08.06.2023

Omfattende oversvømmelser og en ulmende atomkatastrofe kombineret med fortsatte krigshandlinger og udsigten til en ukrainsk offensiv henover Dnjepr-floden, er absolut ikke et betryggende scenarie. Det store spørgsmål er nu, om dobbeltkatastrofen kan risikere at udvikle sig til en trippelkatastrofe.

Analyse af Rasmus Dahlberg

Natten til tirsdag blev Nova Kakhovka-dæmningen i det østlige Ukraine sprængt. Beholdningen i et 18 kubikkilometer vandreservoir, som siden midten af 1950’erne har været holdt tilbage af den 30 meter høje og mere end tre kilometer lange dæmning, slap dermed fri og bredte sig nedstrøms ad Dnjepr-floden. Hændelsen fandt sted på frontlinjen ved byen Kherson, som ligger 80 kilometer sydvest for dæmningen, og i dette område udgør selve floden grænsen mellem Ukraine og de russiskkontrollerede områder. Sprængningen af Nova Kakhovka-dæmningen gav genlyd over hele verden gennem overskrifter i nyhedsmedier og fordømmende udtalelser fra bl.a. NATO- og EU-ledere.

I skrivende stund er omstændighederne omkring sprængningen uklar, selv om meget tyder på, at Rusland stod bag. Der tegner sig dog allerede et billede af en spektakulær udvikling i krigen. Mindst tre analytiske spor kan på nuværende tidspunkt identificeres: Ødelæggelsen af dæmningen set som 1) en ændring af topografien på slagmarken, 2) et udtryk for totalkrig og 3) en dobbeltkatastrofe for civilbefolkningen.

Det første spor handler om, at man ved at sprænge en dæmning kan ændre landskabet i et område, sådan at kortene midlertidigt ikke passer til territoriet. Dermed bliver de militære planer, som måtte være lagt ud fra disse kort, ubrugelige. Dæmningen havde en vigtig sekundær funktion, nemlig som bro over Dnjepr-floden. Set i dette lys er det påfaldende, at ødelæggelsen af Kakhovka-dæmningen skete kort efter, at en række tegn på, at en længe bebudet og formentlig nært forestående ukrainsk forårsoffensiv var igangsæt dukkede op i diverse medier. Vandreservoiret bag dæmningen forsynede det russisk-annekterede Krim, hvilket på papiret taler imod, at Rusland skulle stå bag sprængningen. Men en modsatrettet teori peger på, at behovet for at besværliggøre en ukrainsk fremrykning henover Dnjepr-floden simpelthen kan have oversteget vigtigheden af forsyningssikkerhed på Krim. Ukraine blokerede i øvrigt kanalen fra reservoiret efter annekteringen af Krim i 2014, men Rusland genåbnede den sidste år, efter at russiske styrker havde erobret området omkring Kakhovka. Vand er et våben.

 

Vand er et våben
_______

 

Ideen om ”totalkrig” stammer fra en bog skrevet af den tyske general Erich Ludendorffs i midten af 1930’erne. Heri forudså han en ny tids krigsførelse, hvor civilbefolkninger i langt højere grad ville blive inddraget i krigsførelsen som mål for militære angreb med det formål at knække modpartens krigsvilje og underminere opbakningen til det politiske lederskab. Af totalkrigsbegrebet fulgte naturligt ideen om ”totalforsvar”, som under Den Kolde Krig blev betegnelsen for samfundets samlede civile og militære beredskab, hvor det civile skulle understøtte militærets kampevne, mens militæret sikrede samfundets evne til fortsat at fungere under krig. Angrebet på Nova Kakhovka-dæmningen kan betragtes som et udtryk for totalkrig, fordi oversvømmelserne i de berørte områder lægger pres på myndighederne, som skal evakuere op mod 50.000 indbyggere og efterfølgende står med en enorm genopbygningsopgave. Som det sås af oversvømmelserne i Europa i sommeren 2021, rangerer netop denne type hændelser allerhøjest på forsikringsselskabernes liste over ”værste” katastrofetyper, fordi vand i store mængder har en helt særlig evne til at ødelægge infrastruktur: Jernbaner og veje undermineres, vandskadede bygninger skal renoveres eller genopføres, og kloaksystemer, vandforsyning og elnet påvirkes ofte i en grad, som kræver omfattende og meget tidskrævende reparationer. Krig handler om ressourcer – og den, der først løber tør, taber.

Endelig er der dobbeltkatastrofen som begreb. Oversvømmelser, strømnedbrud og mangel på drikkevand som følge af sprængningen af Nova Kakhovka-dæmningen ville have været slemt nok, hvis det var sket som følge af en ikke-aktørdreven naturpåvirkning såsom ekstraordinær kraftig nedbør i en længere periode. Men civilbefolkningen i Kherson-området er i forvejen hårdt ramt efter snart halvandet års krig mellem Ukraine og Rusland, og derfor påvirkes indbyggerne ekstra hårdt af de afledte konsekvenser af dæmningsbruddet. Kritisk infrastruktur i form af bl.a. strømforsyning, sundhedsvæsen og ledningsnet til transport af drikkevand blev smadret under de russiske angreb og efterfølgende besættelse i 2022. Chefen for Ukrenerho, det nationale ukrainske energiselskab, udtalte således i november, at størstedelen af Kherson-regionen havde været uden strøm i ugevis, efter at de russiske besættelsesstyrker havde trukket sig tilbage. Selv om ukrainerne har udvist en forbløffende evne til at retablere elforsyningen i de tilbageerobrede områder, må infrastrukturen formodes at være skrøbelig. Kombinationen af krig og katastrofer er skånselsløs – det så man senest ved jordskælvet i februar 2023, der ikke kun ramte Tyrkiet, men også det krigshærgede Syrien, hvor sikkerhedssituationen vanskeliggjorde humanitære organisationernes redningsindsats.

Det store spørgsmål er, om dobbeltkatastrofen kan risikere at udvikle sig til en trippelkatastrofe ligesom i Japan i marts 2011. Den gang udløste et kraftigt jordskælv en tsunami, som skyllede ind over de japanske kyster, og som beskadigede atomkraftværket Fukushima-Daiichi. En delvis nedsmeltning af reaktorkernerne på grund af kølesvigt medførte et radioaktivt udslip, som nødvendiggjorde evakuering af flere end 100.000 indbyggere fra værkets nærområde, som i forvejen var hårdt ramt af både jordskælv og flodbølge. Problemet er, at vandreservoiret, som den nu ødelagte Nova Kakhovka-dæmning fungerede som en prop i, også leverer kølevand til Zaporizjza-atomkraftværket, der ligger godt 150 kilometer opstrøms mod nordøst. Værket, som er det største i Europa, har gennem hele Ukrainekrigen været genstand for både heftig beskydning og international opmærksomhed, for erindringen om ulykken på Tjernobyl-værket i 1986 står stadig stærkt i manges erindring. Hvad nu, hvis vandstanden i reservoiret falder til under de knap 13 meter, som vil betyde, at Zaporizjas reaktorkerne ikke længere kan køles tilstrækkeligt?

Eksperter vurderer heldigvis, at atomkraftværket allerede kører på så lavt blus, at den krævede mængde af kølevand er meget begrænset. Men omfattende oversvømmelser i området kombineret med fortsatte krigshandlinger – især med udsigt til en ukrainsk offensiv henover Dnjepr-floden – og en ulmende atomkatastrofe er absolut ikke betryggende, hverken for den ukrainske civilbefolkning, Ukraines evne til at sejre på slagmarken eller den europæiske sikkerhed og tryghed i det større perspektiv. Katastrofe er godt nok oldgræsk for ”vendepunkt”, men det endnu for tidligt at sige, om sprængningen af Nova Kakhovka-dæmningen blive afgørende for krigens udfald. Først skal vandet flyde derhen, hvor topografien og naturlovene dikterer. Dernæst er det et spørgsmål om at tegne nye kort over området, både for militærstrategerne og civilbefolkningen. ■

 

Hvad nu, hvis vandstanden i reservoiret falder til under de knap 13 meter, som vil betyde, at Zaporizjas reaktorkerne ikke længere kan køles tilstrækkeligt?
_______

 

Rasmus Dahlberg er historiker med en ph.d.-grad i katastrofevidenskab. Lektor ved Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier, hvor han er fungerende chef for Center for Arktiske Sikkerhedsstudier samt faglig leder af det nyetablerede Center for Samfundssikkerhed. Forfatter til en lang række bøger og artikler om katastrofer, beredskab og civilt-militært samarbejde.

ILLUSTRATION: Ukrainsk soldat skuer ud over en oversvømmet gade i Kherson, 06. juni 2023 [FOTO: Ivan Antypenko/EPA/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne

Ukrainebrief 4. april: Er Kreml pludselig åbne for sikkerhedsgarantier til Ukraine?

Sten Rynning: Det ser skidt ud for Trumps plan om at stoppe krigen hurtigt