Mogens Lykketoft: Utålmodigheden med Putin vokser – også i Beijing
25.06.2023
RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her
Og Kinas rolle er også helt central – måske udslagsgivende – for krigen i Ukraine.
Kommentar af Mogens Lykketoft
Fredag-lørdag bragte en vidtløftig udvikling i Rusland, som ingen endnu kan overskue konsekvenserne af. Men begivenhederne kom i hælene på udsagn fra mange Ruslands-kyndige, der i de foregående dage havde advaret om, at det russiske magtapparat er i kaos, og at Putin har vanskeligt ved at træffe beslutninger efter hans totale fiasko med planen om at overtage Ukraine ved en hurtig invasion og dermed tvinge NATO baglæns.
Nok blev det ikke i denne omgang til et militærkup anført af Wagner-gruppens Prigosjin. Men Putins hjemlige styrke og troværdighed er alvorligt anfægtet, samtidig med at Ukraine for alvor synes at geare op til den forventede offensiv.
Prigosjin er en forbryderisk satan, som Putin har støttet og tilskyndet til at oprette en selvstændig hær af lejesoldater – dels som modvægt mod det etablerede militære system hjemme, dels som redskab for krigeriske interventioner og kup ude i verden. Han er ekspert i levering af grove menneskerettighedskrænkelser – selvfølgelig også fremmet af hans brug af voldsforbrydere fra de russiske fængsler som kanonføde i Ukraine.
Måske var det mest alvorlige for Putin i weekendens begivenheder, at chefen for lejesoldaterne, der har kæmpet allermest indædt mod ukrainerne, stod frem og sagde, at hele Putins argumentation for angrebet på Ukraine var falsk og missionen umulig at føre sejrrigt igennem. Noget af en kovending!
Det er et åbent spørgsmål, om Prigosjin nu reelt er på vej til et uvirksomt eksil i Belarus, eller om han derfra fortsat vil intervenere i russisk – og måske også belarusisk – politik. Eller han bliver snigmyrdet med novitjok-gift af FSB’s agenter efter at have undsagt Putin. Det er også umuligt at sige, hvor meget besvær det russiske militær vil få med at integrere titusinder af vilde og vanvittige lejesoldater i de ordinære styrker, der må formodes at være demoraliseret yderligere af de seneste dages begivenheder.
Det er også umuligt at sige, hvor meget besvær det russiske militær vil få med at integrere titusinder af vilde og vanvittige lejesoldater i de ordinære styrker, der må formodes at være demoraliseret yderligere af de seneste dages begivenheder
_______
DER ER TO udfald af krigen i Ukraine, som er de mest sandsynlige:
Den værste mulighed en langvarig og blodig gentagelse af en skyttegravskrig efter modellen fra Første Verdenskrig, hvor fronterne næsten ikke flytter sig, Vesten pumper avancerede våben til Ukraine, mens Rusland kaster stadig flere hundrede tusinde stadig dårligere trænede og udrustede landsoldater ind østfra, tager store tab, men fastholder nogenlunde de nuværende erobringer.
Det vil være et forløb, der nedslider, ødelægger og nok også gradvis endnu mere affolker Ukraine og gør det umuligt at komme i gang med økonomisk og materielt at genopbygge landet. Det kan blive udfaldet, trods det russiske militærs svage præstationer, fordi der ikke er nogen i Vesten, som af frygt for atomkrigen vil deltage i eller acceptere en krig, der føres ind på russisk territorium.
Denne krig ender ikke som Anden Verdenskrig med betingelsesløs overgivelse, for ingen rykker frem til Moskva, som man gjorde til Berlin i 1945. Men udmattelseskrigen kan føre til, at Putin på et tidspunkt væltes, fordi militæret og befolkningen reagerer mod langvarige og meningsløse tab af russiske menneskeliv.
Den bedste mulighed er en snarlig og vellykket ukrainsk offensiv, hvor en stor del de besatte områder i syd og øst befries, og hvor resten af verden derefter nogenlunde samlet intervenerer til fordel for en våbenstilstand langs den nye frontlinje. Det må ledsages af garantier fra NATO til Ukraine på linje med fx USA’s beskyttelsespagt over for Sydkorea efter våbenstilstanden i 1953. Sikkerhedsgarantien skal give Ukraine tryghed om, at Rusland ikke fristes til at komme igen med ny styrke senere.
Våbenstilstand har sandsynligvis dén ulempe for Ukraine, at der ikke foreløbig kommer en politisk aftale om russisk rømning af hele det område, som blev besat siden 2014. Men fordelen er, at portene åbnes for genopbygningen af landet.
Hvorfor skulle Putin acceptere en sådan våbenstilstand? Det vil give ham et tyndt påskud til at påstå, at han har opnået lidt af det, han ville. Men han vil kun acceptere det reelle nederlag under massivt pres ikke bare fra Vesten, men fra Kina og de ellers afventende magter i det globale syd – Indien, Brasilien og landene i Afrika.
Meget tyder på, at Bidens sikkerhedsrådgiver Jake Sullivan på et møde i København i sidste uge har forsøgt at finde de fælles interesser med det globale syd, hvor alle har et fælles ønske om at standse krigen, fordi den skaber sult og nød verden over og fortrænger indsats mod andre store globale udfordringer – ikke mindst klimaforandringerne.
Men Kinas rolle er også helt central – måske udslagsgivende. Kina har som bekendt ikke villet fordømme Ruslands invasion, fordi man mener at have interesse i et samspil med Rusland mod amerikansk verdensdominans og ikke ønsker et Rusland i opløsning. Man ser helst, at Putin forbliver ved magten. Men Kina ønsker bestemt ikke denne krig fortsat og har ikke leveret våben til Rusland. Senest har man også henvendt sig i både Kyiv og Moskva med en noget tåget fredsplan.
Men med de mulige opløsningstendenser i Rusland er det ikke umuligt, at Kina læner sig hårdere ind over Putin for at få ham til at standse krigen, før det hele måske løber ham af hænde.
Det er åbenbart, at Kina har andre motiver end Vesten og Syden. Her kan vi måske genbruge den gamle kinesiske leder Deng Xiaopings slogan om, at det er lige meget, om katten er sort eller hvid, bare den kan fange mus. Det er lige meget, hvad motiverne til at standse Putins krig er, bare den standses.
Og i øvrigt kan der også i Vesten være en interesse i, at Putin ikke væltes eller fjernes lige nu, fordi vi ikke ved, om det er mere rabiate eller mere fredelige folk, der følger efter – og fordi verden kan blive mere usikker, hvis Den Russiske Føderation med sit vældige atomarsenal splittes op eller kommer ud i en art borgerkrig.
Våbenstilstandsløsningen har en spinkel chance for at være udgangspunktet ikke bare for hurtig integration af Ukraine i EU og en sikkerhedsaftale med NATO, men også for et mere kontrolleret magtskifte i Moskva.
Vesten skal ikke kun stå fast på krav om russisk krigsskadeserstatning og en senere politisk løsning langs grænserne fra før 2014. Vi skal også formulere en konstruktiv appel om samarbejde med det Rusland, der på et tidspunkt befrier sig fra putinismens vanvid. ■
Våbenstilstandsløsningen har en spinkel chance for at være udgangspunktet ikke bare for hurtig integration af Ukraine i EU og en sikkerhedsaftale med NATO, men også for et mere kontrolleret magtskifte i Moskva
_______
Mogens Lykketoft (f.1946, cand.polit.) har været medlem af Folketinget 1981-2019. Skatteminister 1981-82, finansminister 1993-2000, udenrigsminister 2000-01 og Socialdemokratiets formand 2002-05. Formand for Folketinget 2011-15 og formand for FN’s Generalforsamling 2015-16.
ILLUSTRATION: Topmødet mellem Vladimir Putin og Xi Jinping ledere i Moskva i marts [foto: Pavel Byrkin/AFP/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
