Trine Pertou Mach (EL): En baseaftale er klart i USA’s interesse – men er det i dansk og nordisk interesse?
21.12.2023
RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her
At give en amerikansk administration med trumpismen ved roret eksklusiv adgang til at bruge dele af dansk territorium er forkert. Vi skal ikke binde Danmark i ti år i en uopsigelig aftale med en stormagt, vi ikke ved, hvor bevæger sig hen.
Kommentar af Trine Pertou Mach, udenrigsordfører for Enhedslisten
Regeringen har færdigforhandlet en aftale om, at områder på tre jyske flyvestationer reserveres til USA’s eksklusive adgang og brug.
Det betyder et brud med det, der har været gældende i de første knap 75 år af Danmarks NATO-medlemskab – nemlig et nej til permanent stationering af fremmede tropper i Danmark. Den stationering får vi nu med en aftale, der er uopsigelig i ti år. Uopsigelig!
Enhedslisten støtter ikke op om aftalen af flere grunde.
Danmark giver med baseaftalen mulighed for, at en fremmed magt kan operere fra dansk territorium, uden at regeringen har indsigt i eller mulighed for at påvirke operationerne. Det er meget vidtgående.
Aftalen kommer samtidig med, at den politiske usikkerhed i USA er bekymrende stor. Netop argumentet om en tilbagevenden til trumpismen i USA er brugt som et argument for at binde USA tættere til Danmark for at styrke vores sikkerhedsgaranti. Det rejser i hvert fald to spørgsmål. Dels er det Enhedslistens opfattelse, at dansk sikkerhedspolitik skal udvikles sammen med vores naboer, og her peger den bilaterale baseaftale i den forkerte retning. Hvis fx EU på sigt ønsker en deeskalering af forholdet til Rusland, og USA er af en anden opfattelse, kan der foregå militær opbygning i Danmark, som vi er uenige i men ikke kan modsætte os.
Dels er der den mere grundlæggende politiske usikkerhed med udsigten til et aldeles uforudsigeligt USA, der efter det kommende præsidentvalg kan ende med at se helt anderledes ud. Donald Trump har vist sig villig til at udfordre amerikanske politiske institutioner, han flirter både med antidemokratiske kræfter og er klar til at trække landet ud af internationale aftaler. Vi ved ikke, hvor vi har Washington. Læsere af RÆSON kan blot bladre tilbage i de sidste par artikler om Trumps politiske projekt. Det tegner ikke godt for demokratiet. At give en amerikansk administration med trumpismen ved roret eksklusiv adgang til at bruge dele af dansk territorium er forkert. Vi skal ikke binde Danmark i ti år i en uopsigelig aftale med en stormagt, vi ikke ved, hvor bevæger sig hen.
Regeringen har i skrivende stund ikke offentliggjort aftalen med USA. Alligevel ved vi meget om, hvad der står i den, for USA har i den senere tid indgået lignende ”Defence Cooperation Agreements” med tre andre nordiske lande, Norge, Sverige og Finland. Aftalerne med de tre lande er offentliggjort – den danske aftale bliver først offentlig, efter at regeringen har skrevet under på den.
Det er oplagt, at når stormagten USA laver aftaler med småstater som de nordiske, så er det efter modellen one-size-fits-all. Hvis vi vil samarbejde med amerikanerne, bliver det på deres betingelser
_______
De tre kendte aftaler er påfaldende ens. Det er oplagt, at når stormagten USA laver aftaler med småstater som de nordiske, så er det efter modellen one-size-fits-all. Hvis vi vil samarbejde med amerikanerne, bliver det på deres betingelser.
Det indebærer blandt andet meget udførlige beskrivelser af USA’s omfattende rettigheder på og uden for de baseområder i Skrydstrup, Karup og Aalborg, som er omfattet af aftalen. Først og fremmest er det retten til ”eksklusiv adgang til og brug af områderne”. Eksklusiv betyder udelukkende. Der er altså nogle, der har adgang (amerikanerne), og nogle, der ikke har (danskerne).
Den danske regering hævder, at der ikke vil blive opbevaret atomvåben, klyngebomber eller personelminer på baserne, men hvordan kan vi være sikre, hvis amerikanerne har ”eksklusiv” adgang?
Amerikanerne gør i aftalerne med de tre andre nordiske lande – og i den danske aftale, må man antage – meget ud af jurisdiktion. Det vil sige, at det som udgangspunkt er amerikansk jurisdiktion, der gælder, hvis en amerikansk soldat bliver involveret i et strafbart forhold. Da nordmændene diskuterede deres aftale, gjorde den norske rigsadvokat og den øverste militære anklager i Norge meget ud af de problemer, det rejser i forhold til norske borgeres retssikkerhed og retsfølelse.
Er det rimeligt, at et dansk voldtægtsoffer skal afgive vidneforklaring for en amerikansk domstol, hvis hun er blevet voldtaget i Danmark? Eller at en amerikansk soldat idømmes en straf, der ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 anses for umenneskelig – fx dødsstraf, som er udbredt i USA – for en forbrydelse begået på dansk grund?
Det har længe været kendt, at der var en aftale på vej, og vi har i Enhedslisten stillet en lang række spørgsmål om den uden at få substantielle svar. Så sent som 12. december fik jeg en stribe stort set indholdsløse svar fra forsvarsministeren. En uge senere, den 19. december, holdt samme Troels Lund Poulsen og Mette Frederiksen pressemøde og fortalte – uden at offentliggøre aftalen – at den ville blive underskrevet to dage senere den 21. december.
Kigger vi ud over Norden-kortet, vil det inden for få måneder være plastret til af omkring 40 baseområder, hvor USA har ”eksklusiv adgang”. Dermed øges spændingen i Norden og Østersøområdet i en tid, hvor der er brug for det modsatte.
Vi kan forstå på udtalelser fra tidligere udenrigsminister Jeppe Kofod, at USA allerede omkring årsskiftet 2020-21 kontaktede den daværende danske regering med henblik på at indgå en aftale. Fra et amerikansk synspunkt er det let at se interessen i omfattende basefaciliteter. Men er det i dansk og nordisk interesse?
Vi ved, at USA tidligere – i strid med dansk atompolitik – er landet med atombevæbnede fly i Grønland. Vi ved, at USA har brugt amerikanske baser, de såkaldte ”black sites”, i Litauen, Rumænien og Polen til at waterboarde såkaldte ”fjendtlige kombattanter” under ”Krigen mod Terror”. USA har en soleklar interesse i mange basefaciliteter med ”eksklusive” rettigheder i et stort antal lande.
Men det er svært at forstå, at der set fra et dansk synspunkt skulle være mere brug for amerikanske soldater med ”boots on the ground” i fredstid i Danmark. Under 40 års kold krig – 1949-89 – var Danmark medlem af NATO, uden at der var amerikanske tropper stationeret i Danmark. Dengang var den potentielle fjende Sovjetunionen, der sammen med vasalstaterne i Warszawapagten kontrollerede Østersøkysten fra Leningrad (nu Skt. Petersborg) til den tysk-tyske grænse ved Lübeck. Truslen var meget tættere på, og vi ved fra koldkrigsforskningen, at der var detaljerede angrebsscenarier rettet mod Danmark.
Alligevel var der ingen amerikanske tropper med base i Danmark.
I dag er truslen – heldigvis – længere væk.
I Enhedslisten støtter vi et dansk territorialforsvar, og vi er enige i, at der ikke i øjeblikket er noget realistisk alternativ til NATO. Men det betyder ikke, at vi i fredstid skal afgive dansk suverænitet og jurisdiktion til USA. Jeg er sikker på, at det danske militær, der i disse år oplever en massiv udbygning og oprustning, også uden en baseaftale vil være godt klædt på til at modtage amerikanske og andre styrker fra NATO-landene i en – forhåbentlig kun frygtet – krise- eller krigssituation.
Men i fredstid vil vi gerne fastholde dansk suverænitet og strafmyndighed. ■
At give en amerikansk administration med trumpismen ved roret eksklusiv adgang til at bruge dele af dansk territorium er forkert. Vi skal ikke binde Danmark i ti år i en uopsigelig aftale med en stormagt, vi ikke ved, hvor bevæger sig hen
_______
Trine Pertou Mach er MF for Enhedslisten og sidder i partiets Hovedbestyrelse. Tidligere forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke og Det Danske Hus i Palæstina, Har arbejdet i bl.a. Nordisk Ministerråd, EU-Kommissionens delegation i Ægypten og EU-Parlamentet.
ILLUSTRATION: Wiesbaden i Tyskland, 4. februar 2022: Amerikanske styrker ankommer til en af sine europæiske baser for at forstærke NATOs østlige flanke [FOTO: Stephen P. Perez/AFP/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
