Mads Dalgaard Madsen: Krigen mellem Israel og Hamas slår sprækker i Joe Bidens vælgerkoalition
24.11.2023
Krigen mellem Israel og Hamas udgør præsident Joe Bidens største udenrigspolitiske udfordring i hans præsidentskab. Krigen placerer USA’s præsident midt i en diplomatisk og indenrigspolitisk krydsild, som kan slå sprækker i den vælgerkoalition, der bragte ham sejren i 2020, og som han bliver nødt til at holde sammen på i 2024. Nu er spørgsmålet, om Bidens balanceakt vil lykkes, så skaden minimeres op til præsidentvalget om et år.
Analyse af Mads Dalgaard Madsen
Efter Hamas‛ terrorangreb på Israel den 7. oktober var der ingen tøven fra Det Hvide Hus. Præsident Biden stod fast sammen med Israel og Netanyahu-regeringens ret til selvforsvar. Bidens støtte er rodfæstet i det historisk stærke israelsk-amerikanske bånd og en afskrækkelsesstrategi over for andre Israel-fjendtlige aktører i regionen for at undgå en større regional konflikt.
Ifølge Demokratiske valgstrateger i Washington D.C. har Bidens tilgang været den bedst mulige blandt en palet af dårlige udenrigs- og indenrigspolitiske strategiske valgmuligheder. Ved at tilbyde ubetinget støtte til Israel sikrer Biden sig en udenrigspolitisk forhandlingsposition, hvorfra han kan forsøge at undgå en regional konflikt og samtidig internt presse Netanyahu-regeringen til en humanitær pause, som den der blev annonceret i starten af denne uge, eller endda en fuld våbenhvile. En sådan fremgangsmåde ville måske ikke have været mulig, hvis Biden fra starten havde antaget en mere neutral eller kritisk holdning over for Israel.
Biden-administrationen mener altså, at en entydig opbakning til Netanyahu-regeringen i den indledende fase af krigen, giver Biden de bedst muligheder kort på hånden for at påvirke Israelsk håndtering af krisen på den længere bane.
Biden-administrationen mener altså, at en entydig opbakning til Netanyahu-regeringen i den indledende fase af krigen, giver Biden de bedst muligheder kort på hånden for at påvirke Israelsk håndtering af krisen på den længere bane
_______
De Demokratiske strateger i DC, siger også, at strategien giver mening indenrigspolitisk. Opbakningen til Israel har effektivt sat Republikanerne skakmat. De har overordentligt svært ved at finde en god angrebsvinkel mod præsidenten. Kritisk har Bidens strategi også frataget Donald Trump – som forventes at blive Bidens modstander ved næste præsidentvalg – et potentielt argument i den kommende valgkamp.
Historisk set har Republikanerne været meget pro-israelske, så hvis Biden havde udtrykt den mindste tvivl i dagene efter terrorangrebet, ville han nu stå over for betydelige indenrigspolitiske problemer. At sætte spørgsmålstegn ved USA’s opbakning til Israel ville Biden ikke have råd til i en tid, hvor der bliver sat store spørgsmålstegn ved hans udenrigspolitik.
Den kaotiske tilbagetrækning fra Afghanistan og den voksende skepsis overfor fortsat amerikansk støtte til Ukraine – som Biden ellers har talt varmt om – betyder, at Biden skal passe på ikke at blotte sig yderligere overfor Republikanerne.
Demokraterne splittes mellem ung og gammel
I lang tid var de fleste Demokrater enige i denne analyse, indtil en meningsmåling offentliggjort af NBC News den 19. november begyndte at give anledning til bekymring. Som tiden er gået, og Israels bombardement af Gaza er blevet intensiveret, ser det ud til, at støtten til præsidenten er ved at smuldre i den Demokratiske base. Målingen indikerer, at Bidens popularitet har nået nye lavpunkter under den igangværende konflikt, og især yngre vælgere forlader præsidenten.
Biden vandt det unge vælgersegment med en margen på 20 procentpoint i 2020, men ifølge NBC’s måling ville han i dag være statistisk ligestillet med Donald Trump, hvis der var valg. Historisk har de unge vælgere været afgørende for enhver Demokratisk præsidents sejr.
Biden skal derfor være forsigtig, da han nu står over for konsekvenserne af unge amerikaneres tendens til at være mere Israel-skeptiske og pro-palæstinensiske. Det skyldes, at unge Demokratiske vælgere typisk er mere progressive og derfor høre hjemme i det Demokratiske partis mest venstreorienterede gruppering.
Historisk set har de progressive været mest Israel-skeptiske i det amerikanske politiske landskab, og de står ofte i skarp kontrast til den midterorienteret Demokratiske gruppe, som er meget pro-israelske, og hvor Biden hører til.
Udover de unge vælgere, er der markante arabiskamerikanske mindretal i en række svingstater, som har set sig meget sure på præsidenten og hans Israel-venlige linje. Moderne præsidentvalgskampagner bliver afgjort med meget snævre margin, så selv meget få vælgervandringer kan afgøre valg.
Som tiden er gået, og Israels bombardement af Gaza er blevet intensiveret, ser det ud til, at støtten til præsidenten er ved at smuldre i den Demokratiske base
_______
Biden skal holde sammen på sin vælgerkoalition i 2024
Biden står over for et dilemma halvanden måned inde i konflikten. Den unge og arabiskamerikanske vælgerbase, som spillede en kritisk rolle i hans valgsejr, forlanger en fundamentalt anderledes tilgang. De ser en asymmetri i konflikten, hvor palæstinensernes lidelser enten bliver ignoreret eller nedtonet. Samtidig skal han fortsat vise total opbakning til Israel for ikke at miste moderate, pro-israelske Demokrater og for at undgå angreb fra Republikanerne i den kommende valgkamp.
Bidens håb er, at der er lang tid til valget i 2024, og at denne krise vil være glemt om et år, hvor præsidentkampagnen vil have udstillet Donald Trump som uacceptabel for de yngre Demokrater. Han satser på hurtigt at få dæmpet konflikten, så den Demokratiske base ‚kommer hjem‛.
Samtidig håber han på at kunne formilde kritikken, hvis det lykkes at etablere en stabil humanitær pause eller våbenhvile, og at han kan overbevise sit parti om, at det netop var den stærke opbakning til Israel, der har gjort det muligt.
Den største risiko for præsidenten er ikke så meget, at de unge vælgere stemmer på Republikanerne, men at de bliver demotiverede og bliver væk på valgdagen. Kun tiden vil vise, om han kommer uskadt ind i valgåret. Det er sikkert, at de Demokratiske valgstrateger vil holde nøje øje med de kommende meningsmålinger for tegn på forbedringer i præsidentens opbakning blandt de unge vælgere.
Frem mod jul skal præsident Bidens håndtering af krisen i Mellemøsten stå sin prøve. Ved at vælge en fast støtte til Israel har Biden manøvreret sig til en position, han håber, vil sikre diplomatiske fremskridt og ro på den indenrigspolitiske front. Denne strategi kan vise sig at være den gyldne mellemvej, der begrænser den politiske skade, eller den kan føre til en demotiveret vælgerbase, der sætter hele hans 2024-kandidatur på spil. ■
Denne strategi kan vise sig at være den gyldne mellemvej, der begrænser den politiske skade, eller den kan føre til en demotiveret vælgerbase, der sætter hele hans 2024-kandidatur på spil
_______
Mads Dalgaard Madsen (f. 1992) er Msc. International Business and Politics, Copenhagen Business School. Ledelseskonsulent med fokus på USA og tidl. indenrigspolitisk rådgiver ved den danske ambassade i Washington DC.
ILLUSTRATION: Det Hvide Hus, 7. oktober 2023: Joe Biden afholder pressemøde efter Hamas‛ terrorangreb samme dag [FOTO: Yuri Gripas – Pool Via Cnp/Zuma/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
