Steen Nepper Larsen: Reformkommissionens udspil vil spalte ungdommen i teoriløse praktikere og praksisløse teoretikere
19.05.2023
Reformkommissionen og dens opdragsgivere ønsker at kvæle og ensrette i to fra hinanden aflukkede hovedspor ved hjælp af en manifest hvordan-hed, der kommer til at spalte ungdommen i to typer af systemdikterede, indhegnede og stærkt fortegnede pseudoliv.
Af Steen Nepper Larsen, lektor på Afdelingen for Uddannelsesvidenskab, DPU, Aarhus Universitet (Læs også Steen Nepper Larsens analyse af regeringens uddannelsesreform fra februar 2023 her)
Reformkommissionen er på banen igen. Seks praksisforhippede policy-formulerende økonomer barsler med endnu en diger sag på 122 sider. Den er betitlet Nye reformveje 2. En attraktiv vej til alle unge.
Reformkommissionen blev nedsat og sat i arbejde af den forrige socialdemokratiske etpartiregering i oktober 2020. Dens første rapport fra april 2022: Nye Reformveje 1 indeholdt anbefalinger om de videregående uddannelser og lancerede et kontroversielt forslag om at ’slanke’ op mod halvdelen af landets kandidatuddannelser fra to til et år.
Nu har også Nye Reformveje 2 set dagens lys, og her kaster de seks regeringsudpegede økonomer under Nina Smiths ledelse sig ud i at skitsere ”En attraktiv vej til alle unge”. De slår bl.a. til lyd for en ”gennemgribende kulturændring”, der skal få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse og fravælge gymnasiet. Dertil kommer forslag til radikale ændringer af de unges adgang til efterskolerne. Således skal langt færre unge ægges til at tage på efterskole i 10. klasse, og folkeskolens adgangsprøve skal ikke længere kunne aflægges i 10-klasses regi.
Hér skal dette magtfulde stykke policy, der helt sikkert kommer til at blive brugt til at legitimere den nuværende triadiske flertalsregerings uddannelsespolitiske tiltag, ikke underkastes en dybdeborende analyse. Ej heller vil der blive dvælet ved det i bund og grund aparte, uhyrlige og skævvridende forhold, at seks økonomer bliver udstyret med autoritet til at udtale sig om meget komplekse uddannelsesvidenskabelige og pædagogiske grundforhold uden at have den ringeste viden om dette vidtstrakte og turbulente felt. Derimod skal der foretages en kritisk læsning af én og kun én markant tendens, der kendetegner og dominerer Reformkommissionens sprogbrug: Praksisforhippethed.
Det første, der springer i øjnene, er, at Reformkommissionen simpelthen knuselsker ordet praksis. Ikke mindst når det som betydnings-forstærkende og altid positiverende bindestregsord deles og males generøst ud over brødtekstens mange sider
_______
Praksisforhippethed
Praksis er et gammelt græsk ord. Praxis, der kommer af pressein, betyder at handle, at gøre. Traditionelt befatter praksis – og dermed den praktiske fornuft inden for filosofiens verden – sig med etiske spørgsmål og det gode livs forfatning, hvorimod teoretisk fornuft drejer sig om erkendelse og viden.
For Aristoteles var mennesket et handlende fornuftsvæsen, modsat dyrene, og han opfattede praksis som handling, hvis værdi lå i selve handlingen, modsat poiesis (frembringen, produktion). For Hannah Arendt, der skrev The Human Condition i 1958, bliver praksis (action) nøglen til at forstå, at menneskets politiske frihed, fælles viljesdannelse og offentlige drøftelser består af andet og mere end at arbejde (labour) og frembringelse (work).
Udrustet med lidt begrebsafklarende etymologi med cirka 2.500 år på bagen – og nu placeret i ærmet – går man således til Reformkommissionens rapport nummer 2 i opløftet sindstilstand og forestiller sig, at man her skal læse noget om det gode livs praksis og politisk fællesskabsstiftelse i et ungdomsperspektiv. Nu skal vi se de tænkende økonomer træde i aktion. Men lad mig med det samme afsløre, at det ikke er tilfældet.
Snarere blændes der på den mest anti-arendtske og økonomisk-autistiske facon op for en ren annektering af uddannelsespolitikken under arbejdsmarkedspolitikken. Men det er der nok ingen grund til at blive hverken skuffet eller overrasket over, for allerede i de tre første linjer i forordet pointeres det: ”Kommissionens opgave er bred – nemlig at foreslå reformer, der kan øge produktiviteten, velstanden og den sociale mobilitet”.
Nå, men lad os se lidt på sprogbrugen i 2’ren. Det første, der springer i øjnene, er, at Reformkommissionen simpelthen knuselsker ordet praksis. Ikke mindst når det som betydningsforstærkende og altid positiverende bindestregsord deles og males generøst ud over brødtekstens mange sider. Karrige er de bestemt ikke de ordsprudlende økonomer, der kontrasterer den gode praksis med den verdensfjerne og lettere overflødige teori. De lancerer både navne- og tillægsord. Her er otte styks frisk fra fad: praksisfaglighed, praksiskobling, praksisorienteret undervisning, praksisprofessorer, praksisnær, praktiske kompetencer, praksismiljøerne og praksisorienteret vidensgrundlag…
På intet tidspunkt lykkes det Reformkommissionen at overbevise læseren om, at elektrikeren, varmepumpeinstallatøren eller bilmekanikeren ikke interesserer sig for eller ikke skulle have brug for teori i sit arbejde
_______
Sekskløveret byder også på en ny ungdomsuddannelse – kaldet HPX: ”Højere praktisk eksamen”. Den skal etableres som en ny toårig uddannelse, og dens mission er at angive en anden og alternativ hovedvej end den superbefærdede, der pt. går fra grundskolen til gymnasiet.
Således opstiller Reformkommissionen to markant forskellige hovedveje for fremtidens unge: ”Den praksisorienterede vej (HPX) og den mere abstrakte og teoretiske (gymnasiale) vej”, som der står at læse i en fremhævet anbefaling både på side 53 og 117. Andre steder står der at læse, at gymnasiet er præget af ”boglighed” (s.40), og at ungdommen kan inddeles i to grupper: ”unge med praktiske interesser”, der finder gymnasiet ”for bogligt” (s.51), og ”unge med mere teoretiske interesser” (s.42).
Forfejlede fjendebilleder og ren ideologi
På intet tidspunkt lykkes det Reformkommissionen at overbevise læseren om, at elektrikeren, varmepumpeinstallatøren eller bilmekanikeren ikke interesserer sig for eller ikke skulle have brug for teori i sit arbejde. Uden teoretisk og boglig viden får man stød, varmepumpen kommer ikke til at køre optimalt, og bilen bliver ikke repareret på forsvarlig vis. Det foregøgles nærmest også, at det skulle være attråværdigt for unge at tage en teoriløs erhvervsuddannelse. For alt det boglige og teoretiske tager gymnasiet sig jo af. Ej heller har jeg forstået, hvorfor de unge, der vælger at tage en erhvervsuddannelse ikke også skal undervises i historie og samfundsforhold, herunder teknologiforståelse, etik, kapitalismens formforvandling og arbejderbevægelsens historie.
Reformkommissionen har heller ingen indsigt i endsige respekt for, at gymnasieeleven øver sig år efter år, ganske praktisk og såre konkret, bl.a. på at blive bedre til at argumentere klart, tale fremmede sprog uden for mange fejl, blive en kritisk læser og kildekritikker og skrive tekster af høj kvalitet. Som de støjende ideologer og primitive teori-praksis-dualister, de nu engang er og ufortrødent og repetitivt fremturer som, vil de tilsyneladende ikke forstå, at det at finde sig egen stil er et livspraktisk dannelsesanliggende for en gymnasieelev.
Med Arendts ord er både den erhvervsuddannelsesaktive og gymnasieeleven i færd med en livslang anden fødsel, delvist med sig selv ved roret. Og hvis der er noget, de har brug for, så er det god tid, grundighed og plads til at være forskellige uden angst. Fjendebilleder og indskrænkede fordomme om ungdoms- og uddannelseslivet gør dem ikke glade eller ’produktive’, hverken i økonomisk, social, kulturel eller menneskelig forstand.
Forstod man derimod praksis og praktisk fornuft på klassisk vis, så ville alle unge som den naturligste ting i verden selvfølgelig beskæftige sig med etiske spørgsmål og være engageret som politisk handlende samfundsborgere, og de ville ’opdrages’ til det af en stat og en regering med ambitioner. Og hvis det var tilfældet, så ville Reformkommissionens ud- og indspil blive grinet og skammet ud.
Det er både skammeligt, trist og tidstypisk, at det politiske niveau i dette land ønsker at basere den uddannelsespolitiske tænkning og de såkaldte reformforslag på ren ideologi tilsat en gevaldig omgang økonomistisk instrumentalisme parret med en kortåndet beskæftigelsespolitisk dogmatik, der optegner en dikotom verden, bestående af enten håndens eller åndens arbejde(re).
At-hed er andet og mere end hvordan-hed
Det er et vilkår, at vi mennesker er til og lever inden for rammer, hvori vores praksis og forståelse af verden altid-allerede er teoriladet og erfaringsrig, og at de teorier, vi afprøver og orienterer os efter, er ladet med praktiske erfaringer.
Men friheden i denne form for at-hed og det livgivende, dialektisk-kvalificerende og principielt uafgørlige spil mellem teori og praksis ønsker Reformkommissionen og dens opdragsgivere at kvæle og ensrette i to fra hinanden aflukkede hovedspor ved hjælp af en manifest hvordan-hed, der kommer til at tvinge ungdommen til at blive spaltet i to typer af systemdikterede, indhegnede og stærkt fortegnede pseudoliv, der tilsyneladende skulle kunne leves som enten teoriløse praktikere eller praksisløse teoretikere.
Af alt dette kan drages i hvert fald én klar konklusion: Dette lille land bliver dummere år for år, Reformkommissionsrapport efter Reformkommissionsrapport… ■
Det er et vilkår, at vi mennesker er til og lever inden for rammer, hvori vores praksis og forståelse af verden altid-allerede er teoriladet og erfaringsrig, og at de teorier, vi afprøver og orienterer os efter, er ladet med praktiske erfaringer
_______
Steen Nepper Larsen (f. 1958) er kritiker tilknyttet Dagbladet Information, forfatter og lektor ved Dansk institut for Pædagogik og Uddannelse under Aarhus Universitet. Han har skrevet en lang række bøger om dannelse og uddannelse, blandt andet ’At ville noget med nogen’ (2016) og ’Evalueringsfeber og evidensjagt – kritiske essays til forsvar for fagligheden’ (2022).
ILLUSTRATION: Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Nina Smith under Reformkommissionens præsentation af sine første anbefalinger i rapporten Nye Reformveje 1, 6. april 2022 [FOTO: Philip Davali/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
