Ota Tiefenböck: Putin er kommet styrket ud af Wagneroprøret. Det vil kunne mærkes på slagmarken
30.06.2023
RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her
Oprøret gav Putin mulighed for at afprøve det russiske magtapparat og befolkningens loyalitet, som må siges at have bestået denne prøve. Wagnergruppens oprør synes således snarere at have styrket Putin end svækket ham – og det samme kan givetvis på sigt også siges om hele Rusland.
Kommentar af Ota Tiefenböck
Det er unødvendigt at beskrive de seneste dages begivenheder i Rusland igen. Wagnergruppens oprør og march mod Moskva er blevet beskrevet af utallige vestlige medier og er blevet grundigt analyseret af politikere, eksperter og journalister. Hovedparten mener, at Prigosjins oprør udstiller Ruslands politiske og militære ledelses inkompetence og er en begyndelsen af enden for Ruslands præsident Vladimir Putin. Ifølge denne teori, har de seneste begivenheder svækket Putin, som i den kommende tid vil forsøge at konsolidere sin magt, heriblandt ved at komme af med Prigosjin, som erklæres for en død mand. Enkelte spekulerer i, hvorvidt Wagnergruppens imponerende march mod Moskva kan have været et aftalt spil mellem Putin og Prigosjin, og at Wagnergruppens nye tilholdssted i Belarus kan tjene som en base til et angreb på Kyiv.
Mulighederne er mange. og den kommende tid vil vise, de mest sandsynlige konsekvenser af begivenhederne. En ting kan vi dog med sikkerhed slå fast allerede nu: Rusland er uberegnelig. Alt kan ske i Rusland. Ingen kan med sikkerhed forudsige, hvad der sker i Rusland i morgen, om en uge eller et år, og det er ikke ligefrem et opløftende faktum, når sagen drejer sig om en atommagt, som råder over mere end 6.000 atomsprænghoveder.
I en så anspændt situation, som oprøret var, er det faktisk ikke så lidt, da det formentlig ikke blot var den bedste løsning for Rusland og russerne, men også for resten af verden
_______
Svækket Putin?
Det er umiddelbart tvivlsomt, hvorvidt der er hold i påstanden om, at Prigosjins oprør har svækket Putin. Wagnergruppen nåede ganske rigtigt at indtage to store byer på sin march mod Moskva og standsede blot 200 km fra byen. Billederne på sociale medier viste endda, at gruppen blev venligt modtaget af indbyggerne i eksempelvis Rostov ved Don. Det er dog tvivlsomt, hvorvidt gruppens forhindringsfri fremmarch og indbyggernes venlige modtagelse af den, skal tolkes som et tegn på destabilisering af det russiske magtapparat eller en svækkelse af Putin.
Wagnergruppen har naturligvis udstillet en vis amatørisme i det russiske forsvar, men det er vigtigt at bemærke, at hverken militæret, nogen politikere eller dele af befolkningen åbenlyst stillede sig på oprørernes side, samt at der åbenbart, lige bortset fra i luften, heller ikke blev givet ordre til at beskyde Wagnergruppen. Oprøret blev således standset uden blodbad, og før den kunne have udviklet sig til at en regulær destabilisering af Rusland, som kunne have endt i en regulær borgerkrig. I en så anspændt situation, som oprøret var, er det faktisk ikke så lidt, da det formentlig ikke blot var den bedste løsning for Rusland og russerne, men også for resten af verden.
Hvorvidt aftalen med Prigosjin og Wagnergruppens tilbagetrækning var Lukasjenkos fortjeneste, er sådan set ikke så vigtigt. Det er dog usandsynligt, at Lukasjenko handlede helt på egen hånd. Resultatet, altså at problemerne blev løst, hvor Rusland ikke blev kastet ud i et blodig kup, er det samme, og det er formentlig de færreste russere, der kun betragter det som Lukasjenkos fortjeneste. Putin har uden tvivl haft en finger med i spillet.
Oprøret gav Putin mulighed for at afprøve det russiske magtapparat og befolkningens loyalitet, som må siges at have bestået denne prøve. Wagnergruppens oprør synes således snarere at have styrket Putin end svækket ham, og det samme kan givetvis på sigt også siges om hele Rusland. Desuden må befolkningen i Rostov ved Don og deres beundring for Wagnergruppens leder betragtes som, at russerne synes godt om Prigosjins brutale måde at føre krig på. Begivenhederne har udstillet militærets mangler og amatørisme, som er blevet øjenlyse for alle, og som den politiske og militære ledelse er nødt til at gøre noget ved. Wagnergruppens begejstrede modtagelse i eksempelvis Rostov ved Don viser desuden, at russerne ønsker mere professionalisme – og formentlig også en hårdere tilgang til krigsindsatsen.
Hvad kan vi forvente?
Prigosjins oprør og kritik af Ruslands militære ledelse og indsats i Ukraine vil formentlig resultere i udskiftninger på topposterne i militæret. Det vil med sikkerhed ikke ske i den nærmeste fremtid, da det ville blive opfattet, som at Putin giver efter for Prigosjins kritik, men det er så godt som sikkert, at det kommer til at ske. Rusland vil formentlig forsøge at vise handlekraftig og intensivere indsatsen i Ukraine. Det russiske militær har brug for “succeser” ved fronten og for at vise, at vestlige våbenleveringer til Ukraine og den ukrainske modoffensiv ikke kan standse russerne, uanset hvor mange våben ukrainerne får. Det er i russernes øjne afgørende, at ukrainernes modoffensiv ikke får nogen større succes – ikke mindst fordi det kan få den vestlige enighed om fortsatte våbenleveringer til Ukraine til at smuldre. Allerede nu er både Ungarn og Bulgarien skeptiske, og alt tyder på, at Slovakiet slutter sig til denne række efter parlamentsvalget i september.
Vi kan således forvente en opblusning af kampene og flere brutale hændelser, da kampene formentlig vil foregå med en større brutalitet end hidtil. På længere sigt og med de fortsat manglende diplomatiske forsøg, må vi desværre indstille os på en langvarig konflikt, som i periodevis vil blusse op og ned.
Hvad angår Prigosjin vil der formentlig i en periode falde ro over hans person. Det er meget usandsynligt, at han har noget at frygte. Lukasjenko har med sikkerhed intet imod at have ham og resterne af Wagnergruppen i Belarus. Det styrker hans egen position og ikke mindst sikkerhed i landet. Et russisk snigmord synes således ikke at være realistisk. Det mest sandsynlige scenarium er, at Prigosjin på et tidspunkt vil indtage scenen igen, og det bliver givetvis i de Putins-loyales rækker. Det er vigtigt at bemærke, at Prigosjin hverken har kritiseret Putin eller brugte de samme barske ord om ham, som han brugte om forsvarsministeren Sjojgu og hærchefen Gerasimov. Hans vrede var kun rettet mod amatørismen i det russiske forsvar. Det er derfor ikke usandsynligt, at Prigosjin, når der falder ro over det hele, vil få mulighed for at vende tilbage – uden at det vil være ensbetydende med et ansigtstab for Putin. Putin ved godt, at Rusland har brug for barske krigere af hans type.
Rusland og russerne er ganske enkelt ikke til at regne ud. Alt kan ske i Rusland, og vi må indstille os på, at russerne tænker på en anden måde, end vi andre, og har andre værdier, end vi har. ■
Wagnergruppens begejstrede modtagelse i eksempelvis Rostov ved Don viser desuden, at russerne ønsker mere professionalisme – og formentlig også en hårdere tilgang i krigsindsatsen
_______
Ota Tiefenböck (f. 1957) er født i Prag, Tjekkiet, og er journalist og politisk kommentator med speciale i Øst- og Centraleuropa. Han dækker landene for flere danske medier og er derudover chefredaktør ved nyhedssitet Mr.East samt forlægger ved Mr.East Forlag, som specialiserer sig i udgivelse af litteratur om og fra Øst- og Centraleuropa.
ILLUSTRATION: Putin holder sin tale den russiske befolkning lørdag morgen 24. juni 2023, mens Wagnergruppens oprør tog til [FOTO: Pavel Bednyakov/AP/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
