14.06.2023

RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Er dansk kultur under pres? Både og. På den ene side blomstrer dansk kulturliv på en lang række områder. På den anden side er Danmark på linje med andre små lande og sprogfællesskaber udsat for et massivt pres fra såvel USA som Europa.

Kommentar af Søren Espersen, kulturordfører for Danmarksdemokraterne

Kulturministeren har for ikke så længe siden udgivet en såkaldt redegørelse om dansk kunst og kultur. Det skal ministeren have ros for – den sidste af slagsens forelå for 25 år siden. Det var rart at få et samlet billede af, hvor vi står lige nu, og jeg blev meget opløftet af den stærkt forøgede økonomiske støtte til kunsten, som gjorde sig gældende ikke mindst i Musikhandlingsplanen, som kom virkelig bredt ud i landet.

Dansk kultur er helt sin egen, men er samtidig også et produkt af århundreders udveksling mellem Danmark og den omgivende verden – først og fremmest de nordiske lande samt Tyskland, Frankrig, England og USA.

Er dansk kultur under pres? Både og. På den ene side blomstrer dansk kulturliv på en lang række områder. På den anden side er Danmark på linje med andre små lande og sprogfællesskaber udsat for et massivt pres fra såvel USA som Europa. Den moderne, kommercielle kultur har navnlig rodfæstet det engelske sprogs status på godt og ondt. Som ministeren udmærket siger det i sin redegørelse: ”Kulturen er det, der binder os sammen som land og folk – og skaber fælles oplevelser, understøtter vort udsyn og modvirker fordomme og snæversyn”.

Og vitterlig! Dansk kunst står meget stærkt i disse år – også på den internationale scene. Det gælder filmscenen og tv, ligesom det gælder arkitektur og sport. Man skal ikke undervurdere, hvad dette medfører for vores økonomi – ikke mindst for turisme-, hotel- og restaurationsbranchen.

Også danskerne strømmer i disse år til sportsoplevelser, festivaler, spillesteder, museer og foreningsliv. Det er jo en på alle måder herlig udvikling! Derfor er det vigtigt, at støtten kommer ud i hele Danmark. Kunststøtten skal fordeles mere fair mellem hovedstaden og provinsen. Når staten bruger 100 kroner på at støtte museer, går de 72 til hovedstadsområdet.

Selv om dansk kultur også er et resultat af et samspil med andre kulturer, og selv om vi både skal og vil hente kulturel inspiration i andre lande, findes der kulturer, som grundlæggende bygger på helt andre værdinormer end de vestlige, og som derfor ikke bør få afgørende indflydelse på den danske kunst og kultur.

Hvis kulturrelativismen – det vil sige tanken om, at alle kulturer er ”lige gode” – får lov at rodfæste sig her, vil vi som nation komme til at dele skæbne med andre multikulturelle lande i verden. Ikke noget at stræbe efter!

Det danske sprogs rolle skal styrkes i alle kulturinstitutioner, og hovedsageligt dansksprogede film- og teaterproduktioner skal kunne opnå støtte. Musik- og kunstforståelse skal understøttes i folkeskolen, og undervisningen i danmarkshistorien skal styrkes. Vi ser gerne, at undervisningen i kulturhistorie indledes allerede i folkeskolen og udbygges i gymnasier og erhvervsuddannelser.

Kunst og kultur er ikke kun noget, som vedrører landets hovedstad. Det vedrører også provinsen. Derfor skal adgangen til kulturlivet sikres for alle danskere – uanset geografisk placering xxhvordan konkret?. Vi ser i øvrigt gerne, at den livslange kunstnerstøtte ikke pr. automatisk tildeles forfattere og kunstnere, som allerede lever økonomisk godt af deres kunst.

Vi er vant til at betragte dansk kunst og kultur som noget, der er afgrænset til Danmark, men mere og mere viser det sig nødvendigt at se på, hvad vores forfædre efterlod sig udenfor landets grænser, og hvad vi i den forbindelse bør støtte. Vor kolonihistorie – på godt og ondt – fortælles bl.a. af de bygningsværker, som står der den dag i dag med unikke militære forter i Dansk Vestindien samt i Ghana og i Indien. Der er tale om offentlige bygninger og interiør af stor arkitektonisk værdi. Mon det er kendt, at Synagogen på Sankt Thomas, som blev bygget i 1796, faktisk er den næstældste synagoge i USA, og i øvrigt nok er et besøg værd, skulle nogen den vej? Lad os se på, om vi kunne øge støtten til disse danske kulturminder.

Så er der medierne. Her er det afgørende for et folkestyre, at medierne er frie og kan operere frit. De elektroniske medier formidles først og fremmest af den 100 pct. licensbetaler-finansierede Danmarks Radio samt det delvist reklamefinansierede TV-2, der således har et såkaldt public-serviceansvar. Det er vigtigt med public-service, som finansieres af det offentlige. Og Danmarks Radios vedtægter står stadig stærkt – med hovedvægten lagt på danskhed, dansk kunst og kultur. Danmarks Radio skal fortsat lægge hovedvægten på danskheden. Og det bør afspejles i en opprioritering af eksempelvis kristne gudstjenester. Også når det gælder public service, bør DR blive endnu bedre til at prioritere provinsen i sine udsendelser.

Sidst men ikke mindst er der idræt og bevægelse, som har væsentlig betydning for folkesundheden i en tid med fysisk inaktive arbejdsrutiner. Vi ser ingen modsætning mellem bredde og elite, men betragter i stedet disse som hinandens forudsætninger. Her er det glædeligt, at Regeringen angiveligt nu én gang for alle vil gøre livet tåleligt for de ofte små sportsklubber, ved at lade dem være i fred uden ustandselige, tit uforståelige dokumentkrav. Diskussionen om dette har været oppe længe – og skiftende regeringer har lovet, at nu skulle det blive helt anderledes. Men hver gang er det endt i flere restriktioner og mere dokumentation.

Måske er det naivt at tro, at det nu skulle blive anderledes. Men jeg er den fødte naivist, den fødte optimist! ■

 

Kunststøtten skal fordeles mere fair mellem hovedstaden og provinsen. Når staten bruger 100 kroner på at støtte museer, går de 72 til hovedstadsområdet
_______

 

Søren Espersen (f. 1953) er kulturordfører og MF for Danmarksdemokraterne.

ILLUSTRATION: Søren Espersen [FOTO: Joachim Adrian/Politiken/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Hendricks & Møller-Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Elon Musk har sigtet efter stjernerne. Nu er verdensherredømmet inden for rækkevidde

Mads Dalgaard Madsen i RÆSONs nye trykte nummer: Velkommen til Donald Trumps Washington

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvilke kriser venter i 2025?

Trine Pertou Mach (EL): Bør vi stadig være parate til at følge USA ud over kanten?

Asger Røjle i RÆSONs nye trykte nummer: Kim Jong-uns hidtil mest risikable beslutning

Alberte Bové Rud i RÆSONs nye trykte nummer: Skal Meloni samle Vesten?