Kjeld Møller Pedersen om regeringens sundhedspakke: Der er ingen tvivl om, at der er tale om et hastearbejde
25.05.2023
RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her
De første kræftpakker i nullerne var nødvendige for at bringe dansk kræftbehandling på international omgangshøjde og har klart forbedret kræftbehandlingen. Spørgsmålet er imidlertid, hvor vigtig en ny og femte kræftplan er? Især når man betænker tilstanden i resten af sundhedsvæsenet. Svaret er: Ikke særlig påtrængende – men der kan jo altid bruges flere penge.
Kommentar af Kjeld Møller Pedersen, professor emeritus i sundhedsøkonomi, SDU
Regeringens nye sundhedspakke blev præsenteret af statsministeren, udenrigsministeren og indenrigs- og sundhedsministeren. Mindre kunne ikke gøre det! Den kom som et lyn fra en klar himmel uden forudgående presselæk, efter at sundhedsvæsenet i februar måned fik en akutpakke til 2 mia. kr., som blev præsenteret af indenrigs- og sundhedsministeren alene. Samme minister præsenterede sidst i marts måned en genopretningsplan for kræftområdet, og om 2-3 uger får vi den årlige økonomiaftale mellem regionerne og regeringen. Gad vide, om gavehumøret også vil slå igennem i den aftale – eller om der kun bliver tale om kompensation for det demografiske træk plus lidt ekstra, som det har været tilfældet i de senere år. Svaret bliver desværre nok bekræftende.
Sundhedspakken rejser to spørgsmål: Hvorfor lige nu, og hvorfor endnu en kræftplan?
Hvorfor lige nu?
Der er ingen tvivl om, at kræftskandalen fra Aarhus Universitetshospital har udløst sundhedspakken til 5 mia., som virker til at være blevet udformet i stor hast. Den skal genoprette tilliden til kræftområdet lyder forklaringen, og flere af tiltagene minder om forløbet under kræftskandalen. Der kommer bl.a. en forstærket model for overvågning af de maksimale ventetider på kræftområdet og initiativer om behandling i udlandet – hvilket netop var omdrejningspunktet i Aarhus.
Der er ikke tvivl om, at Aarhus-sagen har svækket noget af tilliden til vigtige patientrettigheder, men spørgsmålet er, om flere penge vil ændre på dette. Lovbrud og dårlig ledelse rettes ikke op med penge og statsministerord om verdens bedste sundhedsvæsen. Der har været mange mere eller (især) mindre gode undskyldninger fra Region Midtjyllands side – men pengemangel har ikke været blandt dem.
Lovbrud og dårlig ledelse rettes ikke op med penge og statsministerord om verdens bedste sundhedsvæsen
_______
Den nye sundhedspakke virker som en panikhandling, der skal vise handlekraft, men er ufuldstændig med mange løse ender. Der fremlægges alene noget ret luftigt for kræftområdet og løfte om, at der sidst i 2024 kommer et fagligt indhold til kræftplan V. Det hedder ganske vist, at der vil komme mere i regeringens 2030-plan, hvor regeringen vil løfte kvaliteten på tværs af sundhedsområdet og understøtte omstillingen til et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen, men vi får ikke et ord om hvordan, og hvor mange ressourcer. Der er ingen tvivl om, at der er tale om et hastearbejde. Og hastværk er – ikke mindst på et så vigtigt område som sundhedsvæsenet – lastværk.
Er der behov for endnu en kræftplan?
De første kræftpakker i nullerne var nødvendige for at bringe dansk kræftbehandling på international omgangshøjde og har klart forbedret kræftbehandlingen. Spørgsmålet er imidlertid, hvor vigtig en ny og femte kræftplan er? Især når man betænker tilstanden i resten af sundhedsvæsenet. Svaret er: Ikke særlig påtrængende – men der kan jo altid bruges flere penge. Regeringen siger ganske vist, at overlevelsen efter kræft er stagneret i de seneste år – hvilket i øvrigt er en tilsnigelse, og at nye tal viser, at 74 pct. af de registrerede kræftpakkeforløb i 2022 blev gennemført inden for standardforløbstiden, hvilket er det laveste nogensinde. Der lappes på en gammel mangel, nemlig behandling af tandskader i forbindelse med strålebehandling. Endnu et screeningsprogram skal analyseres i et pilotprojekt, men om der behov for endnu et screeningsprogram og årligt løft på 600 millioner kr. til kræftområdet frem til 2030, kan der rejses berettiget tvivl om. ■
Om der behov for endnu et screeningsprogram og årligt løft på 600 millioner kr. til kræftområdet frem til 2030, kan der rejses berettiget tvivl om
_______
Kjeld Møller Pedersen (f. 1949) er professor emeritus i sundhedsøkonomi ved SDU.
ILLUSTRATION: Statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) under præsentationen af regeringens nye sundhedspakke, Rigshospitalet i København, 23. maj 2023 [FOTO: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
