Ruben Kidde (R): Det er på tide, vi som politikere omfavner kunstig intelligens ansvarligt

06.12.2023

Vi skal bevæge os væk fra den trættende og forudsigelige debat mellem alarmisme og techoptimisme i diskussionen af kunstig intelligens. Vi skal i stedet debattere de reelle udfordringer: Hvordan sikrer vi konkret, at AI arbejder for os, ikke imod os?

Af Ruben Kidde, folketingskandidat samt kommunalpolitiker for Det Radikale Venstre, i RÆSON OPINION

Vores debat om kunstig intelligens, AI, er præget af en falsk dikotomi – en forestilling, hvor vi opstiller stråmænd og konstruerede modsætninger. Vi opsætter en konflikt mellem de teknofobe, der ser AI som en skjult ondskab, og de blinde techooptimister, der ukritisk omfavner enhver ny udvikling. Men i denne sort-hvide skildring går vi glip af det nuancerede billede, hvor kompleksiteten og de reelle udfordringer træder frem.

Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt AI har en bevidsthed. Det er irrelevant på nuværende tidspunkt, da AI allerede er ved at omdefinere vores verden. Som værktøj vil AI ændre vores liv fundamentalt. Det er på høje tid, at vi i Danmark forholder os seriøst til dets potentiale og konsekvenser.

Selv uden en underliggende bevidsthed har AI’s nuværende form demonstreret sit kolossale potentiale til at løfte arbejdskvalitet og effektivitet. Undersøgelser viser, at professionelle, der anvender AI, som fx GPT-4, oplever store produktivitetsfordele i deres arbejde. Et studie fra Harvard viser, at konsulenter, der integrerer kunstig intelligens i deres arbejde, opnår resultater, der er over 40 pct. bedre i kvalitet sammenlignet med en kontrolgruppe uden AI. Desuden fuldfører de i gennemsnit 12,2 pct. flere opgaver og gør det 25,1 pct. hurtigere. Dette gælder ikke kun for rutineopgaver, men også inden for kreative og højt specialiserede felter. ChatGPT-4 har teoretisk set en verbal IQ på 155, hvilket indikerer en ekstraordinær evne til effektivt at bearbejde, forstå og anvende information i verbal form, hvilket ville placere den i top 0,1 pct. af alle mennesker. Imponerende, selvom denne score langtfra fanger hele spektret af menneskelig intelligens. Lanceringer af endnu mere avancerede sprogmodeller i 2024 fra de største udviklere som Google, Anthropic, OpenAI og kinesiske Baidu vil efter alt at dømme overgå det resultat meget snart.

Artikler om AI-genererede deep fake videoer, indbygget bias, risikoen for misinformation på stor skala og de mere langsigtede bekymringer om vores evne til at tøjle fremtidens gigantiske AI-modeller, fylder i øjeblikket meget i medierne. Dertil kommer bekymringer om jobautomatisering, som rejser spørgsmål om økonomisk sikkerhed og arbejdsmarkedsdynamikker. Modsat er der adskillige andre områder, hvor AI kan spille en signifikant og positiv rolle i fremtiden. Ved at anvende AI til at ‚folde proteiner‛, en proces afgørende for forståelsen af mange sygdomme, accelererer vi udviklingen af nye behandlinger, og teknologien åbner således for enorme medicinske gennembrud.           I uddannelsessektoren kan AI skræddersy læringsforløb til den enkelte elevs niveau og tempo, hvilket kan hjælpe med at udligne uligheder i adgangen til kvalitetsundervisning. På den måde kan AI bidrage til bedre uddannelse og forskning, som fx kan blive en game changer for at bryde den negative sociale arv inden for uddannelse.

 

Men i krydset mellem skræmmebilleder og utopiske visioner opstår spørgsmålet: Hvorfor er det sådan, at AI’s store potentiale ikke fylder mere i dansk politik og offentlig debat, i modsætning til lande som USA, UK, Tyskland og Spanien?
_______

 

Når det kommer til klimaforandringer, er FN’s nye #AI4ClimateAction initiativ et vigtigt skridt fremad. Dette initiativ belyser AI’s enorme potentiale i klimabeskyttelsen ved at anvende teknologien til at opskalere klimatiltag, såsom at forudsige oversvømmelsesmønstre, optimere landbrugssystemer og forbedre effektiviteten af vedvarende energikilder, som er essentielle for at understøtte bæredygtig udvikling og håndtere global opvarmning effektivt​.

Med denne enorme kraft følger et tilsvarende stort ansvar for at sikre, at teknologien bruges på en måde, der gavner alle. Det kræver politisk årvågenhed, transparens og ansvarlighed fra virksomhederne, der udvikler AI-systemerne. Vi kan eller skal ikke stoppe udviklingen, men vi bør gøre alt for at etablere en fast og fleksibel lovgivning med rammer der sikrer, at kunstig intelligens maksimerer værdien for samfundet som helhed samt sikrer, at kunstig intelligens fungerer både sikkert og pålideligt for danske virksomheder.

Grundlæggerne af AI-modellerne – og også uafhængige forskere og eksperter uden finansiel interesse i udviklingen – spekulerer om ankomsten af AGI (Artificial General Intelligence): AGI er en form for kunstig intelligens, der ikke kun udfører specifikke, indlærte opgaver, men som besidder evnen til at lære og løse problemer på tværs af forskellige områder – altså en form for intelligens, der nærmer sig menneskelig tænkning og ræsonnement. Vi ser allerede nu tegn på dette: såkaldte virtuelle AI-agenter, der ikke kun udfører simple opgaver som at sende en e-mail, men som står på tærsklen til at kunne samarbejde med andre AI-agenter og udføre komplekse, autonome handlinger. Det er ikke fremtidsmusik, men nutidens rytme. De første spæde skridt mod en mere uafhængig, og måske en dag, bevidst AI, er allerede taget.

Men i krydset mellem skræmmebilleder og utopiske visioner opstår spørgsmålet: Hvorfor er det sådan, at AI’s store potentiale ikke fylder mere i dansk politik og offentlig debat, i modsætning til lande som USA, UK, Tyskland og Spanien? Dette kan skyldes den frygt, usikkerhed og politiske berøringsangst, der ofte ledsager teknologiske revolutioner, eller måske vanskelighederne ved fuldt ud at forstå, hvad generativ AI virkelig indebærer i forhold til nuværende teknologier.

Når vi står overfor AI’s hastige udvikling, kan ‚normalcy bias‛ – vores tendens til at forvente, at fremtiden vil ligne fortiden – være en alvorlig faldgrube. Denne bias kan føre til en undervurdering af teknologiens potentiale og skabe en falsk sikkerhedsfølelse. Når vi først indser den reelle hastighed og rækkevidde af AI’s fremskridt, risikerer pendulet senere at skifte helt over til en tilstand af alarmisme, hvor vi reagerer overilet og ukonstruktivt på grund af manglende forberedelse. For at undgå disse yderpunkter – både en blind tillid og en ubegrundet frygt – er det vigtigt tidligt at indtage en balanceret og dynamisk tilgang i vores reaktion på AI. Denne tilgang bør omfatte en løbende evaluering af teknologiens udvikling, samt udviklingen af lovgivning, der er tilstrækkelig fleksibel til at imødekomme både nuværende og fremtidige udfordringer. Vi skal holde os ajour med den nyeste forskning og teknologiske fremskridt, og være villige til at justere de lovgivningsmæssige rammer i takt med, at nye informationer og forståelser opstår. I vores forberedelse til AI’s fremtid, uanset om den avancerede generelle intelligens (AGI) bliver en realitet om et år, ti år eller senere, er det således afgørende at vi bevarer en afbalanceret og velinformeret tilgang. En tilgang der både skærmer os fra alarmisme og sikrer, at vi ikke overser de vilde ændringer, som AI kan medføre, selv på kort sigt

International lovgivning

Det er opmuntrende at se, at ledere i USA, EU, Kina og internationale organisationer som FN, OECD og G7-landene er aktive på området og arbejder på at udvikle rammer, lovgivning og samarbejde omkring AI-sikkerhed. Også selvom Danmark desværre har syntes fraværende. Det tyder på, at der på højeste plan internationalt er taget ved lære af fortidens fejltagelser i forbindelse med den manglende regulering af tech-giganterne og sociale medier. Eksempler på disse fejltagelser omfatter bl.a. manglende rammer for databeskyttelse, som blev tydeliggjort i hændelser som Facebook-Cambridge Analytica-skandalen, hvor brugernes data blev udnyttet til politisk manipulation.

I USA har præsident Biden netop underskrevet en omfattende ’excecutive order’ om kunstig intelligens. Storbritannien har udrullet en national AI-strategi for at styrke landets position som et globalt AI-centrum og lagt hus til ’AI safety summit’ med deltagelse af verdensledere. Ligeledes sigter EU’s foreslåede ’AI Act’ mod at indføre et omfattende fælles regelsæt og en juridisk ramme for AI, som kan sætte en international standard – og her er det afgørende at der lander en ambitiøs aftale inden udgangen af året, så det kan vedtages ved lov, inden det kommende parlamentsvalg.

Det er på tide, at vi bevæger os ud over den trættende og forudsigelige debat mellem alarmisterne og techoptimisterne, eller mellem de uimponerede og de, der er begyndt at tale mere med chatbotten end med kæresten. Vi skal debattere de reelle udfordringer: Hvordan sikrer vi konkret, at AI arbejder for os, ikke imod os?

I stedet for at negligere AI’s potentiale eller at udråbe teknologien til en dystopi, skal vi udnytte dens potentiale forsvarligt.  AI er en kraft, der kan løfte os til nye højder af innovation, effektivitet og måske endda visdom – hvis vi altså har modet til at anvende den rigtigt. Igennem en velinformeret debat skal vi alle – stat, erhvervsliv, civilsamfund og borgere – aktivt deltage i udformningen af en både sikker og fleksibel tilpasning af vores samfund til en fremtid med banebrydende kunstig intelligens.

Automatisering af standardopgaver kan bidrage til den økonomiske vækst og muliggøre kortere arbejdsuger, mens anvendelsen af skræddersyede digitale assistenter i undervisningen kan understøtte unges læring. Ligeledes kan forbedringer i effektivitet inden for programmering og industrielle processer øge produktiviteten og konkurrenceevnen for virksomheder, mens avancerede diagnostiske metoder i sundhedsvæsenet kan forbedre patientpleje og sundhed. Disse fremskridt bør indgå i en national strategi, der fokuserer på sikker og ansvarlig brug af kunstig intelligens, sikrer teknologiens praktiske anvendelse og forebygger uventede negative konsekvenser.

Danmark og EU har muligheden for at sætte standarden. Som nr. 11 på OECD’s Government AI Readiness Index, så har vi i Danmark forudsætningerne til at sætte et stærkt eksempel, hvis vi vågner op til dåd. Vi skal ikke blot følge med. Vi skal føre an. Vi skal ikke kun regulere – vi skal revolutionere. Vi skal ikke kun overleve – vi skal trives. For at realisere potentialet, bør vi etablere nationale fonde målrettet AI-forskere og startup-virksomheder. Vi bør fastsætte lokale mål for hurtig og sikker implementering af AI. Vi bør integrere moderne teknologier i uddannelsessystemet for at ruste elever og studerende til fremtiden. Og vi skal blive en førende aktør i den globale debat om sikker kunstig intelligens.

Det er ikke tiden til at tøve eller begive os ind i AI-fløjkrige – det er tiden til at omfavne fremtiden.  ■

 

Det er ikke tiden til at tøve eller begive os ind i AI-fløjkrige – det er tiden til at omfavne fremtiden
_______

 

Ruben Kidde (1986) er tidligere IT- og klimaordfører for Radikale Venstre og nuværende folketingskandidat samt kommunalpolitiker. Han fokuserer på at finde balancen mellem innovation og AI-regulering. Hans mål er at bidrage til en bedre verden med kunstig intelligens, men understreger samtidig, at denne fremtid ikke er en selvfølge, men kræver ambitiøs og ansvarlig handling.

ILLUSTRATION: London, 2. november 1023: Premierminister Rishi Sunak taler med techmogulen Elon Musk til AI Safety Summit [FOTO: Simon Walker/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland