Øjvind Hesselager: Folkemødet er en rituel kulisse, som giver folket et godt grin over afmagten
15.06.2023
Hvad betyder det, at alverdens forpersoner mener noget i Allinge om lokal affaldssortering, når antallet af klimaflytninge er steget fra 21 millioner i 2015 til 24 millioner i 2019 og 30 millioner i 2020?
Øjvind Hesselager i RÆSON OPINION
I årevis har det været nemt at bashe Folkemødet for slet ikke at være folkeligt. Det var elitens fætter- og kusinefest, hvor tilrejsende kunne få lov at mimre rundt mellem boder med monopoliseret salg af øl, der udelukkede lokale producenter, og måske se skjorteflippen på en toppolitiker pakket ind i den kampagnestab, der bar hans taske.
Senere kunne folket se samme politiker på løs line på et af værtshusene, og måske sågar i en slags kontrolleret bevægelse gennem natten, på vej hjem mod det hotelværelse, der har været booket i et år til overpris.
Selvfølgelig er Folkemødet underlagt kapitalismens spilleregler, men derfor er det jo ikke direkte ufolkeligt, at politikerne bliver berusede på en måde, som Folkemødet styrer benhårdt. Øllene SKAL være fra enten Tuborg eller Svaneke Bryghus, som det lød i 2022. Eller, hvis det er vin, fra Vinhanen. Folkemødets såkaldte partnere.Selvfølgelig giver det lidt uro på den demokratiske bagsmæk, at et arrangement, der i sin oppumpede selvforståelse skal fremme demokratiet og mangfoldigheden, styres som et benhårdt monopol.
I 2021 bevilgede Bornholms Regionskommunen således cirka 6.5 millioner kroner til Folkemødet. Samtidigt kritiserede direktøren for mikrobryggeriet Penyllan i Tejn, Christian Skovdahl Andersen, at Penyllan og andre lokale producenter var udelukket fra at sælge deres produkter på Folkemødet. „Store københavnske virksomheder får eneret‟, som han formulerede det.Vissevasse! Det er vel ret beset ret folkeligt, at Folkemødet viser folket, at pengene har magten. Det kan folket lige så godt lære. Det er ikke direkte ufolkeligt, at lokale bornholmske producenter bliver holdt uden for. Hvad er der galt med en Hof!
I det hele taget er der megen urimelig kritik af Folkemødet.
Det har været en lidt rituel og næsten trættende kritik, der har fremhævet, at Folkemødet kun er for en såkaldt elite. Alene det udsagn selvcementerer jo medierne, Christiansborg og DJØF-segmentet som en særlig elite, udnævnt af sig selv. Det er kun os gode, der er her! Det er for ringe. Det kan vi jo ikke lide! Det er helt misforstået.
Det er som et omvendt romersk cirkus, hvor de ofrede, der løber jaget rundt nede i manegen, griner af de overvægtige og blegfede tilskuere, der også er tilskuere til det egentlige liv, men ikke ved det
_______
Lad mig understrege, at der rundt omkring i riget ikke tales om magtens og afmagtens Bermudatrekant som noget elitært – men snarere som noget pseudoprivilegeret og inkompetent.
Ikke bare til Folkemødet, men i al almindelighed. ”Eliten” er de fede romere, der ligger i fosterstilling og æder druer og drikker vin, mens livsstilssygdommene raser, og de forfalder mentalt, fordi de keder sig over intet vigtigt endsige rigtigt at have at lave. De kan snakke, kan de. Og ikke andet.
De er ikke den sande praktiske elite, for de er ikke nødvendige for velfærdsstaten.
SOSU-assistenten, kassedamen, sygeplejersken, politibetjenten ved da godt, hvem der driver og drifter velfærds-Danmark mens andre taler om den og gennemfører såkaldte udviklingsprojekter og evige og mislykkede digitale omstillinger, der skal have flere millioner.
Dem på gulvet, der ikke har lyst til at være andre steder – tro endelig ikke det – ser jo direkte ind gennem afmagtens revnede strukturer, hver gang diverse kommissioner afdækker afmagtens gøren og laden. De ser journalister jovialt tiltale magten med fornavn og dermed afsløre deres egen position.
Det er som et omvendt romersk cirkus, hvor de ofrede, der løber jaget rundt nede i manegen, griner af de overvægtige og blegfede tilskuere, der også er tilskuere til det egentlige liv, men ikke ved det.
Folkemødet er folkeligt, fordi dem, der gennem rigtigt arbejde drifter Danmark, og ikke bare holder møder, bliver bekræftet i, at dem, der prøver at administrere og udvikle Danmark, tror de er noget særligt, hvilket er latterligt. Og derfor sjovt at overvære. Og overhøre, så at skrive.
Og tror mig; dem, der driver og drifter Danmark, griner da også af det – og passer deres arbejde med udsigt til Arne-pension, nedslidt ryg og en vanvittig inflation. De anerkender, at livet er hårdt. Som det var for vores forfædre, der skabte grundlaget for velfærdsstaten gennem hårdt arbejde.
Folkemødet er folkeligt, fordi dem, der som samlet pulje betaler skatten til Velfærdsstaten, ser og gennemskuer teateret og hjælpeløsheden år efter år. De går rundt mellem boderne og de hører debatterne, der er som små teaterstykker med de samme replikker år efter år.
”Eliten” snakker om processer, der er i gang. Om evalueringer, der peger fremad. Barrierer, der skal passeres. Synergier, der vokser. Erfaringsudveksling …
Alt imens russerne benhårdt lader deres jagerfly passere i lav højde hen over kulissen og demonstrerer, at intet af det, der tales om, er vigtigt i forhold til de spørgsmål, der for alvor betyder noget i verden. Hvad fanden betyder det, at affaldssorteringen kører 9 procent bedre i Nørre Snede – når Putin sætter atomvåben op i Hviderusland? Og hvad betyder al det ævl om klima? Også i år:
”Hør tre profilerede talere sætte kursen for årets Klima og Energiscene!”
”Vi gør status på den grønne omstilling og spørg kernespillere om vi er på rette vej.”
”De unge går forrest i klimakampen, eller gør de? Er det i virkeligheden den nyeste iPhone der tæller.”
Og så videre og så videre. Meget af det foregår på Cirkuspladsen!
Mens, der har været afholdt Folkemøde, er antallet af klimaflygtninge altså fordoblet, hvilket jo viser hvor lidt det betyder af den selvudnævnte afmagt mødes
_______
Hvad betyder det, at alverdens forpersoner mener noget i Allinge om lokal affaldssortering, når antallet af klimaflytninge er steget fra 21 millioner i 2015 til 24 millioner i 2019 og 30 millioner i 2020?
Mens, der har været afholdt Folkemøde, er antallet af klimaflygtninge fordoblet, hvilket jo viser hvor lidt det betyder af den selvudnævnte afmagt mødes. Og hvor meget de taler om det forkerte på en forkert måde.
Men vi kan da ikke løse hele verdens problemer? Men så lad være med at lade som om, det har den fjerneste betydning, hvad I laver i Allinge. Om I så holdt en bålfest med afbrænding af fossile brændstoffer i fem dage og sov på en bund af kemikalieaffald, ville det intet forrykke. Verden ville hverken være bedre eller værre af den grund.
Det ved I jo også godt – magtesløse pseudoelite.
I mødes, fordi I gerne vil cementere jeres egen position i magtens strukturer. For at få afstemt, at I stadig siger det rigtige i forhold til stammens ritualer. I vil ses og anerkendes. Det er helt legitimt, og folket forstår det godt. I nyder jeres positioner, for I kan ikke holde på en skruetrækker. Længere er den vel ikke. Måske kan I styre en printer? Kopimaskinen har I i hvert fald lært at håndtere.
Mens der har været afholdt Folkemøde, har FN år efter år opjusteret forudsigelserne for temperaturstigningerne. Dertil kommer: I 2020 levede syv millioner mennesker – minimum – som klimaflygninge i deres eget land. De tæller altså ikke som flygtninge. Han har jo ikke noget på, som det lille barn siger. Og i det udsagn ligger Folkemødets legitimitet.
Folkemødet er et demokratisk fåremarked, hvor vi lader som om, vi taler om det vigtige, for at gøre noget ved det. Men når deltagerne rejser hjem, sker der ingenting. År efter år. Og det er der vel heller ingen, der forventer. Det er jo bare noget, vi leger.
Men ritualet har udspillet sig endnu engang; de heldige har været til de rigtige back stage-arrangementer; Lars Løkke har stået bag hovedscenen og røget sine smøger i forsøgt hemmelighed; journalister med TV2- og DR-fortid har tjent + 100.000 kroner på at agere mikrofonholder og ordstyrer for debatter, der kun flytter ord.
Ved du godt, at kommunernes udgifter til administration – altså DJØF og HK – stiger meget mere end udgifterne til folkeskolen?
Med andre ord: Dem, der skal beslutte, hvordan folkeskolen skal indrettes, tager en stadig større del af skattegrundlaget, mens dem, der skal undervise eleverne, får en relativt mindre del. År efter år efter år.
Runde tal:
50 milliarder til folkeskolen.
150 milliarder til administrationen.
Samtidigt eksploderer mistrivslen blandt børn og unge. Aldrig har væksten inden for specialområdet været så massiv. Fra 2018 til 2022 er antallet af elever i specialtilbud steget med knap 4.700 elever på landsplan.
Nu arbejder jeg for tiden inden for specialområdet. Så jeg er ramt af den inhabilitet der gælder, når man ved, hvad man taler om. Tro mig: De børn og unge vil ikke blive tilgodeset. For administrationen kan ikke spare sig selv væk. Den vil fortsat vokse. Som en byld på folkestyret. De skal jo også til Folkemødet. Det er vigtigt. Vi skal jo vise vores profil.
Og her er Folkemødet sande værdi. Mødet vil cementere de magtstrukturer, der ikke kan tage vigtige beslutninger, men kun kan lade som om.
Det er superfolkeligt. Så har vi det at ryste på hovedet ad. Tak for underholdningen!
Godt Folkemøde! Kom godt hjem! Færgen kan godt vippe lidt!
Folkemødet er et demokratisk fåremarked, hvor vi lader som om, vi taler om det vigtige, for at gøre noget ved det
_______
Øjvind Hesselager (f.1962) er cand.comm. og skribent. Censor på journalistuddannelserne og underviser. Tidl. chefredaktør på Bornholms Tidende og fagbladet Journalisten.
ILLUSTRATION: Folkemødet på Bornholm, 2023: Statsminister Mette Frederiksen til åbningen [FOTO: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
