs syd inklusive Krim. Du kan læse hele Mike Martins analyse her.

Russisk missil krænker Moldovas luftrum. Adskillige missiler – op til 50 ifølge ukrainske myndigheder – har i dag ramt Ukraine. Et af de missiler skulle ifølge rumænske myndigheder have krydset og krænket Moldovas luftrum. Det sker desuden på en dag, hvor den moldoviske regering træder af med henvisning til et vedvarende politisk pres fra Rusland. Moldovas nu afgåede regering gik ind for EU-medlemskab og fik samtidig med Ukraine juli sidste år kandidatstatus fra EU. Det kan du læse om her.

Zelenskyj besøger europæiske ledere. Tidligere i denne uge besøgte den ukrainske præsident Storbritannien, Frankrig og Bruxelles. Der mødtes han med europæiske ledere for at signalere fortsat støtte til den vestlige alliance – men også med klare budskaber om, at ukrainerne efterspørger kampfly. Internt i Vesten foregår der altså i øjeblikket en diskussion om, hvorvidt vestlige kampfly skal være næste skridt. Indtil videre har både USA’s præsident, Joe Biden, og den tyske kansler, Olaf Scholz, afvist, mens der har lydt mere positive toner fra fx Polen og Baltikum. Læs om Zelenskyjs besøg her, og læs om spørgsmålet om de moderne kampfly i sidste uges Ukraine-brief her.

Vi er tilbage i næste uge, hvor vi vil se nærmere på den russiske hærs offensiv og på diskussionen om leveringen af moderne kampfly til Ukraine. ■

 

Freedman mener, at Ukraine bør væbne sig med tålmodighed, til deres tropper har lært at benytte deres nyerhvervede militære isenkram – herunder de vestlige kampvogne – før de kan påbegynde deres offensiv
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland