Malthe Munkøe: Hvad er Danmarks visioner for EU’s økonomiske retning?

26.01.2023

EU-budgettet skal revideres, og det på et tidspunkt, hvor udviklingen går stærkt i Bruxelles. Men disse bevægelser flugter mindre godt med ‚sparelandenes‛ – herunder Danmarks – traditionelle positioner. Kommer Danmark og sparebanden igen under pres?

Analyse af Malthe Munkøe

HUSKER DU kampen om EU’s budget for nogle år siden, hvor Danmark fik ry for at være en af de strenge ”Frugal Four” budgetbisser?

EU-Kommissionen har gjort klart, at man til sommer vil fremlægge forslag til en ”midtvejsevaluering” af EU’s nuværende langsigtede budget, eller flerårige finansielle ramme (Multiannual Financial Framework, MFF’en) som det rettelig hedder. Årsagen er klar: Ressourcerne er begrænsede. Og ambitionerne er til mere.

Samtidig er der stor bekymring over, at Europa risikerer at miste industrivirksomheder. Og energipriserne – pga. udfasningen af billig russisk naturgas ­­– er nu meget højere end hos udenlandske konkurrenter. Desuden giver andre store økonomiers aktive industripolitik anledning til panderynker – det gælder især den amerikanske regerings nye Inflation Reduction Act-lovgivning med dets omfattende statsstøtte til grøn omstilling, så længe det finder sted i USA. Dertil kommer, at EU-Kommissionen har en række forslag på bedding, som vil skabe nye indtægter bl.a. på skatteområdet.

Skal EU kunne bruge disse midler kræve det, at statslederne nikker til det. Og man kunne jo også tilbageføre midlerne til medlemslandene, eller se at få høvlet af på den gæld, man opbyggede til EU-Genopretningsfonden ifbm corona-pandemien? Man kan også forestille sig, at spørgsmålet om Ukraines genopbygning kunne blive et vigtigt tema.

 

Mange idéer er i spil, og udviklingen går stærkt i Bruxelles såvel som i mange af EU-landenes hovedstæder – ikke mindst Paris og Berlin, hvor rykket er mod en mere aktiv industripolitik med mere statsstøtte til særligt strategisk vigtige områder
_______

 

Nye spørgsmål – gamle konflikter

EU’s årsbudget er på lidt over 1 pct. af landenes samlede BNP. Og selvom der kan laves vigtige justeringer, når man forhandler EU’s årsbudget, så er det især den langsigtede ramme, MFF’en, der er afgørende, fordi den lægger en begrænsende ramme for, hvordan EU kan bruge pengene. Det er altså kun i MFF-forhandlingerne man for alvor kan rykke rundt på store summer i EU-budgettet, og da MFF’en fastlægges for en længere årrække ad gangen, typisk en syvårig periode, er det også store beløb, der bliver lagt fast i den: Den aktuelle MFF for 2021-27 ligger således på ca. 1.200 mia. euro – altså ca. 9.000 mia. kr.

Så selv, hvad der kan forekomme at være små justeringer i midtvejsevalueringen, kan altså hurtigt flytte milliarder af kroner – ikke mindst, da der er forskel på landenes prioriteter, herunder på hvor meget eller hvor lidt forskellige udgiftsområder kommer de forskellige lande til gavn.

Skal vi nu forvente en gentagelse af de uforsonlige budgetkampe fra 2019 og 2020, hvor Danmark, Sverige, Østrig og Holland blev kendt (og i mange kredse ganske upopulært) som ”de sparsommelige fire”, fordi man ikke ville være med til at øge budgetstørrelsen? Det kan bestemt ikke afvises. Men det kommer meget an på, hvad Kommissionen i sidste ende vælger at lægge op til, når man lancerer et udspil til midtvejsevalueringen. Især hvilke og hvor store omfordelinger imellem budgetområder, som Kommissionen vil foreslå. Og i hvilket omfang man vil foreslå, at lande-bidragene skal øges.

En vigtig ubekendt i den sammenhæng er lige nu den Suverænitetsfond, som EU-Kommissionen har gjort klart, at de vil lancere samtidig med MFF-midtvejsevalueringen. Den blev lanceret af kommissionsformand Ursula von der Leyen som et af hendes slagnumre i den årlige State of the European Union tale i september, og er siden blevet uddybet: ”Vi er nødt til at hærde vores europæiske industrielle styrkeposition i kampen mod klimaforandringer, hvilket kræver en fælles europæisk industripolitik med fælles europæisk finansiering… [hvor] nogle har dybe lommer til at subsidiere deres egen industri, og andre [lande] ikke har”. Men hvor stor den skal være, og hvordan den skal finansieres, er grundlæggende uafklaret.

Hvad er Danmarks visioner for EU’s økonomiske retning?

Den kommende revision af EU’s langsigtede budget sker således på et tidspunkt, hvor mange vigtige ting er i bevægelse. Mange idéer er i spil, og udviklingen går stærkt i Bruxelles såvel som i mange af EU-landenes hovedstæder – ikke mindst Paris og Berlin, hvor rykket er mod en mere aktiv industripolitik med mere statsstøtte til særligt strategisk vigtige områder.

Derfor kan midtvejsevalueringen af EU’s langsigtede budget blive afgørende for, hvordan EU håndterer sine centrale prioriteter på det økonomiske område – hvor spørgsmålet som, hvor meget og hvorledes man skal bevæge sig mod en mere aktiv industripolitik med større fokus på statsstøtte, fylder rigtig meget.

Det danske diplomati står således overfor en vigtig og svær opgave. Allerede under de forbitrede forhandlinger om EU’s 2021-27 MFF kunne man se, at de nordeuropæiske sparelande efter Storbritanniens afgang står længere fra den europæiske magtkerne, end vi har været vant til. Nu kommer vi til at forholde os til nye vinde på den industripolitiske bane og et ønske om betydningsfulde ryk på det finanspolitiske område.

Og også en situation, hvor mange aktører, med Frankrig som den mest vokale og toneangivende, har en klar vision og strategisk tænkning om, hvordan EU skal håndtere globaliseringens aktuelle udfordringer – med en klar linje fra analysen om, at EU skal stå stærkere i egen ret og være mindre afhængig af andre på centrale områder (COVID-pandemien viste i manges øjne, at det kan være farligt med sådanne afhængigheder, da vi så hvor skadeligt det var for erhvervslivet at forsyningerne af mikrochips blev forstyrret, og at det stort set kun var i Kina, man producerede de værnemidler herunder masker, der blev afgørende til at håndtere pandemien) til ønsket om en stærkere og mere aktiv industripolitik, til et nyt og hævet EU-budget, der skal håndtere disse udfordringer.

EU er i hastig bevægelse i disse dage. Og denne strategisk nyorientering flugter mindre godt med sparelandenes og herunder Danmarks traditionelle positioner. Så hvis man virkelig vil en anden retning for EU, kræver det nok en mere samlet idé om, hvordan EU så skal opfatte og håndtere de forskellige udfordringer, man står overfor. ■

 

Det danske diplomati står således overfor en vigtig og svær opgave. Allerede under de forbitrede forhandlinger om EU’s 2021-27 MFF kunne man se, at de nordeuropæiske sparelande efter Storbritanniens afgang står længere fra den europæiske magtkerne, end vi har været vant til
_______

 

Malthe Munkøe har en baggrund bl.a. som analysechef i Dansk Erhverv og ekstern lektor i politisk økonomi på Københavns Universitet. Han arbejder aktuelt i den offentlige sektor, men skriver som privatperson.

Apropos denne artikel:

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister

Malthe Dahl: Kan Le Pens parti omsætte vreden til vælgere – eller har Trump givet højrestøtterne kolde fødder?

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Anti-trumpisme er vestlige politikeres nye trumfkort

Per Øhrgaard: Når dannelsen går tabt, bliver demokrati til populisme

Tidligere arrangementer i 2025

Svend Roed Nielsen: Vi er ikke forsvarsløse mod Trumps handelskrig. Tværtimod – EU har et stærkt kort på hånden