Pagh og Vile Jensen: Kan Europa følge med Kina og USA, når det gælder klimateknologi?
08.06.2023
RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her
Hvis Danmark og EU skal sikre energiuafhængighed i en turbulent verdensorden, hvor energiressourcer bliver brugt som skakbrikker, må vi kæmpe meget mere. Her er tre afgørende parametre for energiuafhængighed.
Kommentar af Stine Pagh, chefkonsulent og Tom Vile Jensen, underdirektør, F&P – Forsikring & Pension
Man skal dele sol og vind lige, lyder en gammel talemåde. Men sådan er det ikke helt, når vi kaster et blik på verdenskortet og ser på evnerne og mulighederne for at levere fremtidens løsninger inden for sol og vind. Og desværre er det ikke engang sikkert, at Europa står på den rigtige side af udviklingen.
Lige nu dominerer Kina inden for ny klimateknologi. Samtidigt har amerikanerne vedtaget en kæmpe pakke, der massivt understøtter grønne teknologier. Virksomhederne og investorerne flokkes allerede om USA. Men Kina er i dag den helt store spiller, og Europa risikerer at sakke bagud. Vi har ambitioner om, at EU skal være verdens første klimaneutrale kontinent inden 2050 – men på trods af vores forudsætninger er vi ikke længere verdens (eneste) klimanavle, når det kommer til produktion af vedvarende energi fra eksempelvis sol. Ifølge Det Internationale Energiagentur, IEA, er Kina i øjeblikket den førende globale leverandør af VE (vedvarende energi) energiteknologier med mindst 60 pct. af verdens produktionskapacitet til teknologier som sol, vind og batterier og 40 pct. af elektrolyseproduktionen. Ligeledes er Kina førende på kritiske råstoffer. De råstoffer, der bliver afgørende i den grønne omstilling, og hvor der derfor forventes en stigende efterspørgsel og priser.
Problemstillingen bliver ikke mindre af, at klima- og energipolitik nu også er sikkerhedspolitik efter Ruslands invasion af Ukraine. Europa bør være energiuafhængig og have fælleseuropæiske forsyningskæder. Hvis et enkelt land er i stand til at lukke for store dele af den europæiske energiforsyning eller afskære de europæiske forsyningskæder af råstoffer, så kan vi blive truet på vores uafhængighed, energiforsyning- og sikkerhed.
Vind, sol og Power-to-X er afgørende for EU’s energiuafhængighed og grønne omstilling. Hvis Europa skal være energiuafhængige, så kræver det enorme investeringer – både offentlige og private – og omfattende planlægning.
Heldigvis har EU og Danmark besluttet sig for at tage handsken på – og vi har faktisk gode forudsætninger for at levere en masse grønne løsninger og grøn energi.
Det er en politisk målsætning, at EU-landene selv skal producere mindst 40 pct. af de strategisk vigtige grønne teknologier i 2030. Og det kommer til at kræve rigtig mange penge – både fra offentlige og private.
Derfor er det i stigende grad nødvendigt at gentænke rammebetingelserne for skalering af de nye grønne teknologier. Det skal gøres på baggrund af den globale udvikling, hvor der i voksende grad stræbes efter selvforsyning – så vi kan blive uafhængige. Pensionsselskaberne hos Forsikring og Pension (F&P) har tæt på 4000 mia. kr. under forvaltning. Her er der vilje fra investorerne til grønne investeringer, og der er, som udgangspunkt, appetit til at investere i dansk og europæisk havvind, sol, Power-to-X mv. Der er efter vores bedste overbevisning tre afgørende parametre for energiuafhængighed, forsyningssikkerhed og grøn omstilling i Danmark og Europa.
En grøn energiinvesteringsplan, der anviser omkostninger og tidsfrister for de enkelte etaper i udbygningen af vedvarende energi og energiinfrastruktur, kan sikre rettidig planlægning af de massive offentlige og private investeringer, der er behov for
_______
Sådan tager Europa kampen op med resten af verden
For det første skal der sættes fart på godkendelserne. EU-kommissionen kom i marts med en række forslag, som Danmark og EU allerede nu bør arbejde for at indfri. 1) For vedvarende energianlæg, der leverer under én gigawatt årligt, må sagsbehandlingen ikke tage mere end et år. 2) Leverer anlægget eller projektet mere end én gigawatt, må der gå op til halvandet år. Uden hurtige godkendelser sander den grønne omstilling til i bureaukrati.
For det andet skal de langsigtede rammer for investeringer på plads, herunder klarhed om skattefradrag, støtte og modeller for udbud. Hvis man skal tiltrække de grønne investeringer, er der behov for at kunne matche de rammer, som Kina og USA tilbyder. I USA har de allerede taget et vigtigt skridt med deres Inflation Reduction Act (IRA). Den sikrer, at USA tiltrækker investeringerne ved at skabe sikkerhed om de langsigtede investeringsrammer. Dertil har de afsat meget store ressourcer, bl.a. i form af skattefradrag, for at opnå en førerposition i det internationale kapløb om at blive centrum for den globale produktion af grønne brændsler.
The Economist argumenterer for (26. maj i artiklen “Awaiting a second wind”), at EU også skal gøre mere for at fremme investeringssikkerheden for producenter af vedvarende energi så som vindmølleproducenterne på samme måde som Inflation Reduction Act i USA. EU’s udfordring er ifølge the Economist i højere grad mangel på langsigtede investeringsplaner og klarhed om regulering, end det nødvendigvis er et spørgsmål om mere offentlig støtte. Forsikring & Pension har netop peget på behovet for en konkret energiinvesteringsplan for Danmark, der kan skabe langsigtet sikkerhed for både danske og udenlandske investorer. En grøn energiinvesteringsplan, der anviser omkostninger og tidsfrister for de enkelte etaper i udbygningen af vedvarende energi og energiinfrastruktur, kan sikre rettidig planlægning af de massive offentlige og private investeringer, der er behov for. Jo mere klare rammer, jo hurtigere kan forsikrings- og pensionsbranchen og resten af dansk erhvervsliv igangsætte grønne investeringer og bidrage til, at vi i Danmark når vores grønne mål.
For det tredje skal der hurtigst muligt etableres grønne europæiske forsyningskæder, så mangel på komponenter, råstoffer og mulighed for bearbejdning kan håndteres. Vi må ikke erstatte det ene afhængighedsforhold med et andet – med risiko for, at råstofferne til den grønne omstilling kan bruges, så vi bliver brikker i et geoøkonomisk- og sikkerhedspolitisk spil. Frihed fra russisk gas må ikke erstattes af afhængighed af råstoffer fra Kina.
Formanden for Kommissionen, Ursula von der Leyen, påpeger, at råstofferne bliver helt afgørende for den grønne omstilling inden for produktion af vedvarende energi, brint, batterier m.v. Derfor ønsker kommissionsformanden et styrket samarbejde med troværdige handelspartnere internationalt, så EU får diversificeret forsyningskæderne og sikrer, at raffinering, forarbejdning og genanvendelse af kritiske råstoffer kan ske i Europa. Det giver også mulighed for, at Europa kan understøtte en mere bæredygtig udvinding og produktion.
Frihed fra russisk gas må ikke erstattes af afhængighed af råstoffer fra Kina
_______
Solenergi får en hovedrolle, men Kina sidder på produktionen
Danmark har potentialet til at forblive blandt de førende nationer på havvind, men sol kommer også til at spille en vigtig rolle i et balanceret energisystem. Hos flere af vores nærmeste naboer mod syd uden samme havvindressourcer kommer solenergi til at spille en helt afgørende rolle. Så afgørende, at det kan blive den vigtigste energikilde i EU på sigt. Det Internationale Energiagentur (IEA) vurderer, at solenergi kommer til at overhale kul som den primære energikilde inden 2027. Installationen af ny solkraft satte rekord i Kina og Europa i 2022, og det er vurderingen, at den udvikling vil fortsætte i det meste af verden.
I 2007 havde Europa en andel på over 30 pct. af den globale produktion af solpaneler og var verdens førende producent. Men Tyskland, der var førende blandt landene i EU, satsede i stedet på andre energikilder såsom gas fra Rusland. Kina tog over på sol og har siden 2011 investeret 10 gange mere i solcelleindustrien end Europa og har satset på forskning, subsidieret energi og råstoffer til produktionen, hvilket har været med til at sikre Kina en førende rolle på sol. Kina producerer mere end 80 pct. af de vigtigste elementer i solpaneler i verden og andelen forventes at stige til 95 pct. inden for de kommende år. Kina ser sin produktion af solpaneler som parallel til Mellemøstens olie, og man kan argumentere for, at Kina næsten har opnået monopollignende tilstande i solcelleproduktionen.
På trods af politiske målsætninger om 300 GW havvind i Nordsøen i 2050 har vindmølleproducenterne i Europa lige nu svært ved at tjene penge. Konkurrencen er hård og godkendelserne til at opføre vindmølleparkerne tager for lang tid. The Economist peger på, at vindmølleproducenterne lige nu befinder sig i den perfekte storm: Forsyningskæderne er udfordret, der mangler råstoffer og komponenter, der er geopolitiske spændinger, og økonomien er udfordret med inflation og høje renter. Analysen er derfor, at vindindustrien kan risikere den samme skæbne som solindustrien i Europa og ende på kinesiske hænder.
Samhandel og samarbejde, men frem for alt handling bag egne ord
Både USA og Kina må fortsat forventes at være vigtige samhandelspartnere fremover. Lande i den Sydøstasiatiske region som Malaysia, Vietnam og Sydkorea kan blive vigtige leverandører til den grønne omstilling, hvis de får opbygget konkurrencedygtige grønne eksportindustrier. Men for at sikre energiuafhængighed i Europa er det afgørende, at vi samtidig får investeret i grøn europæisk produktion, råstoffer og grønne europæiske forsyningskæder. Fra EU’s side er man klar over udfordringerne, og de er heldigvis også indtænkt i Danmarks nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. Vi skal turde tænkte og beslutte i storskala, fx at Nordsøen har potentialet til at blive et nordeuropæisk kraftcenter med vind- og brintproduktion.
I Danmark har vi netop sat rammerne for, at danmarkshistoriens største udbygning af havvind på op til 14 GW nu kan blive realiseret, så der kan sikres grøn strøm til mere end 14 mio. danske og europæiske husstande. Det er helt afgørende, at vi nu får sat handling bag ordene, så de private og offentlige investeringer kan komme til at bane vejen for grøn omstilling og energiuafhængighed i Danmark og Europa. For investorerne og den grønne omstilling er det måske mindre vigtigt, om solcellerne produceres i Sachsen-Anhalt i Tyskland eller Arizona i USA, men for Europa har det stor betydning. Vi er ikke verdens eneste navle for klima og grønne teknologier. Så vi skal kæmpe meget mere, end vi tidligere har været vant til. ■
For investorerne og den grønne omstilling er det måske mindre vigtigt, om solcellerne produceres i Sachsen-Anhalt i Tyskland eller Arizona i USA, men for Europa har det stor betydning
_______
Tom Vile Jensen er underdirektør for klima, solvens og skat hos Forsikring & Pension, og Stine Pagh er chefkonsulent for klima, solvens og skat hos F&P.
ILLUSTRATION: Yinchuan i Kina, 25. marts 2023: Solpaneler støves af i en solcellepark [FOTO: Wang Peng Xinhua/Xinhua/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
