Rune Christiansen (RV) om universitetsreformen: Hvem skal ansætte discount-humanisterne?
29.06.2023
RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her
Enhver sand socialdemokrat ved jo inderst inde, at en ligegyldig humanist eller en ondsindet DJØF’er ikke rigtigt bidrager med noget. I hvert fald ikke på samme måde, som en sygeplejerske eller en blikkenslager gør nytte. Det synes at være argumenterne, uanset hvad tallene siger.
Kommentar af Rune Christiansen
Så kom regeringens uddannelsespolitiske kronjuvel endelig. Nedskæringen af de overflødige og ligegyldige videregående uddannelser, som alt for mange unge vælger i stedet for at blive noget samfundsnyttigt, såsom blikkenslager eller sygeplejerske. Og det skal gerne kombineres med en bolig i en jysk provinsby og et partimedlemsskab i Socialdemokratiet.
Det betyder mindre, at vismændene og Finansministeriets egen regnemaskine siger, at universitetsreformen vil give et årligt tab på adskillige milliarder kroner. Regeringen ignorerer også, at aftalen vil føre til en massiv udhuling af velfærdsstaten, idet vi for første gang i danmarkshistorien systematisk gør kommende ungdomsårgange kortere uddannede end i dag.
For enhver sand socialdemokrat ved jo inderst inde, at en ligegyldig humanist eller en ondsindet DJØF’er ikke rigtigt bidrager med noget. I hvert fald ikke på samme måde, som en sygeplejerske eller en blikkenslager gør nytte. Det synes at være argumenterne, uanset hvad tallene siger. Læger, ingeniører eller naturvidenskabelige akademikere er der derimod ingen, der snakker om. Alle går ud fra, at det nok ikke lige er den gruppe, der skal beskæres. For ingen vil jo opereres af en læge med en halv kandidatuddannelse, vel?
Men pyt med økonomien, for dette her er ikke kold regnearkslogik. Det er derimod et stykke ægte arbejderistisk ideologi, som det i sin tid blev defineret af den socialdemokratiske chefideolog Kaare Dybvad i bogen ”De lærdes tyranni”. Men Hørup-hjælpe-mig om ikke det alligevel er lykkedes SVM-regeringen at indskibe en lang række andre partier i den endelige reform. Til dels ved at gøre deres første udspil så rablende vanvittigt, at alle fra LA til SF nu kan sige, at de virkelig fik noget i forhandlingerne. Samtidig lovede regeringen i sidste øjeblik, at universiteterne selv skal foretage nedskæringerne. På den måde kande også blive medskyldige i deres egen ulykke.
Det er effektiv politik.
Karakterræset i gymnasierne
Men hvad endte universitetsreformen med reelt at indeholde?
Det første hovedelement er en generel nedskæring af de lange videregående uddannelser med 8 pct. Det lyder ikke af så meget, men konsekvensen er bl.a., at karakterkravene på de populære uddannelser vil blive højere. Karakterræset blandt gymnasieelever vil vokse tilsvarende. Samtidig vil man lukke små studier, viden vil gå tabt og det generelle uddannelsesniveau vil falde.
Jamen er det ikke også meget godt? Er der ikke mere brug for flere håndværkere og sygeplejersker end for alle de akademikere?
For det første: Nej. Bare nej. Der er historisk lav arbejdsløshed blandt både akademikere, mellemlangt uddannede og faglærte i Danmark for tiden. Men af de tre grupper er ledigheden faktisk størst for de faglærte.
Nedbarberingen af de lange videregående uddannelser er i sig selv en dyr og uhensigtsmæssig ideologisk øvelse. Den vil ikke give flere sygeplejersker, men udelukkende gøre landet fattigere
_______
For det andet: Der er ikke en eneste ung i Danmark, der vælger at blive SOSU-assistent, fordi hun ikke længere kan komme ind på jurastudiet. Uanset hvor meget vi har brug for SOSU’er. Ideen om, at de unge mennesker, som nu afskæres fra at forfølge deres drøm om en lang videregående uddannelse, i stedet jublende vil flokkes om de tekniske skoler og professionshøjskolerne er vås. Simpelthen. Resultatet vil for mange unge i stedet blive mere karakterræs, flere sabbatår og flere studieår brugt på alt muligt andet, mens den unge igen og igen vil forsøge at søge ind på drømmestudiet.
Det er ret ironisk, når nu hele det officielle ræsonnement hos regeringen er at uddanne flere håndværkere og professionsbachelorer og få flere unge hurtigt ud på arbejdsmarkedet.
Nedbarberingen af de lange videregående uddannelser er således i sig selv en dyr og uhensigtsmæssig ideologisk øvelse. Den vil ikke give flere sygeplejersker, men udelukkende gøre landet fattigere. Men det er langt fra det værste i reformen.
Den falske etårige kandidat
Det andet hovedelement i aftalen er nemlig, at man fjerner 30 pct.af de toårige kandidatuddannelser. I stedet kan en tredjedel af de universitetsstuderende fremover få ret til en elendig discountuddannelse, som ingen nogensinde har efterspurgt, og som både studenterorganisationer og universiteter hader: den etårige kandidatuddannelse.
Jamen nej, det var da kun 10 pct., der skulle tvinges ind på sådan en falsk kandidat? Det siger de da i TV’et!
Nej, det er desværre spin, som det er lykkedes at bilde journalister, der ikke læser aftaleteksten, og andre godtroende mennesker ind.
Der står nemlig helt tydeligt i aftalen, at det er målet, at 20 pct.af de studerende på sigt – dvs. om 10, 20 eller 199 år – i stedet skal tage en erhvervskandidat. Men erhvervskandidater kan universiteterne ikke selv oprette. Den kræver nemlig, at man er blevet ansat i en virksomhed, der vil betale for uddannelsen. Og ingen, der ved noget om området, tror på, at erhvervskandidaten, som indtil nu har været meget lidt søgt, pludselig vil blive vanvittig populær. Så det 25-30 pct. af de studerende fremover reelt får retskrav på er: den etårige falske kandidat.
En nyopfundet uddannelse, som giver de unge den ringest mulige chance for at finde et godt job bagefter. For helt ærligt: Hvem vil ansætte en dårligt uddannet discount-humanist? Eller have sin bro bygget af en næsten-ingeniør? Ikke desto mindre vil 25-30 pct. af de studerende blive uddannet sådan fremover.
U-vending
Jamen, er der da slet ingen gode ting i reformen?
Jo, jo da. I en lammende omvendt cirkelbevægelse er de samme partier, der for et par år siden lukkede en hel række engelsksprogede uddannelser, nu kommet til den magiske erkendelse, at verden vist nok er global. Og at det derfor alligevel er en god ide, at man kan tale engelsk på de danske universiteter.
Det var angiveligt denne omvendelse, der fik DF til at trække sig fra aftalen, der ellers var alletiders chance for at slå på de bedrevidende akademikere.
Det bedste man kan sige om den nye kærlighed til de internationale uddannelser er, at det altid er dejligt, når politikere opdager, at de har taget voldsomt fejl. Lidt ligesom med folkeskolereformen, tvangsudflytningen af studiepladser på de mellemlange uddannelser og hele det her makværk. Vi må håbe på, at også denne reform bliver fortrudt om et par år.
Det sker bare næppe, inden den nu aftalte universitetsreform først har gjort ubodeligt skade på hundredtusindvis af unge menneskers uddannelser, landets BNP og vores fælles muligheder for at møde fremtidens udfordringer med relevant viden og kompetencer.
Det er ærligt talt trist. ■
Vi må håbe på, at også denne reform bliver fortrudt om et par år
_______
Rune Christiansen (f. 1977) er mag.art. lektor i historie ved læreruddannelsen i Aarhus og folketingskandidat i Østjyllands Storkreds for Det Radikale Venstre. Han er desuden medlem af partiets hovedbestyrelse og forretningsudvalg.
ILLUSTRATION: Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) præsenterer den nye reform af universitetsuddannelserne i foyeren i Uddannelses- og forskningsministeriet, 27. juni 2023 [FOTO: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
