Mads Vesterager Nielsen: Smitten eksploderer i Kina. Nu mærker kineserne for alvor konsekvenserne af den fejlslagne COVID-politik
20.01.2023
Mange kinesere er vågnet op med ideologiske tømmermænd, efter at de har fulgt regeringens sejrsfortælling om COVID gennem tærende lockdowns og økonomisk tumult – for til sidst at se den pludseligt bortkastet. Det kan potentielt udvikle sig til protester, der er værre end det vi så i 2022.
Analyse af Mads Vesterager Nielsen, Kina-analytiker og medstifter af nyhedsbrevet Sinolytica
JULETID I BEIJING blev akkompagneret af billeder fra byens krematorier, hvor lange bilkøer strakte sig hundredvis af meter ned ad gaderne. Pårørende ventede i decemberkulden på at få kremeret deres familiemedlemmers jordiske rester.
Genåbningen er kommet med en stor pris i menneskeliv. Vi ved ikke præcist, hvor mange, der er tale om, for mens krematorierne fyldtes op, så har de kinesiske myndigheder ændret kriterierne for, hvordan man opgør COVID-dødsfald. Derfor er det officielle tal fra myndighederne nærmest komisk lavt: Det meldtes, at under 10 COVID-relaterede dødsfald er sket i december måned.
Ligposer, der hober sig op ved krematorierne, og bedemænd, hvis forretninger har kronede dage, fortæller imidlertid en helt anden historie, end den der bliver vist i statsmedierne. Nemlig historien om et presset system, hvor befolkningen nu mærker konsekvenserne af den fejlslagne COVID-politik.
Den 14. januar opjusterede den kinesiske regering imidlertid antallet af COVID-relaterede dødsfald i perioden december-januar til 60.000. Skønt justeringen er markant, så anslås det reelle dødstal fortsat at være langt højere.
Det giver nye og store udfordringer for Kinas Kommunistiske partis generalsekretær og præsident Xi Jinping, der på blot en måned har taget Riget i Midten fra at føre en af verdens mest restriktive COVID-politikker, til at åbne samfundet helt op og lade virussen løbe løbsk. Denne omskiftning blev ikke mindst hjulpet på vej af metaltrætheden i befolkningen og de såkaldte “A4” protester [se Jonas Parello-Plesners kommentar], hvor særligt unge studerende gik på gaden for at vise deres utilfredshed med nedlukningerne. Her blev blanke hvide stykker A4-papir brugt som symbol på utilfredsheden med regeringens politik og den kvælende censur.
Den pludselige ændring har skabt forvirring og tvivl om, hvorvidt de sidste tre års hårde nedlukninger overhovedet var nødvendige, og dele af befolkningen, bedst eksemplificeret i demonstrationerne sidste år, har erkendt, at krisen er blevet gjort værre af menneskelig indblanding i form af langstrakte drakoniske nedlukningsforanstaltninger.
Vi er kun i starten af 2023, men alligevel tårner problemerne sig op for Xi. Han håber, at det er muligt for ham og kommunistpartiet hurtigt at komme over efterdønningerne fra tre tumultariske år i corona-virussens skygge og rette op på situationen – og økonomien – i samfundet.
Spørgsmålet er, om det projekt kan lykkes.
Vi er kun i starten af 2023, men alligevel tårner problemerne sig op for Xi
_______
Smitten er løs i Kina
Det britiske videnskabelige datafirma, Airfinity, anslår, at der dagligt er mere end to millioner nye COVID-tilfælde i Kina og omkring 14.700 dødsfald. Kina har i stedet for den famøse flade kurve, gennemgået en stejl og eksplosiv smittekurve på meget kort tid. I alt regner forskere med, at 800 millioner mennesker vil blive smittet alene i den første smittebølge, der stadig skyller igennem samfundet efter genåbningen den 7. december.
Det store antal smittede udstiller både svagheder i Kinas sundhedssystem – specielt i de landlige og vestlige egne af Kina, der allerede inden pandemien blev anset for underudviklede. I Liaoning-provinsen er der en farlig underkapacitet af intensivsengepladser i forhold til antallet af ældre borgere i risikogruppen. Helt præcist er tallet bare én intensivseng per 11.000 ældre borgere. Sådanne tilstande har fået billeder til at florere på internettet af overfyldte hospitaler, hvor ældre patienter forgæves må vente på at blive konsulteret af en læge.
Genåbningen gydede for en tid olie på vandene blandt de A4-demonstrerende masser, men de hjerteskærende og kaotiske scener i hospitalssektoren kan blive en ny kilde til utilfredshed fremadrettet. Prisen, der nu betales af befolkningen for den pludselige åbning, er med til at så tvivl om, hvilken nytte de hårde nedlukninger overhovedet havde. Men ingen besvarer sådanne spørgsmål fra den kinesiske regering. Tværtimod bliver spørgsmål om og kritik af Kinas COVID-strategi prompte censureret på kinesiske sociale medier, hvor diskussioner om det pludselige kursskifte og COVID-politikkens legitimitet er blevet yderst kontroversielle emner.
I de kinesiske medier er tonen ændret markant, specielt på spørgsmålet om farligheden af virussen. Førhen gav fremstillingen af virussen i statsmedierne anledning til udpræget frygt og bekymring i befolkningen. Umiddelbart efter lempelserne i starten af december, udtalte Kinas øverste medicinske rådgiver , at Omicron ikke er farligere end en alvorlig influenza, og at man skal “leve med virussen.” Det er pludselige ændringer som disse, der har været med til at skabe forvirring hos mange.
Alligevel spørger nogle kinesere sig selv: Hvis lederne vidste, at deres virushåndtering ikke virkede, hvorfor skulle der gå så lang tid, før den blev ændret?
Genåbningsvinduet
Så hvad fik de kinesiske ledere til at vende kursen væk fra den såkaldte nultolerancestrategi? En cocktail af faktorer: Den udmagrende nedlukning af Shanghai viste med al klarhed, at nultolerancestrategien sang på sidste vers, selvom statsmedierne med træge toner fortsatte lovprisningen af den førte kurs. Politikeren Li Qiang, der anførte nedlukningen i Shanghai, blev endda forfremmet og katapulteret op som nummer to i politbureauets stående udvalg.
En del af forklaringen på, at der skulle gå så lang tid, er, at selvom den kinesiske økonomi begyndte at vise tegn på problemer allerede i foråret sidste år, og befolkningen allerede var kørt træt i karrusellen af corona-restriktioner, så kørte et magtspil sideløbende med disse begivenheder i 2022. Over sommeren og i efteråret rygtedes det, at en serie af interne konferencer i kommunistpartiet blev afholdt i al hemmelighed, hvor man diskuterede omstændighederne for en eventuel genåbning. Vi ved ikke med sikkerhed, hvornår disse har fundet sted, men de blev gjort i al hemmelighed, fordi diskussionen om en ændring af COVID-reglerne kunne tolkes som en anerkendelse af at Xis signaturpolitik havde spillet fallit.
Alligevel spørger nogle kinesere sig selv: Hvis lederne vidste, at deres virushåndtering ikke virkede, hvorfor skulle der gå så lang tid, før den blev ændret?
_______
Hvis Xi diskuterede enden på hans egen signaturpolitik, ville det være kærkommen ammunition til hans kritikere i partiet op til kongressen. Han skulle stå stærkt før den 20. partikongres, og dette politiske rænkespil har forlænget og fordybet problemerne forårsaget af COVID-strategien. Der var derfor reelt kun et tidspunkt i året, der gik, hvor et genåbningsvindue viste sig i Xis optik.
Magten skulle cementeres ved den 20. partikongres i efteråret og før det kinesiske nytår 22. januar, der er den vigtigste kinesiske højtid og verdens største årligt tilbagevendende menneskelige migration. Chunyun kaldes den, og her ventes det, at mere end to milliarder rejser vil blive foretaget på kort tid, når kineserne rejser til og fra deres hjemstavne for at holde nytår med familien.
Det kinesiske nytår i overmorgen er de første skær, som Xi skal forcere i år.
Kovendingen
Mange kinesere er vågnet op med ideologiske tømmermænd, efter at de har fulgt den kinesiske virus-sejrsfortælling, gennem tærende lockdowns og økonomisk tumult, for til sidst at se den pludseligt bortkastet. Forvirringen er stor, og medlemmer af den kinesiske elite, der for bare få uger siden var klar til at forsvare den kinesiske nultolerance tilgang, er nu tavse.
En lignende kovending skete tilbage i 1971. Her vågnede kineserne også op til en overraskende nyhed: Marskal Lin Biao, der på det tidspunkt var leder af Folkets Befrielseshær, og rangerede nr. to i partiet som Mao Zedongs efterfølger, var omkommet i et flystyrt på de mongolske stepper. Endnu mere chokerende var det, at statsmedierne bragte en fortælling om, at Lin havde forsøgt at kuppe Mao Zedong.
Fra den ene dag til den anden var en af Folkerepublikkens ledere gået fra folkehelt til proletariats fjende, og det fik mange kinesere til at tvivle på partiets fortælling under kulturrevolutionen.
En lignende tvivl melder sig nu. Mange kinesere hoppede med på sejrsfortællingen om Kinas COVID-strategi og må nu sande, at deres system ikke var andre landes overlegen. Tværtimod begyndte helt almindelige kinesere at mærke det indgribende og dyre coronaberedskab på livet og på pengepungen. Det blev ganske enkelt sværere at søge job og bl.a. små- og mellemstore virksomheder har haft store vanskeligheder.
De sidste tre års udgifter til nedlukninger, viruspersonel, sundheds-apps og lignende har nemlig været ekstremt dyrt. Omkring to pct. af Kinas BNP er blevet brugt på virusforanstaltningerne over de sidste tre år – penge, der kunne have bolstret sundhedssektoren og forberedt samfundet på den igangværende smittetsunami.
I starten af 2022 sagde Kinas premierminister Li Keqiang tøvende, at det netop fastsatte økonomiske vækstmål på 5.5 pct. ville “kræve en hård indsats.” En opsigtsvækkende udtalelse fra en kinesisk premierminister på talerstolen, der næsten kun kunne tydes som en indirekte kritik af de interne kræfter, der havde presset på for, at dette mål kunne komme med i talen.
Li Keqiang fik ret med sin skepsis. Ifølge tal fra Verdensbanken aftog den reelle BNP-vækst til bare 2,7 pct. i 2022.
Men udover økonomiske problemer sætter genåbningen også andre risici på spidsen: Fortrinsvist gælder det de mest udsatte grupper i samfundet – samt risikoen for nye og farligere virusmutationer.
Kina har 200 millioner seniorer, der er over 65 år gamle, svarende til de samlede befolkninger i Japan og Storbritannien. De er nu den mest sårbare gruppe, efter at den løsslupne virus har sat sig i befolkningen
_______
De ældre kinesere betaler prisen
Kina har 200 millioner seniorer, der er over 65 år gamle, svarende til de samlede befolkninger i Japan og Storbritannien. De er nu den mest sårbare gruppe, efter at den løsslupne virus har sat sig i befolkningen.
På et enkelt universitet i den nordøstlige by Dalian blev 25 pensionerede professorer, lærere og andre fakultetsmedlemmers død pludseligt annonceret den 3. januar, mens der i et område af Fujian-provinsen meldes om en seksdobling i antallet af daglige kremeringer sammenlignet med tidligere år.
Det store antal dødsfald kunne måske være blevet forhindret. Kina kunne have reddet mange af de ældre, hvis man havde indført mRNA-vacciner fra Vesten og efterfølgende masseproduceret og distribueret dem til landets ældre befolkning. Sådanne tiltag skete dog aldrig.
I Kina fokuseredes kræfterne på at skabe et system, der effektivt kunne identificere og isolere smittetilfælde – og ikke i lige så høj grad forebygge smitte. Samtidig har mange ældre ikke følt det nødvendigt at blive vaccineret under et paradigme, hvor virussen i videst udpræget grad blev holdt stangen. Derfor kom den kinesiske vaccinering aldrig op i gear.
Og samtidig ønskede man ikke at importere udenlandske vacciner, fordi Kina allerede havde udviklet vacciner, der desværre viste sig at være mindre effektive.
Xi håber nu på, at almindelige kinesere ikke vil skyde skylden for de døde ældre på den kinesiske regering. Dødstallene kommer nemlig til at fortsætte under fejringerne af det kinesiske nytår, og over de efterfølgende måneder. I andre lande er demokratisk valgte ledere, som den tidligere amerikanske præsident Donald Trump, blevet straffet af vælgerne efter dårlig håndtering af coronasituationen.
Grundet Kinas autoritære politiske system har Xi ikke umiddelbart det samme problem, men hvis mange kinesiske familier fortsætter med at miste deres ældre familiemedlemmer – alt sammen midt i en større økonomisk krise – kan dette ændre sig. Risikoen er, at kineserne begynder at se en menneskeskabt katastrofe forårsaget af politiske fejltagelser som roden til dette morads. Hvis det sker, vil det kunne skabe betydelige problemer i 2023 for Xi-regimet.
Risiko for nye virus-mutationer
Et andet problem er, hvorvidt den kinesiske genåbning kan skabe nye virus-mutationer farligere end omikron-varianten. Genåbningen er ganske enkelt et kæmpemæssigt gamble; Det kinesiske lederskab håber ganske enkelt på, at arbejdsstyrken kan opnå immunitet så hurtigt som muligt og sætte gang i økonomien igen. Det pludselige skift har fået eksperter og virologer til at råbe vagt i gevær omkring risikoen for nye virusmutationer, hvilket er en af grundene til nylige indrejserestriktioner som en række lande har pålagt kinesiske statsborgere.
I andre lande er demokratisk valgte ledere, som den tidligere amerikanske præsident Donald Trump, blevet straffet af vælgerne efter dårlig håndtering af coronasituationen
_______
Det gør ondt på selvfortællingen og de nationalistiske egoer i dele af befolkningen og hos den kinesiske ledelse – men også på økonomien og den ældre generation. Ikke mindst lurer faren for, at vi ender, hvor hele pandemien startede: Nemlig at nye virus mutationer opstår i Kina – til fare for kineserne og resten af verden.
Derfor har Kina da også forsøgt at sende data til internationale organisationer. Ifølge GISAID, der er et internationalt lager af viralgenetisk information, indsendte Kina 880 sekvenser fra to regioner siden nul-COVID-restriktionerne blev ophævet den 7. december.
Alligevel har Mick Ryan, der er direktør og talsmand for Verdenssundhedsorganisationen WHO, været ude og kritisere den kinesiske datadeling. “Vi har stadig ikke tilstrækkelig information til at foretage en fuldstændig, omfattende risikovurdering”, udtalte han til medierne.
Menneskeskabte fejl
Centralregeringens ønskescenarie er, at infektionstallet kommer under kontrol i slutningen af februar, og der opnås en tilstrækkelig flokimmunitet inden afholdelsen af den årlige folkekongres, Lianghui, der er Kinas parlament. Dette vil være en rigtig god start for nummer to i partiet, Li Qiang, som forventes at efterfølge Li Keqiang som premierminister ved denne begivenhed. Et ønskescenarie som sagt.
Lige nu ser det ud til, at Li Qiang kommer til at starte sit embede med at skulle håndtere både økonomien og presset under det stigende antal COVID-relaterede dødsfald.
Det er ikke til at spå om folkestemningen, men på et vist tidspunkt vil der opstå spørgsmål om fejlhåndteringen af COVID. Dårlige politikker har før haft monumentale konsekvenser for Kina og den kinesiske befolkning. To skræmmende eksempler herpå er Mao Zedongs katastrofale beslutninger om at fortsætte det Store Spring Fremad (1958-1961) og Kulturrevolutionen (1966-1976), der forårsagede omvæltninger i samfundet så store, at de fordrejede nationens befolkningspyramide, som senere forskning har vist.
Kampen om både fortællingen og dermed legitimiteten af COVID-håndteringen er allerede i fuld gang, og den vil tiltage fremadrettet, mens der kommer flere utilfredse stemmer, som Xi risikerer fra både græsrødderne og internt i partiet.
Det kan potentielt udvikle sig til protester, der er værre end det vi så i 2022.
Et positivt tegn for Xi, er at Verdensbankens spår en mulig genoprettelse af Kinas vækst i BNP til 4,3 procent i midten af 2023 efter genåbningen.
Xi forsøger at rette op på fejltagelserne, og hvordan han håndterer denne genrejsning kan blive skæbnesvanger. Den store signaturpolitik om COVID kan ende med at blive den afgørende fejlslagne beslutning, der vil stemple hans eftermæle.
Xi forsøger at rette op på fejltagelserne, og hvordan han håndterer denne genrejsning kan blive skæbnesvanger. Den store signaturpolitik om COVID kan ende med at blive den afgørende fejlslagne beslutning, der vil stemple hans eftermæle
_______
Mads Vesterager Nielsen (f. 1989), Kina-analytiker og medstifter af nyhedsbrevet Sinolytica, er BA i Kinastudier fra Københavns Universitet og MA i politiske studier fra Copenhagen Business School.
ILLUSTRATION: Beijing, 25. januar 2022: Corona-tests forberedes af en statslig medarbejder under den hårde lockdown-periode i begyndelsen af sidste år [FOTO: Andy Wong/AP/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
