Mathiesen & Mikkelsen i RÆSON SØNDAG: Den latente terrortrussel fra Afghanistan udgør ikke en akut trussel – endnu
09.12.2023
Afghanistans desperate humanitære situation skaber grobund for, at terrorgrupper kan vokse sig større og stærkere. Derfor bør Vesten være yderst opmærksomme på udviklingen. For vi har aldrig haft mindre sikkerhedspolitisk kendskab til, hvad der foregår i Afghanistan, end vi har i dag.
Jens Vesterlund Mathiesen og Galina Mikkelsen, Forsvarsakademiet, i RÆSON SØNDAG
I kølvandet på Talebans magtovertagelse i Afghanistan i august 2021 var analytikere og eksperter stærkt uenige om, hvorvidt Afghanistan igen ville blive et epicenter for international jihadistisk terrorisme. Mens nogle mente, at en øget terrortrussel var meget sandsynlig, mente andre, at det var for tidligt at råbe vagt i gevær. Særligt amerikanske analytikere med efterretningsbaggrund anså genkomsten af terrortruslen som fuldstændigt uundgåelig, da Taleban-regimet hverken kunne eller ville holde snor i terrororganisationer på afghansk jord.
Disse vestlige analyser er også stærkt formede af den nylige og smertefulde historie, som begynder med terrorangrebet d. 11. september 2001. Med krigen mod terror i Afghanistan blev al-Qaeda nedkæmpet, og det daværende Taleban-styre, der blev anset som værter for al-Qaeda, blev afsat. Men på trods af dette er hverken al-Qaeda eller Taleban forsvundet. Tværtimod. I august 2021, knap 20 år senere, efter en kaotisk tilbagetrækning af NATOs styrker, kunne Taleban erklære sig sejrherrer og genindtage regeringsbygningerne i den afghanske hovedstad, Kabul.
I dag er det relevant at genbesøge spørgsmålet om, hvorvidt Talebans Afghanistan udgør et sikkert opholdssted for internationale terrorgrupper. Selvom det er en yderst kompleks størrelse kan det skæres ned til tre spørgsmål: 1) Hvordan ser det nuværende trusselsbillede ud? 2) Hvordan håndterer Taleban disse grupper? Og 3) kan det internationale samfund bidrage til håndteringen af terrorisme i et land med en regering, som ikke er anerkendt af nogen andre stater, og som mange vestlige lande tidligere betegnede som terrorister?
Det korte svar er, at terrortruslen fra Afghanistan ikke er akut, men latent. På nuværende tidspunkt udgør terrorgrupper som Islamisk Stat Khorasan (ISK), som er en gren af den militante bevægelse Islamisk Stat, eller al-Qaeda ikke en trussel mod lande i Europa og USA, da de ikke besidder ressourcerne til dette. Situationen i Afghanistan giver dog både grobund og handlerum for disse terrorgrupper, som potentielt kan rekruttere, træne og opbygge kapaciteter i det kommende stykke tid.
Selvom terrortruslen langtfra er så slem, som mange frygtede efter Talebans magtovertagelse i august 2021, bør vestlige lande følge situationen i Afghanistan tæt, da denne fortsat er skrøbelig og omskiftelig. Dertil kan aktuelle internationale begivenheder, såsom Israel-Hamas krigen, være med til at styrke terrorgruppernes ideologiske ståsted og skabe nye anti-vestlige alliancer.
Selvom terrortruslen langtfra er så slem, som mange frygtede efter Talebans magtovertagelse i august 2021, bør vestlige lande følge situationen i Afghanistan tæt, da denne fortsat er skrøbelig og omskiftelig
_______
To år med Taleban: Grobund for terror?
Siden august 2021 har Taleban transformeret sig fra en oprørsbevægelse, der bekæmpede NATO-styrkerne i landet, til at være regeringen i en stat mærket af mange års krig samt en humanitær og økonomisk krise. På trods af dette har sikkerhedssituationen for civilbefolkningen udviklet sig til det bedre gennem de sidste to år under Taleban-regimet. Taleban har formået at skabe relativ stabilitet og fred. Sammenlignet med perioden før august 2021 er antallet af civile og militære tab, konfliktrelaterede internt fordrevne samt omfanget af ødelæggelse af central infrastruktur faldet væsentligt. Afghanistan er dog fortsat en skrøbelig stat præget af vold og angreb fra militante ekstremister, men de borgerkrigslignende tilstande, som herskede med Taleban som oprørsgruppe er ovre.
Talebans selvproklamerede Islamiske Emirat begynder langsomt, men sikkert, at have et funktionelt statsapparat, som kan opkræve skat fra landets borgere, levere få basale velfærdsydelser og bevogte landets grænser. Taleban har etableret et juridisk system, der – baseret på Sharia-lovgivning og grusomme afstraffelsesmetoder – effektivt har mindsket omfanget af kriminalitet og korruption i landet, hvilket er en imponerende bedrift, de seneste mange år taget i betragtning.
Udadtil forpligtede Taleban sig i april 2022 til at slå ned på landets narkotikaproduktion, der tidligere har udgjort en af verdens største og medvirket til den globale narkotikasmugling. Ved at bandlyse dyrkningen af valmue, der indgår i produktionen af blandt andet opium og heroin, estimerer en rapport fra FN’s Kontor for Narkotika og Kriminalitet (UNODC) fra november 2023, at valmuedyrkningen er faldet med 95 pct. over de seneste 12 måneder. Selvom dette er positivt for international narkotikabekæmpelse, har forbuddet haft massive konsekvenser for mange afghaneres indkomst og levevilkår, da deres eneste levevej er blevet ulovliggjort.
Efter at alt vestlig udviklingsstøtte til Afghanistan blev fjernet fra den ene dag til den anden i august 2021, er både den økonomiske og humanitære situation i landet i en yderst kritisk tilstand. Landets økonomiske udfordringer og politiske isolation, samt naturkatastrofer, såsom det voldsomme jordskælv i oktober 2023, har kun forværret situationens alvor. I en rapport fra oktober 2023 estimerede Verdensbanken, at halvdelen af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen, hvoraf 15 mio. afghanere mangler tilstrækkelig mad på bordet, og næsten 3 mio. befinder sig i en akut tilstand af sult og underernæring.
Afghanistans kvinder og piger er igen blevet underlagt Talebans drakoniske og repressive politikker, som stærkt begrænser deres rettigheder, mulighed for fri bevægelighed og arbejde samt adgang til offentlige steder. Kombinationen af de repressive politikker og den gradvise indskrænkning af civile og politiske rettigheder – navnlig kvinder og pigers – har resulteret i, at flere stater og internationale organisationer har bremset deres udviklingsbistand til Afghanistan og tilbagekaldt nødhjælpsarbejdere, der sidenhen er blevet underlagt begrænsninger af regimet, hvilket kun har forværret den eksisterende humanitære krise.
Kombinationen af en befolkning plaget fattigdom, arbejdsløshed, sult og en skrøbelig stat med begrænsede ressourcer giver handlerum og et rekrutteringsgrundlag for terrorgrupper. Situationen i Afghanistan giver, med andre ord, gode rammebetingelser for udviklingen af international terrorvirksomhed.
Trusselsbilledet fra terrorgrupper i Afghanistan skal undersøges med varsomhed. I et sikkerhedspolitisk perspektiv har vi aldrig haft mindre kendskab til, hvad der foregår i Afghanistan, end vi har i dag. Efter august 2021 forsvandt langt størstedelen af alle efterretningskapaciteter i landet, mens Talebans repressive politikker førte til, at udenlandske journalister blev hjemkaldt eller smidt ud. Afghanistan er, med andre ord, blevet et informationsvakuum, hvor særligt vestlige lande har yderst begrænsede muligheder for adgang til valide fakta.
Tidligere FN-rapporter estimerer, at omtrent 20 forskellige militante grupper opererer fra afghansk territorium, men dette tal er yderst tvivlsomt. Ud fra et vestligt perspektiv er særligt tre grupper dog værd at fremhæve som aktuelle terrortrusler: Islamisk Stat Khorasan (ISK), al-Qaeda og Teehrek-e-Taliban Pakistan (TTP, også kendt som Pakistansk Taleban). Fælles for grupperne er, at deres tilstedeværelse og operationer udfordrer Talebans legitimitet og internationale relationer.
Kombinationen af en befolkning plaget fattigdom, arbejdsløshed, sult og en skrøbelig stat med begrænsede ressourcer giver handlerum og et rekrutteringsgrundlag for terrorgrupper. Situationen i Afghanistan giver, med andre ord, gode rammebetingelser for udviklingen af international terrorvirksomhed
_______
Islamisk Stat Khorasan: Den fælles fjende og truslen på sigt
ISK (eller ISKP) er affilieret med den militante gruppe Islamisk Stat og er deres regionale gruppering, som opererer i Syd- og Centralasien. Gruppen opstod i 2015 og er, med sine omkring 4000-6000 krigere, bredt anerkendt som den største terrortrussel i Afghanistan og nærliggende region. ISK har formået at udføre avancerede operationer rettet mod udvalgte mål i større byer, og deres operationer er kendetegnede af en veludviklet evne til at planlægge, koordinere og udføre angreb. Derfor markerede ISK sig også som den mest dødbringende afgren fra Islamisk Stat, efter antallet af angreb i Afghanistan steg fra 83 i 2020 til 334 i 2021.
Overordnet er ISK’s målsætning at destabilisere Talebans greb om magten gennem udførelsen af angreb rettet mod civile afghanske og internationale mål. I september og december 2022 udførte ISK to markante angreb i Kabul på hhv. den russiske ambassade og et kinesisk ejet hotel. Begge angreb førte til, at udenlandske virksomheder, nødhjælpsarbejdere og diplomater blev kaldt hjem grundet manglen på sikkerhed i den afghanske hovedstad. Angrebene medførte et resolut modsvar fra Talebans militær, som udførte en række – og overraskende effektive – anti-terroroperationer over hele landet, og siden da har der ikke været større angreb i Kabul.
Som andre IS-grupper går ISK målrettet efter shiamuslimer eller shiamuslimske mål. I Afghanistan har ISK rettet mange angreb mod Hazara-minoriteter, som er en særlig etnisk gruppering i landet som er Shiamuslimske, hvilket er et stort problem for Taleban-regeringen, som i forvejen bliver anklaget for ikke at beskytte disse minoritetsgrupper i landet. Historisk har Hazara Shia-muslimerne været genstand for diskrimination og angreb fra Taleban selv i 1990’erne, hvorfor der sættes spørgsmålstegn ved ikke alene Talebans evne, men også deres vilje til at beskytte den etniske minoritet under dette regime.
Talebans indenrigsministers talsperson Saeed Khosty har dog udtalt, at Taleban ”som den ansvarlige regering (…) vil sikre alle etniske minoriteters sikkerhed”. Selvom ISK’s kerneområde er Afghanistan og Pakistan vurderes terrorbevægelsen også til at udgøre en trussel mod Vestens og navnlig USA’s interesser i regionen, herunder regionalt placerede ambassader eller virksomheder, men ikke mål på europæisk eller amerikansk jord.
Al-Qaeda: ”open for business”, men svækket
Den 14. august 2023 udsendte terrororganisationen al-Qaeda denne meddelelse til sine tilhængere: ”Quran burnings in Sweden and Denmark are a coordinated attack by the countries (…) People of Islam in Sweden, Denmark, and all of Europe, the duty of revenge is placed upon you”. I Danmark medførte dette en skærpelse af terrortruslen inden for det eksisterende niveau: ”alvorlig”, som er niveau fire ud af fem. På trods af al-Qaedas enorme historiske betydning for den vestlige verden, var det første gang i lang tid, at terrorbevægelsen fik global medieomtale.
For selv at understrege denne pointe indeholdt erklæringen fra al-Qaeda faktisk også sætningen: “We’re still here and open for business.” På trods af begrænsede kapaciteter og store tab af deres ledelse er al-Qaeda fortsat til stede i Afghanistan med omkring et par hundrede krigere. Historisk set har Taleban og al-Qaeda altid haft tætte relationer. Dette gjorde sig gældende i 1990’erne, men er også blevet tydeligt i den seneste tid.
Overordnet er ISK’s målsætning at destabilisere Talebans greb om magten gennem udførelser af angreb rettet mod civile afghanske og internationale mål
_______
På trods af gentagne formaninger fra Taleban om det modsatte, befandt den daværende leder af al-Qaeda, Aiman al-Zawarhiri, sig i en bolig midt i Kabul, da han blev dræbt i et amerikansk droneangreb i juli 2022. Ikke bare befandt en internationalt eftersøgt terrorist sig midt i den afghanske hovedstad, men boligen er også ejet af personer tæt på Talebans indenrigsminister, Sirahuddin Haqqani (som forresten også er at finde på FBI’s terrorliste). Dette svækkede i høj grad Talebans internationale troværdighed, da Taleban af flere omgange havde garanteret, at Afghanistan ikke ville huse terrorister.
Det amerikanske National Intelligence Council (NIC) vurderede i 2022, at al-Qaeda for nuværende ikke er en aktuel trussel mod Vesten. Al-Qaeda har ikke ressourcerne, personellet eller infrastrukturen til at udgøre en trussel imod USA og Vesten generelt. Dette kan også tydes af den udsendte trussel rettet mod Danmark og Sverige, der netop opfordrerede deres tilhængere til at hævne sig fremfor at påpege, at de selv planlagde et angreb. Terrorgruppen beror altså på andre grupper eller selvstændige enheder til at udføre angreb i al-Qaedas navn. Derfor vil et større angreb, tilsvarende til 11. september 2001, være højest usandsynligt på nuværende tidspunkt.
TTP: Pakistans hovedpine
Tehrik-e-Taliban Pakistan (TTP), der også er kendt som Pakistansk Taleban, har sit fokus entydigt rettet mod Pakistan og har som mål at afsætte styret i Islamabad. Det estimeres, at TTP har en styrke på op til 6.000 krigere i Afghanistan og har udført mere end 100 angreb alene i perioden november 2022 til juni 2023. Efter august 2021 har bevægelsen intensiveret sine angreb, der primært er rettet mod politi eller militære mål i grænseregionerne mellem Afghanistan og Pakistan. Den pakistanske regering har gentagende gange anklaget Taleban-regeringen for at beskytte og hjælpe TTP. Dette skyldes, at store dele af TTP opererer fra afghansk territorium, hvor de har baser og træningslejre, samt at gruppens ledelse har svoret troskab til Taleban-regeringens religiøse leder.
Manglen på samarbejde i håndteringen af de tiltagende angreb fra TTP har skabt enorm splid mellem Afghanistan og Pakistan og er en af hovedårsagerne til, at den pakistanske regering valgte at deportere alle udokumenterede flygtninge i Pakistan pr. første november 2023, heriblandt 1,7 mio. afghanere. Beslutningen om hjemsendelsen af de afghanske flygtninge tilskrives den tiltagende terrortrussel fra Afghanistan, hvor Pakistan retter en skarp kritik af Taleban og beskylder dem for at tillade anti-pakistanske holdninger at få fodfæste i Afghanistan. Som modsvar har Taleban afvist disse beskyldninger og forsøgt at mægle mellem TTP og Islamabad, samt udsendt et religiøst dekret (fatwa), der dikterer, at hellig krig (jihad) ikke må føres uden for Afghanistans grænser.
Samlet set er terrortruslen fra Afghanistan rettet mod mål i USA og Europa begrænset på nuværende tidspunkt. Blandt de tre fremhævede grupper står ISK og TTP som de mest ressourcestærke og ambitiøse grupper. Den centrale forskel mellem de to er dog, at TTP har et tydeligt regionalt fokus og kun truer Pakistan. ISK besidder derimod både ressourcerne og en tydelig anti-vestlig ideologi til at udvikle mere globale terrorambitioner. ISK har, på nuværende tidspunkt, ikke udført et angreb i Europa eller USA og truer således først og fremmest stabiliteten i Afghanistan og den omkringliggende region.
En mulig løsning på er at indgå et samarbejde med Taleban på anti-terrorområdet, hvilket meget tyder på, at USA har haft siden magtovertagelsen i 2021. Flere analytikere beskrev dette som at indgå en ”pagt med djævlen”
_______
Et fælles problem?
Fra vestlig, og særlig amerikansk, side er der fortsat en interesse i at bekæmpe terrorisme i Afghanistan, hvilket til dels også kan tilskrives den lange politiske og militære indsats i landet. Dette udfordres dog i høj grad af, at antallet af vestlige anti-terroroperationer og mængden af efterretninger i Afghanistan er blevet særdeles reduceret efter tilbagetrækningen i 2021.
Derfor skal dette nu gøres ”på afstand”, fx gennem den amerikanske ”over the horizon”-strategi, der blandt andet udnytter efterretningssamarbejde med regionale partnere og droner. Samtidig har både regionale stater, Europa og USA længe sat spørgsmålstegn ved Talebans vilje og evne til at afholde terrorgrupper på afghansk jord fra at udgøre en trussel imod andre lande. Det faktum, at al-Qaedas tidligere leder, Ayman Al-Zawarhiri, befandt sig i Kabul bekræftede denne mistanke.
En mulig løsning på dette er at indgå et samarbejde med Taleban på anti-terrorområdet, hvilket meget tyder på, at USA har haft siden magtovertagelsen i 2021. Flere analytikere beskrev dette som at indgå en ”pagt med djævlen” og decideret kontraintuitivt set i lyset af, at mange vestlige lande har kategoriseret Taleban som en terrororganisation i næsten 20 år. Andre påpegede, at dette var den eneste mulighed for effektivt at foretage terrorbekæmpelse i Afghanistan.
Man kan argumentere for, at dette er et godt eksempel på, at hårde sikkerhedspolitiske overvejelser i tiltagende grad trumfer blødere værdier og idealer. USA og Taleban deler et tydeligt strategisk mål om at bekæmpe ISK og formår derfor at overkomme uenigheder på andre områder ved at bekæmpe en fælles fjende. Afghanistans stabilitet, herunder terrorbekæmpelse, er generelt et fælles mål på tværs af vestlige og regionale lande. Blandt både Taleban, Europa, USA, regionale stater og Kina er der en overlappende interesse i at sikre bekæmpelsen af terrorgrupper i Afghanistan.
Det er i høj grad i Europas og USA’s interesse at følge sikkerhedssituationen i Afghanistan tæt i takt med, at vi i de seneste måneder i 2023 har set konflikter i Mellemøsten blusse op. Efter Hamas’ angreb på Israel d. 7. oktober udtrykte al-Qaeda sin støtte til Hamas og kaldte angrebet ”et vendepunkt i historien”. Dette har også indikeret et strategiskifte for dele af al-Qaeda bevægelsen, som nu aktivt søger en alliance med Islamisk Stat, hvilket også tidligere har været observeret i bevægelsernes afdelinger i Afrika.
I takt med at Israel-Hamas konflikten udvikler sig, kan dette lede til nye alliancer mellem terrorgrupperne og sætte fokus på fælles mål, nemlig Israel, USA eller Vesten generelt. Gennemgående vil Israel-Hamas krigen sandsynligvis styrke de ideologiske spændinger i regionen og yderligere puste til hadet til Vesten, som udgør omdrejningspunktet for flere af disse gruppers ideologi. Dette drives både af historiske begivenheder, som invasionerne af Afghanistan og Irak, men også af mere grundlæggende værdiforskelle forankret i religion og kultur. Det er fortsat er for tidligt at sige noget om, hvordan denne udvikling specifikt vil påvirke terrorbevægelser i Afghanistan. Men pointen er, at situationen for disse aktører er skrøbelig og omskiftelig, og at internationale begivenheder kan ændre trusselbilledet med kort varsel.
Samlet set udgør situationen i Afghanistan på nuværende tidspunkt ikke den globale terrortrussel, som mange frygtede, ville opstå efter Talebans magtovertagelse i august 2021. Den vedvarende skrøbelige situation i landet, både økonomisk og humanitært, giver dog gunstige rammebetingelser for disse terrorgrupper, som har grundlag for rekruttering og opbygning af kapaciteter. Terrortruslen fra Afghanistan er således ikke akut, men latent. Den lurer under overfladen – en overflade, som vel at mærke er særdeles uigennemsigtig og derfor kræver en særlig opmærksomhed og forståelse. De seneste 50 års historie i Afghanistan viser nemlig, at den nuværende situation præget af fred og stabilitet i højere grad er undtagelsen end reglen. ■
De seneste 50 års historie i Afghanistan viser nemlig, at den nuværende situation præget af fred og stabilitet i højere grad er undtagelsen end reglen
_______
Jens Vesterlund Mathiesen (f. 1993) er specialkonsulent ved Center for Stabiliseringsindsatser ved Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier. Han arbejder til daglig med stabiliseringsprojekter i Afghanistan og Pakistan, og forsker til daglig de sikkerhedspolitiske dynamikker i regionen, samt danske stabiliseringsoperationer.
Galina Mikkelsen (f. 1999) er studentermedhjælper ved Center for Stabiliseringsindsatser ved Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier, hvor hun arbejder med stabiliseringsprojekter i Afghanistan og Pakistan. Sideløbende studerer hun Statskundskab ved Københavns Universitet.
ILLUSTRATION: Kabul, 14. februar 2023: En Taliban-soldat inspicerer en nu ødelagt bygning, der har huset en gruppe fra Islamisk Stat [FOTO: Ebrahim Noroozi/AP/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
