Mathilde Faurby, postkort fra Libanon: Når bankerne forsvinder
14.08.2023
I Libanon svarer en dollar i skrivende stund til 89.300 libanesiske pund på det sorte marked. Derfor skal der mange sedler til, når Hussain Hachem skal betale sine kunder tilbage i libanesiske Lira [foto: Mathilde Faurby]
Reportage af Mathilde Faurby, Libanon
Bag et bjerg af pengesedler sidder Hussain Hachem tilbagelænet på sin kontorstol. Med hurtige bevægelser putter han sedlerne i pengemaskinen, binder dem i bundter og langer dem over disken til sine kunder. Fra vekselkontoret i Libanons hovedstad, Beirut, har 21-årige Hussain travlt med at veksle dollars om til den lokale valuta til den sorte markedskurs i landet. Hans butiker blot et ud af mange vekselkontorer i landet, som tilsammen er blevet symbolet på den økonomiske krise i Libanon, staten for længst har mistet kontrollen over.
Siden landets femten års lange borgerkrig sluttede i 1990, har Libanons produktion været lagt ned, hvilket har gjort landet afhængig af import og økonomisk hjælp fra det internationale samfund. Krisen greb for alvor om sig i 2019 – forværret, fordi årtiers korruption blandt Libanons elite havde efterladt landet med en enorm statsgæld. Sidener den nationale valuta blevet devalueret med 98 procent.
Verdensbanken har klassificeret krisen – der har gjort Libanon til et af verdens mest forgældede lande – som en af de værste på globalt plan siden 1850.
“Alt i landet er prissat efter den uofficielle kurs”
Der er kun et års aldersforskel mellem Hussain Hachem og Charbel Chalhoub, som får sig en snak over disken. Foto: Mathilde Faurby
En tur forbi vekselkontoret er blevet hverdag for mange libanesere. En af dem, der ofte slår vejen forbi Hussains vekselkontor i stedet for at gå i banken, er den 22-årige jurastuderende Charbel Chalboub.
Simon Neiame er ikke bekendt med Whatsapp-gruppen, men er ikke overrasket over, at den eksisterer. Han har også sine gisninger om, hvem der står bag. „Det er en mafia. Det kan være Centralbanken, de private banker eller eksterne kræfter, ingen ved det. Men i sidste ende er du nødt til at bruge dem for at få dollars, for Centralbanken har jo ikke flere.” „Hvad skulle staten gøre? De har brug for os. De kan ikke veksle penge,” siger Hussain og slår ud med armene.
Dollars er lig med overlevelse
Efter kollapset af Liraen – og banksystemets normale rolle – er dollaren kommet i høj kurs blandt befolkningen. De kan nemlig være en beskyttelse mod den høje inflation af den nationale valuta, som libaneserne for længst har mistet tilliden til. Det er dog langt fra alle, der er så heldige at have dollars at veksle på det sorte marked. Og arbejder man i den offentlige sektor, får man stadig sin løn udbetalt i Lira til den officielle kurs, som man efterhånden ikke kommer langt for i Libanon.
“De libanesere, der stadig bliver betalt i Lira får, hvad der svarer til mellem 40 og 80 dollars om måneden, mens priserne i samfundet stiger og stiger,” forklarer Simon Neiame.
Det vil sige, at en politimand eller folkeskolelærer i Libanon tjener mellem 270 og 550 danske kroner om måneden. Og det vil snart få synlige konsekvenser, vurderer Simon Neiame: “Det er et spørgsmål om tid, før de her mennesker ender på gaden.”
Allerede i dag lever de fleste libanesere under fattigdomsgrænsen og FN anslår, at 78 procent af befolkningen lever i absolut fattigdom.
Den eksterne respirator
Når Charbal Chalhoub veksler penge på det sorte marked, tænker han tit på, hvor heldig han er: “Jeg kan slet ikke forstå, at folk, der får deres løn udbetalt til den officielle kurs, overhovedet kan overleve” Han er en af de privilegerede libanesere, der hver måned får tilsendt dollars fra familiemedlemmer udenfor Libanon. Hans far har i mange år arbejdet som kameramand i Qatar, hvor han kan tjene mere, end han ville kunne i Libanon. Han er langt fra den eneste, der har forladt Libanon for en bedre løn. Der er forskellige estimater af, hvor mange libanesiske migranter og deres efterkommere, der lever udenfor landets grænser, men Simon Neiame vurderer, at det drejer sig om cirka 14 millioner mennesker – mens Libanon har 5,3 millioner indbyggere. Ifølge Simon Neiame er landet dybt afhængig af libaneserne i andre lande, som sender penge hjem.“De holder landet i live. Det anslås, at de sender otte milliarder dollars ind i Libanon hvert år. Uden disse penge var folk for længst sultet ihjel,” fortæller han.
Selvom Charbel Chalhoub ville ønske, at han ikke behøvede at benytte sig af det sorte marked, er det ikke Hussain og de andre vekselerere, han bebrejder. “Vekselstederne er en lille del af det store problem. Jeg er vred på bankerne, politikerne og Centralbanken, der alle holder hånden under hinanden. Det er et mafia-agtigt system, der er til stor frustration for alle libanesere,” siger den 22-årige jurastuderende. Simon Neaime er enig. “Den gamle politiske klasse og Centralbanken er skyld i, hvor vi er i dag. Vekselkontorerne er bare en mindre gruppe, der drager fordel af krisen, fordi regeringen ikke lever op til sin rolle.”
Hussain har, ligesom mange andre libanesere, ikke meget tillid til, at staten får krisen under kontrol. Simon Neaime deler samme vurdering og mener, at der er brug for en total udskiftning af magthaverne i landet, hvis der skal være håb for fremtiden. „Der er brug for et kollaps, der kan få os af med den gamle politiske klasse.”
Med et land der har været uden præsident fra oktober 2022 og siden været ude af stand til at vælge en ny, skulle man tro, at det ultimative kollaps var nået. Men professor Neaime vurderer, at der skal endnu større kræfter til at udskifte de siddende magthavere. „Magten er så forankret i politikerne, at der skal ske noget voldsomt, hvis det skal blive bedre. Vi har brug for en revolution eller en tsunami, der kan drukne den politiske elite”.
Men på trods af den dystre vurdering lever håbet stadig i ham. “Libaneserne var i stand til at genopbygge landet efter en borgerkrig, der varede i femten år. Det er de i stand til at gøre igen”. ■
“Libaneserne var i stand til at genopbygge landet efter en borgerkrig, der varede i femten år. Det er de i stand til at gøre igen”
_______
Mathilde Faurby (f. 2000) er journaliststuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har netop tilbragt et semester i Libanon, hvor hun har studeret på American University of Beirut.
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
