Ukrainebrief 1. februar: Vestlige kampvogne i Ukraine var utænkeligt. Så hvad med kampfly?

01.02.2023

RÆSONs Ukrainebrief er tilbage og udkommer hver uge med et overblik over de vigtigste begivenheder fra og om krigen i Ukraine.

Velkommen til Ukrainebrief. I denne uges brief kigger vi på diskussionen om vestlige leveringer af moderne kampfly til ukrainerne. Vi vil kigge på de vestlige leders positioner og de udfordringer, vestlige kampflyene i Ukraine kan indebære. Endelig vil vi også opdatere omkring situationen på kamppladsen.

RÆSONs Ukrainebrief udkommer ugentligt med overblik over de vigtigste begivenheder fra krigen i Ukraine.

Fra kampvogne til kampfly. Efter en længere periode med diplomatisk tovtrækkeri besluttede Vesten sidste måned for første gang at sende moderne kampvogne til ukrainerne. Den historiske beslutning om kampvogne har dog allerede rykket fokusset videre til moderne kampfly. En intern diskussion blandt vestlige og ukrainske ledere og militæranalytikere foregår derfor i disse dage om, at leveringen af moderne kampfly til Ukraine bør være næste skridt. Det skriver Politico i en artikel fra sidste uge. Diskussionen om kampfly foregår, mens en snarlig russisk modoffensiv ventes.

USA siger nej. Til spørgsmålet om leveringen af kampfly til Ukraine svarede den amerikanske præsident Joe Biden i denne uge resolut nej. Ligeledes har den britiske regering afvist at sende kampfly. Biden fastslog dog, at Kyiv og Washington var i løbende og tæt kontakt om våbenleveringer til de ukrainske styrker, og at den amerikanske præsident ville tale sin ukrainske modpart. I går udtalte den tyske vicekansler, Robert Habeck, at der er forskel på moderne kampfly og kampvogne, og at leveringen af førstnævnte til Ukraine nok ville være “et skridt for langt” – en udtalelse, der afspejler den tyske kansler, Olaf Scholz’, linje. Det sker samtidigt med, at amerikanerne i går for første gang varslede, at langtrækkende missiler – og altså mere langtrækkende end det donerede HIMARS-system – vil blive inkluderet i den kommende våbenpakke til Ukraine. 

 

Til spørgsmålet om leveringen af kampfly til Ukraine svarede den amerikanske præsident Joe Biden i denne uge resolut nej
_______

 

Macron: “Intet er udelukket‟. Frankrigs præsident Emmanuel Macron holdt ulig sine amerikanske og britiske kolleger muligheden åben, da han i denne uge udtalte, at “intet er i princippet udelukket”. Macron tilføjede dog, at en sådan beslutning ikke måtte føre til yderligere eskalering i krigen. I de baltiske lande samt Polen er der desuden forlydender om, at man er villig til at støtte leveringen af moderne kampfly til Ukraine. En holdning, der ifølge Kremls talsperson er udtryk for en “aggressiv provokation”. Det kan du alt sammen læse om her.

Logistik og eskalation. Ligesom diskussionen vedrørende kampvognene knytter sig logistiske udfordringer til leveringen af moderne kampfly. Herunder vedligeholdelse af flyene, mens manglende landingsbaner i Ukraine og flyenes synligheden for den russiske hær udgør potentielle problemer. Derfor drøftes der også, om en mindre kampflymodel – fx det svenskproducerede kampfly Gripens – kunne være et alternativ, da den kræver en mindre landingsbane. Svenskerne har dog foreløbigt afvist.

Et andet vigtigt aspekt er, at den vestlige – og særlig amerikanske – præmis for våbenstøtten går på, at ukrainerne ikke må benytte vestlige våben til at ramme mål inden for Rusland, hvilket er en kapabilitet, ukrainerne vil få, med moderne kampfly. Med andre ord spiller truslen om eskalation endnu engang ind i de vestlige leders kalkule. Læs mere her i en dybdegående artikel hos Politico.

Et spørgsmål om tid? Vesten bør allerede nu påbegynde træningen af ukrainske piloter til F16. Sådan skriver Michael McFaul, der er amerikansk politolog og tidligere ambassadør i Moskva, på Twitter. Han begrunder det med, at Vesten før har affejet yderligere donationer af avancerede og offensive våben, for så efterfølgende at imødekomme ukrainernes krav. Det er en opfattelse, han deler med den ukrainske forsvarsminister, der mener, at Ukraines krav altid mødes med hård afvisning, for derefter at blive accepteret.

McFaul vurderer desuden i sin nyligt udgivne artikel i tidsskriftet Foreign Affairs, at moderne kampfly som F16 – sammen med langtrækkende missilsystemer som ATACMS – er vigtige brikker, hvis ukrainerne skal opnå et gennembrud i den kommende offensiv. McFaul skriver videre, at Vestens frygt for eskalering kan imødekommes ved at indgå en bindende aftale mellem Kyiv og Vesten om ikke at anvende våbnene på russisk jord. Artiklen i Foreign Affairs kan du læse her.

Er slaget om Bakhmut forbi? I den seneste rapport fra Institute for the Study of War rapporteres det, at russerne har gjort fremskridt i deres forsøg på at omringe Bakhmut i Donetsk-regionen. Det skyldes, at russerne ifølge analyseinstituttet har tilført Wagnergruppen konventionelle soldater fra den russiske hær for at fastholde det offensive momentum. ISW vurderer dog ikke, at russerne vil være i stand til at omringe Bakhmut, men at en ukrainsk tilbagetrækning kan forventes for at undgå større tab. Samtidig berettes om yderligere friktion mellem Wagnergruppen og den russiske hær i spørgsmålet om æren for sejren, skulle Bakhmut falde i russernes hænder. Du kan læse hele rapporten her.

Putin forbereder mere krig. Endelig har Jens Stoltenberg, NATOs generalsekretær, i en tale i forgårs udmeldt, at russerne forsøger en større offensiv med nye mobiliserede tropper. Spekulationerne om en ny russisk offensiv har den sidste måned været offentligt diskuteret – navnlig fra ukrainsk side. Stoltenberg vurderer, at op til 200.000 mand kan være blevet hvervet til angrebet, og at det indikerer, at Ruslands fortsatte krigsmål er at kontrollere Ukraine.

Vi er tilbage i næste uge, hvor vi ser nærmere på våbenleverancerne samt situationen i Donetsk. ■

 

Vesten bør allerede nu påbegynde træningen af ukrainske piloter til F16. Sådan skriver Michael McFaul, der er amerikansk politolog og tidligere ambassadør i Moskva
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland