Ota Tiefenböck: Med Ficos valgsejr har Viktor Orbán fået en ny ven i Slovakiet. Vil det true EU’s støtte til Ukraine?
02.10.2023
Robert Ficos valgsejr i Slovakiet vil med sikkerhed styrke de nationalkonservative kræfter i Centraleuropa – herunder Viktor Orban i Ungarn. Det kan bl.a. skabe problemer for den fælleseuropæiske støtte til Ukraine.
Ota Tiefenböck i RÆSON KOMPAKT
Robert Ficos parti Smer-SD blev en klar vinder af lørdagens valg i Slovakiet. Det er foreløbigt ikke sikkert, at partiet kan danne en regeringskoalition, men alt tyder nu på, at Robert Fico bliver Slovakiets kommende premierminister. Forhandlingerne om regeringsdannelse skal dog først falde på plads. Den mest sandsynlige regering bliver en trepartis koalition ledet af Robert Ficos på papiret socialdemokratiske, men til tider populistiske Smer-SD sammen med det socialdemokratiske Hlas-SD og Slovakiets nationalkonservative parti SNS. Denne koalition vil give et behageligt flertal, nemlig 79 mandater i Slovakiets 150 pladser store parlament.
Robert Fico meddelte efter valget, at han forventer at have en regering klar i løbet af to uger. Slovakiets udenrigspolitiske orientering ville, ifølge Fico, ikke vil ændre sig. Ikke desto mindre sendte han ved samme lejlighed kritiske bemærkninger til Bruxelles: „Jeg kan ikke lide, at der er områder, hvor EU ikke har sin egen mening og er på slæb af USA. Vi bryder os desuden ikke om, at EU ikke længere er et fredsprojekt,” sagde han til slovakiske medier. Han gav desuden udtryk for, at Smer-SD, sådan som han havde varslet i valgkampen, vil afvise militærhjælp til Ukraine, men at Slovakiet dog fortsat vil yde Ukraine humanitærhjælp. Fico vil arbejde for fredsforhandlinger om konflikten i Ukraine, og sidst men ikke mindst meddelte han, at han umiddelbart i begyndelsen af sin eventuelle regeringsperiode vil genindføre grænsekontrol på grænsen til Ungarn. Slovakiet oplever nemlig i år et voldsomt stigende antal illegale migranter.
Ficos ord varsler formentlig en ny politisk kurs for Slovakiets kommende regering. Den vil med sikkerhed skabe store problemer i både Ukraine og Bruxelles, men vil langtfra være så radikal en prorussisk retning, som mange har frygtet. Nej, Ficos nye regering er ikke et udtryk for, at Slovakiet ønsker at orientere sig mod Rusland, sådan som det blev skrevet af flere internationale medier. Robert Fico har været Slovakiets premierminister tre gange tidligere. Og alle gange som en klar pro-europæisk politiker, og det bliver han, til trods for sin til tider lidt for radikale retorik, også fremover. Vel at mærke med en vision om et EU bestående af suveræne nationalstater, som ikke ønsker at afgive flere beføjelser til Bruxelles.
Den foreløbigt sidste liberale og Bruxelles-venlige ø i Centraleuropa bliver således Tjekkiet, men også her kan der ske ændringer, når tjekkerne skal til valg senest i 2025
_______
Ikke desto mindre er Fico dog en klar kritiker af Slovakiets nuværende pro-ukrainske orientering – herunder sanktionerne mod Rusland, som vi kan forvente, at den nye regering formentlig vil forsøge at blokere inden for EU. Repræsentanterne for Směr-SD deler mange af Viktor Orbáns holdninger, og Fico har flere gange udtalt sig imod levering af våben til Kyiv – bl.a. at skulle han vinde valget, vil Slovakiet ikke længere sende en eneste kugle til Ukraine. I år erklærede han ifølge medierne også, at han ikke ville godkende arrestationen af Vladimir Putin, for hvem der var udstedt en international arrestordre, hvis han kom til Slovakiet.
Trods den til tider voldsomme retorik ønsker Smer-SD heller ikke at melde sig ud af hverken EU eller NATO, men i begge organisationer vil Fico som premierminister dog med sikkerhed styrke den kritiske gruppe og dermed Viktor Orbáns Ungarn. Det kan fx ske ved de kommende diskussioner om tiltrædelsesforhandlinger med Ukraine, som skal vedtages enstemmigt. Her ville det formentlig været nemmere for Slovakiet at stemme imod eller tale for særlige tiltrædelsesvilkår for Ukraine, når Ungarn ville gøre det samme.
Samme gælder kommende forhandlinger om en fælleseuropæisk løsning af illegal migration, hvor Slovakiet i lighed med Ungarn og Polen – og særligt hvis det polske regeringsparti, nationalkonservative Lov og Retfærdighed, vinder det kommende polske valg 15. oktober – klart vil afvise en fælles løsning eller ligefrem omfordelingskvoter. Ficos sejr kan også styrke Visegradgruppen, hvor Slovakiet kan komme til at fungere som en bro mellem Polen og Ungarn, som på grund af uenighed omkring Ukrainekrigen er kommet på delvis kollisionskurs, men fortsat er enige i en klar afvisning af illegal migration eller omfordeling af migranter. Ficos valgsejr er således en klar styrkelse af de nationalkonservative ideer i Europa og EU.
Den foreløbigt sidste liberale og Bruxelles-venlige ø i Centraleuropa bliver således Tjekkiet, men også her kan der ske ændringer, når tjekkerne skal til valg senest i 2025. Alle foreløbige meningsmålinger giver en klar sejr til tidligere premierminister Andrej Babis’ parti ANO, som mere eller mindre har de samme mærkesager som Ficos Smer-SD. Babis udtalte kort forinden det slovakiske valg sin støtte til Fico: „At byde migranter velkommen, legalisere stoffer, højere skatter, lavere pensioner og lydighed over for Bruxelles. Sådan er det gået i Tjekkiet. Jeg ønsker ikke Slovakiet samme skæbne.”
At sådan en udvikling finder sted i netop Øst- og Centraleuropa, er formentlig ingen tilfældighed. Det er i det centrale Europa, hvor Ukrainekrigen mærkes mest. Både ved en forringet levestandard og ved de mange ukrainske flygtninge, som har oversvømmet disse lande. Lande som Polen, Slovakiet og Tjekkiet har ikke blot registreret det største antal ukrainske flygtninge, men også de største inflationsrater. Prisstigninger og voldsomt forringet levestandard giver en god grobund for populistiske kræfter.
Meget er endnu uklart, men Ficos sejr vil med sikkerhed styrke Viktor Orbans euroskeptiske linje og varsle hårde tider i Bruxelles – især i spørgsmål omkring støtten til Ukraine og en fælles løsning af illegal migration. ■
At sådan en udvikling finder sted i netop Øst- og Centraleuropa, er formentlig ingen tilfældighed. Det er i det centrale Europa, hvor Ukrainekrigen mærkes mest
_______
Ota Tiefenböck (f. 1957) er født i Prag, Tjekkiet, og er journalist og politisk kommentator med speciale i Øst- og Centraleuropa, Balkan og Kaukasus. Han dækker landene for flere danske medier og er derudover chefredaktør ved nyhedssitet Mr.East.
ILLUSTRATION: Bratislava, 26. september 2023: Robert Fico taler med en journalist efter en debat på slovakisk tv [FOTO: Radovan Stoklasa/Reuters/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
