Ole Mikkelsen: Er vi på vej mod en digital centralbankvaluta?
22.11.2023
Arbejdet med at udvikle en digital euro er gået ind i en ny fase, hvor lovgivning og en teknisk løsning skal skabe grundlaget for en digital euro i Europa. Hvilke konsekvenser får det for den danske krone og fastkurspolitikken i Danmark?
Analyse af Ole Mikkelsen
Kan man tage til London på forlænget weekend uden at veksle en eneste dansk krone til britiske pund hjemmefra? Jeg gjorde forsøget, da jeg skulle til London tidligere på året. Inden afrejse havde jeg tilføjet mit MasterCard til Apple Pay på min iPhone. Det viste sig at være nok. I løbet af fire dage var der ikke på noget tidspunkt brug for kontanter. Jeg betalte alt lige fra express-toget fra Heathrow-lufthavnen, billetter til undergrundstoget, kaffe, mad og adgang til kulturinstitutioner med telefonen. Helt uden problemer.
En forlænget weekend i London uden behov for kontanter overhovedet illustrerer den hastige udvikling, der er i gang på betalingsområdet. Brugen af kontanter til betalinger er styrtdykket i de senere år. Ikke kun i de nordiske lande, som traditionelt har været langt fremme, når det handler om at tage nye teknologiske løsninger i brug. Selv i Tyskland, hvor der historisk har været en stærk forkærlighed for kontanter, er det i stigende grad muligt at klare sig uden kontanter.
En hastig overgang fra kontanter til digitale løsninger i betalingssituationer er en af grundene til, at flere centralbanker undersøger muligheden for at udstede digitale centralbankpenge.
Centralbankerne har også et øje rettet mod private udstedere af penge. Hvis store tech-selskaber som fx Google eller Apple introducerer deres egen valuta og betalingssystem, vil det skabe betydelige udfordringer for centralbankerne, da pengepolitik er et af de vigtigste redskaber til bekæmpelse af inflation. Facebook tog i 2019 tilløb til at indføre sin egen globale valuta, som blev døbt Libra. Projektet løb ind i voldsom modstand fra politikere, der frygtede, at Libra kunne give Facebook for meget kontrol over pengesystemet. Facebook har skrinlagt planerne – ikke kun på grund af den politiske modstand men også på grund af udsigterne til, at det kan blive meget vanskeligt at kontrollere betalingerne på tværs af landegrænser. Libra blev kaldt et paradis for folk, der ønsker at vaske sorte penge hvide.
En digital euro vil være en digital form for kontanter, der udstedes af Den Europæiske Centralbank og vil være tilgængelig for alle i euroområdet. En digital euro lagres i en elektronisk tegnebog oprettet hos din bank. I en betalingssituation kan du så vælge mellem at betale med euro fra din lønkonto eller din digital euro-kont
_______
Til gengæld tilbyder den globale kaffekæde Starbucks i dag et betalingskort, som kan ”tankes op”. Kaffekæden oplyste i 2022, at 120 millioner kunder har et kort, og at de har sat 1 mia. dollar ind på kortet svarende til ca. 7 mia. kr. Da Starbucks ikke betaler rente, er pengene en meget billig finansieringskilde for virksomheden.
Den største udfordring for tech-selskabernes bestræbelserne på at udvikle eget betalingsmiddel er risikoen for at blive misbrugt til hvidvask og terrorfinansiering, som myndigheder i hele den vestlige verden slår hårdt ned på. En global valuta udstedt af et socialt medie vil uden tvivl blive brugt til at undgå at betale skat, vaske sorte penge hvide og andre ulovligheder.
Hvad er digitale centralbankpenge?
Digitale centralbankpenge (CBDC, central bank digital currency) er en ny form for digitale penge udstedt af en centralbank ved siden af kontanter. Digitale centralbankpenge adskiller sig fra kryptoaktiver og stablecoins ved at det er en centralbank, der står bag.
Penge på en konto i en almindelig bank indbetalt af privatpersoner og virksomheder er også digitale penge – men som er udstedt af bankerne. Her er der tale om en fordring – eller krav – mod en privat bank, mens digitale centralbankpenge vil være en fordring mod fx Nationalbanken. Kontanter som sedler og mønter udgør kun ca. 5 pct. af alle penge. De øvrige ca. 95 pct. er dermed penge skabt af bankerne. Netop af den grund er banker mere reguleret end andre virksomheder.
En digital euro vil være en digital form for kontanter, der udstedes af Den Europæiske Centralbank og vil være tilgængelig for alle i euroområdet. En digital euro lagres i en elektronisk tegnebog oprettet hos din bank. I en betalingssituation kan du så vælge mellem at betale med euro fra din lønkonto eller din digital euro-konto.
Af ideologiske årsager drømmer nogle om, at en digital centralbankvaluta vil betyde, at vi alle kan få en konto i en centralbank. I Danmark ville det betyde, at omkring fem millioner borgere fik en konto hos Nationalbanken
_______
ECB indleder ny runde undersøgelser
Efter to år med undersøgelser af mulighederne for at indføre en digital euro i Europa, konkluderede Den Europæiske Centralbank (ECB) i efteråret 2023, at motivationen for at udstede en digital udgave af den europæiske valuta fortsat er relevant. Ifølge ECB vil en digital euro gøre de vigtigste fordele ved kontanter tilgængelige ved digitale betalinger. En digital euro vil ifølge ECB også understøtte konkurrence, digitalisering, innovation og styrke europæisk strategisk autonomi. Endvidere vil en digital euro øge modstandskraften i vores betalingssystemer i en stadig mere digitaliseret verden.
Ifølge ECB vil en digital euro gøre euroområdet mere robust. ”Den vil understøtte Europas strategiske selvbestemmelse og monetære suverænitet, da den gør vores betalingslandskab mere konkurrencedygtigt og modstandsdygtigt over for ikke-europæiske betalingsudbydere. Den digitale euro åbner også for yderligere innovation fra private betalingstjenesteudbydere,” påpeger ECB.
Den Europæiske Centralbank fremhæver også, at en digital euro vil gøre livet lettere for os ved at give os mulighed for at betale med et sikkert betalingsmiddel, som modtages overalt i euroområdet. Ligesom for kontanter kommer betaling med digitale euro til at være gebyrfri for alle i euroområdet.
Men på trods af de mange fordele, som ECB ser ved en digital euro, er der meget lang vej til, at det bliver til virkelighed.
En af grundene til, at hverken ECB, Bank of England eller Nationalbanken endnu ikke er klar med en digital version af deres valuta er, at penge ikke bare er penge. Nogle vil måske indvende: Penge er vel penge, men så simpelt er det ikke. For at noget kan betegnes som penge, skal tre formål typisk opfyldes. De skal:
– Fungere som et bredt accepteret betalingsmiddel.
– Være måleenhed og benyttes til at opgøre værdien af fx varer og aktiver.
– Kunne benyttes til værdiopbevaring – altså opsparing.
Den definition af penge er netop årsag til, at mange ikke accepterer bitcoin og andre kryptovalutaer som penge eller i det hele taget som valuta. Kryptovalutaer har det med at svinge vildt i pris, og de er ikke accepteret bredt som betalingsmiddel. I manges øjne er kryptovalutaer en måde at spekulere på. Derfor kaldes de kryptoaktiver på samme måde som aktier, der også er aktiver og kan svinge i pris.
Af ideologiske årsager drømmer nogle om, at en digital centralbankvaluta vil betyde, at vi alle kan få en konto i en centralbank. I Danmark ville det betyde, at omkring fem millioner borgere fik en konto hos Nationalbanken. Det er næppe den løsning, det ender med, fordi banker skal kende deres kunder, som det hedder. Det skal de for at forhindre terrorfinansiering og hvidvask. Af den grund er det vanskeligt at forestille sig, at centralbankerne åbner for muligheden for at alle borgere kan få en konto. I stedet tales der om, at de kommercielle banker skal tilbyde en konto med digitale centralbankpenge, som man skal kunne tilgå fra sin netbank eller app på telefonen.
ECB slipper på den måde for at være kontoførende bank på daglig basis for flere hundrede millioner europæere. Det må formodes, at det også bliver de kommercielle banker, der får ansvaret for at kontrollere, om der sker hvidvask, terrorfinansiering og andre ulovligheder, som de allerede gør det med andre indlånskonti.
Den danske udfordring
I Danmark fører Nationalbanken en pengepolitik, som ikke ses noget andet sted i verden. Næsten alle centralbanker i hele verden har et mål for, hvor meget priserne må stige. Det er typisk en årlig prisstigningstakt på ca. 2 pct. Hvis priserne stiger mere end 2 pct., vil centralbankerne typisk forhøje de pengepolitiske renter. På den måde bliver det dyrere at stifte gæld, og det vil simpelt sagt dæmpe den økonomiske aktivitet og få priserne til at falde igen.
Nationalbanken i Danmark ønsker også en stille og rolig udvikling i priserne, men det mål nås via en lille omvej, der hedder fastkurspolitik. Fastkurspolitik går i al sin enkelthed ud på at holde den danske krones kurs over for euroen stabil. Sådan har det været siden begyndelsen af 1980’erne, hvor daværende statsminister Poul Schlüter og finansminister Henning Christophersen trak den pengepolitiske håndbremse efter et årti, hvor devaluering – nedskrivning af den danske krones værdi – hørte til dagens orden. Dengang kiggede dansk økonomi ud over afgrunden, arbejdsløsheden var høj og underskuddet på betalingsbalancen var meget stort. I dag har Danmark en af verdens stærkeste økonomier, rekordmange er i job, og overskuddet på betalingsbalancen har aldrig været større. Poul Schlüter og Henning Christophersens beslutning om aldrig mere at devaluere var et vendepunkt i Danmarks økonomiske historie.
19 lande i Europa har euro som betalingsmiddel, men et flertal af danskerne har stemt nej to gange til at erstatte kronen med euro. Ved at holde kronekursen fast over for euroen importerer vi imidlertid alligevel ECB’s pengepolitik.
Ingen banker kan overleve, at deres kunder i stor stil flytter deres indeståender. Det blev klart for enhver i foråret 2023. Her blev livet taget af USA’s 16. største bank, Silicon Valley Bank, på blot 48 timer
_______
Den særlige danske pengepolitik har vist sig langtidsholdbar. Den har bundet os tæt til euroen. Så tæt, at Danmark i praksis er et euroland – dog med vekselomkostninger og uden indflydelse, som forhenværende nationalbankdirektør Lars Rohde sagde i en tale, da Nationalbanken fejrede sit 200-års jubilæum.
Nationalbanken holder den danske kronekurs stabil over for euroen ved at sælge kroner, når den er for stærk og ved at ved at købe kroner, når valutakursen er for svag. Vil det fortsat fungere, hvis danske borgere også får adgang til en konto med digitale euro? Hvis danskerne for mulighed for at flytte kroner i stor stil til en konto i euroområdet på sekunder, kan det have vidtrækkende konsekvenser for fastkurspolitikken.
Forslaget om en digital euro har fået en lunken modtagelse af bankerne. Nogle mener, at en digital euro vil øge risikoen for såkaldt bank run, hvor uholdbart mange kunde skifter fra en bank på samme tid, hvilket sætter banken i risiko for krak, og der er ikke nogen tvivl om, at digitale bank runs har en helt anden karakter i dag, end dem vi kender fra historien, hvor folk står i kø foran en bankfilial.
En konto til digitale euro kan i princippet komme til at fungere som en sikker havn for bankkunder, der ønsker at flytte deres midler væk fra en bank i vanskeligheder.
Men ingen banker kan overleve, at deres kunder i stor stil flytter deres indeståender. Det blev klart for enhver i foråret 2023. Her blev livet taget af USA’s 16. største bank, Silicon Valley Bank, på blot 48 timer. En kombination af rygter og dårlige nyheder på sociale medier og kundernes adgang til deres bankkonto fra en mobiltelefon satte en bevægelse i gang, der ikke var til at standse. Et stort antal kunder flyttede deres penge fra Silicon Valley Bank, og banken blev derfor hurtigt insolvent.
For at undgå bank run har Den Europæiske Centralbanker tænkt sig at indføre en øvre grænse på 3,000 digital euro.
Svensk e-krona undervejs i syv år
Den svenske centralbank, Riksbanken, var blandt de første til at lufte muligheden for at tilbyde digitale centralbankpenge, eller e-kronor, som de valgte at kalde de nye penge. Det var i november 2016. Efter syv år med analyser, konferencer, undersøgelser og test, er det fortsat uklart, om Sverige er på vej med en digital centralbank-krone for borgere. Den svenske centralbank har fortsat ikke sat en dato på, hvornår svenskerne kan åbne en konto med digitale centralbankpenge.
Begrundelsen for at indføre en e-krona i Sverige har skiftet i løbet af de syv år, hvor den svenske centralbank har talt for at indføre en digital valuta. I modsætning til andre lande henviser Sverige til nationale kriser som begrundelse for at have en digital centralbankvaluta:
“Kontanter er også vigtige for Sveriges beredskab. Hvis elektricitet og telekommunikation bliver afbrudt, vil kontanter i første omgang være det eneste gangbare betalingsmiddel,” skriver Riksbanken i sin seneste opdatering.
Det gode spørgsmål er nemlig: Hvilket problem er det egentlig, en digital euro eller kroner vil løse?
_______
Ifølge Riksbanken bør detailhandlen være forpligtet til at acceptere kontanter som betaling for mad, medicin og brændstof.
Den svenske løsning ser ikke realistisk ud. I Danmark var den samlede omsætning med betalingskort fx på 642 mia. kr. i 2022. Det såkaldte kontantomløb i Danmark, det vil sige alle sedler og mønter i omløb, er på ca. 70 mia. kr., og der er derfor ikke kontanter nok til at holde samfundet kørende, hvis elektriciteten eller systemisk vigtige computersystemer går i sort i længere tid.
I slutningen af oktober kom der nye røgsignaler fra Riksbanken i Stockholm. I en pressemeddelelse hed det, at den svenske regering bør styrke kontanternes position via ny lovgivning, begynde det lovforberedende arbejde til en e-krona og øge den økonomiske og digitale inklusion. Centralbanken anbefaler, at detailhandlen tvinges til at acceptere kontanter som betalingsmiddel.
I Danmark er regeringen indstillet på at slække på kravet til at tage imod kontanter. Der lægges op til, at mindre butikker kan få lov til at sige nej til kontanter, og at nogle butikker kan sige nej til kontanter fx om aftenen og natten, hvor risikoen for røveri er størst.
Danmønt genopfundet
Kritiske røster i den danske finansielle sektor har kaldt ECB’s forslag til en digital euro for en Danmønt-løsning. Danmønt var et “småpengekort”, der blev sendt på markedet i 1991, og kunne bruges i specielle Danmønt-terminaler som fx korttelefoner, billetautomater og i visse butikker. Danmønt-systemet var tænkt som et supplement til mønter. Danmønt-kortet skulle tankes op, som vi kender det fra Starbucks kundekort og Rejsekortet i dag. Danmønt blev aldrig en succes, og systemet blev lukket helt i 2005.
Der har ikke været registreret et stærkt folkekrav om en digital euro eller digitale pund. Tværtimod har der været sporadiske protester i bl.a. Holland og England, der primært har handlet om modstand mod og frygt for, at en digital euro kan bruges til overvågning af borgernes gøren og laden.
Der bor samlet 450 mio. mennesker i de 27 EU-lande. Det er 120 mio. flere end i USA. På trods af det, er den amerikanske dollar fortsat den klart dominerende valuta i det internationale finansielle system. EU håber, at en digital euro kan bidrage til, at fællesskabets valuta vil få en større rolle.
Den Europæiske Centralbank sælger ideen om en digital euro på budskabet om, at den “kommer til at gøre folks liv lettere ved at give noget, som ikke findes i dag: et digitalt betalingsmiddel, som modtages overalt i euroområdet, for eksempel i butikker, online eller fra person til person. Ligesom kontanter kommer digitale euro til at være risikofri, bredt tilgængelige, brugervenlige og gratis til almindelig brug.” Det er ikke alle, der har set lyset i ideen.
Den amerikanske centralbank, Fed, har mere end vanskeligt ved at se formålet med at udvikle en borgervendt digital centralbankvaluta.
Christopher J. Waller, der sidder i den amerikanske centralbanks styrelsesråd, sagde i en tale i august 2021, at digitale centralbankpenge er “en løsning der leder efter et problem”.
Det gode spørgsmål er nemlig: Hvilket problem er det egentlig, en digital euro eller kroner vil løse?
Nationalbanken har offentliggjort to analyser om digitale centralbankpenge. Den første kom i 2017, da debatten begyndte at tage fart. I 2022 udsendte Nationalbanken endnu en analyse om digitale centralbankpenge. I tidsrummet mellem de to analyser er to ud af tre nationalbankdirektører blevet udskiftet. Det har kun ændret lidt på konklusionen. Ifølge Nationalbanken er der fortsat ikke noget problem, som en digital krone kan løse.
ECB har tidligere også været meget tøvende. Den nye og lidt mere positive tilgang kan være drevet af et politisk ønske sendt fra Europas politiske hovedstad Bruxelles. ECB er nu så langt fremme med planerne, at det må formodes, at der kommer en eller anden form for digital euro. Også selv om der ikke findes en efterspørgsel fra borgerne. Som borger er det vanskeligt at få øje på de store fordele ved en app med euro, hvor renten er nul – specielt når man allerede i dag kan rejse til Berlin eller London og klare sig med en telefon til alle betalinger. ■
ECB er nu så langt fremme med planerne, at det må formodes, at der kommer en eller anden form for digital euro. Også selv om der ikke findes en efterspørgsel fra borgerne
_______
Ole Mikkelsen (f, 1962) er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Har bl.a. arbejdet 11 år for nyhedsbureauet Reuters og 7 år for Nationalbanken. Arbejder i dag som rådgiver for Corporate Matters. Forfatter til bogen ”Straarup”, der er et portræt af Danske Banks tidligere topchef Peter Straarup.
ILLUSTRATION: Euro-Skulptur på Willy-Brandt-Platz i Frankfurt an Main, Tyskland, 13. oktober 20223 [FOTO: Imago/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
