Peter Lautrup-Larsen: Hvad nu, hvis Ellemann ikke var problemet?
23.10.2023
Der venter en ny Venstre-formand noget af en opgave med at rette op på de katastrofale meningsmålinger ved at få partiet og dets vælgere til ikke kun at gå i takt, men også at lære at elske regeringen.
Analyse af Peter Lautrup-Larsen
Politik er brutal. Og Venstre har ry for at være blandt de værste. Det kan godt være, at Jakob Ellemann-Jensen gik selv efter sin egen beslutning. Men mange i Venstre ånder lettet op. Hvis historien om hans tid i spidsen af partiet og dets nedtur var endt i endnu et formandsopgør, havde det ikke været til at bære hverken i folketingsgruppen eller i baglandet. Ikke mindst, fordi det indlysende ville have skabt tvivl om Venstres forsatte deltagelse i regeringen.
Både i og uden for Venstre spørger man selvfølgelig sig selv: Hvad nu? Formentlig får vi en kåring af Ellemanns afløser på Venstres landsmøde den 18.-19. november i Herning og ikke et kampvalg. Det ligner ham, der stod til venstre for Ellemann på partiets hasteindkaldte pressemøde på Christiansborg mandag formiddag. Troels Lund Poulsen var således den, der talte politik, og selv om det var sparsomt så dog alligevel med et signal om det vigtigste.
Nok står han med ord og tale ved linjen i regeringsgrundlaget og ikke mindst den omdiskuterede CO2-afgift på landbrugets animalske produktion, som har fået Venstre til at gå op i limningen, men alligevel bliver der måske nu lagt låg på striden i partiet. Der er givet hos de interne kritikere en langt større tillid til, at Troels Lund Poulsen forstår deres problemer, når afgiften bliver udformet. Ellemann sagde ganske vist, at ingen behøver gå fra ”bedrift og hjem”, men kritikerne stoler utvivlsomt mere på, at Troels Lund ikke kun siger det, men også mener det. Venstre kan derfor håbe på, at et nyt formandsnavn samler partiet, hvor politikken indtil nu har splittet.
Bemærkelsesværdigt er det i hvert fald, at Venstres populære stemmesluger og vel også fremmeste talerør i det jyske, Folketingets formand Søren Gade, allerede har erklæret sin uforbeholdne støtte til ikke kun Troels Lund, men også Stephanie Lose. De to skal være et nyt makkerpar i spidsen af Venstre. Det var da også dem, der udgjorde Venstres ledelse, da Ellemann i foråret lagde sig med stress. Modellen med Troels Lund som politisk leder og Lose som den, der har hånd i hanke med organisationen, får allerede nu også opbakning fra andre i Venstre, så det ender formentlig der. Nogle husker måske også, at det netop var Gade, der som den første luftede tanken om Venstre i flertalsregeringen med ordene ”Nu drejer det sig om prisen på grisen”. Han har det med at alliere sig med facit.
Troels Lund Poulsen bliver i så fald ikke politisk leder på tv-tække og personlig gennemslagskraft. Han er ikke en Alex Vanopslagh, der sælger politik med oratoriske finurligheder på de sociale medier. Men så må Venstre satse på resultaterne i regeringen og på en ny formands politiske håndværk. På den led er forventningerne store. Ellemann løftede i sit farvel lidt af sløret. Det bliver de kommende skattelettelser, Venstre vil måles og vejes på. Men altså nu med en anden formand end ham.
Formentlig udskyder regeringen også at offentliggøre sin økonomiske 2030-plan, hvor den løfter sløret for fordelingen af råderummets ekstra 20 milliarder de kommende år mellem velfærd og skattelettelser
_______
På standby
Foreløbig vil dansk politik blive sat på standby, mens vi venter på Venstres landsmøde. Troels Lund vil den kommende måned være både forsvars- og økonomiminister. Det er naturligvis ikke en varig løsning. Men løsningen må vente, til den nye formand sætter sit eget hold af Venstre-ministre.
Formentlig udskyder regeringen også at offentliggøre sin økonomiske 2030-plan, hvor den løfter sløret for fordelingen af råderummets ekstra 20 milliarder de kommende år mellem velfærd og skattelettelser. Det bliver nok i stedet hovedpunktet i en slags ”genbekræftelse” af regeringsgrundlaget med den nye Venstre-formand, hvor det meste dog ikke er til genforhandling. Og hvor Venstre så måske får plads til at prale af ekstra skattelettelser oven i de allerede aftalte fem milliarder i grundlaget fra december sidste år. I håbet om en slags flyvende start for SVM-flertallet og den nye Venstre-leder ved siden af statsministeren og Moderaternes Lars Løkke Rasmussen, selv om der er grænser for, hvad Mette Frederiksen vil skulle forklare sit socialdemokratiske bagland, som hellere så, at det hele gik til øget velfærd.
Ofre ry og rygte
Hele Venstre vil den kommende tid ofre Jakob Ellemann-Jensens ry og rygte. Nok vil der være pæne ord her og nu, men partiet har en soleklar egeninteresse i at gøre ham til syndebuk. Hans person var det store problem. Retfærdighed og tilknyttede følelser har kun ringe plads i politik.
Han sagde det sådan set selv for et lille år siden. Med hans ord skulle hans ”forfængelighed” ikke stå i vejen for, at Venstre traf den rigtige beslutning og gik med i flertalsregeringen under Mette Frederiksen. Det var med troværdigheden som indsats, han brød alle valgløfter og garantier, hvor det med syvtommersøm ellers var slået fast i valgkampen, at han aldrig ville pege på Mette Frederiksen som statsminister. Formentlig havde han og den øvrige Venstre-ledelse dengang troet, at stormen over de brudte løfter ville lægge sig hurtigt og de politiske resultater med tiden tale enhver kritik imod.
Sådan gik det lang fra. Meningsmåling på meningsmåling talte sit tydelige sprog om en historisk nedtur. Og det var svært at bevare alvoren, når Ellemann insisterede på, at han stadig var statsministerkandidat.
Sidste udkald
I partiet havde man talt om hans sidste udkald på landsmødet den 18.-19. november i Herning. Ellemann havde endda kun godt en uge før sit farvel sat sig selv for bordenden i en såkaldt flerpart af landbrugs- og klimaorganisationer samt andre interessenter, der skulle være med til at udforme den nye CO2-afgift og for en tid lægge låg på debatten. Hans farvel på Folketingets første arbejdsdag efter efterårsferien kom derfor nok uventet, men kan alligevel ikke siges at være overraskende. Den slags vurderinger om en sidste chance når naturligvis en formand og øger oplevelsen af manglende tro på fremtiden. Der er næppe tvivl om, at de seneste mange dages både navngiven og anonym kritik indgik i hans egen beslutning om et farvel til politik. Venstre har måske ikke været gennem et opgør for åbent tæppe, men den undergravende virksomhed vandt til sidst.
Der venter en ny Venstre-formand noget af en opgave med at rette op på de katastrofale meningsmålinger ved at få partiet og dets vælgere til ikke kun at gå i takt, men også at lære at elske regeringen. Efter det næste folketingsvalg om senest tre år kender vi svaret. Måske var det slet ikke Jakob Ellemann-Jensen, der var problemet. ■
Venstre har måske ikke været gennem et opgør for åbent tæppe, men den undergravende virksomhed vandt til sidst
_______
Peter Lautrup-Larsen har mere en 40 års erfaring på Christiansborg. Han var pressechef i Det Radikale Venstre 1986-90. Derefter skrivende politisk journalist i 10 år, inden han fra 2000 blev ansat på TV2 som reporter og politisk analytiker, hvor han som sin sidste opgave dækkede Rigsretssagen mod Inger Støjberg. Er i dag foredragsholder og klummeskribent.
ILLUSTRATION: Jakob Ellemann-Jensen under pressemødet, hvor han melder sin afgang som formand for Venstre, 23. oktober 2023 [FOTO: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
