Per Stig Møller: Henry Kissingers død minder os om, at lederskabets tid er forbi
05.12.2023
Fortidens store ledere med deres klassiske dannelse og stærke visioner findes ikke mere, men under store kriser kan vi håbe på, at de kommer frem igen, trøster nu afdøde Henry Kissinger os med et citat fra Machiavelli.
Kronik af Per Stig Møller
99 år gammel udsendte Henry A. Kissinger i sommeren 2022 sin sidste bog, ”Leadership”, hvori han med mange historiske eksempler analyserede, hvori stort lederskab består. Fortidens store ledere med deres klassiske dannelse og stærke visioner findes ikke mere, men under store kriser kan vi håbe på, at de kommer frem igen, trøster han os med et citat fra Machiavelli. Det er revolutionen i kommunikationsteknologien, der afgørende har ændret rekrutteringsprocessen i politik. Hverken Churchill, de Gaulle eller Adenauer kunne være trængt igennem i dag, konstaterede Kissinger i sin bog. Men realist, som han var, stiller han i stedet andre krav til nutidens ledere: ”I det mindste må de kunne gøre det ganske klart, hvad der må undgås og ikke kan tolereres. Kloge ledere må forebygge udfordringerne, før de manifesterer sig som kriser!” konkluderer han. Med sin karakteristiske klassiske dannelse slutter han bogen og sit livsværk med at citere Epiktet for denne læresætning: ”Vi kan ikke vælge vores eksterne omstændigheder, men vi kan altid vælge, hvordan vi vil forholde os til dem”. Denne læresætning karakteriserer i grunden Kissingers historiske virke – først som Nixons nationale sikkerhedsrådgiver og derefter som dennes og Gerald Fords udenrigsminister.
Selv om Kissinger forekommer at have stået forrest på verdensscenen i et halvt århundrede, havde han faktisk kun en formel funktion i otte år, hvorefter han brugte tiden på rådgivning, bogskrivning og en virksomhed som guru for statsledere, der ligesom os udenrigsministre meget gerne ville aflægge ham et besøg for at øse af hans erfaringer og konklusioner.
Et par gange havde jeg fornøjelsen af at møde ham på hans kontor på Manhattan. Han modtog ellers sjældent udenrigsministre, for de ville alle møde ham, sagde han, men Danmarks modtog han gerne, for vi var en velprøvet ven af USA. I 2002 vendte jeg Køreplanen for Fred i Mellemøsten med ham. Han havde jo i sin tid udført et omfattende penduldiplomati, men var kommet til den triste konklusion, at der er problemer, som der ikke er en løsning på – og et sådant var Israel-Palæstina-problemet.
Henry Kissinger var tysk jøde og kom som flygtning til USA før Anden Verdenskrig, hvor under han gjorde tjeneste i den amerikanske hær i Tyskland og på orlov besøgte Danmark med de mange smukke kvinder. Efter militærtjenesten blev han akademiker og doktor på en afhandling om Den Hellige Alliances arkitekt Metternich. Mænd som ham og Bismarck, samt Churchill og de Gaulle, så han som de bedste politikere, fordi de forstod at stå fast og få deres politik igennem.
I 1969 trak den nyvalgte præsident Nixon ham ud af universitetsverdenen og gjorde ham til sin sikkerhedspolitiske rådgiver på grund af hans analytiske evner. Og efter endt tjeneste som Gerald Fords udenrigsminister vendte han tilbage til den akademiske verden og skrev fremragende bøger om udenrigspolitik og verdens tilstand i fortiden og nutiden, og om hvad man kunne forvente sig af fremtiden, samt ikke mindst om, hvad man burde gøre for at sikre en fredelig fremtid. Derfor blev han en udenrigspolitisk tænker, alle ville møde for at øse af hans viden og vurderinger.
Men ellers stod han jo først og fremmest som manden, der skabte løsninger. Sammen med Nixon fik han skabt åbningen til Kina og skilt USSR og Kina ad. Det kunststykke ville det være rart at få gentaget i dag! Dermed fik han presset USSR til at indgå de første atomare nedrustningsaftaler. Trods den brutale fremgangsmåde i Cambodja fik han dog i Vietnam fremkaldt en våbenhvile, som gav ham Nobels Fredspris. Han fastholdt USA som den afgørende stormagt og stod vagt om den amerikanske alliancepolitik, men stod vel lidt for meget vagt om de amerikanske interesser i Latinamerika, så det på sigt har kostet USA venner i Latinamerika, der i dag knytter venskab med Kina.
Kissinger advarede kraftigt USA imod at tro, at det kan klare verdens problemer alene. Han var en konstruktiv aktør på verdensscenen og en klog analytiker af kampene på denne scene såvel i fortiden som i nutiden. Nu er han selv gået over i historien, hvor han på godt og ondt vil blive stående. ■
I 2002 vendte jeg Køreplanen for Fred i Mellemøsten med ham. Han havde jo i sin tid udført et omfattende penduldiplomati, men var kommet til den triste konklusion, at der er problemer, som der ikke er en løsning på – og et sådant var Israel-Palæstina-problemet
_______
Per Stig Møller (f. 1942) er uddannet mag.art og dr.phill i komparativ litteraturvidenskab, tidligere formand for det Konservative Folkeparti og udenrigsminister fra 2001 til 2010 samt tidligere miljøminister, kulturminister og kirkeminister.
ILLUSTRATON: Paris, 13. juni 1973: Henry Kissinger – på daværende tidspunkt præsident Nixons personlige rådgiver – under et pressemøde ifm. implementationen af Vietnam Peace Accords to år før krigen sluttede i 1975 [FOTO: Afp Photo/AFP/Ritzau Scanpix]
Byline:
Afp Photo/AFP/Ritzau Scanpix
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
