Matt Qvortrup: Skal det vestlige demokrati overleve, må vi slå tilbage som i det gamle Rom
19.01.2023
Stormen på kongresserne i Washington og senest Brasília er ikke uden historiske fortilfælde. Men historien viser os ikke blot, at populistiske oprør mod demokratisk valgte politikere er næsten lige så gamle som selve den vestlige civilisation; den viser os også, hvordan vi skal slå tilbage.
Kronik af Matt Qvortrup, professor i statskundskab i Coventry i England og pt. gæsteprofessor i forfatningsret ved Australian National University
”Der er ingen fortilfælde for det, de gjorde, og disse mennesker skal straffes,” sagde Brasiliens nyvalgte præsident Luiz Inácio Lula da Silva, da tilhængere af den højreekstreme, besejrede præsident Jair Bolsonaro stormede parlamentet, præsidentpaladset og Højesteret for få uger siden.
I skrivende stund er hundredvis af tilhængere af Bolsonaros blevet arresteret. Den venstreorienterede – men demokratisk valgte – præsident har sat hårdt mod hårdt.
Nogle vil mene, at det er uklogt at slå hårdt ned på demonstranterne, der stormede parlamentet; at det er bedre at søge en form for forsoning. Det er et synspunkt. Men der er også mange gode grunde til at være kompromisløs.
Nogle ville sikkert mene, at tiden er for kostbar til en historieundervisning. Men vi lærer af fortiden. Historien gentager sig ikke et hundrede procent, men nutiden rimer på fortiden, sagde den amerikanske forfatter Mark Twain engang. Politikere i Brasilien – og i USA – kan lære meget af historien.
For de, der overvejer, hvordan man skal forhindre oprør som det i Brasilien, kunne lære meget af den romerske historiker Sallust, som skrev om en lignende hændelse for over 2000 år siden.
Amerikanere og Ræsons’ læsere vil uden tvivl henvise til oprøret i Washington D.C. den 6. januar 2021 som et ’fortilfælde’.
Men der er andre og lige så gribende eksempler fra historien. Disse hedengangne hændelser viser os, at populistiske oprør mod demokratisk valgte politikere er næsten lige så gamle som selve den vestlige civilisation. Og ikke mindst kan vi lære af den måde, hvorpå romerne nedkæmpede oprøret på.
Sallusts bog var en krønike om et forsøg på at vælte den romerske republik – og endnu vigtigere tjente den som et essay i, hvordan man forhindrede oprøret i at blive gennemført
_______
Krigen mod Catalina
Tilbage i det gamle Rom skrev historikeren (og tidligere politiker) Sallust sin lille bog Bellum Catilinae – normalt oversat som Krigen mod Catalina. Sallust (f. 86 f.Kr., død år 34), med det fulde navn Gaius Sallustius Crispus, var en mand af folket. Han tjente som Folketribun, der var et af de valgte politiske embeder i det gamle Rom forbeholdt folket eller plebejerne, som de blev kaldt.
Efter sin politiske karriere skrev han bøger og erindringer, hvoraf Krigen mod Catalina er den mest kendte og betydningsfulde.
Sallusts bog var en krønike om et forsøg på at vælte den romerske republik – og endnu vigtigere tjente den som et essay i, hvordan man forhindrede oprøret i at blive gennemført, og om hvad man burde gøre for, at noget lignende ikke skete igen.
Bogen er for nylig blevet oversat til engelsk, og udover at være en letlæst og lærd bog, maner den også til eftertanke. Fremfor alt fordi parallellerne til oprøret i Brasília for et par uger siden næsten er surrealistisk identiske med det, der skete i det gamle Rom år.
Det, der gør Catalina så fascinerende – og relevant – i lyset af oprøret i Brasília, er, at denne rigmandssøn fra en arkværdig familie udtrykkeligt appellerede til dem, der følte sig forrådt af politikerne og af den elite, som han selv paradoksalt nok var født ind i.
Catalina – som Donald Trump, Jair Bolsonaro, og andre populistiske folkeforførere – hævdede at stå på folkets side mod det, han (og hans moderne efterfølgere) kaldte korrupte magthavere. At demagoger altid hævder at stå på folkets side, er ikke kun noget, vi læser om i historiebøgerne. I sit skuespil Henry VI (akt 4, sc. 2) skriver William Shakespeare således om folkeforføren Cade, der hævder at være en ‚honest plain-dealing man‛.
Det hævdede Catalina også. Og han lovede enkle løsninger, som, fremfor alt, gældslettelse.
Man skal passe på med at drage sammenligninger, hvor de ikke findes. Men det er tankevækkende, at et af de løfter, som Jair Bonsonaro gik til valg på sidste år, netop var eftergivelse af gæld.
En tilfældighed, jovist, muligvis, men ligesom ‚Tropernes Trump‛, som den besejrede brasilianske politiker ofte kaldes, lovede Catilina, at alt ville blive løst, hvis folk fulgte ham: ”Brug mig som jeres kommandant”.
Men Catalina tabte valget og nægtede at anerkende resultatet. Da ingen ville lytte til ham, startede han et oprør.
Man skal slå tilbage med lige så stor stålsathed som populisterne, hvis man vil overvinde dem
_______
Latintimer for Lula
Måske havde Karl Marx ret, for en sjælden gangs skyld, da han skrev, at historien gentager sig som farce. For parallellerne til historien er næsten for groteske til at blive udpenslet. Men Sallust er særligt interessant, ikke blot fordi han beskrev et mønster, der nu synes at gentage sig selv, men først og fremmest fordi han beskrev de betingelser, der forhindrer demokratier i at bryde sammen. Og – måske endnu vigtigere – fordi han foreskrev en fremgangsmåde til håndtering af oprørerne.
Som Lula var Sallust kompromisløs i sine forskrifter. Hvis gerningsmændene ikke blev retsforfulgt, ville det føre til ødelæggelse og undergang, for som Sallust ræsonnerede: ”Ikke at straffe dem ville være republikkens død”.
Men ikke alle var enige. Nogle, herunder Julius Cæsar, var tilbageholdende med at straffe gerningsmændene. Man kan forstå den knibe, Cæsar og hans kollegaer var i. Dristige handlinger, der går imod en stor gruppe vælgere, er politisk kontroversielle. Det forstod Sallust. Han var selv politiker og indrømmede, at for enhver politiker ville indse, at hårde straffe ville „være en byrde for ham personligt‟, og noget som kunne koste stemmer og popularitet.
Ligesom hos Trumps tilhængere i dag fortsatte Catilinas tilhængere med at støtte ham. Som Sallust skrev, ”var der ikke en eneste, der hoppede af fra Catilinas lejr‟ trods af beviser for, at han stod bag oprøret, for ”det almindelige folk støttede hans foretagender på grund af deres iver efter revolution”.
At bekæmpe et oprør, maner Sallust, kræver fasthed.
Man skal slå tilbage med lige så stor stålsathed som populisterne, hvis man vil overvinde dem. For ”hvis man ikke sørger for at forhindre [sammensværgelsen] i at ske, vil man, når den først sker, forgæves appellere til domstolene”, skriver han, inden Salust tilføjer den logiske konsekvens: ”i en erobret by er der intet tilbage for de besejrede”.
Nogle vil måske opfatte Lulas ord om, at gerningsmændene skal ‚straffes‛ som unødvendigt hårde. Men den gamle romerske politiker ville have været enig. Dersom han ønsker det, kunne den brasilianske præsident citere Sallusts ord som bevis på, at han følger den rigtige vej; ”hvis du tøver bare en lille smule, og deres vrede smadre dig”.
I Sallusts historie er det politikerne Cicero og Cato, der fremstår som helte, fordi de er konsekvente og ikke ryster på hånden.
En ting, vi kan lære fra Rom er, at de ikke skånede selv de mest prominente konspiratorer
_______
Og heldigvis fulgte Senatet disse to politikeres råd. En ting, vi kan lære fra Rom er, at de ikke skånede selv de mest prominente konspiratorer. Sallust skrev om en af dem, en vis Lentulus, „og således fik denne patricier, medlem af en berømt familie [der] havde haft rang af konsul i Rom, en afslutning på sit liv, der var værdig til hans karakter og opførsel‟. Lentulus blev henrettet. Catilina selv flygtede og blev senere dræbt.
Var det en klog handling? Ja, mener Sallust, for som følge af Senatets resolutte handling „ændrede det almindelige folk … nu sin mening. De forbandede Catilina komplot‟.
Institutionerne alene kan ikke redde demokratiet
Derfor er der god grund til at lytte til romernes råd og tage ved lære af Cicero, Cato og Sallust. De forstod, at „jo mere resolut du håndterer denne situation, jo svagere vil deres beslutsomhed blive‟.
Nogle – især i USA – mener, at man har magtens tredeling og andre institutioner som garant for, at demokratiet ikke bliver rendt overrende af demagoger. Sådan tænkte mange også i det gamle Rom. Republikken havde eksisteret i flere hundrede år, så hvad kunne gå galt? Sallust skrev, som han gjorde, fordi han indså, at denne optimisme var katastrofalt fejlagtig og fatal.
Han indså, at institutioner alene ikke kan redde et demokrati. ”Hårdt arbejde” er at træffe vanskelige valg og søge forlig og konsensus. Måske har ingen sagt dette bedre end Sallust, der roste de oprindelige romere for deres overbærenhed. Med hans egne ord „romerne blev til først til samfundsborgere da de lærte at komme overens med hinanden”.
Skal det vestlige demokrati overleve – og det er der ingen garanti for mere – er vi nødt til at finde en måde at „komme overens‟ på. Men det er ikke let i et splittet land som Brasilien – ej heller i et land som USA.
Demokratiet er i fare og, som Cato (en af Sallusts helte) sagde i sin tale til Senatet: ”Vågn op, før det er for sent. Det, vi diskuterer, er ikke et almindeligt politisk problem som beskatning, men meget mere vigtigt; det handler om vores frihed”. Og det er det samme, som demokrater fra Kyiv, København og Kansas kæmper for.
Nogle – især i USA – mener, at man har magtens tredeling og andre institutioner som garant for, at demokratiet ikke bliver rendt overrende af demagoger. Sådan tænkte mange også i det gamle Rom
_______
Matt Qvortrup (f. 1967) er professor i statskundskab ved Coventry University og gæsteprofessor ved Australian National University. Hans seneste bog I Want to Break Free: A Practical Guide to Making a New Country er udgivet af Manchester University Press.
Samtlige citater er fra bemeldte bog af Sallust (2022), How to Stop a Conspiracy: An Ancient Guide to Saving a Republic, Princeton: Princeton University Press
ILLUSTRATION: Brasília, 8. januar 2023: Hundredvis af demonstranter og støttere af ekspræsidenten Jair Bolsonaro stormer igennem politiets barrikader og ind i Brasiliens kongresbygningen, præsidentpaladset og højesteretten [FOTO: Sergio Lima/AFP/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
