Professor Mark Cozad: Kina forbereder invasion af Taiwan – men intet tyder på, at den er nært forestående
10.02.2023
”Jeg vil ikke sige, at jeg ikke tror, det kommer til at ske. Det kommer bare ikke til at ske efter den tidslinje, den kinesiske hær har defineret. Men hvis man kommer i en situation, hvor der er en form for provokation, som den kinesiske regering mener, den skal reagere på, kunne det føre til en skærpelse af konflikten.”
Interview med Mark Cozad, seniorforsker i sikkerhedspolitik med speciale i det kinesisk militær, af William Springer
RÆSON: Er den kinesiske hær i dens nuværende kapacitet klar til at invadere Taiwan?
COZAD: Det tror jeg ikke. Det kinesiske militær siger selv, at de har gjort et stort fremskridt i forhold til våbensystemer og teknologi. Men på samme tid er deres evne til at integrere dem og sætte dem i et system – et såkaldt operationelt system af systemer – meget begrænset.
Xi Jinping holdt i oktober 2017 en tale, hvor han talte om tre områder, som han havde mest fokus på. De tre ting var: Vil hæren kæmpe, når partiet (Det kinesiske kommunistparti, red.) beder dem om det? Vil kommandørerne have evnerne til at lede i kamp? Og vil partiet kunne mobilisere, kæmpe og vinde krige? Jeg synes, at det er tre virkelig sigende problematikker i forhold til, om den kinesiske hær er klar til at møde de realiteter, der er blevet udredt for dem. Jeg tror, at den kinesiske hær og Xi Jinping er meget utilfredse med, hvor de er lige nu – hvorfor de også bliver ved med at fokusere på at modernisere.
Den 28. januar forudsagde en general fra den amerikanske hær, Mike Minihan, at USA vil være i krig med Kina om to år. Han hævder, at fordi Taiwan og USA har præsidentvalg i 2024 og vil være optaget af det, kan Xi Jinping have mulighed for at gå ind i Taiwan. Hvad mener du, om denne forudsigelse?
Det er jeg ikke enig i. Grunden er, at min bekymring i højere grad går på, at USA og Kina mener, at deres afskrækkende evne er ved at erodere. USA stiller hele tiden spørgsmålstegn ved, om de kan afskrække Kina. Kina stiller det samme spørgsmål om USA – men også om Kinas evne til at påvirke begivenheder i Taiwan, som i flere år – mindst et årti – har bevæget sig i en retning, som Kina har fundet negativ. Jeg tror, det er svært at forudsige.
Min største bekymring er, at da begge sider forsøger at genetablere en afskrækkende kapacitet, risikerer man, at der opstår en eskalerende handling-responsdynamik. Det kan bringe os i en situation, hvor spændingerne bliver høje. Men ingen af parterne ønsker en konflikt. USA har ikke et ønske om en konflikt. Kina har en masse indenlandske problemer, som de forsøger at håndtere blandt andet opfølgningen på COVID-19 og økonomiske spørgsmål. Så på den front, er jeg ikke enig.
I forhold til det med præsidentvalget har jeg ikke set nogen form beviser på eller diskussion om, at det ville være et punkt, hvor kineserne mener, at det skulle være en distraktion for USA. Jeg tror, at kineserne stadig ser USA som værende yderst dygtige og i stand til at reagere med kort varsel, og der er også en erkendelse af, at når først der er momentum i USA, træffes der en beslutning. USA har evnen til at rykke ind – især med allierede – så det bliver svært for Kina, hvilket jeg tror tilføjer en anden dimension til det. Så jeg deler ikke hans vurdering.
Da begge sider forsøger at genetablere en afskrækkende kapacitet, risikerer man, at der opstår en eskalerende handling-responsdynamik
_______
Hvordan er Taiwans militær til sammenligning?
Taiwans hær har mange af de samme problemer. De kæmper med at samle en 100 pct. frivillig hær. Der er dele af Taiwans militær, som jeg vil mene er ret dygtige – men det er små lommer. Taiwan er meget geografisk koncentreret, hvilket svækker deres overlevelseskraft. Men et af de store problemer, de har, er, at de i deres nuværende planlægning er stærkt afhængige af at kunne mobilisere reserver. Lige nu er det tvivlsomt, hvor klar disse er.
Det, vi har kunnet se fra Ukraine, er, at der har været en større reaktion i Taiwan efter Ruslands invasion af Ukraine, end hvad vi har set i Kina. Det betyder ikke, at det ikke sker i Kina. Vi har bare virkelig kunnet se en forandring i Taiwan. Vi har set diskussioner om at forlænge værnepligtsperioden, obligatoriske tjenesteperioder, indsatser til at reformere reservestyrken og derudover generelle diskussioner om forsvarsstrategier, hvilket vi ikke så en særlig stor fremgang af inden invasionen. Nu diskuterer Taiwan disse ting i en meget anderledes retning ved at kigge på nogle af de ting, som Ukraine har haft succes med.
Hvordan er det kinesiske militær organiseret i forhold til våben og teknologi?
Over de seneste 30 år har størstedelen af budgettet til moderniseringen fokuseret på ting uden for hæren. Det betyder ikke, at selve hæren ikke er moderniseret, men flåden har for eksempel draget fordel af signifikante teknologiske opgraderinger og nye systemer. Luftforsvaret har oplevet det samme og missilforsvaret har også fået øget finansiering. Det, som har været interessant over de seneste par år, har været, at der er blevet lagt mere tryk på de her moderniseringstrends i de luftbårne mobile styrker i hæren. Ligesom med den kinesiske hærs flådesoldater. Så der har virkelig været en omfattende modernisering. Jeg vil til gengæld sige, at hvis man kigger på, hvor de har sat ressourcerne ind først, startede det med flåden og luftstyrkerne. I forhold til deres missilstyrke er det først noget, de har opgraderet for nylig.
Kan vi ved at se på hæren få en fornemmelse af en større strategi? Er hæren designet til at modsvare USA’s tilstedeværelse i Stillehavet, eller er den mere velegnet til en marineinvasion af Taiwan?
Den er bedre gearet mod Taiwan. Taiwan har været central i deres plan med konceptet, som hedder ”the Main Strategic Direction”. Taiwan er indgået i denne plan i tre årtier. Ikke eksklusivt, da der har været andre ting, som de ved, de bliver nødt til at være klar til udføre, men Taiwan har været det scenarie, der er planlagt efter.
Når vi taler om den kinesiske hær specifikt og de styrker, som kan stå over for USA og andre dele af regionen, er det i højere grad flåden og luftstyrkerne, som fokuserer på det. Men hærens funktion er primært fokuseret på Taiwan. Den er også fokuseret på grænseforsvar, da Kina i de seneste år har været bekymrede for sikkerhedssituationen omkring deres perifere område. Så det er også noget, de lægger stor vægt på, for eksempel grænsen til Indien, grænsen til Korea og de eventuelle scenarier, der kan opstå her. Ved disse to områder har de negligeret udviklingen. De har gjort visse ting, om det er opbygning af infrastruktur i Vesten, fokus på den indiske grænse og grænsestridigheder, fokus på udvikling af styrker i det nordøstlige Kina, som er i stand til at udføre de typer missioner, som de tror, de får brug for i potentielle Korea-scenarier. Der er altså en temmelig bred vifte af missioner, som har hæren har.
Kina betragtes generelt som en frontløber inden for teknologi, især kunstig intelligens. Hvor stor er den dimension i deres militær?
Det er noget, der er stort fokus på. Informationsbehandling er ét af de kerneområder, hvor de har anerkendt værdien i at gå fra at være et mekaniseret militær til et informationsbaseret militær. Det næste skridt er, hvad de kalder ”intelligentisering”, som i virkeligheden er brugen af kunstig intelligens til at forbedre beslutningstagning og datafortolkning. Når man ser på deres operationelle koncepter, ser det ud til, at de har en ny familie, der er meget nært beslægtet denne idé om behovet for intelligentisering, nemlig multi-domæne præcisionskrigsførelse. Det vil sige hurtigere beslutningscyklusser, bedre evne til at indsamle og fortolke data og identificering af mønstre. Det er virkelig kernen i, hvor kineserne er lige nu.
Hvor langt er den nået?
De kæmper stadig med det, ligesom i øvrigt de fleste andre gør. USA har haft sine problemer. Kineserne har også deres problemer. Men igen, de lægger stor vægt og mange ressourcer på området, og jeg tror, det kommer til at være kernen i de operationelle koncepter i fremtiden.
Den kinesiske hær er stor, og de er langt bedre på en lang række områder, end de var, da vi havde krisen i 1996
_______
Har Vesten grund til at være bekymret for denne udvikling?
Absolut. Når vi taler om svaghederne i den kinesiske hær, har folk en tendens til at tro, at der ikke er noget at bekymre sig over. Der er helt bestemt noget bekymrer sig over. Den kinesiske hær er stor, og de er langt bedre på en lang række områder, end de var, da vi havde krisen i 1996 [Den tredje krise over Taiwansundet, red.]. Det så vi, da Nancy Pelosi var på statsbesøg sidste sommer. Her var Kina i stand til at placere en masse skibe og fly omkring Taiwan på meget kort tid. Om det var planlagt på forhånd eller ej er egentlig ikke så vigtigt. I 1996 ville de slet ikke havde været i stand til det. Det var de nu. Når vi så begynder at se de forbedringer, der er kommet med blandt andet kunstig intelligens, avanceret kommunikation og avanceret ISR-systemer, tror jeg bestemt, vi har grund til at være bekymrede over det.
Det eneste problem, kineserne har, er deres evne til virkelig at integrere disse ting på tværs af tjenesterne i forhold til et trænings- og fremdriftsperspektiv. Men det er nogle ting, som de kan finde ud af i fremtiden. Det har de ikke kunnet indtil på nuværende tidspunkt, så jeg tror stadig, at Vesten har en fordel på mange nøgleområder. Men igen, det har virkelig noget at gøre med den rigtige slags ekspertise og de rigtige erfaringer. De kan overvinde dem.
Så med din viden om, hvordan det kinesiske militær udvikler sig, hvad er dit syn på scenariet for en kinesisk invasion af Taiwan?
Jeg ser det bestemt ikke som noget, de planlægger i den nærmeste fremtid. Jeg har svært ved at tro på, at der er en tidsplan lige nu. Jeg tror, de ønsker at have en tidsplan, hvor de har en evne til at kunne gøre det, fordi deres mangel på den evne i deres egne tanker begrænser den type løftestang, de har i den situation. Det begrænser altså deres evne til at afskrække, uanset om det er USA eller Taiwan. Det begrænser også deres evne til at reagere, hvis den afskrækkelse mislykkes.
Jeg har ikke set overbevisende indikationer på, at det scenarie skulle være sandsynligt. Men situationen ændrer sig hele tiden i Kina. Der er den økonomiske udvikling, som de skal have på plads. De bliver nødt til at overveje, hvad der sker, hvis det går galt, hvilket det helt sikkert kan risikere at gøre. Du går ikke bare i krig med stormagt med fuld vished om, at du vinder. Og skulle det gå galt, ville det have konsekvenser for det kinesiske kommunistparti og for Xi Jinping selv.
Man har talt meget om, at 2027 skulle være tidspunktet for en militær operation. Jeg ser ikke denne tidsramme som værende ensbetydende med en invasion. Jeg ser det i højere grad som en opfordring fra Xi Jinping til den kinesiske hær om at gøre flere fremskridt og gøre det hurtigere på de nøgleområder, som har været skitseret i 2015-militærstrategien, men også i de efterfølgende reformer.
Vil det sige, at du ikke tror, det kommer til at ske?
Jeg vil ikke sige, at jeg ikke tror, det kommer til at ske. Jeg tror ikke, at det sker efter den tidslinje, som den kinesiske hær selv har defineret. Jeg tror, at hvis det sker, vil det være i en situation, hvor det kinesiske kommunistparti mener, at de er nødt til handle. Der er meget følsomhed i Kina over for diskussioner om Taiwan. Da Nancy Pelosi var på besøg, var der en stor diskussion blandt medlemmer af det kinesiske kommentariat, der ønskede hårdere reaktioner. Hvis man kommer i en situation, hvor der er en form for provokation, som den kinesiske regering mener, den skal reagere på – fx hvis der sker en forandring i måden, Taiwan indrammer sit forhold til USA på – kunne det muligvis føre til en skærpelse af konflikten. Så det kan bestemt ikke udelukkes.
Der har været to balloner, der tilhører Kina, som har svævet over det amerikanske luftrum for nylig. I hvilket omfang kan den situation fortælle os noget om Kina og USA’s forhold?
Jeg tror, det er symptomatisk for, hvor vi er i det forhold. Det faktum, at det skete lige før Anthony Blinken skulle til Beijing, er forfærdelig timing, som vi har set igen og igen. Kineserne har en frygtelig fornemmelse for timing. De hævder, at det var en ulykke, og at ballonen fløj ud af kurs. Det har jeg virkelig svært ved at tro på. Så det er endnu et af de tilfælde, hvor det ser ud til, at det kinesiske sikkerhedsestablishment ikke har kommunikeret internt. Uanset hvilken del af det sikkerhedsestablishment, som tillod, at det skete, havde de virkelig ikke en forståelse af det store billede i de to landes forhold. Det ligner situationen, da J-20’eren fløj under testflyvningen, da Robert Gates var i Kina. Det er forvirrende, hvordan nogle af disse ting rent faktisk kunne ske på disse tidspunkter. Så jeg tror, vi er i en anden sammenhæng, fordi forholdet er blevet forværret på mange fronter. Derfor fik det meget opmærksomhed, som ikke er gunstig for Kina, så jeg tror, at det er et af de elementer i forholdet, der virkelig gør det svært at komme nogen vegne.
Hvis Kina ikke er interesseret i en konflikt med USA, hvorfor så lave dette provokerende træk?
Der er en idé om, at de ville gøre dette bare for at vise, at de kan. Det er jeg ikke overbevist om. Jeg tror snarere, at det har sit udspring et sted i hæren og uden hensyn til den større relation mellem Kina og USA. Bureaukratier har det med ikke at kommunikere ordentligt internt, og det er ikke kun det kinesiske militær. Det sker mange steder. Så det synes jeg ikke er svært at tro på. Men igen, hvis du har en del af militæret, der prøver at indsamle data til efterretningsindsamlinger, så kunne det meget vel have syntes at være en fornuftig ting at gøre, og så har man bare haft en mangelfuld koordination. Uanset hvad er timingen forfærdelig. Timingen kunne ikke have været værre. Og det udstiller et koordinationsproblem i det kinesiske forsvars- og sikkerhedsarbejde. ■
Jeg tror, at hvis det sker, vil det være i en situation, hvor det kinesiske kommunistparti mener, at de er nødt til handle. Der er meget følsomhed i Kina over for diskussioner om Taiwan
_______
Mark Cozad er seniorforsker i sikkerhedspolitik ved det amerikanske RAND corporation og professor ved Pardee RAND Graduate School. Han leder i øjeblikket et længerevarende forskningsprojekt om det kinesiske og russiske militær.
ILLUSTRATION: Taiwanflag svævende over Taipei forud for Taiwans nationaldag, 7. oktober 2021 [FOTO: Ritchie B. Tongo/EPA/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
