Theresa Scavenius: Danmark skal ikke være en forsvarsstat, som bygger mure – for den krig taber vi. Vi skal tilbage til diplomatiet, som er vores stærkeste kort

22.03.2023

RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter: Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Klik her for at tegne abonnement: 12 måneder koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister

Efter Ukrainekrigen blev Arktisk Råd sat på pause. Det er afgørende, at arbejdet genoptages – og viser en ny retning for verden.

Kommentar af Theresa Scavenius

I MORGEN TORSDAG besøger den kommende formand for Arktisk Råd Morten Høglund fra Norge Folketinget. Der er en meget vigtig diskussion på dagsordenen: Hvordan Arktisk Råd kan genoptage arbejdet, der blev sat på pause efter Ruslands invasion af Ukraine.

Diskussionen er, om Arktisk Råd – der siden 1999 været et forum for dialog mellem de nordiske lande, USA, Canada og Rusland – skal forblive samlet eller brydes op i to – et vestligt og et russisk-kinesisk. Jeg vil kraftigt advare imod det sidste. Vi har brug for et samlet Arktisk Råd.

Arktis er lidt som en miniverden, hvor vi helt tydeligt kan se, hvordan alle nutidens store problemer er filtret sammen. Vi har de geopolitiske konflikter, vi har klimaudfordringen, vi har spørgsmålet om, hvordan vi sikrer bæredygtig naturudnyttelse osv. Det er her, vi kan se, at tingene hænger uløseligt sammen. Hvor vi i mange år har kunnet lave lidt handelspolitik et sted og klimapolitik et andet – så er det i Arktis altså virkelig tydeligt her at se, hvor tæt de forskellige problemstillinger hænger sammen. Det kræver, at vi nu begynder at tænke på tværs og mere helhedsorienteret.

Det er derfor ekstremt ærgerligt, hvis vi stadig lader os fange i det 20. århundredes territoriale konflikter, hvor det potentielt set kan eskalere til militære konflikter over hvor grænserne skal gå. For grundlæggende burde vi have flyttet os ind i det 21. århundrede og se mere fællesskabsorienteret på det hele og i stedet sige: Hvordan sikrer vi levedygtige vilkår for mennesker og dyr og naturen på vores planet?

Det er delvist lykkedes med Arktisk Råd. Men lige nu går det den forkerte vej, fordi dialogen er sat på pause.

 

Det er derfor ekstremt ærgerligt, hvis vi stadig lader os fange i det 20. århundredes territoriale konflikter, hvor det potentielt set kan eskalere til militære konflikter over hvor grænserne skal gå
_______

 

FOR AT SKABE en fredelig verden og ikke yderligere eskalering er det afgørende, at fokus er på at skabe institutionelle rammer for dialog og samarbejde.

Situationen i Arktis er meget udfordrende. Udfordringer som er en følge af den politik, der er blevet ført i årtier, og som har medført problemer, som det nu er rigtig svært at løse. Det skyldes primært en manglende klimapolitisk indsats, men også en manglende diplomatisk indsats.

Det er ekstremt vigtigt at forstå, at det først og fremmest er en diplomatisk opgave at skabe samarbejde, stabilitet og fred i det arktiske område. Diplomati er noget, Danmark tidligere har været kendt for at have et særligt talent for. Vi er gode til internationalt samarbejde og til at finde løsninger i fællesskab, gode til at lytte og rumme forskelligheder. Gode til konfliktmægling og til mindretalsbeskyttelse. Det har skabt os indflydelse og respekt på den internationale scene.

I sidste uge havde vi en arktisk debat i Folketinget, hvor forsvarspolitikken fyldte meget. Alle vil gerne tale om forsvarspolitik, men det er afgørende – og vi ser det tydeligt i Arktis – at vi har brug for den bredspektrede forståelse af, hvad forsvar er. Forsvar er ikke kun krudt og kugler, det er også civilt forsvar, det er også beredskab, og det er ikke mindst energi- og klimapolitik.

I forhold til klimapolitikken kunne det være nyttigt med en mere ærlig samtale om, hvor lidt klimapolitik der egentlig bliver gennemført globalt set. Og om det faktum, at der kommer til at være ret vilde konsekvenser af det i det arktiske område.

Det virker, som om mange tror, at der kommer til at ske en masse i forhold til klimapolitik og går ud fra at Paris-aftalen bliver overholdt. Men vi er nødt til at have en tostrenget strategi, hvor vi selvfølgelig stadigvæk arbejder for at opfylde vores mål, men også samtidig har et fokus på, at hvis den nuværende kritiske globale situation fortsætter, hvad sker der så rent faktisk? Vi har brug for analyser af, hvad der sker om 5, 10, 30 år i forhold til det arktiske område. Der er trusler, men måske også nogle muligheder, som det kan være relevant at se på. Så Danmark bør indtage denne tostrengede klimapolitiske tilgang til det arktiske område.

Når vi taler arktisk politik, skal vi også tale om, at der er brug for en ny Grønlandspolitik fra dansk side. Vi må få genopbygget tilliden, kigget lidt tilbage og spurgt os selv: Hvad gik der galt? Hvad har vi begået af fejl, og hvordan kan vi rette op på det? Der er muligheder for – bl.a. via forskellige europæiske investeringspuljer – at facilitere et styrket samarbejde, ikke både ift. Grønland og Arktis som sådan. For hvis vi ikke har et ligeværdigt, tæt og respektfuldt samarbejde med Grønland og Færøerne, bliver det rigtig svært at lave god international politik for Arktis med alle de andre lande.

Endelig bør vi altid være opmærksomme på hvad det er for nogle politiske forståelser, vi egentlig har med os. Også når udenrigspolitikken med nye, reelle trusler pludselig bliver meget konkret.

Alt for ofte ser vi problemerne ud fra idéen om konkurrencestaten – og laver derfor politikken ud fra den. Det betyder, at vi prioriterer økonomiske interesser over mennesker, natur, klima og sikkerhed. Jeg vil derfor gerne appellere til, at vi i mindre grad lader os styre af konkurrencestatens logik, og vi i stedet indtager rollen som diplomatstat, der kan se det større perspektiv og se, hvordan sikkerhed, demokrati, fred og samhandel hænger uløseligt sammen. Vi skal ikke være en forsvarsstat, som bygger mure for den krig taber vi. Vi skal løse konflikterne med diplomati. For det er vores stærkeste kort.

Derfor anbefaler jeg til mødet i morgen, at møderne i Arktisk Råd genoptages og at alle inviteres med. ■

 

Det er afgørende – og vi ser det tydeligt i Arktis – at vi har brug for den bredspektrede forståelse af, hvad forsvar er. Forsvar er ikke kun krudt og kugler, det er også civilt forsvar, det er også beredskab, og det er ikke mindst energi- og klimapolitik
_______

 

ILLUSTRATION: Den danske fregat Triton passerer et isbjerg ud for Grønlands kyst [FOTO: NATO]