25.07.2023

Danmarks forhold til Indien har i årtiet været præget af uenigheden om Niels Holck. Nu står han til udlevering – i en sag, der er en test af principperne i begge lande.

Opinion af Stig Toft Madsen

Danmark og Indien har indgået en aftale som Rigsadvokaten ikke har offentliggjort detaljerne omkring. Men på baggrund af dén indstillede Rigsadvokaten den 23. juni at Niels Holck skal udvises til strafforfølgning i Indien. Retten i Hillerød og Østre Landsret afviste ellers i 2010 og 2011 at udlevere Holck på grund af risikoen for tortur eller nedværdigende behandling.


Holck og Lyksalighedens Vej

Holck var allerede en erfaren smugler, da han i 1995 organiserede nedkastningen af automatrifler, ammunition, anti-tank-granater og raketkastere til Ananda Marga-sekten over gruppens landlige hovedkvarter i Purulia i Vestbengalen. Holck mente, at sektens medlemmer blev forfulgt af delstatens kommunistiske regering. Som medlem af sekten ønskede han – som han så det: på solidarisk og uselvisk vis – at hjælpe dem. Nedkastningen mislykkedes. Den lettisk-russiske besætning og den britiske mellemmand, Peter Bleach, blev anholdt i Bombay lufthavn. De endte med at tilbringe flere år i indisk fængsel. Holck undslap og fandt på mystisk vis tilbage til Danmark.

Ananda Marga (Lyksalighedens Vej) blev grundlagt af en nordindisk jernbanefunktionær med bengalske rødder ved navn Prabhat Ranjan Sarkar. Som selvlært guru kombinerede Sarkar yoga, meditation og esoteriske tantriske ritualer med landsbrugsudvikling og andre projekter i en politisk filosofi, som var antikommunistisk, men også indeholdt en marxistisk inspireret revolutionslære. I 1976 blev Sarkar og fire af hans nærmeste dømt skyldige i mord på seks frafaldne medlemmer af sekten. Hans tilhængere har ofte bedyret Sarkars uskyld, men det er ikke utænkeligt, at guruer kan iværksætte drab for at oprette den kosmiske orden eller for at teste tilhængerne. Sekten fik et dårligt ry, ikke mindst i det venstreorienterede Vestbengalen, hvor den ellers stod stærkt.

Landets premierminister Indira Gandhi forbød sekten, der dog blev lovliggjort efter hendes valgnederlag i 1977. Sarkar blev senere frifundet. I disse år blev sektens vestlige tilhængere radikaliseret. Som den britiske ambassade i New Delhi skrev til London i marts 1977: “We are not convinced that this movement is nothing more than a bunch of spiritual yoghurt-eaters.”

I 1978 blev Indiens premierminister Morarji Desai forsøgt myrdet i Australien. Som beskrevet i bogen The Hilton Bombing anbragte en ung australsk tilhænger af sekten, Evan Pederick, sprængstoffer i en skraldespand nær hotellet, hvor Desai boede. Bomben detonerede ikke som planlagt, men dræbte i stedet renovationsarbejdere, der var på arbejde dagen efter. Pederick fortrød sine handlinger og blev efter sin løsladelse anglicansk præst.

Ifølge Niels Holck var Ananda Marga i Indien stadig oppe mod et stalinistisk styre sammenligneligt med Nordkorea, da han nedkastede våbnene over Vestbengalen. Hans våben dræbte ingen. Selv har han aldrig fortrudt: I stedet har han fastholdt, at han stod i ledtog med det indiske forbundspoliti og visse indiske politikere, der – som Holck selv– ønskede at Vestbengalens kommunister skulle miste magten.

I dag er Vestbengalen ikke længere regeret af kommunistpartierne, men af et regionalt parti, som ikke har samme lange konflikt med Ananda Marga bag sig. Og på nationalt plan er magten hos Bharatiya Janata-partiet (BJP), der bygger på en paramilitær, højreorienteret hinduistisk organisation, Rashtriya Swayamsevak Sangh (RSS).

Ananda Marga er forblevet isoleret, men den frygt og afsky, som mange indere har næret over for gruppen, er aftaget. I dag er bevægelsen mere en gængs NGO end en okkult kampgruppe. Derfor vil det vække mindre opsigt i dag end tidligere, hvis Holck kommer for retten i Kolkata, som er hovedstaden i Vestbengalen og et hovedsæde for sekten. Ananda Marga-bevægelsen synes også selv at holde lav profil i sagen.

Danmark har tidligere gjort gældende, at Holck burde stilles for en ordinær domstol for at sikre åbenhed, men har samtidig ønsket, at sagsbehandlingen skulle være hurtig. Det er lettere sagt end gjort. Eksempelvis blev Indiens daværende jernbaneminister, LN Mishra, myrdet i 1975. Først i 2014 blev tre Ananda Margis-medlemmer og en advokat dømt for mordet, blot for at blive sat på fri fod et år senere. En sagsbehandlingstid på 40 år!

Hvis Holck fastholder sin påstand om, at den dybe stat havde givet ham grønt lys til nedkastningen, og hvis retten i Kolkata vælger at undersøge denne påstand, kan sagen trække i langdrag. Dette vil øge risikoen for, at Indiens sikkerhedsgarantier over for Holck bliver sat på prøve.

 

Hvis Holck fastholder sin påstand om, at den dybe stat havde givet ham grønt lys til nedkastningen, og hvis retten i Kolkata vælger at undersøge denne påstand, kan sagen trække i langdrag
_______

 


Skiftende indiske regeringer har villet retsforfølge Holck

Hvad angår politisk og religiøs frihed i Indien, er udviklingen på en række indikatorer klart negativ. Indien er blevet et “autoritært” eller “illiberalt” demokrati, hvor blandt andet pressefriheden bliver trynet. Forholdet mellem regeringen i New Delhi og kritiske akademikere rundt om i landet og på internettet er det mest forpestede i årtier. Fremtrædende intellektuelle og aktivister er blevet kastet i fængsel på løse anklager. Domstolene har ikke altid været et effektivt værn mod dette.

Dette behøver imidlertid ikke at påvirke Niels Holck-sagen, hvor skiftende regeringer i New Delhi har indtaget samme standpunkt, nemlig at staten er i sin gode ret til at sætte Holck for en dommer. Den nuværende indiske regering er kendt for at diskriminere mod muslimer og kristne og lade hinduer slippe afsted med lidt af hvert, men i dette tilfælde ønsker regeringen faktisk at retsforfølge en hindu-sympatisør.

Om man tilskriver dette almen retsbevidsthed, ønsket om at bibeholde et statsligt voldsmonopol eller ønsket om at holde hvide kriminelle ansvarlige foran en indfødt dommer (et princip som allerede blev knæsat i 1800-tallet), er resultatet det samme: Enighed i de øverste politiske cirkler på tværs af skiftende regeringer. Dette vil medvirke til at isolere Holck-sagen fra andre dagsordener. Det er betegnende, at der indtil videre har været stille om Rigsadvokatens beslutning. De indiske medier har tilsyneladende endnu ikke kommenteret den.

Hvad angår en eventuel retssag i Kolkata lader det til, at den i givet fald vil finde sted i byretten, City Sessions Court, tæt på delstatens højesteret. Holck vil formodentlig blive holdt under en form for husarrest et sted med klimaanlæg og egen kok, men uden adgang til pressen. I 2011 forventede man, at han ville blive placeret i et fængsel. Retssagen vil sandsynligvis være åben for tilhørere. Holcks danske advokat vil givetvis ikke kunne plædere i retten, og vil muligvis ikke engang kunne bistå sin klient uden for retten. Det indiske advokatsamfunds nye ”fly-in-fly-out”-regler tillader udenlandske sagførere at rådgive internationale koncerner i Indien i forretningsspørgsmål, men denne åbning gælder næppe i Holcks tilfælde.

Indien har underskrevet FN’s konvention om tortur, men er nu det eneste land, sammen med Brunei, Haiti, og Palau, som ikke har ratificeret den. I praksis ligger Indiens retsvæsen under for samme politiske pres, som andre institutioner, samtidig med at den indiske højesteret (ikke uligt Israels) stadig fremstår som den bedste garant for grundlovssikrede rettigheder og ordentlig regeringsførelse.

 

Det er også problematisk, at Indien i enkelte tilfælde har skabt usikkerhed om, hvorvidt landet rent faktisk agter at overholde sine udstedte garantier
_______

 

Vil garantierne holde?

Muligheden for udlevering er vigtig i en tid, hvor mange stater har en fælles interesse i at bekæmpe international kriminalitet. Denne mulighed svækkes af, at Indien ikke helt tilslutter sig konventionen. Faktisk påpegede Kolkatas højesteret dette over for centralregeringen i New Delhi kort tid efter Østre Landsret afsagde sin dom i 2011. Når det internationale regelsæt ikke er tilstrækkeligt, bliver landene mere afhængige af diplomatiets kunstgreb. Det kan hurtigt blive omkostningsfuldt og besværligt, hvis andre danskere – og herboende indere – vil forlange skræddersyet særbehandling for at lade sig udlevere.

Det er også problematisk, at Indien i enkelte tilfælde har skabt usikkerhed om, hvorvidt landet rent faktisk agter at overholde sine udstedte garantier. Således lovede Indien i 2002 Portugal, at den terrorsigtede gangster Abu Salem ikke ville få dødsstraf eller mere end 25 års fængsel, hvis han blev udleveret. Alligevel skabte det indiske forbundspoliti, Central Bureau of Investigation i 2022 usikkerhed om løsladelsen, og Indenrigsministeriet argumenterede ligefrem med, at spørgsmålet om benådning først ville blive relevant, når de 25 år var gået. Højesteret i New Delhi mente, at det ville erodere Indiens troværdighed hvis den udøvende magt ikke klart stod ved de løfter, som landet havde afgivet på højt plan.

Hvis Holck udleveres, hvorefter Indien ikke efterlever aftalen omkring udleveringen, vil samarbejdet mellem Danmark og Indien igen kunne kuldsejle, og Indien vil tillige stå dårligere næste gang, landet kræver nogen udleveret. Hvis retssagen derimod gennemføres uden større problemer, og Holck ikke lider overlast, vil dette åbne mulighed for, at Danmark står bedre til at få folk udleveret fra Indien, når dette måtte komme på tale. Danmark og Indien er “strategiske partnere”, hvorimellem gensidig udveksling burde kunne forventes. ■

 

Hvis Holck udleveres, hvorefter Indien ikke efterlever aftalen omkring udleveringen, vil samarbejdet mellem Danmark og Indien igen kunne kuldsejle, og Indien vil tillige stå dårligere næste gang, landet kræver nogen udleveret
_______

 

Stig Toft Madsen (f. 1949) er antropolog og sociolog og har blandt andet studeret det indiske retsvæsen. Han er tilknyttet Nordisk Institut for Asiens Studier (NIAS) ved Københavns Universitet. ILLUSTRATION: /Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Malthe Dahl: Kan Le Pens parti omsætte vreden til vælgere – eller har Trump givet højrestøtterne kolde fødder?

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Anti-trumpisme er vestlige politikeres nye trumfkort

Per Øhrgaard: Når dannelsen går tabt, bliver demokrati til populisme

Tidligere arrangementer i 2025

Svend Roed Nielsen: Vi er ikke forsvarsløse mod Trumps handelskrig. Tværtimod – EU har et stærkt kort på hånden

Rasmus Brun Pedersen i RÆSONs nye trykte nummer: Her er USA's plan for Grønland