Stephen Reimer: Det er fiktion, når EU melder ud, at ingen udviklingsbistand går til Hamas’ militære fløj
13.12.2023
“Hvis man ønsker at levere humanitær hjælp til disse steder, hvilket vi bør gøre, så er prisen en utilsigtet økonomisk støtte til terrorisme. EU er en af Gazas største donorer, og efter angrebet den 7. oktober foretog Europa-Kommissionen en intern revision af dette spørgsmål. Nu er Kommissionen vendt tilbage med en melding om, at de er sikre på, at der ikke er sket nogen omdirigering af den europæiske støtte. Men Hamas har selvfølgelig omdirigeret noget af denne hjælp til at støtte den militære fløj.”
Interview med Stephen Reimer, seniorforsker hos Royal United Services Institute (RUSI), Centeret for Finansiel Kriminalitet & Sikkerhedsstudier, af Peter Møller Thomsen.
RÆSON: Lad os begynde med Hamas‛ angreb den 7. oktober. Hvad viste angrebets omfang og størrelse om Hamas‛ økonomiske formåen?
STEPHEN REIMER: Angrebenes kompleksitet og de forskellige elementer, der indgik i dem, indikerer både et behov for dyrt udstyr og våben, men også meget sofistikeret træning. Det er klart, at alle disse ting koster en hel del penge. Jeg tror, at 7. oktober afspejler Hamas‛ økonomiske status, navnlig at gruppen er økonomisk velhavende. Men terrorgrupper har brug for mere end bare masser af penge for at udføre et angreb som det, vi så den 7. oktober. Det kræver også adgang til efterretninger, træning og ekspertise. Finansiering er bare en del af det.
Du nævner, at Hamas er økonomisk velhavende. Har resten af verden undervurderet, hvor mange penge Hamas er i stand til at akkumulere?
Når det handler om at bekæmpe finansiering af terrorisme, vil jeg sige, at verden konsekvent har en tendens til at fokusere meget på det umiddelbart efter et massivt angreb. Det faktum, at vi sidder her og taler om det, er naturligvis udtryk for det. Men når vi ikke har haft et angreb i et stykke tid, falder vores fokus på finansiering af terrorisme en smule, især fordi der er mange andre prioriteter. Så i den forstand tror jeg, at verden har undervurderet, hvor mange penge Hamas har tjent.
Det meste af Vesten indførte sanktioner mod Rusland efter den omfattende invasion af Ukraine, og det fjernede selvfølgelig en masse opmærksomhed fra spørgsmål som finansiering af terrorisme og rettede i stedet fokus mod gennemførelsen af sanktionerne – og det med rette. Når det gælder enhver form for bekæmpelse af ulovlig finansiering, vil der altid være flere trusler, som vi forsøger at håndtere, end ressourcer til rådighed.
I en nylig rapport fra oktober har det amerikanske finansministerium udtalt, at Hamas‛ ledende embedsmænd lever i luksus, mens almindelige palæstinensere i Gaza lider under barske levevilkår og økonomiske sanktioner. Hvordan hænger det sammen?
Udtalelsen fra det amerikanske finansministerium om, at Hamas-embedsmænd ”lever i luksus”, har tiltrukket en del opmærksomhed, hvilket er interessant. Personligt har jeg endnu ikke set beviserne for, at de lever i luksus. Jeg ved, at der flyder masser af billeder rundt på nettet, der viser højtstående Hamas-ledere i privatfly, som forsøger at visualisere den luksus, som det amerikanske finansministerium hævder, de har.
Vi ved, at Hamas‛ øverste ledelse bor, arbejder og opererer uden for Gaza. Sammenlignet med levevilkårene i Gaza i dag er næsten alle steder i verden relativt luksuriøse. Hvad angår Hamas‛ primære finansieringskilder, er det i øjeblikket en blanding af forskellige midler og kilder. I kølvandet på angrebet den 7. oktober har der været et mærkeligt fænomen, hvor der er et omvendt forhold mellem mængden af midler, som Hamas modtager fra en bestemt finansieringskilde, og mængden af opmærksomhed, som medierne og de internationale analytikere giver den pågældende finansieringskilde.
Når det kommer til de sociale ydelser, ved vi selvfølgelig, at FN’s Hjælpeorganisation for palæstinensiske Flygtninge (UNRWA) og andre donorer i Gaza har betalt for disse ydelser. For når Hamas får penge, er det første, de vil bruge dem på, at finansiere den væbnede fløj, nemlig Al-Qassam-brigaderne
_______
Kan du uddybe dét omvendte forhold?
Hamas‛ langt største indtægtskilder er udenlandsk statsfinansiering, især fra Iran, og deres evne til at beskatte den daglige økonomiske aktivitet i Gaza samt afpresse nogle af de mennesker, der bor der. Det er langt de største indsamlingsteknikker ud over Hamas‛ investeringsportefølje. Men de mindre indsamlinger, der kommer fra online-donationer og kryptovaluta, har fået rigtig meget opmærksomhed, især spørgsmålet om kryptovaluta.
I den forstand er der et omvendt forhold, da de mindre finansieringskilder får meget mediedækning, mens større finansieringskilder har fået lidt opmærksomhed. Når det handler om at bekæmpe Hamas‛ finansiering, er det vigtigt at se på, hvor Hamas får størstedelen af sin finansiering fra, og så se, om den halvdel af Venn-diagrammet overlapper med områder, hvor vi kan bekæmpe eller adressere den finansieringskilde. Det er der, vores prioritering bør ligge.
Hvordan har Hamas‛ indtægtskilder ændret sig historisk?
Hamas‛ finansieringsstrategi gennemgik betydelige ændringer i 2007, da Hamas overtog den territoriale kontrol over Gaza. På det tidspunkt fik Hamas kontrol med territoriet i Gaza og fik adgang til de midler til fundraising, såsom skat, jeg nævnte før. Men samtidig betød den territoriale kontrol også, at Hamas i perioden fra 2007 til i dag har haft betydelige faste omkostninger. De skal nominelt betale for lønninger til krigere og administratorer. De skal betale for infrastruktur og nogle sociale ydelser.
Det er nogle betydelige omkostninger, som Hamas er nødt til at dække. Når det kommer til de sociale ydelser, ved vi selvfølgelig, at FN’s Hjælpeorganisation for palæstinensiske Flygtninge (UNRWA) og andre donorer i Gaza har betalt for disse ydelser. For når Hamas får penge, er det første, de vil bruge dem på, at finansiere den væbnede fløj, nemlig Al-Qassam-brigaderne.
Mange medier rapporterer også om, at Qatar er en vigtig økonomisk partner for Hamas. Kan du uddybe Qatars rolle i finansieringen af Hamas?
Qatar-historien er en smule mere kompliceret. Iran er og har altid været Hamas‛ største donor. Når det kommer til Qatars finansiering, var der i perioden mellem 2007 og 7. oktober en aftale mellem Qatar, FN, Israel, USA og andre parter, som forsøgte at håndtere det økonomiske pres på Gaza.
Hamas‛ embedsmænd, tjenesteudbydere og administratorer fik ikke deres lønninger, hvilket kunne accelerere og forværre spændingerne i Gazastriben. For at afhjælpe nogle af disse spændinger indvilligede Qatar i at betale disse lønninger. For at gøre dette skulle pengene fra Qatar finde vej til Gaza, hvilket førte til en aftale mellem parterne om, at Qatar skulle indsætte penge på bankkonti, der blev kontrolleret af FN og donorer. Efterfølgende ville disse midler blive flyttet over grænsen fra Israel til Gaza og brugt til at betale de ansatte.
Det åbenlyse problem var, at når først pengene er flyttet over grænsen til Gaza, er det utroligt svært, hvis ikke umuligt, at garantere, at de bliver brugt til det angivne formål. Der er stor sandsynlighed for, at en del af dem blev omdirigeret til Al-Qassam-brigaderne og Hamas‛ væbnede fløj. Så det er en vigtig forskel mellem Irans og Qatars økonomiske støtte til Hamas gennem årene: intentionen med støtten. Selvom udfaldet måske er endt på samme måde.
Når det kommer til FN’s rolle, ved vi, at UNRWA har sendt millioner af dollars til Palæstina i nødhjælp. Ud fra det, du lige har sagt, bør vi så forvente, at Hamas‛ militære fløj også har nydt godt af disse midler?
Når der kommer penge i Hamas‛ pung, ved man ikke med sikkerhed, hvor en euro eller en shekel kommer fra, eller hvad den shekel eller euro bliver brugt til. Og det, jeg nu vil sige, er meget upopulært, fordi det ikke er særlig ideologisk rent. Men jeg tror, at svaret på dit spørgsmål er, at noget af denne hjælp selvfølgelig er blevet omdirigeret til at støtte Hamas‛ militære fløj. Sådan er det med alle terrorgrupper, der kontrollerer territorier, som vi har støttet i årenes løb. Sådan er det at forsøge at yde humanitær bistand i det Taliban-kontrollerede Afghanistan eller i de områder af Somalia, der er kontrolleret af al-Shabaab.
Hvis man ønsker at levere humanitær hjælp til disse steder, hvilket vi er nødt til at gøre, så er prisen en utilsigtet økonomisk støtte til terrorisme. EU er en af Gazas største donorer, og efter angrebet den 7. oktober foretog Europa-Kommissionen en intern revision af dette spørgsmål. Umiddelbart efter angrebet ønskede alle i EU at standse leveringen af udviklingsbistand eller i det mindste at kontrollere, i hvilket omfang der var risiko for, at den blev omdirigeret til finansiering af terrorisme. Nu er Kommissionen vendt tilbage med en melding om, at de er sikre på, at der ikke er sket nogen omdirigering af den europæiske støtte.
Jeg er virkelig nysgerrig på, hvordan det kan være tilfældet, når Hamas kontrollerer området og er de facto administrator af al økonomi. Hvordan kan udviklingsbistand til det område slet ikke gå til at støtte den militære fløj? Til gengæld forstår jeg udmærket noget meget vigtigt: nemlig, at det til en vis grad er nødvendigt at opretholde fiktionen om, at ingen penge fra EU’s bistand går til den militære fløj. For hvis man ser gennem den fiktion og finder sandheden, som er, at noget af bistanden sandsynligvis går til den militære fløj, ville det politiske tilbageslag være katastrofalt.
Det ville betyde, at den offentlige holdning virkelig kunne komme til et punkt, hvor der ikke længere er appetit på at levere udviklingsbistand til Gaza. Og det ville være et endnu værre resultat. For det ville resultere i, at man i bund og grund lader Gazas befolkning lide og dø. Og dem, der ikke dør, vil blive skubbet i armene på grupper som Hamas. Så det er en meget vanskelig politik omkring spørgsmålet om hjælp til Gaza og mulig omdirigering af den hjælp. Men jeg mener, vi kan lave bedre politikker, hvis vi ser på problemet med åbne øjne.
Hvis man ser gennem den fiktion og finder sandheden, som er, at noget af bistanden sandsynligvis går til den militære fløj, ville det politiske tilbageslag være katastrofalt
_______
Lad os vende os mod Israel og USA. Har Hamas‛ finansielle anliggender været et forsømt område for Netanyahu-regimet? Og hvorfor har Israel og USA ikke været i stand til at begrænse eller bremse finansieringen af Hamas?
Jeg tror ikke, det har været et forsømt område. Som jeg sagde før, er der konkurrerende prioriteter i forhold til at bekæmpe finansiering af terror. Og Israel har faktisk været ret offentlige i deres håndtering af Hamas‛ tegnebøger i kryptovaluta. Kryptovaluta-aspektet af Hamas‛ fik opmærksomhed, fordi det kan spores på blockchain [en online, decentral og offentlig digital hovedbog, der bruges til at registrere transaktioner på tværs af mange computere, så registreringen ikke kan ændres med tilbagevirkende kraft, red.], hvilket gør donationer til Hamas synlige og skaber potentiale for at forstyrre disse finansielle strømme.
For et par måneder siden var der rapporter om, at Israels nationale kontor for bekæmpelse af terrorfinansiering (NBCTF) samarbejdede med Binance, en stor kryptovalutabørs, om at afvikle flere Hamas-tilknyttede kryptovaluta-tegnebøger. Interessant nok trækker Binances CEO sig nu fra virksomheden som del af et forlig i forbindelse med beskyldninger om, at Binance har undladt at rapportere titusindvis af mistænkelige transaktioner, der er knyttet til terrorister som Hamas. Israel arbejder meget hårdt på at forhindre den type finansiering, selvom det er en relativt lille del af Hamas‛ samlede finansiering.
Det peger på, at Hamas‛ finansieringskilder også er nogle af de sværeste at bekæmpe. Da Israel er ét land, kan det også kun gøre så meget for at forhindre Hamas‛ finansiering. En stor del af de mere lukrative pengestrømme er uden for Israels rækkevidde. Noget af det sker inden for Gazas territorium, mens andet sker i jurisdiktioner som Tyrkiet, Sudan og Algeriet, hvor Israel har begrænsede muligheder for at overbevise disse lande om proaktivt at gå efter Hamas‛ finansielle mellemled. De kan gøre deres bedste. Og når USA identificerer flere bagmænd, vil de helt sikkert banke på døre i for eksempel Tyrkiet og opfordre dem til at gå efter og afvikle disse finansielle bagmandsnetværk.
Du nævner, at Israel og USA, som blot er to lande, kun kan gøre så meget for at ændre det større billede. Tidligere har vi set vellykkede økonomiske sanktioner mod grupper som ISIS og Al-Qaeda. Hvad skal der til, for at sanktionerne virker mod Hamas?
Den store forskel er, at sanktioner mod Hamas ikke er FN-sanktioner. De er ikke internationalt gældende. Hamas-sanktioner udstedes kun af lande, der har udpeget Hamas som en terrororganisation. Det er bilaterale sanktioner, hovedsageligt fra vestlige lande. Hamas‛ vigtigste finansielle knudepunkter, såsom Sudan, Algeriet og Tyrkiet, har tydeligvis ikke betegnet Hamas som en terrororganisation. Vil USA indføre det, man kalder ”ekstra territorialitet” i sine sanktioner mod terrorisme? Det kaldes også sekundære sanktioner. I forbindelse med deres terrorsanktioner betyder det, at lande eller organisationer, der ikke er omfattet af sanktioner, og som handler med sanktionerede, såsom Hamas’, aktiver, også bliver straffet.
Det kan USA vælge at gøre. Hvordan de håndhæver det, er en anden sag. Men vi ved, at Hamas stadig opererer uden for det formelle finansielle system, hvor de kan, bare for at undgå at vække mistanke, når det handler om at flytte midler rundt i deres internationale finansielle netværk. Diskussionen om, at Hamas „undviger‟ sanktioner, er en smule unøjagtig. Jeg vil nærmere beskrive det som, at Hamas simpelthen blot omgår nogle af de sanktioner, der er blevet udstedt mod dem. De behøver ikke at ty til smarte undgåelsesteknikker, som Iran og Rusland måske er nødt til, fordi sanktionerne mod dem har ekstraterritoriale bestemmelser, så de, der ønsker at fortsætte med at bruge amerikanske dollars, vil tænke sig om to gange, før de overtræder dem.
Hvilke muligheder har Israel så for at gennemføre en begrænset operation i Gazastriben for at udslette Hamas – med tanke på gruppens regionale og måske endda internationale finansielle netværk?
Det er et godt spørgsmål, for vi ved, at det ikke er hele Hamas, som eksisterer og opererer i Gaza. De har deres investeringer uden for Gaza. Desuden betyder tilstedeværelsen af tilstrækkeligt mange højtstående Hamas-ledere uden for Gaza, at selv hvis 100 procent af Hamas‛ tilstedeværelse i Gaza fjernes, vil det ikke udrydde organisationen helt. Der vil være nogle stumper tilbage.
Efter denne krig tror jeg, det er meget sandsynligt, at Hamas vil miste den territoriale kontrol i Gaza. Det vil skade organisationen alvorligt, fordi de vil miste et af deres vigtigste midler til fundraising. Men det betyder også, at alle deres faste omkostninger vil falde, fordi de ikke længere administrerer det område. Noget meget lignende skete for Islamisk Stat i Irak og Syrien, da det såkaldte kalifat blev opløst. Gruppens faste omkostninger faldt, men dens vigtigste finansieringskilder skrumpede også.
Derfor muterede Islamisk Stat til noget, der er meget anderledes; nærmere til en organisation med regionale autoriteter. Flere datterselskaber og forskellige organisationer hævder at være medlem, hævder at være en del af denne form for Islamisk Stat. Den udgør stadig en betydelig trussel, selv om dens territoriale kerne i Irak og Syrien blev fjernet. Jeg tror, at de lande, hvor Hamas‛ ledere holder til, og hvor mange af pengene er investeret i fast ejendom og andre investeringer, vil blive den næste fase i en total krig mod Hamas. Det bliver en krig, hvor vi kæmper med ord, sanktioner og diplomati for at opfordre landene til at afvikle Hamas‛ finansielle netværk. ■
Jeg tror, at de lande, hvor Hamas‛ ledere holder til, og hvor mange af pengene er investeret i fast ejendom og andre investeringer, vil blive den næste fase i en total krig mod Hamas. Det bliver en krig, hvor vi kæmper med ord, sanktioner og diplomati
_______
Stephen Reimer er seniorforsker ved den britiske tænketank Royal United Services Institute (RUSI), ved Centeret for Finansiel Kriminalitet og Sikkerhedsstudier, hvor han fokuserer på bekæmpelse af terrorfinansiering og trusselsfinansiering generelt. Hans seneste arbejde handler om nye teknologiers betydning for risikoen for terrorfinansiering, trusler mod den nationale sikkerhed fra ulovlig finansiering og vurdering af risikoen for misbrug af terrorfinansiering i non-profit-sektoren.
ILLUSTRATION: Gaza by, 14. december 2022: Hamas‛ leder, Yahia al-Sinwar (i midten), vinker til den menneskemængde, der er mødt op for at fejre organisationens 25-årige jubilæum siden dets grundlæggelse [FOTO: Mohammed Abed/AFP/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
