08.02.2023
.Amerikanerne ved, at Indien kan hjælpe dem med at inddæmme Kina. Men hvad bliver Indiens rolle, når verdens stormagter er fanget i rivalisering?
Kronik af Mrutyuanjai Mishra
SOM EPISODEN med den kinesiske luftballon illustrerede, er kineserne og amerikanernes relation på et historisk lavpunkt. Og amerikanerne ved, at Indien her er en af de vigtigste partnere i Asien, som kan hjælpe dem med at inddæmme Kina.
Den amerikanske skepsis overfor Kina er steget med årene, og blandt republikanere og demokrater er der enighed om, at amerikanske virksomheder ikke skal have tilladelse til at fremstille avancerede elektroniske produkter i Kina. Mange amerikanske virksomheder er da også på vej ud af Kina, heriblandt Apple, som nu i stedet har startet en produktion i Indien.
Spørgsmålet er, om Indien, et demokrati, der netop er blevet det folkerigeste land i verden, kan rumme de mange virksomheder, der er på vej til landet for at skabe arbejdspladser i den basale industrielle produktionssektor. Udflytningen af arbejdspladser og jobs i den industrielle sektor kræver både infrastruktur, landarealer og en pålidelig energiforsyning. Pga. det voksende befolkningstal er det svært at finde landområder, som er store nok til etableringen af store virksomheder. Indien har dog arbejdskraften, og de mange unge, som er i gang med en uddannelse til ingeniør, kan være sikre på et vellønnet job.
Sagen er, at amerikanerne ikke kun indser, at det er bydende nødvendigt at få flyttet amerikanske virksomheder væk fra Kina. De er også samtidig interesserede i at få højtuddannet arbejdskraft, som kan give dem det forspring, der er nødvendigt for at beholde landets status som supermagt. Og for USA er Indien en troværdig partner. De indere, der uddanner sig på de allerbedste tekniske universiteter, har nemt ved at få adgang til USA’s bedste universiteter såsom Harvard, Stanford, Massachusetts Institut for Teknologi osv. Samtidig er antallet af kinesiske studerende i USA faldende, fordi man er blevet skeptiske overfor deres spionagevirksomhed. Her er der derfor voksende modstand mod statsaftaler med nogle studerende, fordi de henter følsomme data fra USA, mens de er studerende og forskere.
Så når det gælder udfordringen med at håndtere Kina som den kommende stormagt, er der enighed blandt de amerikanske politikere. Man er utrolig nervøs for, at Kina kan udnytte situationen i Ukraine og indlede et angreb på Taiwan. Og her er samarbejdet med asiatiske lande som Japan – men også og i måske særdeleshed Indien – afgørende.
Når det gælder håndteringen af Rusland, er det svært for de vestlige lande at få Indien til at danse efter deres pibe
_______
Indien ser mod vest
Og Indien vil meget gerne samarbejde med Vesten. På klimaområdet er man enig med Vesten, men med en befolkning på 1.4 milliarder er det svært kun at dække energibehovet med grøn energi. Indien vil fortsat gerne bevare brugen af billige fossile brændstoffer og atomkræftværker, fordi det fortsat er billigt, og selvom brugen af elbiler er på vej op, er infrastrukturen stadigvæk ikke på plads. Ud over grøn energi vil Indien også øge samarbejdet med Vesten om forskning og om uddannelsessektoren. Man vil gerne invitere danske forskere til at arbejde i Indien og er omvendt villig til at sende indiske forskere til Vesten – især inden for højteknologiske områder som IT og kunstig intelligens.
Man tror på et langsigtet samarbejde med Vesten i Indien. Forholdet til fx Danmark er nu det allerbedste – som premierminister Modis møde i København i 2022 indikerede – men det er ikke fordelagtigt for inderne at lægge alle æggene i Vestens kurv. Indien stiller betingelser og påpeger, at for store forandringer kan forstyrre kontrakten med befolkningen med hensyn til at sørge for, at de har elektricitet, toiletter og basale faciliteter, som er nødvendige i et moderne samfund. Her vil man samarbejde med Vesten, men man vil stadigvæk beholde retten til selv at vælge det bedste og billigste produkt for landet. Hensigten er at blive et selvforsynende land. Og hvis de vestlige lande hjælper Indien med dette projekt, kan samarbejdet blive meget dybere.
En ven i Rusland
Men når det gælder håndteringen af Rusland, er det svært for de vestlige lande at få Indien til at danse efter deres pibe.
For det første føler inderne, at Rusland historisk har vist sig at være en pålidelig ven. Rusland hjalp Indien med deres vigtigste konventionelle krig mod Pakistan i 1971, hvor det lykkedes for Indiens daværende premierminister, Indira Gandhi, at få delt Pakistan, mens Bangladesh, som var den østlige del af Pakistan, løsrev sig og blev et selvstændigt land.
Her var det russerne og ikke amerikanerne, der hjalp. Og da man så, hvordan USA trak sig ud af Afghanistan, blev skepsissen i Indien endnu engang fornyet, og blandt indiske beslutningstagerne har man den opfattelse, at USA altid først og uden hensyn varetager sine egne interesser uden hensyn til regionen. Derfor burde det være indlysende for amerikanerne, at Indien en gang imellem har ret til at være uenig med USA.
Rusland har gjort sit for at vinde indernes tillid ved at flytte en del af produktionen af sofistikerede våben og dermed skabt arbejdspladser i Indien. Det har en stor betydning i et land, der holder valg hvert femte år, og hvor arbejdsløshed og mangel på økonomisk vækst kan være årsag til, at regeringen kan miste sit flertal i parlamentet. Derfor er inderne taknemmelig for russernes villighed til at indgå kompromiser.
Udenrigspolitisk har Indien opretholdt sit selvstændige standpunkt: Når det gælder demokrati og udfordringer fra Kina, kan vi godt kan samarbejde, men når det gælder Rusland, vil vi helst være neutral
_______
Et selvstændigt og neutralt Indien
Udenrigspolitisk har Indien opretholdt sit selvstændige standpunkt: Når det gælder demokrati og udfordringer, som den uløste territoriale konflikt mellem landene, fra Kina, kan vi godt kan samarbejde, men når det gælder Rusland, vil vi helst være neutral. Man prøver at være så uafhængig og selvstændig som muligt.
Resultatet er, at Indien faktisk vinder respekt – og mærkeligt nok også fra Kina. Kineserne skamroser Indiens neutrale standpunkt og ønsker, at landet helst samarbejder med dem. Samtidig er befolkningen meget stolt af, at deres regering tager et standpunkt for hver eneste sag udefra og spørger: Hvad er det optimale for landets interesser? Hvilket ikke altid nødvendigvis er at følge USA’s anbefalinger eller EU’s udfordringer. Omvendt forsøger både Joe Biden og Donald Trump at kæmpe om indernes gunst, og i begge deres kampagne nævner de Indien som én af deres tætte allierede og allervigtigste partnere.
Men der er ingen tvivl om, at Indiens udfordringer også består i at navigere igennem den internationale krise og forsøge at spille den afgørende rolle som neutral stat, som fx Sverige eller Schweiz hidtil har haft. Nu når Sverige har valgt side og ønsker at blive medlem af NATO, bliver Indiens rolle lidt mere eksplicit. Og særligt vil det komme til udtryk, når Indien som vært for G20-topmødet i september i år ønsker at bringe fredsforhandlinger og en deeskalering af krigen i Ukraine på dagsordenen.
Indien ér et demokrati – det er Kina ikke. Og inderne har rent faktisk har et værdifælleskab med Vesten, og en befolkningen, der er enormt positivt indstillet over for Vesten.
Indien er med Vesten – og alligevel ikke. Dette kan være svært for nogle at forstå, men måske det ikke kan være helt ubrugeligt, at nogen kan tale med Vladimir Putin og overbevise ham om, at han må standse krigen. ■
Indien er med Vesten og alligevel ikke. Dette kan være svært for nogle at forstå, men måske det ikke kan være helt ubrugeligt, at der nogen kan tale med Vladimir Putin og overbevise ham om, at han må standse krigen
_______
Mrutyuanjai Mishra er skribent i Indiens største engelsksprogede avis, Times of India. Han har en Master i menneskerettigheder og demokratisering.
ILLUSTRATION: BRICS-møde i Xiamen, Kina, 4. september 2017: Lederne af verdens to folkerigste nationer fotograferes. Den kinesiske præsident Xi Jinping til venstre, Indiens premierminister Narendra Modi til højre [FOTO: Kenzaburo Fukuhara/AP/Ritzau Scanpix]